Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
8. november 2008

Sarah, Helle og politik

Finn Schousboe, Jægerspris

Hvor er det synd for Sarah Palin, at hun nu angribes for at have andel i republikan-ernes valgfiasko. Hun blev jo i sidste minut udpeget til rollen. Mange troede på, at det hun nu og da sagde, kunne henføres til nogle seriøse politiske ideer. Men hun var ikke vant til - sådan rigtigt - at håndtere politisk tænkning. I Danmark har vi en parallel i Helle Thorning-Schmidt. Hun blev også udpeget ('valgt') til at være leder for Socialdemokraterne, uden at hun var i nærheden af at være i besiddelse af det dertil hørende politiske, socialistiske idegrundlag. Og det var alle og enhver jo blevet advaret om via hendes forudgående optræden i EU. Det kan kun gå galt - sådan noget. Og det gør det så - hver dag stort set. Ærgerligt. Anders Fogh kan tage det fuldstændigt roligt.

Fogh og Obama

Preben Wilhjelm, Frederiksberg

Da titusindvis af danskere i marts 2003 på linie med millioner verden over demonstrerede mod den truende krig mod Irak, udtalte Anders Fogh Rasmussen, at det ikke gjorde mindste indtryk på ham, at han ikke havde respekt for deres tilkendegivelse, og at de pågældende mere passende kunne have demonstreret i 1988, da Saddam Hussein gassede sin egen kurdiske befolkning. Jeg går ud fra, at han ved først givne lejlighed (han har jo allerede skrevet sig op) vil sige det samme til Barack Obama, som stemte imod krigen. For han er vel ikke en vendekåbe, som bare logrer efter magten. Eller er han?

Obamani

Nis Jakob, forfatter

Det er typisk dansk provinsiel intellektualisme, når medierne svømmer over med amatørakademiske analyser af Obamas retoriske evner og skuespillertalent, som forklaring på hans enestående valgsejr.

At benytte sig af patos og ikke logos, gentage de vigtige brandbudskaber og anvende såkaldte 'tretrinsraketter' og pauser til bifald, er jo noget enhver politiker, ikke mindst i USA, får ind med modermælken. Alle, der har deltaget i præsidentvalgkampen, har haft top-professionel rådgivning fra de bedste kommunikationseksperter i landet. Også McCain og Hillary. De talte bare ikke til hjertet i samme grad. De ramte ikke i samme grad det store, der gør os til mennesker.

I den hjemlige andedam har f.eks. Anders Fog haft syv år og et hav af eksperter til at lære sig det retoriske håndværk. Og han kan det til fingerspidser. Inklusive tricket med at gentage sig selv i evige soundbites. Alligevel lyder han og ser ud som en robot, hvor strømforsyningen ind imellem svigter.

At Obama vinder i USA skyldes naturligvis ikke, at han som den eneste kender til det retoriske håndværk. Manden har karisma og lederevner. Han har formået at røre sine tilhængere og sætte dem i bevægelse. Folk, der ikke har stemt i flere år har bevæget sig til valgurnerne, unge har ladet sig begejstre. En (næsten) sort elitær intellektuel er blevet præsident i et land, hvor sorte blev hængt i lygtepælene for ikke så mange år siden.

Karisma er ikke nødvendigvis det samme som forførelse eller semifascisme. I Obamas tilfælde har han indtil videre skabt et håb om ægte forandring. Lad historien og hans konkrete resultater dømme ham og ikke vores hang til at pille pynten af folk, der kan og er noget helt enestående.

To fluer med et smæk

Nis Rasmussen, Hundested

Til Berlingske Tidende udtaler søren Krarup følgende visdomsord: "Det er dybt irriterende, at der er folk, som skal ud og korrekse mig". Så kan man spørge sig selv, om det ikke er nøjagtig den disciplin, han med voldsom iver og utrættelig ihærdighed har udøvet over for andre? Hvorfor så mimoseagtig, når det rammer ham selv? Pastoren og folketingsmedlemmet siger også, at han er træt af politik. Glimrende! Det falder vel fint i hak med, at vi efterhånden må være temmelig mange, der er utroligt trætte af Søren Krarup. Jeg tør næsten ikke tænke tanken til ende, men hvis den pikerede

pastor tager konsekvensen, har han og vi andre tilsammen slået to fluer med et smæk.

Euroen mindsker usikkerheden og øger indflydelsen

Lad os få den euro

Sofie Carsten Nielsen og Lone Dybkjær, Radikale

Torben Kastrup (SF) skriver i et indlæg i Information den 6. november, at Danmark med kronen står i en bedre situation i finanskrisen, end hvis vi var medlem af euroen. Den påstand er simpelthen forkert. Al erfaring med finanskriser tyder på, at små lande betaler en dyrere pris end store lande.

I dag kan vi kun bestemme over finanspolitikken i Danmark. Fastkurspolitikken gør, at vi skal være mere stringente med vores finanspolitik end eurolandene. Dermed er vores bevægelsesfrihed med hensyn til en aktiv finanspolitik meget begrænset.

Vi har gennem flere år haft solid fremgang i økonomien, alligevel begynder markedet at spekulere mod kronen ved det første tegn på krise. Radikale Venstre er tilhængere af euroen, blandt andet fordi vi ønsker indflydelse på pengepolitikken.

I dag er vi nødt til at se med fra sidelinjen. Vi må nøjes med en orientering, når regeringslederne fra de 15 eurolande har lagt sig fast på en fælles strategi for at løse finanskrisen. Det er da uholdbart.

Vi mener, at finanskrisen med al tydelighed har vist, at der er behov for, at vi får en afstemning om euroforbeholdet, og at vi får afskaffet forbeholdet - hellere i dag end i morgen.

Kronens dans om euroen

Per Harry Hansen, Horsens

Oh, disse fodslæbende, retrograde, gammelmandssure patrioter! Hvornår mon de er uddøde eller i det mindste tilstrækkeligt reduceret i antal til, at vi andre kan få kæppen ud af hjulet? Overgangen til euro er en rationalisering så monumentalt selvindlysende rigtig, at den bare må komme. Varer det længe? Så venter vi!

Indtil da følger kronen med euroen i en smukt koreograferet dans, så den, som den dygtige vovse den er, slipper for at mærke rykket i halsbåndet! Megakomisk!

Der er for mange små valutaer. Den danske krone er en af dem.

PS og NB: Det er jo kun penge!

Lars Larsen højeste kultur

Søren Kjær-Jensen, Brønshøj

I kronikken 'Borgerlig kultur er realisme' af Dennis Nørmark den 7. november hævder denne, at borgerlig-liberalistisk kultur i virkeligheden ikke har så meget at byde ind med. Enhver er sin egen lykkes smed, den amerikanske drøm, hvordan jeg blev milionær, osv.

Her for et stykke tid siden ryddede jeg op i mine gemmer og fandt Dyne-Larsens selvbiografi fra hans 25 års-jubilæum, der blev postomdelt til borgerne/forbrugerne i 2004 sammen med reklamemateriale fra Jysk Sengetøjslager. Dette er en typisk erhvervsselvbiografi, der tydeligt kan anskueliggøre, hvad borgerlig/liberalistisk kultur har at byde på. Hvordan jeg startede fra bunden og blev kapitalist. Dette er vel i bund og grund hvad liberalisterne opfatter som kultur, gansk vist sat en del på spidsen. Det kunne godt være at den skulle indføres på kanonlisten.

Brug CoCo til branding

Kirsten Poulsen, Risskov

For et par dage siden kunne man i Danmarks Radio P1 i Orentering høre et længere indslag om et tværministerielt initiativ til - som man kalder det - at brande Danmark. Indtil 2010 skal der bruges et trecifret millionbeløb på at gøre Danmark mere kendt uden for landets grænse. Landet skal markedsføres på mange forskellige måder med en fond på 150 millioner kroner fordelt over 3 år.

Ved et sælsomt sammentræf har man netop i disse dage kunnet læse , at det danske barokensemble Concerto Copenhagen, ledet af Sonning-prismodtageren Lars Ulrik Mortensen, står over for en truende konkurs og mangler 1,5 million kroner for ikke at skulle lukke, herunder blive tvunget til at aflyse koncerter i udlandet med internationale kunstnere som solister.

Her har vi et ensemble, der om nogen eller noget kan sætte Danmark på det kulturelle verdenskort, og det kunne endda - som det er ønskeligt - få udlændinge til at rejse til Danmark for at høre det og studere det.

Det kan godt være, at det tværministerielle markedsføringsinitiativs 150 millioner og den truende konkurs i CoCo ikke har noget med hinanden at gøre, men kunne det så ikke få det, kunne der så ikke komme en forbindelse?

Tak til Den mest Rene

Keld Gammelgaard, Hadsund

Nu er det så den forfærdelige May Schack, der anmelder i Politiken samtidig, med at hun har kontor på Gyldendal. Jeg går ud fra, at Information aldrig anmelder eller omtaler bøger fra Informations forlag og endnu mere utænkeligt anmelder en bog, forfattet af en medarbejder, der har kontor på Information. Objektiviteten længe leve.

Rettelse

I torsdagens Bogdebat fremgik det fejlagtigt af et indlæg, at May Schack er forlagsredaktør. Der skulle have stået, at hun er fagredaktør af Dansk Litteraturs Historie. Forlagsredaktøren på projektet er som angivet i indlægget Gert Posselt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Henrik Vejlby

Ang Sarah, Helle og politik, kommentar til Finn Schousboe, Jægerspris Inf. 8-9/11 2008

Helle er godt hjulpent.
Du skriver, at du er bekymret over Helle Thorning-Schmidts rolle i dansk politik som leder af Socialdemokraterne. Men: Hun står ikke alene i Verden, hun har hjælp tæt på sig, så slap bare af. Hun har en spindoktor, Noa Redington, som absolut har fod på tingene. Første gang jeg stødte på hans navn var i 2001, da han skrev en klumme i Weekend Avisen. Da jeg læste den, skete der det, der kun sker få gange i ens liv: Hvor var du da det skete? Jeg sad i Gudhjem og smålæste i WA, da jeg pludselig læste hans indlæg. Og tiden gik fuldstændig i stå, alt blev stille, jeg sænkede avisen og kiggede tomt ud i luften, læste så indlægget 5 gange langsomt, så jeg var sikker på, at fantasien ikke spillede mig et puds. Det var jo dengang Blüdnikow-drengene var på seriøst mobbetogt i skolegården, og nedlagde røde spøgelser på stribe. Og ovre i hjørnet stod så lille Noa, skræmt, men fristet, og da han troede de store havde fået nogle trofæer, ville han så også lige være med. Han listede sig ud og sendte en spytklat – med oste- og rugbrødsstumper fra madpakken – efter det nemmeste offer kan turde binde an med: Erik Clausen. Han ramte ikke, men så sig omkring for at forvisse sig om, at de ’store’ havde set det! Det blev kult den sommer, der blev grinet MEGET og forundret mere, men helt utroligt var det. Der vil nok opstå et begreb som at ’lave en Palin’, både baglæns og med skrue, denne Redington har desværre ikke formatet til at lægge navn til noget, ellers kunne man lave ’en Noa’, men det kræver altså lidt mere…. Nu er jeg desværre ikke abonnent på WA, men er der én, der kan finde omtalte artikel, ville det være rigtig rart og meget sjovt. Den var i WA maj/juni 2001, så den er til at finde. Og Anders Fogh tager det fuldstændigt roligt, og går vel også og småler ind i mellem.