Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
3. november 2008

Hvorfor klarer de frisag?

Aase Bak-Nielsen, Nibe

Hvis en hr. Jensen eller fru Hansen har fingrene for langt nede i kassen på et offentlige kontor, de er ansat på, så vanker der bøder ud over tilbagebetaling efterfulgt af en fyreseddel.

Hvordan kan det så være, at når højtstående embedsmænd, som rigspolitichef Hesselbjerg og politidirektør Bech Hansen eller finansministeren og statsministeren, uretmæssigt beriger sig fra offentlige midler til rejser i udlandet eller møder i hjemlandet - og det 'uheldigvis' afsløres - så klarer de frisag ved bare at betale beløbet tilbage?

Misbrug af Politkovskaja

Inger Dræby, København N

Jeg så Lars Noréns stykke In Memoriam forleden på Edison. Gode til fremragende skuespillerpræstationer, især tak til Stine Stengade. Et grumt stykke fra den strindbergske sump - men hvad har det med Anna Politkovskaja at gøre? Hun skrev om politik, korrumperende systemer, teknokratisk feudalisme - og om det civilsamfund der skabes i sådanne systemer.

Hos Norén er den politiske kritik forsvundet i en udstilling af menneskelig fornedrelse, som i mangel af bedre forklaring må være endogen. En vag henvisning til Tjetjenien gør kun sagen værre: Uden en mere omfattende politisk, sociologisk, historisk forståelsesramme bliver "Tjetjenien" blot udtryk for hvordan uhyret overtager menneskeligheden. Politkovskaja bør æres, men ikke i en ahistorisk, apolitisk opsætning.

Drop bøffen

Britta Thomsen, medlem af Europa-Parlamentet (S)

Det gibber i en, når man får at vide, hvor uhæmmet Danmark tærer på jordens ressourcer. Ifølge en ny undersøgelse fra WWF Verdensnaturfonden ligger Danmark på en fjerdeplads over, hvilke lande der forbruger mest af Jordens ressourcer - kun overgået af De Forenede Arabiske Emirater, USA og Kuwait. Svinede alle klodens mennesker, som vi danskere gør, havde vi brug for tre ekstra jordkloder.

Det er to hovedgrunde til, at vi er blandt klodens værste naturforbrugere. Vi lukker alt for meget CO2 ud - og vi er alt for glade for kød. Danskerne er det folk i Europa, der spiser mest oksekød og næstmest svinekød, og det kræver mange flere naturressourcer at producere et kilo kød end et kilo grøntsager. Vores udledning af CO2 kan vi heller ikke ligefrem være stolte af. Det Europæiske Miljøagentur har netop konkluderet, at Danmark ikke kan nå at reducere sin udledning af CO2, sådan som vi lovede at gøre i Kyoto-aftalen.

Det er pinligt, at det står så skidt til, men heldigvis kan vi gøre noget ved det. Vi kan hver især droppe bøffen, bare en enkelt gang om ugen - og så kan vi sørge for at stemme på nogle ansvarlige politikere, der har viljen til at gøre noget ved CO2-udledningen.

De ta'r røven på mig

Bjarne Segefjord, Øland

Blandt det meget, jeg ikke forstår, fylder Danmarks rigdom rigeligt. Det er ikke længe siden, en finansminister sagde, at vi er så rige, at vi kan købe hele verden. Med finanskrisen in mente var det heldigt, at vi ikke gjorde det. "Det går ufatteligt godt!" Der er overskud på handelsbalancen, og udlandsgælden reduceres løbende. Vi har tjek på det.

Men trods den påståede rigdom er det påfaldende, at der stort set ikke er penge til noget som helst. Overalt skal der spares og skæres ned, og den seneste skive af salamien er nedskæringen af rengøringshjælpen til de gamle, så de kan leve som svin, som det er blevet udtrykt.

Helt ærligt, politikere - jeg tror I er fulde af løgn. Danmark er fattig som en kirkerotte, der endog har mistet troen.

"Danmark er et lidet, fattigt land," for nu at citere Poul Martin Møller.

Foghs argumenter halter

Kenneth Kristensen Berth, folketingskandidat for Dansk Folkeparti

Statsminister Anders Fogh Rasmussen mener, at Danmark hu hej skal udskifte kronen med euroen på grund af den verserende økonomiske ustabilitet. I Tjekkiet har Centralbankdirektøren, Zdenek Tuma, taget det stik modsatte udgangspunkt og anbefaler nu, at Tjekkiet udskyder en beslutning om eventuel tilslutning til euroen er i mere smult vande.

