Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
27. november 2008

Vi har brug for en sikkerhedsstrategi

Christina Bach Harboe, international ordfører for Radikal Ungdom og Simon Dyhr, hovedbestyrelsesformand for Radikal Ungdom

Danmarks internationale indsats har brug for retning. Forudsætningen for at bruge Forsvaret i internationale opgaver er, at politikerne i det mindste har en idé om målsætningerne. Irak-krigen viste til fulde, at det desværre ikke altid er tilfældet.

Der er behov for at styrke den sikkerhedspolitiske debat folketingspolitikerne imellem, og dette kan kun gøres ved at øge de folkevalgtes viden om internationale problemstillinger. Det bør gøres ved at oprette et sikkerhedspolitisk sekretariat på Christiansborg, som rådgiver folketingspolitikerne og derved styrker den parlamentariske debat.

Det er nødvendigt, at Folketinget udarbejder en sikkerhedsstrategi, der kan bruges som afsæt til løbende diskussion og revidering af retningen i den danske sikkerhedspolitik og sikre, at Danmarks internationale engagement har en klar retning. Sikkerhedsstrategien skal revideres årligt for at sikre at vores strategi tilpasses de opgaver, som vi i fremtiden står overfor. Det udenrigspolitiske skifte fra de multilaterale 90'ere til det bilaterale årtusindeskifte er et vidnesbyrd på manglen af en samhørig dansk sikkerhedsstrategi. Politikerne skal stå ved deres ansvar, og de må gøre det klart, hvordan Danmark i fremtiden skal agere internationalt.

Tortur af patienter

Elisabeth Degn, Stenløse

Europarådets torturkommite har talt: Danmark - d.vs. de psykiatriske hospitaler - torturerer de meget syge psykiatriske patienter med ulovlig bæltefiksering, så de sommetider ligger i dagevis i deres egen afføring - eller giver dem lænker om anklen, så de kun kan gå langsomt; desuden er der mange andre metoder til at behandle disse syge medborgere som andenrangs mennesker.

Virkeligheden er, at det drejer sig om mennesker, der har dybe sår på sjælen og som skulle og burde behandles med ekspertise. Men psykiatriske læger, der tillader dette, idet de ikke modgår en sådan grusom behandling af psykisk syge mennesker - og sygeplejersker - har ganske åbenbart ikke tilstrækkelig viden og uddannelse til, at de tager afstand fra disse middelaldermetoder til fordel for en forstående og medmenneskelig behandling - og samtaler - af og med disse ulykkelige mennesker, denne horrible fremgangsmåde går ud over.

Der må være en råhed i den danske psyke, siden vi tillader, at syge mennesker sådan mishandles! De psykiatriske læger må simpelthen tage sig sammen - og evt. sætte sig i patienternes sted!

Krigenes rædsler - vort medansvar

Jens Jørn Steiniche, Odder

I en tid, hvor der diskuteres, hvem der på verdensplan er terrorister, glemmer vi ofte, at vi har lige så stor en bjælke i øjnene, som dem vi bestemt skal være på vagt over for.

I år forventes det, at verden samlet vil bruge et beløb til militæret på 6.381.000.000.000 kroner.

Ifølge FN kan blot fire pct. heraf skaffe mad, rent vand, boliger, skolegang og lægehjælp til alle nødlidende i verden.

Et løft til verdens fattige vil ikke alene give de mennesker mulighed for et værdigt liv, men også hæve dem op til at være ressourcestærke samhandelspartnere, til gavn for den øvrige verden - og dermed os alle.

Skønt

Hans Bredahl, Roskilde

Hvor er det skønt for en gangs skyld at få trukket bukserne af de sexforskrækkede fundamentalister (information den 25. nov.), hvis arbejde 'for' prostituerede drives af hellig forargelse.

Akkreditering

Finn Hansson, lektor, studieleder ved Institut for ledelse politik og filosofi, CBS

Information har bragt en række kritiske artikler om akkreditering af universitetsuddannelserne, og flere af de politikere, der vedtog ordningen, har fået kolde fødder. Akkrediteringen skulle sikre og udvikle kvaliteten i det uddannelsessystem. Kritikken fra universiteterne af dette bureaukrati har fået de første politikere til at kræve ændringer. Men de må have sovet i timen, akkreditering er et system, der skal kontrollere opfyldelse af standarder. Der er intet belæg for at hævde, at dette på nogen måde fremmer kreativitet, nytænkning og det, vi ellers forstår ved kvalitet. Akkrediteringen er et kontrolredskab, der skal gennemtvinge den standard for uddannelser, som ligger i Bolognaaftalen.

Et eksempel på det nye bureaukrati er krav om dokumentation for undervisernes forskningskompetence. Her skal indsendes CV'er og publikationslister for de universitetsforskere, som universiteterne har udvalgt og ansat efter en nøje bedømmelsesprocedure. Akkrediteringsbureaukratiet stoler ikke på, at universiteterne har sikret sig ved en faglig bedømmelse, at de forskere, der skal undervise i deres fagområde, har kvalitet. Vi er godt i gang med at skabe et nyt bureaukratisk kontrolsystem i staten, som har gode muligheder for at få kvalt alle tilløb tilnytænkning og kreativitet i universitetsuddannelserne.

Særlov

Ib Jensen, Søborg

Statsfjendtlig virksomhed skal bekæmpes. I disse tider med alle midler (læs: uden demokratisk rettergang). Politikere i og uden for regeringen må gå til kamp mod den yderst aktive celle, der går under dæknavnet 'Venstre'. Følgende medlemmer af cellen har allerede bevidst udført svindel og undergravet demokratiet: Lars Løkke, Thor Petersen, Fam. Tørnæs, Brixtofte, H.C. Schmidt, S.E. Hovmand, René Milo og nu viser det sig, at deres leder, Anders Fogh Rasmussen, har fået statskassen til at betale for hans private deltagelse i den udemokratiske og højst sandsynligt samfundsnedbrydende organisation: Bilderberg-møderne!

Cellen har desuden en række hang-arounds, der ligeledes beskæftiger sig med økonomisk kriminalitet. Her er hr. Thorsen nok den mest kendte. Daglig meldepligt hos politiet og overvåget ophold om natten i en interneringslejr vil formentlig virke socialiserende på disseelementer.

Studenterpolitik er ikke partipolitik

Toke Jørgensen, formand for Studenterrådet på RUC og Johanne Skriver, økonomiansvarlig i studenterrådet på RUC

Michael Thomsen skriver i Information d. 24. november, at studenterpolitik også er politik, og dermed skal studenterrådene på universiteterne stå frem med deres politiske standpunkter. Naturligvis er studenterpolitik politik, men at placere sig i forhold til partierne er ikke vejen frem af flere årsager. For det første forholder de politiske partier sig til alle emner ud fra ideologi. I Studenterrådet på RUC forholder vi os til universitetspolitik ud fra vores daglige gang på RUC og de erfaringer, vi danner os som studerende. For det andet rummer Studenterrådet aktive studerende, der er dybt uenige om mange ideologiske spørgsmål, men når vi forholder os til konkrete spørgsmål på RUC, er det ofte let at blive enige, fordi vi er en interesseorganisation for de studerende.

Alle studerende kan komme og være med til at præge politikken. Modsat de partipolitiske organisationer, hvor det er svært, hvis man ikke føler et tilhørsforhold til partiet. For det tredje er det vores påstand, at studenterrådene repræsenterer de studerende meget bredt. På RUC har vi lige haft valg til bestyrelsen og Akademisk Råd, og her opnåede Studenterrådet 80 pct. af stemmerne. De studerende står stærkere i en organisation. Derfor giver det mening at gå ind i studenterrådene og påvirke dem indefra i stedet for at beklage, man ikke er med. Der er nemlig både plads til socialister, liberalister og andre, der vil kæmpe for de studerendes interesser.

SF: Højere skat for de rige

Jesper Petersen, skatteordfører (SF)

SF har ingen planer om at sænke skatten for de rige. Derimod har vi foreslået, at topskattegrænsen skal sættes op med 50.000 kr. Det vil være til gavn for gymnasielærere og smede og mange andre grupper, der ikke er rige i min optik. De fem mia. kr., det koster, skal betales ved at øge andre skatter. Skatter, der betales af de rigtigt rige - storaktionærer, bankdirektører og spekulanter.

Samtidig har SF foreslået at bruge dobbelt så mange penge - 10 mia. kr. - på at lette skatten for kassedamen, SOSU-hjælperen og andre lavtlønnede. Og ganske rolig: Vi kommer også med forslag til lettelser for SU-modtagere, pensionister og dagpengemodtagere. Henrik G. Bøges læserbrev d. 24.11 er derfor groft misvisende.

Bopælsbetinget lovgivning?

Lars Simonsen, Søborg

Politikere fra DF har nu gentagne gange fremhævet det 'absurde' i, at en tuneser, der er mistænkt (ikke dømt) for at ville ombringe en bladtegner, bor tæt på bladtegneren. På den baggrund hastes et lovforslag igennem med det formål at sikre, at tuneseren bliver tvunget til at bo i Sandholmlejren, hvilket også påvirker tilværelsen for de andre beboere i Sandholm.

Jeg kan ikke lade være at spekulere på, hvordan loven ville være blevet udformet, hvis bladtegneren tilfældigvis havde boet ved siden af Sandholmlejren. Så skulle beboerne i Sandholmlejren nok alle som én være flyttet til Frøstrup eller noget lignende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu