Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
5. november 2008

Krisens håb

Finn Janning, Barcelona

Red bankerne, lyder devisen. Samtlige regeringer i Vesten har pludselig fundet ekstra penge til at redde banker; penge, som selv samme regeringer altid mangler, når det drejer sig om at hjælpe verdens mange fattige.

De beløb, som regeringer rundt omkring hiver opad lommerne, er skræmmende høje i forhold til de samme regeringers årlige ulandsbistand.

Det man kan lære af denne krise, er, at den er indbygget i det økonomiske system. Den vil komme igen. Derudover kan man lære, at økonomien ikke er en videnskab, men en disciplin for spåkoner og andre 'vismænd'. Og endelige kan man se, at økonomien reelt blot er en kamufleret politisk ideologi, der ganske paradoksalt viser, at de mange liberale regeringer slet ikke er liberale nok, hvis man med 'liberal' forstår 'fri'. Liberalisme er benhård ideologi, hvor de økonomiske stærke normalt har ret, men når de piber, så træder regeringer til og trøster. Det sker ene og alene for ikke at hele den kapitalistiske eller liberale ideologi skal falde sammen.

Giver krisen noget håb? Ja, at privat og offentlig ejendomsret ikke ses som et uomgængeligt element i henholdsvis frihed og demokrati. Forhåbentligt kan vi en dag lære, at de gode ideer ejer ingen. Måske vil vi opdage en reel politisk opposition, som ikke brokker sig lidt i ny og næ, men som reelt tør skabe et samfund, hvor det er muligt at alt det, som vi i dag ikke har råd til, ikke er afgørende.

Er Belgien stadig en retsstat?

Henrik Ræder Clausen, Brabrand

Vi burde kunne gå ud fra, at alle medlemmer i EU er velfungerende retsstater, og at der ikke foregår politisk forfølgelse eller statslig undertrykkelse af bestemte synspunkter. Men i Belgien er situationen en anden. Landet er en forbundsstat, og der foregår en indædt kamp mellem flamlænderne i nord og wallonerne i syd.

Mange af de nederlandsk-talende i nord ønsker et frit Flandern, blandt andet fordi de er nødt til at subsidiere de langt mindre produktive regioner i syd. Men traditionelt er det de fransk-talende wallonere, der dominerer administrationen, og det udnytter de desværre på det groveste. Det går ud over ledere og parlamentsmedlemmer fra partiet Vlaams Belang, der bliver anklaget og dømt for fiktive forbrydelser, fratages deres borgerrettigheder og chikaneres på grund af deres politiske holdninger, der i øvrigt ikke er det fjerneste racistiske. Vlaams Belang er konservative separatister som de amerikanere, der gjorde oprør mod Englands kolonistyre. Topfolk fra partiet bliver anklaget og dømt for pseudoforbrydelser, de ikke har været med til at begå, og de dømmes hårdt for de holdninger, de antages at have. Ingen protesterer. Man må derfor - desværre - stille spørgsmålet: Er Belgien stadig en retsstat?

Sund mad en menneskeret

Gitte Kjær Hansen, København N

Forleden havde jeg besøg af min søster. Hun er enlig mor til fire børn. Det er så trist, at der stadig i 2008 er børn, der er fejlernærede. Min søster har ikke råd til sund mad. Hvad jeg ikke forstår, er, at man ikke vil sætte momsen ned på sund mad. Og at man ikke sætter momsen op på i det mindste bare fedt og sukker. Hvis sund mad var billigst, ville der ikke være så mange fejlernærede børn; og for den sags skyld voksne, som der er i dag.

Sund mad er en menneskeret, så sæt momsen ned på sund mad og op på fedt og sukker.

En kompliment

Nikolaj Lunøe, København K

Her en kompliment til Martin Burcharth for hans alsidige og informative dækning af det amerikanske præsidentvalg. Gid redaktionen ville lade ham genoptage den serie interviews med amerikanske intellektuelle, som han gennemførte midt i 90'erne, og hvor han ubesværet samtalede med bl.a. J. K. Galbraith, Paul Krugman, Paul Kennedy, Francis Fukuyama, Samuel Huntington o.m.a.

Operation Dagsværk

Bodil Signe Wedele, Operation Dagsværks bestyrelse

I dag går landets gymnasieelever på gaden for at samle ind til at bygge skoler i et af verdens fattigste lande - Niger i Vestafrika. Så langt har Esben Korsgaard Poulsen (EKP) ret i sit indlæg 1. november. Men når han beskylder Operation Dagsværk (OD) for at være korrupte, have høj administrationsprocent og ikke oplyse om, hvad pengene går til, kunne han ikke tage mere fejl.

OD's sekretariatsfrivillige har på seks uger besøgt 120 gymnasier og vist film, holdt foredrag og debatteret årets projekt i Niger. Der har altså været rig mulighed for at blive oplyst om Dagsværks projekter.

Også når det gælder administrationsprocenten, er OD i front. Minimum ni ud af hver ti kroner, gymnasieeleverne samler ind i dag, går til projektet i Niger. Det er en administrationsprocent andre organisationer misunder os.

Endelig kritiserer EKP os for vores valg af samarbejdspartnere. For det første går OD's penge altid til et specifikt projekt og aldrig til selve organisationen, som f.eks. da Internationalt Forum byggede skoler i Mexico (2001). For det andet er det gymnasieeleverne selv, der vælger OD's projekter på stormødet. EKP vil hellere give penge til Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, og netop de to stiller i år forslag til næste års OD. Så vi vil da opfordre EKP til at dukke op på OD's stormøde og stemme på det projekt, han synes er bedst.

Finanskrisen og landbruget

Ruth Dalsgaard, De grønne

Finanskrisen er en enestående god mulighed for omlægning af dansk landbrug. Mange bønder har det svært. Nu falder priserne på landbrugsejendomme. Nogle helt ned til 50 pct. Men de er ofte højt belånt, så hvis landmænd går dårlige tider i møde med faldende indtjening og stigende renter, vil en konkurs og tvangsauktion være lige om hjørnet. Man kan diskutere, om det er skatteyderne, der skal betale for nogle menneskers overforbrug og spekulation, sådan som det er sket ved statens støtte til krakkede banker og nu også til pensionsfonde, men det giver god mening, at staten opkøber landejendomme og lejer dem ud til økologisk drift. På den måde reddes et nyttigt erhverv, som skaffer os føden og mindsker miljøbelastningen.

Landmanden skal kunne blive på sin gård mod at dyrke den forsvarligt. Og kommende friværdier bliver hos samfundet og kan ikke blive mål for spekulation.

CEPOS-økonom med hjerte af sten

Flemming Bjerke, økonom

Anders Borup Christensen fra CEPOS forsøger den 29. oktober at trylle økonomisk videnskab om til politik: Økonomer skulle hjerteløst mene, at arbejdsløsheden har været for lav og lønningerne for høje, således at arbejdsløsheden nu skal op og lønnen ned.

Nej, løn og ledighed er ikke alene om at bestemme Danmarks konkurrenceevne. Nej, lidt større inflation er ikke et altoverskyggende onde (selv om der kan blive et problem ift. fastkurspolitikken). Nej, det er ikke objektiv økonomlsk videnskab, at de offentlige budgetter ikke må ligge på et højere niveau end de gør nu - det er ren politik.

Danmark kunne sagtens fungere på et højere niveau af skatter og offentligt udgifter - eller med mindre budgetoverskud. Det er helt okay, at CEPOS/Christensen ikke bryder sig om denne tanke, men det er politik.

Derfor er det heller ikke nogen naturlov, at det vil skabe konkurrenceevneproblemer, hvis Socialdemokraterne lykkes med at forøge de offentlige udgifter med en halv pct. for at hindre øget ledighed.

Så økonomer behøver ikke hjerteløst lade folks tilværelse styrte i grus i arbejdsløshed, aktivering og kontanthjælp. Med mindre de er forblændede af neoliberalistisk ideologi.

Lad boblerne sprænge

Michael Elmshøj, Valby

Så blev de reddet, flexlånerne. Heldigt, at regeringen for forbrugergældsfinansieret vækstøkonomi er så ansvarlige at puste mere dårlig ånde i gælds- og boligboblerne.

For tænk hvis boblerne springer, så vil det gå ud over os alle, siger de. Vi vil med andre ord ikke være i stand til at forbruge, forbruge, forbruge. På den anden side, mon ikke det primært vil være dem, der på uansvarlig vis har levet over evne, som vil komme til at lide mest i stanken fra de bristede bobler?

Svaret på krisen i bobleøkonomien er ikke at bevare boblerne, men lade dem springe. Kun herved kan vi forlade det fordærvede tankesæt, der igen og igen puster disse bobler op.

Lad os i stedet søge en økonomi, der nu og i fremtiden er præget af fairness og bæredygtighed, og hvor vi alle kan holde ud at trække vejret.

Ballistisk navneskifte

G. Petersen, Hornslet

Danske projektiler påstås i selve anslagsøjeblikket at kunne få en afghaner til at skifte navn til talebaner. Måske er dette kun en myte, men det skulle være et faktum, at mængden af talebanske lig vokser voldsomt, så man burde holde øje med om det afghanske befolkningstal falder tilsvarende.

Deltagelse i folkemord er ikke dansk tradition.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu