Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
10. november 2008

De, åh, så stakkels flexlånere

Michael Kongstad Nielsen,Virum

Krisepakkerne står i kø for tiden. Den store pakke for hele finanssektoren kunne man forstå, da hele landets finansielle stabilitet var på spil. Men nu skal de private boligejere også have en kri-sepakke. Vel at mærke de boligejere, der har gamblet med deres hus og hjem for at kunne feste endnu mere igennem, end de mere sagtmodige. At finansiere sin bolig med flexlån er som bekendt risikofyldt, renten kan jo gå op, og det gør den så. Hvad skal flexlånerne da gøre? Sløjfe en af de planlag-te ferierejser, udsætte udskiftningen af en af bilerne, lade mors klædeskab gå på skrump? Nej, nej, da. Det kan staten ikke tåle at se på. Flexlånerne skal bæres igennem krisen, så de kan fortsætte på deres urealistisk høje levefod.

Tænk lige på, at de danske flexlån faktisk ligner de amerikanske subprimelån lidt. I begge tilfælde er der tale om lån med forhøjet risiko. Låntagerne er ikke nødvendigvis dårlige betalere, men lånetypen indbyder til at spænde buen for hårdt, købe lidt for stort, dyrt og flot og gamble på fremtidige rentesænkninger. Derfor kan der komme tvangsauktioner fra den kant. For at holde renten nede har staten nu lokket og presset pensionskasserne til at købe op i dette usikre flexlåns-marked. Dermed bliver det også pensionskasserne, der kommer til at lide tabene, når tvangsauktionerne kommer, mens boligpriserne falder.

Sluk lyset

Katrine Tilgaard Petersen, 9. klasseselev

"Hvorfor er lyset tændt der-inde?" Et spørgsmål jeg stil-ler tusind gange hver dag. Sidder der nogle i rummet? Nej? Så sluk lyset. Det er ikke så svært, men alligevel er det de færreste, der gør det. Tv'et forbliver tændt, når folk forlader stuen, lyset slukkes ikke, når familien går i seng, bilen lades køre, når mor skal købe ind, for hun er jo "tilbage om et øjeblik". Alle disse handlinger virker så naturlige, en integreret del af vores hverdag. Men det er altså bare ikke ligegyldigt længere. Klimakrisen omhandler os alle. At købe en elsparepære, en batteridreven bil, eller bare det at fordele sit skrald, kan være med til at gøre en for-skel. Det kræver så lidt, en simpel omlægning af hverdagen, hvilket nok også er det, der afskrækker de fleste mennesker.

Jeg kunne skrive store tal ned, citere klimaforskere verden over, fylde dette indlæg med fremmedord. Men jeg vælger at udtrykke mig helt simpelt: gør noget.

Auken og konfliktretten II

Erik Bach, EU-parlaments-kandidat for Juni-bevægelsen

Margrete Auken har ret. Jeg kunne i mit læserbrev den 30. oktober også have anket over, at Socialdemokraterne i EU-Parlamentet ikke stem-te for de ændringsforslag, der var fremsat til betænk-ningen om konfliktretten.

At jeg kritiserede hende specifikt, skyldes, at jeg som folkesocialist forventer mere af SF og dets repræsentanter. Helt centralt i problemstillingen vedrørende konfliktretten er, at der er behov for en protokol til Lissabontraktaten, som kan sikre at konfliktretten forbliver et nationalt anliggende, så EF-Domstolen ikke kan tilside-sætte den, som det skete ved Vaxholm-dommen.

Og afgø-rende i den sammenhæng blev det, at de to ja-partier, S og SF, ikke benyttede ratifi-kationen, besluttet den 24. april 2008 i Folketinget, til at kræve en sådan. Begge par-tier havde store problemer med at forsvare, at de ikke krævede det, og senere har SF ændret politik og kræver nu en protokol, men da det var muligt at presse regeringen i forbindelse med Lissabon-ratifikationen valgte S og SF ikke at gøre det.

Det er for mig at se sagens kerne. Margrete Aukens øvrige overvejelser om mine motiver vil jeg undlade at kommentere. Blot vil jeg sige, at folkesocialister sagtens kan se forskel på hendes og min udgave af folkesocialismen.

Da hendes fløj har vundet i SF er jeg brudt ud og stiller op for Junibevægelsen, sideløbende med at jeg arbejder for opstilling af et folkesocialistisk alternativ.

Kan man stole på SF?

Kenneth Kristensen Berth, folketingskandidat for DF

Er Socialistisk Folkeparti med på at afskaffe kronen? De krav, som Socialistisk Folkeparti stiller om, at ØMU'en skal tage hensyn til sociale og beskæftigelsesmæssige forhold kan jo ikke opfyldes.

Når man bliver i tvivl, hænger det sammen med, at SF i sin tid også stillede krav, der ikke kunne indfries, for at ville afskaffe forsvarsforbeholdet men alligevel endte partiet med at anbefale en afskaffelse.

SF krævede den 4. februar i et konkurrerende dagblad, at forsvarsudgifterne i EU ikke måtte stige, at EU ikke måtte udvikle sig til en militær stormagt, og at EU's militære indsats skulle ske i overensstemmelse med FN.

Ingen af disse krav kunne selvfølgelig opfyldes. Men partiet lod sig nøje og var parat til at anbefale et ja til af-skaffelse af forsvarsforbeholdet.

Man kan frygte, at det samme vil ske i forhold til euroen. Statsministeren leverer en uforpligtende erklæring om, at han vil arbejde for, at EU skal tage sociale og beskæftigelsesmæs-sige hensyn, og Socialistisk Folkeparti anbefaler et ja til euroen. Men ligesom SF ikke kan bestemme EU's forsvarspolitik, så kan SF heller ikke bestemme EU's pengepolitik.

For SF handler det bare om at skaffe et figenblad, der gør, at man kan sige ja til euroen og dermed fjerne endnu en sten på vejen for at komme i regering.

For SF handler det bare om at skaffe et figenblad, der gør, at man kan sige ja til euroen og dermed fjerne endnu en sten på vejen for at komme i regering.

Sjusk

Ib Jensen, Søborg

Et sted mellem 100.000 og 500.000 civile irakere er slået ihjel af den siddende danske regering. Dens håndlangere i Forsvarets Efter-retningstjeneste kalder det sjusk(!), og hverken DR el-ler TV2 fandt det interessant at perspektivere yderligere. Længe leve ytringsfriheden. Længe leve demokratiet. Jeg vil af!

Krævemagten og kvinderne

Kristian Billeskov Bøving, Vejle

Tine Bruun (Ung-vred-kunstnerisk-kvinde) har i Information den 7. november fået bragt en replik til en koronik Søren Fauli har publiceret i Politiken om ligestilling.

Ung-vred-kunstnerisk-kvinde indleder sin replik med at beskrive sin relation til Søren Fauli som en konkurrence om offerroller. Søren Fauli har formastet sig til at forsøge at indtage offerrollen - og så er det alvor. Selvom Ung-vred-kunstnerisk-kvinde indleder med i en retorisk finte at betegne sig selv som ikke at være offer, så udgør resten af artiklen én lang illustration af, hvor alvorligt Ung-vred-kunstnerisk-kvinde tager at blive truet på sin offerrolle.

Ung-vred-kunstnerisk-kvinde illustrerer den magt, som kvinderne har, fordi de som ofre ikke kun kan kræve ligestilling i den offentlige diskurs. De kan også tillade sig at kræve, at det er noget mænd skal syntes. Og at have magten til at kræve at ens modpart skal have det samme synspunkt, er jo en fantastisk manipulativ kraft. Jeg kommer til at tænke på udøvelsen af selvkritik i formand Maos Kina, hvor individer, som har opført sig 'forkert' bliver bedt om at udtale selvkritik foran en forsamling af familie, naboer og kollegaer.

Vi er siden 70'erne blevet opdraget til at udøve 'selvkritik' som mænd og udsige offentligt, at kvinderne 'da skulle have ligestilling og at det var synd'.

Problemet med kvindernes rolle som offer er, at der ikke er noget i vores samfund, der indikerer, at det rent faktisk skulle forholde sig sådan. Så Ung-vred-kunstnerisk-kvinde: se om du ikke kan leve videre uden din retoriske offerrolle. Jeg ved godt, at det bliver svært at ændre de indgroede automatreaktioner, men det ville klæde diskussionen mellem kønnene, hvis det holdt op.

Skatterabattil CEPOS

Jesper Petersen, medlem af Folketinget for SFDen ultraliberalistiske tænketank, CEPOS, er blevet godkendt som almennyttig organisation af SKAT. Dermed kan gavegivere trække deres bidrag fra i skat, og minimalstats-fortalerne få flere penge til deres prædiken. SF vil udelukke politiske tænketanke fra at blive skattebegunstiget. Den er ikke nogen almennyttig eller velgørende forening. Tværtimod er CEPOS sat i verden for at fremme en radikal liberalistisk overbevisning. Det skal den selvfølgelig have lov til, men bare ikke med skatterabat fra den fælles kasse. Forståeligt nok er der heller ingen fortilfælde. Og det er derfor regulær nepotisme, når regeringen holder hånden over CEPOS ved at forsvare begunstigelsen.

Fradrag for bidrag til almennyttige organisationer skal kun begunstige ulandsorganisationer, velgørende foreninger og socialt arbejde. Hvis regeringspartierne vil pumpe flere penge i sin ultraliberalistiske satellit-forening, så må de selv punge ud og holde skatteydernes kasse udenfor.

Oliekrigen

John Bernadotte Bang, speciallæge i psykiatri

To venner taler sammen. Den ene spørger: "Tror du, at amerikanerne invaderer Syrien?" "Nej da," svarer den anden. "De har jo ingen olie."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Af fulde folk og børn skal man høre sandheden:

Katrine skrev

"Klimakrisen omhandler os alle. Alle disse (energifrådsende) handlinger virker så naturlige, og er en integreret del af vores hverdag. Men det er altså bare ikke ligegyldigt længere."

Tak for opsangen Katrine, måske bør jeg også tage mig lidt sammen, - hidtil er det bare blevet ved tanken og den gode vilje...

Du har helt ret, den går nok ikke længere.

Har netop læst, at gassen fra Nordsøen slipper op om kun 6 år, hvorefter gassen skal komme fra Rusland, men det er jo kun et spørgsmål om tid før også det slipper op.

PS

De helt NYE TYPER lavenergi pærer fra danske GOVENA vil jeg derfor starte med at bestille,- nogen af dem kan ovenikøbet lysdæmpes og programmeres så i det mindste noget bliver intelligent her i huset ;-)