Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
6. november 2008

Nej til kommercialisering af børnelivet

Rikke Lauritzen (MB for Enhedslisten)

Borde fra McDonalds, stole fra Harboe og glas fra Coca-Cola. Det kan snart være virkeligheden i skolernes kantiner. Det har Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune givet lov til. Kun Enhedslisten stemte imod. Vi mener undervisningen i folkeskolen er en fælles offentlig opgave. Det er en falliterklæring, hvis vi ikke har råd til at betale for kantiner til vores børn og i stedet vil overlade det til private firmaers forgodtbefindende. For der er naturligvis ingen virksomheder, der sponserer noget, uden de tror, de kan tjene penge på det.

Planerne om kommercialisering af folkeskolen ligger helt i tråd med den politik, flertallet i Borgerrepræsentationen har ført gennem lang tid i forsøget på at kommercialisere det offentlige rum.

Først var det busser og S-tog, der blev kommercialiseret, så kom turen til busstoppesteder og nye reklamestandere. Så blev det byens bænke og skraldespande. Og senest åbnede flertallet også for at sælge reklameplads på hjemmeplejens biler og de ansattes arbejdstøj.

Er der efterhånden noget, der ikke er til salg?

Der skal skaffes plads

Søren Thorborg, Børne- og Ungdomschef i Københavns Kommune

Mette Lambæk Hansen citerede mig i Informations i weekendudgave 1.-2. november i sit læserbrev om udflytterbørnehaver på Nørrebro. Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at formålet med mødet netop var, at forvaltning, forældre og personale, der kender til praksis, sammen kunne finde kreative løsninger, der én gang løser det uomgængelige problem, at der mangler pladser i tre bydele og samtidigt rammer Nørrebrobørn og -forældre så skånsom som muligt.

Når jeg på mødet nævnte Marslows behovspyramide, var det for at understrege, at mange familier på Amager mangler plads til deres barn. Dette er et helt basalt behov. På Nørrebro er der mange ledige pladser. Vi gør, hvad vi kan for at skaffe pladserne til Amagerbørnene uden Nørrebroforældrene bliver begrænset i deres frihed til valg af institution. Men hvis opfindsomheden og de gode viljer ikke slår til, så vejer det tungere, hvis nogen slet ikke har en plads.

Jeg kan være meget enig med dig i, at det er en beskeden målsætning, men Københavns Kommune er bundet af finansministerens loft over kommunernes anlægsbudgetter. Københavns Kommune har faktisk pengene til at bygge de pladser, vi mangler. Vi må bare ikke bruge dem pga. anlægsloftet.

Det grå guld i Congo

Kai Dalsgaard, De Grønne

Igen har fjernsynet vist, at det er konfliktsky og foretrækker de nemme løsninger. Hvor er det let at vise billeder af flygtende kvinder og børn i Congo og at lægge skylden på stridende stammekrigere, så vi selv er uden skyld i hvad der sker.

Men hvad hvis regering og oprørsstyrker er forretningshære, der strides om retten til de umådelige rigdomme, der findes i Congos jord trods en nødlidende befolkning? Jorden er fyldt med diamanter, guld, kobber og coltan, 'Det grå guld' der netop anvendes i vores mobiltelefoner og computere og som handles illegalt. Folkekirkens Nødhjælp nævner, hvordan 50.000 børn arbejder i miner i og over jorden for mellemmænd der ikke tager ansvaret for børnenes sundhed, inden det grå guld f.eks. havner hos Nokia og Samsung.

Derfor: Spørg i butikken om din mobil indeholder materiale fra Congo og kontakt mobilproducenten. Og lad tv afsløre bagmændene bag oprørene i stedet for kun at vise følelsesbilledet af flygtninge. Det grå gulds udbredelse skal vises på fjernsynsskærmene.

I skulle skamme jer

Bertel Haarder, undervisningsminister

Mandag morgen (3. november) var der stor opstandelse i Radioavisen over, at jeg afviser, at eleverne skal have den specialpædagogiske støtte, de indstilles til. Vrøvl. Jeg har netop sagt - refereret i Information - at eleverne har et retskrav på at få specialundervisning. Men det er kommunen og skolen, der afgør, at det skal ske i form af støtte i klassen, overførsel til specialklasse eller overførsel til en specialskole. Sådan har det altid været, og det har et bredt flertal besluttet at fortsætte med. Historien i Radioavisen og Information fortæller, at der nu er "flertal uden om Bertel Haarder" for at skolepsykologerne også skal bestemme omfanget og udgiften til enhver foranstaltning. Det er virkelig et forslag, der vil noget! Det må vi regne på!

