Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
13. november 2008

Det borgerlige Danmark?

Nanna Marie Daugaard Petersen, Ballerup

Ifølge en måling foretaget af Analyse Danmark, er Danmark blevet mere borgerligt- liberalt, siden VKO kom til magten. Det kan vel ikke undre nogen, men er det ensbetydende med, at danskerne også er blevet mere borgerlige?

Efter syv år med nedskæringer og forhøjede afgifter som kompensation for skattelettelserne, deltagelse i Irakkrigen grundet et utrolig tæt forhold til USA's mest upopulære præsident til dato og flere ubehagelige påtaler fra EU grundet regeringens uansvarlige håndtering af udefrakommende menneskers liv, kan jeg kun sige, at hvis det er borgerligt- liberalt, så har danskerne ikke bare mistet den sociale bevidsthed, men simpelthen forstanden. Regeringen gambler med flygtninges ve og vel, ligeså vel som den med umiskendelig ligegyldighed mishandler naturen og gang på gang gør vejen mod de EU- påkrævede CO2- nedsættelser endnu længere.

Jeg håber af mit hele hjerte ikke, at den slags nu skal til at være dansk!

Tyske priser i Danmark

Martin Ullerup, cand.scient.pol. og Søren Brenøe, stud.polit.

Euroen styrker prisgennemsigtighed ved fravær af kursomregninger mellem forskellige valutaer. Siden euroens indførsel er priserne i eurozonen blevet udjævnet betydeligt. I Danmark har vi nogle af EU's højeste priser, så der er meget at vinde og lavere priser i vente, hvis vi vælger at adoptere den fælleseuropæiske mønt. Lad os nu få den afstemning.

Vestens ansvar

Per Clausen, miljø- og energiordfører for Enhedslisten

Kina har ret i, at den vestlige verdens samlede forbrug af jordens ressourcer er uforeneligt med den nødvendige reduktion af CO2-udslippet. Konstateringen af, at Kina har overhalet USA som jordens største udleder af CO2 må derfor suppleres med en erkendelse, at en væsentlig del af denne CO2-udledning hænger sammen med den vestlige verdens forbrug af produkter produceret i Kina. Det er derfor stadig den vestlige verden, som bærer hovedansvaret for CO2-udledningen.

Der er brug for en aktiv indsats for at nedbringe ressourceforbruget og CO2-udslippet af det samlede danske forbrug - uanset om varerne produceres i Danmark eller i Asien.

Samtidig vil vi kræve, at regeringen fremlægger en klar plan for, hvordan den vestlige verden kan overføre de nødvendige midler til tredje verdens landene, sådan at disse kan omstille deres produktion til vedvarende energi og reducere energiforbruget. Vi må nemlig erkende, at de nuværende mekanismer er helt utilstrækkelige til at sikre dette formål.

Revselsesret i DF

Helgi Breiner, København Ø

Søren Krarup vil genindføre revselsret for forældre, men har det svært, når Pia Kjærsgaard svinger pisken.

EU og Kaukasus

Lasse Holm Grønning, EP-kandidat for De Radikale

Det forventes i Bruxelles, at Kommissionen senere på måneden vil præsentere et forslag til, hvordan EU kan knytte nære bånd til sine nabolande øst for unionen. Det vil sige Ukraine, Moldova, Armenien, Georgien og Aserbajdsjan. Et vigtigt initiativ, fordi EU ikke må glemme sine naboer på trods af diverse kriser af intern karakter. Det er særligt vigtigt, at de sydkaukasiske stater ikke glemmes. Både Armenien, Aserbajdsjan og Georgien ligger i et geopolitisk spændingsfelt, hvor stater som Iran og Rusland ønsker øget kontrol. EU kan være et positivt balancerende element i regionen ved at etablere vitale partnerskaber med de tre lande. Det vil være et bidrag til fortsat økonomisk vækst samt indirekte styrke landenes sikkerhed. Kommissionens initiativ hilses derfor velkommen.

Klart svar til og fra Tyrkiet

Johannes Lebech, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre

EU flytter ikke målstregen for Tyrkiets optagelse i EU. Alligevel hørte vi igen argumentet i denne uge i forbindelse med Kommissionens præsentation af den årlige statusrapport for udvidelsesprocessen. Tyrkernes bekymring er forståelig for Tyrkiets medlemskab er til stadighed omdiskuteret. Tyrkerne har krav på ren besked fra EU, hvis vi skal sikre, at landet holder sig på det rette reformspor. Beskeden er klar. Selv om der sker store fremskridt, og Tyrkiet spiller en stadig mere positiv geopolitisk rolle, så mangler der stadig væsentlige reformer - særligt på det politiske område.

Vi er mange, der ser frem til at byde Tyrkiet velkommen i det europæiske fællesskab. Men tyrkerne må forstå, at der er en voksende bekymring i den europæiske befolkning. Skal vi fremme den folkelige opbakning til Tyrkiets optagelse, må de tyrkiske politikere levere de nødvendige reformer!

Vi har brug for Tyrkiet i EU, men vi europæiske politikere kan ikke sikre dette alene. Det vigtigste udspil ligger hos de tyrkiske politikere - både i regeringen og oppositionen.

Lad priserne stige

Aksel Gasbjerg, Hillerød

Finanskrisen skyldes de faldende ejendomspriser over hele verden.

Jamen så ligger løsningen da snublende nær: Lad dog de priser stige igen. Hvis markedet ikke kan finde ud af det, så må der lovgives.

På G20-topmødet den på lørdag bør det eneste punkt på dagsordenen være, at alle ledere tager hjem til deres parlamenter og får vedtaget, at ejendomspriserne fastlåses i 20 år på det samfundsgavnlige niveau pr. 31. december 2006. Om det er markedet eller lovgivningen, der presser priserne i vejret er vel ligegyldigt, blot slutresultatet er det samme; nemlig at vi alle bliver rige og lykkelige.

Sælgerne vil være glade, køberne vil også være glade for så falder prisen ikke dagen efter, de har købt; samfundet får gang i hjulene og væksten samt aktiekurserne stiger.

Hvis G20-lederne skynder sig hjem og få det vedtaget, kan julehandlen også reddes.

CEPOS er forskning

Martin Ågerup, Direktør, CEPOS

Jesper Petersen skriver i Inf. 10. november, at regeringen bedriver nepotisme, fordi den skulle have givet CEPOS status som almennyttig. Det er ikke korrekt. CEPOS har via de almindelige procedurer søgt om at blive godkendt på basis af den eksisterende lovgivning på området. Folketinget har vedtaget, at forskning i samfundsforhold er et relevant og væsentligt kriterium for optagelse på listen. CEPOS er af de embedsmænd, der administrerer lovgivningen, blevet vurderet som tilhørende målgruppen for fradragsberettigede bidrag, fordi vi bedriver forskningsbaserede aktiviteter.

Lovgivningen på området skelner mellem almennyttige formål med humanitært sigte og formål, som knytter sig til samfundsforhold mere generelt og hvor elementet af forskning er det afgørende. CEPOS er selvsagt ikke kommet på listen som humanitær forening, men som en forening med forskningsbaserede aktiviteter, og dette er ikke en politisk, men en administrativ beslutning.

Borgerlig kultur

Niels I. Meyer, Hørsholm

Dennis Nørmark forsøger i sin kronik 7. november at forklare, hvad borgerlig kultur er for noget. Efter en masse omsvøb kommer han frem til, at denne kultur er baseret på "bytte, køb og salg, motiveret af grådighed, selvoptagethed og egeninteresse". Men det er måske også en slags kultur.

Kronikken er angiveligt baseret på Nørmarks bidrag til en antologi om borgerlighed og kultur. Hvis de øvrige bidrag er af samme kvalitet, bliver antologien næppe en bestseller.

Love is in the air

Pietro Cini, Bælum

Lars Goldschmidt, som tilbage i 2002 sammen med Christine Antorini og Henrik Dahl udsendte bogen Det ny systemsskifte har for nylig skrevet en kronik, hvor han går ind for en forskning, der frem for alt tager hensyn til nationens konkurrenceevne.

Goethe-specialisten professor Per Øhrgaard ser en påfaldende Wahlverwandschaft (valgslægtskab) mellem Goldschmidt og 70'ernes vulgærmarxister. Dét har han såmænd ret i: Vulgærmarxister og forskningsfakturister forenes og forblændes af samme uafrystelige credo: økonomismen.

Det resulterer i en for dansk forskning skæbnesvanger mesalliance, som systemsskiftets værdihalløj har tilsløret og stadig tilslører for galleriet. Med Søren Krarup og Pia Kjærsgaard i rollen som flagrende amoriner.

Bravo, Anders

Erling Horst Petersen, Svendborg

Igen har din ånds lys funklet over dit folk og slået alle med forundring. Med et snuptag og lidt kreativ bog(for)føring har du tryllet 27 mio. kr. væk fra ulandsbistanden og hen til et møde i København.

Jeg tror, jeg aner din pointe: Bekæmpelse af sygdom, sult og analfabetisme må naturligvis vige for god mad, snak og bureaukrati.

Jo, (også) Venstre lever op til sine forpligtelser for verden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis man spørger befolkningen i eurolandende i dag har de fleste fortrudt af de (regeringerne og ikke befolkningen) opgav deres egen møntfod, og der ville ikke være flertal for en euro.

Hvorfor mon?

Dorte Sørensen

Bemærkning til ”CEPOS er forskning”

Martin Ågerup så venter vi/de danske skatteydere/borgere bare på at se de forsknings resultater et regerings loyalt embedsmandskorps har set i CEPOS fremtidige arbejde.

"CEPOS' hovedformål er at forske i de dele af samfundets indretning, som især er fremmende for et frit og velstående samfund".

f.eks. "Den retfærdige ulighed".

CEPOS er ikke videnskab
Ved at betragte den liberale tænketank CEPOS’ arbejde som forskning, devaluerer man værdien af forskningsbegrebet. Dette er til stor skade for den nødvendige forskningsdebat, der for tiden præger det offentlige rum.
I følge OECD omfatter forskning og udvikling: "kreativt arbejde på et systematisk grundlag med henblik på at øge bestanden af viden, herunder viden om mennesker, kultur og samfund og udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelser". Hæderlig forskning kræver, at man inddrager al tilgængelig viden på et område, inden at man foretager en kritisk bearbejdning af sit materiale for evt. at foretage en sammenfatning eller konklusion. Med CEPOS har man vendt tingene på hovedet. Man har konklusionen – alt liberalt er godt – hvorefter man både hårdhændet og selektivt finder de informationer, der støtter ens egne synspunktet, for at udelade enhver information, der kunne sætte den i forvejen opstillede konklusion i et kritisk skær. CEPOS øger ikke ”bestanden af viden”, men tonser ufortrødent videre med en neo-liberal politisk kritik af den siddende regerings økonomiske politik. Deres økonomiske tænkning er ikke videnskabelig, men solidt plantet i den klassiske økonomis tankegods, der for alle andre end CEPOS klingede ud omkring 1850’erne.