Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
7. november 2008

Obama er ikke sort

Tom Nielsen, Frederiksberg

Hvorfor i alverden bliver journalisterne både på tv og i aviserne (herunder Information) ved med at kalde Obama for sort. En sort præsident. Sikke noget vrøvl. Han har aldrig været sort. I hvert fald ikke ifølge almindelig fornuft. Men måske efter Hitlers racelove, Nürnberglovene. Men de er da vist afskaffet for længe siden. Obama kan med lige så stor ret kaldes for hvid. Men det ville dog også vær forkert, eftersom han er 50 procent hvid og 50 procent sort. Altså mulat. Havde han været 100 procent sort, ville han aldrig være blevet valgt som præsident, så meget racediskrimination er der nemlig stadig i USA. Men eftersom hans mor var hvid, kunne det lade sig gøre. Det ved Obama da også godt selv, derfor sørgede han også for i sin store reklameudsendelse for nylig at vise billeder af sin meget hvide mor med lille Obama.

Obama har derfor ikke nogen fordomme angående racer, et udmærket udgangspunkt for hans præsidenttid.

Endnu en 'Ny Alliance?'

Peter Holst Henckel, billedkunstner, København

Der er altid noget ynkeligt over kunstnere, der tager til genmæle over for en dårlig anmeldelse. For en uges tid siden fik jeg en udsøgt perfid og hovmodig anmeldelse af Michael Jeppesen i Information, og det ville selvfølgelig være oplagt at forsvare sig i den gode smags tjeneste. Men det er faktisk ikke mit ærinde her. Jeppesens synspunkter og analyser er alligevel så slappe og fordomsfulde, at en ond anmeldelse næsten er at foretrække for en god. Nej, grunden til at jeg skriver, er snarere at give Informations læsere et mere nuanceret billede af Jeppesens rolle og bevæggrunde i forhold til det stofområde, Information har givet ham nærmest eneret til at dække i avisen, nemlig billedkunst. I kunstverden er han et kendt - og berygtet - ansigt. De fleste er her klar over, at hans beskedne indsigt i kunst til fulde opvejes af hans kolossale ego og selvpromovering. Det kan anbefales alle at gå ind på hjemmesiden www.newdeals.dk, som Jeppesen står bag, og som rådgiver i, hvordan man økonomisk bedst spekulerer i køb og salg af kunst. Det er interessant læsning! Her får vi blandt andet at vide, at Jeppesen har udviklet en objektiv klassifikationsmodel til at investere i kunst! Fantastisk - kan det virkelig være rigtigt? Ja, det kan det, fordi Jeppesen jo er 'ekspert i samtidskunst', som vi får at vide på new.deals forside. Blandt andet er han blevet betroet plejen af to private kunstsamlinger, som hans opgave er at profitmaksimere ved at "købe billigt og sælge dyrt". Det skulle vel aldrig være Jeppesens egen kunstsamling, der er tale om? New Deals åbner også mulighed for at låne værker til f.eks. reklameproduktioner. Her kan man tilbyde at låne et værk af dens 'museum'. Jeg ved ikke, hvor mange, der har hørt om et New Deals Museum eller et Jeppesen Museum, men jeg har ihvertfald ikke. Jo, forresten, var det ikke et kunstmuseum Jeppesen proklamerede, han ville starte, da han i foråret blev fyret fra Ekstra Bladet efter at have solgt sort arbejde til Naser Khader? Det kan være, det er det 'museum', der henvises til ...

At Information nu har valgt at give Jeppesen monopol på dækningen af billedkunst i avisen, tyder desværre på en total mangel på redaktionel rygrad og dømmekraft.

Det er muligt, at det ser friskt og frækt ud med en Jeppesen på banen, men det er en redaktionel blindgyde at lade en opblæst kunstspekulant bruge avisens kultursider til at dyrke kurspleje på sin egen kunstsamling. For det er jo rent faktisk det, han gør.

I en ny alliance med Information - avisen, der kalder sig "uafhængig af økonomiske interesser".

Anmelder under cover

Kaj Asmussen, Nederstræde 2, Grenaa

Somme tider er det mest interessante ved en avisartikel ikke det, der står i den, men det, den dækker over. Det er i udpræget grad tilfældet med de artikler, Information bragte i sidste uge om Politikens boganmelder, May Schack. Udover at anmelde bøger fra blandt andet Gyldendal har May Schack et deltidsjob på Gyldendal, og en sådan sammenblanding af interesser er jo, som enhver journalist ved, i strid med journalistisk etik.

Men hvad Informations artikler ikke fortalte - men tværtimod dækkede over - var, at Information selv har et tilsvarende problem med en anmelder, blot af langt grovere karakter. Det er avisens nye kunstanmelder, Michael Jeppesen, som ved siden af sin anmeldervirksomhed driver en forretning med spekulationsopkøb af kunst. New Deals hedder den, og Jeppesen beskriver selv formålet med forretningen sådan her på New Deals' hjemmeside: "Køb billigt, sælg dyrt og hav fornøjelsen af værket imens.

Det lyder banalt, men risikoen ved at købe sig ind i blue-chip-produktioner er minimal, og gevinsten kan variere fra medium til ekstrem. For at sikre os yderligere, spreder vi gevinsten mellem minimum 20 værker spredt ud over periode og geografi.

Vi bestyrer nu to private fonde, der hver består af cirka 100 værker. Begge er indenfor de seneste to år vokset eksplosivt i værdi, og vi er ved at formulere værdisættet til en tredje og større samling."

Det er da en sammenblanding af privatøkonomiske og journalistiske interesser, der vil noget. Et tilsvarende eksempel på brud på journalistisk etik er nok ikke set i dansk presse, siden to journalister for nogle år siden blev taget i at bedrive spekulation i aktier, samtidig med at de skrev om aktiemarkedet.

De kunne altså med deres journalistik påvirke kurserne på de aktier, som de selv handlede med. Eller rettere sagt: de kunne mistænkes for det, men alene mistanken er jo nok til, at en anstændig avis ikke vil tolerere den slags. De to journalister blev da også straks sat fra jobbet.

Men sådan gør man åbenbart ikke på Information. Tværtimod.

Da avisen blev gjort opmærksom på Jeppesens dobbeltrolle, forholdt den sig ikke til problemet og kunne heller ikke bekvemme sig til at trykke læserbreve om det. I stedet startede den kampagnen mod May Schack, mens Jeppesen fjernede de citerede afsnit fra New Deals' hjemmeside. Det, der er tilbage på hjemmesiden, er dog nok til at fastslå, at der er tale om økonomisk spekulation i kunst - omend det er noget tåget formuleret. Skelettet i skabet er altså fuldt intakt. Det er blot blevet sminket, samtidig med at Information forsøger at lede opmærksomheden bort fra det.

Havde det været Kristeligt Dagblad, der på den måde forsøgte at dække over en betændt presseetisk byld, ville jeg have korset mig. Her må jeg nøjes med at tage mig til hovedet.

SVAR: Michael Jeppesen er kunstsamler, hvilket også fremgår af det indledende interview, vi bragte, da vi første gang præsenterede ham som ny kunstskribent på Information.

Han har på intet tidspunkt og kommer ikke til at skrive om værker, han selv har en økonomisk interesse i i forhold til egen samling.

Derudover fungerer han som gratis rådgiver for private i forbindelse med kunstkøb på gallerier. De kunstfonde, der refereres til i læserbrevene vedrører en aktivitet fra perioden 2004-06 og længe før, han blev tilknyttet Information. En aktivitet, som ikke vil blive genoptaget så længe han fungerer som kritiker af kunststoffet.

I øvrigt er der en styrke i, at Michael Jeppesen ikke er blind over for den økonomiske side af kunstverdenen, men også behandler den i sine artikler. red.

Tysk romantisk musik

Tom W. Petersen, Frederiksberg

Brugere af Information, der holder af den 'klassiske' musik kan glædes over, at års ørkenvandring er slut. Væsentlige koncerter og cd'er anmeldes på særdeles kompetent vis af Christine Christiansen og Valdemar Lønsted på www.information.dk.

Jeg har ellers en indsigelse mod Lønsteds anmeldelse den 1. november af nye indspilninger af tysk romantisk musik. Hans ros af dem gives på bekostning af tidligere indspilninger. Det skulle ikke være nødvendigt; de kan vel klare sig selv.

Valdemar Lønsted nedgør fremragende indspilninger ved at bruge udtryk om dem, der signalerer uklarhed i klangen, fedme og tryg magelighed.

Og Gardiner betegnes som "åndeløst betagende", modsat Furtwängler. Der er dog absolut intet trygt lænestolsagtigt eller uklart ved f. eks. Bruno Walters eller Otto Klemperers indspilninger af Brahms eller f. eks. George Szells af Schumann. Her er ingen tunge gevandter.

Begejstret omtale af gode nye indspilninger er fint. Men fremragende udførelser bliver ikke pludselig ringere af, at nye kommer til.

Værst er, at de, der skal begynde at lytte til Schumann og Brahms, må tro, at folk som f. eks. de nævnte er en sløv affære. Og de vil derfor sandsynligvis aldrig få de formidable oplevelser, de kan give.

Og det er rigtig synd.

Drop rejseriet - rejs et fyrtårn

Dennis Johansen

Britta Thomsen (S) skriver i Information den 3. november, at vi for at hjælpe miljøet skal droppe bøffen én gang om ugen.

Jeg forslår Britta Thomsen og resten af Europa-Parlamentet, at de dropper deres rejser mellem Bruxelles og Strasbourg helt.

Et initiativ i denne størrelse, for miljøets skyld, vil selvfølgelig være et fyrtårn af inspiration for resten af verden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Obama er hverken sort eller hvid. Det er der faktisk ingen mennesker, der er. Han er nærmest lysebrun.

Information svarer i forhold til den alvorlige kritik af Jeppesen "

"Han har på intet tidspunkt og kommer ikke til at skrive om værker, han selv har en økonomisk interesse i i forhold til egen samling.

Nu er jeg meget sikker på at Information ikke kender M. Jeppersen kunstsamling hjemme i kælderen, eller i hans fonde for den sags skyld så det svar er komplet ubrugeligt.

Hvis man nu istedet udskifter ordet "værker" og f.eks benytter ordet "stilarter" klargøres det, at muligheden for at påvirke læserne (læs kunder) til at rette fokus mod bestemte kunsterne/ stilarter som Jeppesen har liggende på sit varelager, for derefter at kunne drage økonomisk fordel af det klart er tilstede.

Jeg bemærker at Jeppesen,- på sin nu ændret hjemmeside, ikke omtaler stilarten på sine billeder i fondens/sin samling, hvilket gør ham fri til at spekulere i positve anmeldelser.

" For at sikre os yderligere, spreder vi gevinsten mellem minimum 20 værker spredt ud over periode og geografi"

Det er altså muligt at Jeppesen ganske enkelt roser bestemte stilarter der matcher hans egne indkøb, der alene er foretaget med henblik på profitmaksimering.

Sådan ville jeg gribe det an, det hvis jeg havde penge og lyst til at være kunstspekulant,- dummer eer ikke, og i modsætning til aktier er det ikke ulovligt, kun moralsk forkasteligt.

Derfor går det altså ikke at havde en udpræget spekulant som M . Jeppesen til at anmelde kunst, som han selv har direkte eller inddirekte økonomisk interrese i .

Det overskrider alle grænser for etisk journalistisk, og M. Jeppesen må finde sig en anden beskæftigelse end at være anmelder i en avis som med stolthed siden 1945 har haft mottoet.

"Dengang som nu er uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser"

Information af 2008 skal ikke til at gradbøje det begreb, - lad gå at Eric Meyer Carlsen kom til avisen, men hans partipolitiske indlæg blev da i det mindste ændret fra "analyse" til med tiden blot at blive kaldt "kommentar", hvilket bedre kunne forklare hvorfor at han pludselig optrådte på slap line i Information.

Historien med Jeppesen kan ikke begraves med en simpel titelændring, da det er åbenlyst for enhver at billedekunstformidlingen i Information lagt i hænderne på en kunstspekulant.

Fred være med dem, deres penge og fejlinvesteringer- markedet har det med at regulere sig selv, men de skal bestemt ikke være faste anmeldere og slet ikke på Information, dertil er der mange andre kunstelskere som har et mere objektivt forhold til kunsten, som har mere brug for jobbet og som vil skrive af lyst uden konstant at tænke på evt afkast af ens egen investering

Information mangler derudover at svare ærligt på følgende:

Hvorfor i ikke har svaret på de henvendelser der er kommet tidligere i forløbet?

Hvorfor er tidligere læserbreve om emnet ikke er optaget,- særligt da de er særdeles relevante, saglige og velskrevne

Andre kan sikkert finde bedre spørgmål som Information bør og skal svare på, men jeg stopper her, da jeg heldigvis hverken er spekulant eller kunstkender, men blot en simpel læser der slet ikke kan forstå at en "hæderlig" avis vil bringe sig i en sådan skandaløs situation som ovenstående, særligt ikke når forargelsen over Gyldendal på det sidste ikke har fået for lidt.

Redaktionens afværgesvar Til Peter Horst Henckel og Kaj Rasmussen er for tyndt. Selv uden at kende Jeppesens rådgivning og egeninteresser er det åbentlyst, at her har vi fået en skribent, hvis ego er vigtigere end stofområdet. Det betyder en nedprioitering af billedkunstområdet i Information.

Det kunne være godt med en fast kunstskribent, der så det som en forpligtigelse løbende at orientere os. Men Sådan fungerer Jeppesen ikke. Hans opgave er en ugentlig klumme.
Det megaomfattende projekt U-turn får derfor samme afgrænsede klummeplads som den beskedne 14. dages KE i den lukningstruede Frie Udstillingsbygning. Han leverer tyrelortdomme og investerinstænkning og det kan være OK. Men andre vinkler til kunstens mangfoldighed, og kunstens rolle i demokratiet eller kærlighed til bestræbelsen i det hjerteskærende mislykkede værk – det leder man forgæves efter hos Jeppesen og det er til skade for Informations troværdighed.

Ole Sporring,
Billedkunstner

Peter Holst Henckel

Som svar på mit og Kaj Asmussens læserbrev i fredagens Information, bedyrer Informations redaktion, at kunstanmelder Michael Jeppesens engagement i nogle spekulative kunstfonde, hører fortiden til. At de dels kun fandt sted i prioden 2004-06 og at de så sandelig ikke vil blive genoptaget mens han er anmelder ved Information.

En i sandhed ejendommelig udmelding, som dårligt hænger sammen med det faktum, at Michael Jeppesen den dag i dag skriver på sin hjemmeside www.newdeals.dk, at han:

"er journalist, forfatter og debattør samt ekspert i samtidskunst. Michael driver ud over NEW DEALS en ambitiøs og internationalt anerkendt kunstfond og er kunstanmelder på dagbladet Information med fast side hver fredag."

(Man må næsten gå ud fra, at dette er skrevet efter han den 29. august 2008 blev lanceret som ny kunstanmelder på Information….)

Det besynderlige er, at Informations redaktion og ledelse udmærket er klar over dette faktum. Hvorfor de alligevel påstår noget andet, virker temmelig besynderligt. Forhistorien er nemlig kort fortalt den, at jeg allerede for 14 dage siden (d. 24. okt.) skrev til Informations kulturredaktør, chefredaktør og debatredaktør for at gøre dem alle opmærksom på at Jeppesen samtidig med at han egenhændigt anmelder kunst i Information, driver to fonde som spekulerer i køb og salg af kunst. Dette sker gennem firmaet "New Deals".

Og jeg må åbenbart have ramt hovedet på sømmet, for allerede dagen efter, dvs. d. 25. okt., var Jeppesen inde at slette og omredigere store dele af indholdet på www.newdeals.dk. (Uheldigvis for Jeppesen og Information, tog jeg skærmbilleder af den oprindelige hjemmeside og vil med glæde viderebringe dem til Informations læsere.)

Som eneste kunstanmelder ved Information er Jeppesen med til at værdisætte kunsten - både indholdsmæssigt og økonomisk. Derfor er det selvfølgelig uforeneligt med at drive en forretning som den vi (stadig) præsenteres for på www.newdeals.dk. I den forløbne uge har Information klart taget afstand fra sammenblandingen af interesser og roller i den litterære verden. I Jeppesens tilfælde er inhabiliteten blot meget større og betydelig mere problematisk. Hvilket falder tilbage på Informations redaktion og ledelse, som svigter læserne ved at prøve at dække over Jeppesens dobbeltspil.

Det er jo ingen hemmelighed, at Jeppesen tidligere har haft svært ved at skelne mellem sine private forretninger og sin rolle som journalist. Ja, han har faktisk flere gange tidligere fået kritik af pressenævnet for det. Se f.eks.:http://politiken.dk/indland/article465632.ece

Hvordan kan en person som åbenlyst har en privat økonomisk interesse i kunst få eneret til at skrive om kunst på en avis som Information? Hvor stor tillid kan vi som læsere have til en anmelder, som har en personlig økonomisk interesse i en bestemt type kunst frem for en anden?

Information skriver som svar:

"De kunstfonde, der refereres til i læserbrevene vedrører en aktivitet fra perioden 2004-06 og længe før, han blev tilknyttet Information. En aktivitet, som ikke vil blive genoptaget så længe han fungerer som kritiker af kunststoffet."

Noget siger mig at Informations redaktion ikke kender til Googles cache-lagring af informationer fra hjemmesider. Her er hvad der fremgik af Jeppesens New Deal hjemmeside så sent som d. 22 oktober i år:

http://64.233.183.104/search?q=cache:cnhwJZTrXWYJ:www.newdeals.dk/home/k...

Den må Information altså have været bekendt med, da de ansatte ham.

Klik lige på det link. 2004- 2006? Hvabehar? No bullshit?

Hvor er det befriende at læse Christian Schmidt-Rasmussen og Kasper Bonnéns indlæg på kunsten.nu. Omsider er der nogen nuanceret tager til genmæle mod den smagløse bagvaskelseskampagne mod Michael Jeppensens person som Peter Holst Henckel og venner har iværksat, på baggrund af noget så ligegyldigt som en dårlig anmeldelse i et smalt dansk dagblad.

Både Bónnen og Schmidt-Rasmussen sætter tingene i perspektiv. Og selvom at Michael Jeppesen kan være en anelse for skrap i pennen så er det befriende at der kommer en ny kommentator på scenen, som beskriver det han ser, som han ser det, istedet for megen af den kunstkritik der hidtil har været, som har ost langt væk af selvcensur og behagetrang.

Det har svaret til BT's filmanmeldelser: Vi gi'r fire stjerner over hele linjen, uanset filmens kvalitet, så har vi hverken trådt nogle over tæerne eller skudt over målet og er sikret en invitation til næste premiere.

Vær dog glad for at der her er en mand, der tør sige hvad han mener og er ligeglad om at han ved en negativ ytring er udelukket fra sit drømmejob på Statens Museum for Kunst eller Louisiana.

Mange af de negative reaktioner mod Jeppesen minder lidt om dem der kom mod drengen der påpejer at Kejseren ikke har noget tøj på i Kejserens Nye Klæder.

Desuden er det yderligere foruroligende at læse at Peter Holst Henckel er så forhippet på at få jeppesen ned med nakken, at han omskriver virkeligheden i sin egen sags tjeneste:

PHH skriver at Information skrev i fredags at Jeppesens engagement i New Deals var stoppet. Her er PHH endnu en gang skæv på den og kommer med en udmelding der er farvet af at han gerne vil have at offentligheden ser ilde på Jeppesens person. Hvad Information skrev var at Jeppesens kunstinvesteringer var ophørt. Ifølge det der står/har stået på New Deals hjemmeside, så har de rådgivet omkring investering i kunst, men firmaets fokusområde er at det er et reklame/kommunikationsbureau. Og skal Jeppesen ikke have lov til at beskæftige sig med det? En stor del af den danske journaliststand laver lignende ting ved siden af, og det har vel ikke noget med kunstanmeldelser at gøre.

Desuden syntes jeg at det er en helt absurd diskussion, at vi her skulle have en branche hvor kun en udvalgt del af parnasset har lov til kommentere på branchen. Det er fuldstændig uhørt og uden paralleller. Hvorfor skulle det gøre sig gældende, og gør det kunstkritikken mere interessant at det kun er individer hvis holdninger er accepteret af en bred del af kunstscenen der må ytre sig.... Næppe! Det ville svarer til at Ole Ritter ikke må kommentere på cykelløb fordi han selv har en cykelhandel... Hans cykler bliver næppe mere værd uanset om han kommer med positive eller negative ytringer omkring en cykelrytter. Eller at en landmand ikke må kommentere på årets høst. Eller at en antikvitetshandler ikke må skrive om antikviteter...

Diskussionen omkring kurspleje er desuden en gang halvstuderet pladder. Før man går ind i sådan en diskussion burde de herrer sætte sig ind i hvad kurspleje man kan foretage i kunst og om dette er muligt gennem kunstanmeldelser. Det er det ikke, når det kommer fra en enkelt person hvis meninger går imod strømmen, hvilken effekt skulle dette have på markedet? Derimod hvis journalisterne på ArtReview, Frieze, ArtForum, FlashArt og Modern Painters, lavede en sammensværgelse hvor de besluttede sig for kollektivt at promovere en kunstner, ville de sikkert kunne gøre en forskel, men det et lidt andet apparat og hvis man tror at Michael Jeppesen vil kunne have en lignende effekt, så har man en naiv tilgang til verden, og har proppet Jeppesen op på en for høj pedistal. Selvfølgelig kan han ikke manipulere med markedsværdier.

Desuden er det han anmelder, kunst der tilhører det primære marked, hvor det er galleristen og kunstneren der fastsætter prisen og ikke markedet. Dette kan der ikke manipuleres med. Og der er lige så sikkert som ammen i kirken at hverken gallerist eller kunstner ændrer på priserne pga. en anmeldelse i Information.

I det sekundære marked (dvs. auktionshuse og anden handel med kunst hvor værket allerede har været solgt en gang), som Jeppesen ikke anmelder, er det markedet der fastsætter prisen. Dette er det eneste sted i kunstverdenen hvor man reelt vil kunne foretage kurspleje. Her vil man kunne opleve kurspleje ved at en kunstsamler eller investor, sammen med et ven eller konsortium går ind og byder et værk af en prominent kunstner som de ejer mange værker af, op i et højere niveau end hvad resten af markedet vil betale for værket. Det kan virke dumt, bevidst at betale for meget for et kunstværk, men dette skaber et benchmark som senere interesserede vil referere til og øge den samlede værdi af deres kunstsamling. Det kræver dog at der er en generel positiv prisudvikling på kunstmarkedet ligesom det f.eks har været tilfældet på ejendomsmarkedet. Der har man igennem en årrække også set grupper af investorer der bevidst har pumpet priserne på deres ejendomme i vejret, men som ikke ville kunne gøre det samme idag hvor markedet er inde i en negativ spiral.

En sidste pudsig konstatering fra min side er at PHH's smædekampagne nok har haft en helt anden sideeffekt end han selv har forudset: Jeg har tidligere været fristet af at købe et værk af Peter Holst Henckel (som dekoration, ikke investering. Jeg syntes at hans fotos af bagsidebeskrivelser er meget pudsige / jeg tror aldrig at man vil komme til at kunne betragte PHH som en investering med hans søvnige CV), også trods Jeppesens negative anmeldelse, men dette er fuldstændig udelukket idag. Jeg vil ikke eje et værk af en kunstner som benytter samme metoder til at lukke munden på kritikere som man gjorde på folk der havde afvigende holdninger fra dem fastsat af "Partiet" i det gamle østtyskland: Gennem bagvaskelse i lokalsamfundet. Det er usmageligt og hører til i samfund som jeg ikke har lyst til at identificere mig med. Gad vide om der ikke er andre der sidder med samme følelse som mig?

Peter Holst Henckel

Så, så Peter Wendelbo, nu ikke så rasende... Der er i de fleste debat-fora en koncensus om at man bør holde sig til debattens substans og ikke kaste sig ud i personangreb. Peter Wendelbos arrige angreb på min person, virker derfor lidt ukonstruktiv. Ja, sandt at sige virker PWs personlige angreb, insinuationer og trusler som et slet skjult forsøg på at lukke munden på mig. For nu at blive i PWs retorik, minder det, mildest talt om noget man kender fra regimer uden ytringsfrihed og demokrati. Jeg skriver eller udtaler mig hverken fast i nogen avis eller noget andet medie. Alligevel skal man åbenbart bankes på plads når man offentligt ytrer sig om en sag man finder principielt problematisk...