Men der er slet ikke baggrund for historien. Christine Antorini siger jo blot det samme som jeg: "Hvis PPR indstiller, at man skal have specialundervisning, så skal man have det."

Ja, det har jeg også sagt.

Radioavisen og Information skulle skamme sig - især i betragtning af, hvor længe og hvor tålmodigt jeg har besvaret Informations spørgsmål.

Münchausen, Hedegaard og Obama

Søren Blaabjerg, Hørning

Miljøildsjælen, den konservative Connie Hedegaard gav et tv-interview - oven på Obamas sejr - udtryk for den populære misopfattelse at vækst (ved hjælp af rigelig adgang til energi, som hun roste Obama for at lægge stor vægt på) er en god ting, for så får vi bedst råd til at gøre noget ved miljøproblematikken.

Jamen hvad nu, kære Connie Hedegaard, hvis selve væksten, altså det at vi af hensyn til produktion og forbrug presser naturgrundlaget alt for hårdt, er selve den allervigtigste årsag til vores miljøproblemer, at polerne smelter og så mange dyrearter må bukke under? Tag lige og læs Baron Von Münchausens klassiske løgnehistorie om dengang, han hev sig selv og hesten med op af en grøft ved at trække sig selv i hårpisken. Måske falder tiøren?

Barack Obama (som jeg i øvrigt nærer stor sympati for) kan desværre lige som Hedegaard meget vel snart komme i den situation, at han i en lang række situationer må vælge om han vil blæse eller have mel i munden; fordi begge dele ikke lader sig gøre på én gang.

Det med at forene modsætninger, kan være meget godt, men undertiden må man vælge side.

Svaret er, ja undskyld altså, noget så ærkeuamerikansk som en socialistisk husholdningsøkonomi, frem for en liberal laissez-faire-vækstøkonomi.

Valg til kongressen?

Holger Ross Lauritsen, Brabrand

Demokrati kan kort defineres som en styreform, hvor et lands borgerne selv fastlægger de love, de skal regeres efter.

I et repræsentativt demokrati foregår dette ved at borgerne udpeger en lovgivende forsamling, og man kan således hævde, at den centrale demokratiske handling i et repræsentativt demokrati, er valget af denne forsamling. Den 4. november fandt der sådan et valg sted i det, der stadig er verden allermest magtfulde land.

Ikke et ord herom var der imidlertid at finde i Information. På de otte-ni sider, der omhandlede det amerikanske valg, blev valget til Kongressen ikke nævnt på et eneste tidspunkt.

Så ikke blot har Information i sin lange dækning af valgkampen generelt ladet personfiksering og strategiske diskussioner erstatte en fremstilling af den politiske substans, der alene kan gøre det repræsentative demokrati til et egentligt folkestyre, avisen fortæller os ikke engang om det valg, der udgør det amerikanske demokratis kerne.

Ingen ændring i sigte

Sacir Camo, Hjørring

Der er vist ingen tvivl om, at Ralph Nader klart ville være det bedste valg som USA's næste præsident; ikke kun for os europæere men også for amerikanerne selv og for resten af verden. En verden der er træt af den aggressive politik, som Bush og flere forgængere har lagt for dagen.

Men, som så ofte før, skuffer amerikanske vælgere endnu engang. Således får vi nu en præsident, der vil optrappe konflikten i Afghanistan og som ikke vil presse Israel til at imødekomme de krav fra FN, som Irak og Saddam er blevet straffet for ikke at overholde. Summa summarum; amerikansk (udenrigs)politik ændrer sig aldrig! Velbekomme ...

Hvad er der galt med Politiet?

Poul Ancher Larsen, Lyngby

De tager ikke telefonen, de kommer ikke når man ringer og de er uhøflige mod de unge bøller, der brænder biler og børnehaver. Alle falder over politiet og nu skal politireformen laves om.

Hvad er der dog galt? På internettet kan man læse, at "i gennemsnit ringer hver dansker til Politiet to gange hver år".

De får altså ca. 11 millioner opringninger eller 30.000 opkald hver dag. Nogle af dem er vigtige, men hovedparten må være helt overflødige. Fra folk som keder sig. Min kone og jeg har aldrig i vort lange liv ringet til politiet, så nogen må ringe fire gange om året.

Politiet kan ikke selv sige fra, medierne lever af kritikken og politikerne bruger den til at falde over Politidirektøren og ministeren. Vi har et godt politi, som vi burde skønne mere på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu