Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
11. november 2008

Fogh svigter egen ideologi

Jakob Esmann, formand for DSU i Kolding

Anders Fogh Rasmussen er liberalist, derfor er det en smule ironisk, at han de senere år har talt for det Frie Marked; og at man ikke må pille ved de store markedskræfter.

Men, som det er kendt i Danmark, så vil Fogh gerne videre i teksten, og nu er han draget til et topmøde, hvor han egentlig ikke har noget at sige. Men Fogh er nu begyndt at tale for et reguleret marked, hvor man holder opsyn med spekulanter. Der kan vi i DSU bare sige: Kære Anders, det har vi sagt de sidste mange år, men du vil ikke lytte til andre end din spindoktor. En god, sund økonomi er en reguleret markedsøkonomi med et socialt ansigt - ikke et marked, der sejler sin egen sø.

Fra socialstat til politistat

Jeppe Milthers, kommunal sagsbehandler

6. november donerede alle Folketingets partier - undtagen Enhedslisten - 850 mio. kr. til mere politi. Samtidig oplever den øvrige offentlige sektor fra social- og sundhedsvæsen til børnepasning og ældreomsorg systematiske forringelser.

Som offentligt ansat på socialområdet kan det undre, at politikerne ikke viser samme vilje til at investere i forebyggelse og løsning af de stigende sociale problemer. Ansatte på velfærdsområdet oplever en hverdag med flere arbejdsopgaver, øget stress og benhårde prioriteringer.

For politiet er der derimod ingen krav om prioriteringer, der forhindrer at bruge hundredvis af politifolk til at chikanere christianitter eller ikkevoldelige antiracister, der benytter deres grundlovssikrede ret til at protestere mod den umenneskelige asylpolitik.

Det er forstemmende, at kun fire folketingsmedlemmer er imod en udvikling, der trækker Danmark i en stadig mere autoritær retning.

Helle, Barack og retorik

George Hinge, Risskov

En læser morer sig med at sammenligne Helle Thorning og Sarah Palin. Men når man husker, at Thornings kritikere især har angrebet hendes erfaring, substans og alliancer, er det snarere Barack Obama, der byder sig som den oplagte parallel. I begge tilfælde er der tale om en kandidat, der stiller op på trods af partiets establishment og med et nyt politisk sprog.

Når det er lykkedes for Obama med 52 pct. i USA, hvorimod Thornings blok kun mønstrede 47 pct. i Danmark, skyldes det dels, at Obama er i en liga for sig selv, men dog især, at de to udfordrere stod i forskellige udgangspositioner: Thorning stod over for en populær statsminister med en solid medieplatform, hvorimod Obamas modstandere forkludrede næsten alt.

Så længe den danske venstrefløj er mere optaget af at angribe oppositionens leder, kan højrefløjen have held med sin påstand om altings lighed og ligegyldighed.

En dårlig grund

Trine Pertou Mach, medlem af SF's Hovedbestyrelse og FT-kandidat

Man kan diskutere for og imod ØMU'en, men finanskrisen er og bliver ikke noget godt argument for indførelsen af den, sådan som Sofie C. Nielsen (SCN) og Lone Dybkjær (LD) påstår i Inf. 8. november. Den aktuelle situation, hvor danske banker har vanskeligt ved at forny banklån i udlandet og udenlandske investorer søger over i deres egne valutaer for at risikominimere, er så ekstraordinær, at vores pengepolitik ikke skal bestemmes ud fra det. Der er heller ingen tegn på, som SCN og LD ellers hævder, at der spekuleres mod kronen - om end det er et belejligt argument for ØMU-medlemskab. At Danmark ville få et større politisk råderum for finanspolitikken, hvis vi tilsluttede os ØMU'en - det politisk-økonomiske fundament for mønten euro - kan diskuteres. Prisen for den indflydelse ville være at følge konvergenskravene; altså en målsætning om at begrænse brugen af staten til at øge efterspørgslen eller afbøde sociale problemer i krisesituationer. Det er i hvert fald for SF en afgørende rolle for staten. Og i øvrigt den samme recept som den regering, Dybkjær var medlem af, brugte i første halvdel af 90'erne.

Hov, Halsnæs

Søren Grene, Tisvildeleje

Netop hjemkommet fra DEO's glimrende klimaseminar lørdag den 8. november, var der et indlæg, der i særlig grad desillusionerede mig. Indlægget kom fra Kirsten Halsnæs, som jeg oplevede for første gang. Hun var 'realistisk' og gjorde sig ingen illusioner om, at det skulle være muligt at holde sig under to graders temperaturstigningen, som er den danske regerings og EU's målsætning. For mig var det rystende at høre fra den danske talsmand i FN's klimapanel al den stund, at det er samme klimapanels konklusion; at hvis vi passerer grænsen på to grader, er der overvejende sandsynlighed for at vi passerer the tipping point, hvor selvforstærkende processer definitivt udelukker os fra at imødegå dramatiske klimaændringer.

Jeg havde ventet, at hvis det virkelig er den danske klimavidenskabs opfattelse, så ville Halsnæs ved enhver lejlighed tænde alle de alarmklokker, hun med sin position overhovedet har mulighed for at sætte i sving. Sådan forholder hun sig imidlertid ikke, men konstaterer uden alarm, at en temperaturstigning på tre til fem grader er mere sandsynlig.

Hvis det er sandt, så burde Halsnæs 'råbe det fra tagene' så politikerne ikke kan fortsætte med at slippe godt fra at sige et og gøre noget andet.

Vinskandale

Troels V. Østergaard, geolog og driver Godsets vin

"Skandale" skriver Information 8. november om fundet af små mængder pesticider i fire ud af 16 økologiske vine, selv om intet tyder på, at det er den økologiske vinavler, der har været ude med sprøjten. Vi lever i en forurenet verden. Der er pesticider i sommerregnen, pesticider kan fordampe fra en sprøjtet mark og slå ned på nabomarker, og sprøjtetågerne kan drive langt fra den mark, der bliver sprøjtet. Derfor er det umuligt at undgå rester af pesticider i økologiske produkter. Det ved de fleste, der køber økologisk i det daglige.

Næ, den virkelige skandale er alle de rester af pesticider, der findes i konventionel vin. Pesticide Action Network har i år sammen med Greenpeace analyseret 40 flasker for 24 forskellige pesticider. 34 af flaskerne var med konventionel vin, og de indeholdt alle rester af et eller flere pesticider - en enkelt havde hele 10 forskellige! Af de seks økologiske vine, indeholdt én flaske rester af ét pesticid.

'Mand' rimer da på 'kan'

Ole Borg, Kerteminde

Tak for Geoffrey Cains fine og underholdende kommentar til det danske sprog med dets mange vokaler. Man får dog den mistanke, ikke mindst på grund af hans navn, at Cain ikke er af ægte dansk oprindelse - og derfor ikke har modtaget modersmålets forjættede klang i sine første par leveår. Mistanken stiger til mistro, når han ikke hører 'mand' og 'kan' rime under henvisning til forskellen i stød. Jeg kan forsikre Cain om, at mand rimer på kan, i hvert fald hvis man taler royalt rigsdansk. På sjællandsk rimer det også fint, men bevæger vi os vestover mod Fyn og Jylland går det galt; her forøges mængden af vokaler til gengæld nærmest til det uendelige.

Et forsvar for Trabien

Sven Karlsen, Brøndby

Én gang er en okay joke, men at bruge bagsiden to gange til "har I set en Trabi, hø-hø", nærmer sig ureflekteret arrogance (Inf. 27. oktober og 10. november). Trabanten var da nok noget af det mest usexede på fire hjul, men det betyder ikke, at den var uden positive sider. Det latterliggjorte plastkarosseri (som imidlertid var rustfrit) var f.eks. fremstillet af genbrugsmaterialer, dens foragtede tocylindrede totakst-'knallertmotor' brugte trods alt kun syv liter benzin på 100 kilometer (og det var i 80'erne, vel at mærke) og så kunne de fleste selv reparere og vedligeholde den. Ting der var gode for både miljø og samfundsøkonomi.

Så Trabien var uden tvivl et godt udgangspunkt for at videreudvikle et fornuftigt og miljøvenligt transportmiddel, og det var vel netop derfor, at det ikke skete. For selv i dag er fornuft og miljøvenlighed kun parenteser i biludviklingen, som producenterne mest tager med for syns skyld. Når privatbilen har mere end 100 hestekræfter, så kan man ikke kalde den miljøvenlig, uanset hvor mange katalysatorer, partikelfiltre og computere man smider i den. Og når der stadig kun er én til halvanden person i hver bil, så kræver det mere vej og mere parkeringsplads, hver gang standardbilen bliver et par centimeter længere, og når nu kvinderne i deres emancipation også er blevet drengerøvsagtigt fascinerede af biler, så har det vist lange udsigter med en løsning på trafikkens trængsels- og miljøproblemer.

Drengerøve

Birgit Horn, Gandrup

Er det ikke bare for ondt, at Charlotte Aagaard bringer "Præst i krig" i Inf. 8. nov. Man kan da ikke være bekendt at udlevere et menneske på den måde. Digtet, forkert udlægning af Tornerose-eventyret, pigernes latter i lyse bøgeskove, det er bare alt for meget - det er da synd for manden at bringe sådan noget, også fordi det udleverer soldaterne som imbecile drengerøve, og det er de vel ikke alle sammen, og man behøver i hvert fald ikke at sige det højt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Erik Philipsen

Er helt enig i kritikken af den arrogante omtle af Trabien - Den burde jo i stedet roses - jvf amerikanernes idiotiske satsning på 4-hjulstrækkere til alm. familier.
Et blandt desværre så mange eksempler på at latterliggøre alt hvad der har med fornuftig socialisme at gøre. Flere af jeres journalister er åbenbart ikke blot uvidende, men logså indoktrinerede af borgerlig CEPOS-retorik på laveste niveau.

Tom W. Petersen

Til Birgit Horn
Jeg er helt enig.
Men det er da ufatteligt, at en person, der har den nationalromantiske feltpræsts holdninger, overhovedet kan være præst.
Skal man ikke være i en eller anden minimal overensstemmelse med Kristus for at kunne være præst?
Men så længe, der er folk, der tænker som denne feltpræst, vil der være krig.