Lad mig derfor hellere kommentere de punkter i PWs indlæg som handler om emnet for denne debat:

PW starter sit indlæg med en påstand om at jeg "og mine venner" har startet en smædekampagne mod Jeppesen. For det første må jeg bede om at mine venner bliver holdt ude af diskussionen. Jeg tager egenhændigt det fulde ansvar for mine indlæg og den kritik de rejser. At påstå, at der skulle være tale om en veltilrettelagt kampagne, kan jeg kun se som et primitivt forsøg fra PWs side, på at fremmane billedet af en eller anden form for ond konspiration, som igen kun er med til at afspore debatten og mistænkeliggøre mine motiver.

At PW kalder mine indlæg for en "smædekampagne", kan jeg kun undre mig over. Alle de oplysninger og citater jeg har fremlagt, er tro afskrift fra Jeppesens egen hjemmeside sammenholdt med den kendsgerning, at Information har ansat ham som eneste kunstanmelder på avisen. Jeg har, muligvis naivt, troet, at når Jeppesen skriver på sin egen hjemmeside www.newdeals.dk, at han driver to kunstfonde og også anmelder kunst på Information med fast side hver fredag, så var det rent faktisk sandt. At videregive disse oplysninger, har jeg svært ved at forstå som en "smædekampagne". Igen kan jeg ikke se det som andet end et forsøg fra PWs side, på at afmontere kritikken.

At PW ikke synes der er noget problem, er da fint. Informations kulturredaktør var øjensynlig ikke af samme mening, idet han skrev til mig, at han naturligvis ikke ville acceptere Jeppesens engagement i disse kunstfonde, mens han var anmelder på Information. Ligesom man kan spørge sig selv om hvorfor Jeppesen ændrede hjemmesiden straks efter mit indlæg blev sendt til Information? Hvis det var, som PW påstår, at sammenligne med, at en cykelhandler ikke måtte udtale sig om cykelløb, fordi han havde en økonomisk interesse i cykler, var der jo ingen grund til at reagere.

Men sammenligningen holder jo heller ikke. For der er jo en himmelvid forskel på at "udtale" sig om et emne i en avis, hvor enhver kan se hvem afsenderen er og står for og dermed forholde sig kritisk til sandhedsværdien i udtalelsen, holdt op imod afsenderens mulige bevæggrunde for udtalelsen. På intet tidspunkt har Information gjort læserne opmærksom på at deres eneste kunstanmelder også køber og sælger kunst med investering for øje. Havde vi vidst det, kunne vi jo selv tage stilling til de ting han skriver.

Det handler om troværdighed og er, ikke uden grund, en af grundstenene i mediernes pagt med offentligheden. Som May Schack-sagen har vist, opererer stort set alle medier med et juridisk kodeks for hvad journalisterne kan have af bijobs i relation til det stofområde de dækker. Selvfølgelig fordi det er vigtigt for den offentlige samtale overhovedet, at man er klar over hvem der siger hvad og evt. hvorfor.

For et par år siden var der en sag på en dansk dagblad hvor to journalister blev fyret fordi det viste sig, at de, samtidig med at de skrev om aktiemarkedet i avisen, selv spekulerede i aktier. Pointen var her, at det ikke var fordi de med deres skriverier påvirkede aktiekurserne, at de måtte gå, men udelukkende fordi de kunne mistænkes for det. Avisen kunne mao. ikke bære usikkerheden blandt læserne om, at avisens analyser var båret af en anden agenda end den rent saglige, upartiske og kritiske stillingtagen.

Og det er sådan set det spørgsmål der hele tiden har været omdrejningspunktet for denne debat. Ved at sammenkæde informationer hentet direkte fra Jeppesens egen hjemmeside med den rolle han er blevet tildelt på Information, har jeg tilladt mig at rejse spørgsmålet om troværdighed og Informations pagt med sine læsere.

Jeg er ikke så naiv at jeg tror at Jeppesens anmeldelser direkte påvirker priserne på kunst. Derimod synes jeg det er temmelig naivt at tro, at Jeppesens investerings- og rådgivningsvirksonhed ikke skulle smitte af på de anmeldelser og omtaler han skriver.