Et godt husgeråd siger, at man ikke skal træffe vidtgående beslutninger i tumultariske tider. Det bryder statsministeren med, når han med trusler om en økonomisk nedsmeltning forsøger at pånøde den danske befolkning euromedlemskab.

Statsministeren hævder, at euroen er en sikker havn midt i den økonomiske krise. Kan statsministeren så forklare, hvordan det kan være, at euroen er blevet markant svækket over for dollaren i en situation, hvor den amerikanske økonomi er i endnu værre forfatning end tilfældet er i Europa set over en kam?

Euroen er alt andet end en sikker havn. Euroen er et eksperiment. Aldrig tidligere i verdenshistorien har en valuta alene hvilet på pengepolitikken, medens finanspolitikken styres af hver enkelt medlemsstat for sig selv. Den konstruktion svarer til et hus, hvor der kun er fundament i den ene halvdel af bygningen. Sådan et hus risikerer at skvatte omkuld - og det gør euroen også.

I det lange løb har Danmark ingen økonomiske fordele af at tilslutte sig euroens tredje fase. Den eneste årsag til at rentespændet mellem euroland og Danmark i øjeblikket er så stort, er, at vi fastholder fastkurspolitikken over for Euroland. Hverken i Norge eller Sverige, hvis valutaer flyder frit, er rentespændet over for Euroland stå stort som i Danmark.

D'herrer Ob/sama

Ivan Gullev, Frederiksberg

Ordblinde kan let tage fejl her. Obama skal helst overleve, mens Osama helst skal myrdes. 'S' har undgået sin skæbne i snart otte år. Samme held ønskes for 'B'.

Er en halv milliard ikke noget værd?

Helge Sander, videnskabsminister (V)

Birgitte Possing og Lars Bonderup Bjørn fra Aalborg Universitet kritiserer her i avisen (28. oktober) forslaget om at lægge loft over medfinansieringen fra universiteternes pengekasse.

Det undrer mig meget.

Sagen er jo, at flere hundrede millioner af universiteternes basismidler i praksis har været bundet til medfinansiering af de eksterne bevillinger, som forskerne henter hjem fra Det Frie og Det Strategiske Forskningsråd. I gennemsnit kræves der omkring 30 pct. bidrag fra universiteternes egne kasser.

Det er klart, at når så store midler er bundet til andre formål, har universiteternes ledelser ikke den fulde frihed til at disponere og planlægge på det lange sigte. Og det har ledelserne gentagne gange påpeget. Det har vi lyttet til, og det er faktisk baggrunden for, at vi nu foreslår maksimalt 10 pct. medfinansiering fra universiteterne til projekter fra forskningsrådene. Det betyder i praksis, at universiteterne får frigjort en halv milliard kroner over de næste fem år.

Selv om der rigtigt nok ikke er tale om nye penge ved siden af de godt 6,1 mia., der i år udbetales som basismidler - er det forhåbentlig en økonomisk frihed, man kan bruge til noget.

Foghs motiver

Johs. Lind, Esbjerg V

Hvis manglende overholdelse af FN's resolutioner var en tilstrækkelig begrundelse for at gå i krig, så burde Anders Fogh og hans venner forlængst have bombet Israel sønder og sammen.

Der må have været et motiv mere. Kan det have været tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben? Dem har Israel, Irak har dem ikke.

Hvad så? Kan det have været muligheden for personligt avancement på den internationale scene?

Eva Kjer Hansen bør flytte sig

Michael Stoltze, biolog, ph.d. og forfatter

Fødevareminister Eva Kjer Hansen "er skuffet over, at landbrugets kritikere bruger mere tid på klynk end på kritik" (Inf. 28. oktober).

Så for god ordens skyld: Følgende er kritik - ikke klynk:

Det bør være fødevareministeren bekendt, at jeg ikke kritiserer landbruget, men derimod de politikere, som sætter rammevilkårene for landbrugets udvikling.

Det bør være ministeren bekendt, at jeg grundlæggende finder regeringens idé om at sammenkoble indsatsen for "miljø, natur og landbrug" i ét projekt for rigtig.

Og det bør være ministeren bekendt, at jeg aldrig har forsvaret tvungen brak. Til gengæld forsvarer jeg Danmarks naturværdier.

Ministeren "har den holdning, at natur koster penge". Det er jeg enig i: Der skal nemlig investeres i natur.

Men regeringen vil ikke finde de penge. Det har et flertal uden om regeringen nu indset. Jeg håber, de står fast.

Det fælles budskab efter konferencen "Mod en ny dagsorden for Danmarks natur" i maj 2008, hvor både fødevareministeren, miljøministeren og Dansk Landbrug deltog, var: "Der skal investeres i naturen."

Den enighed bør udmønte sig i konkret handling nu.

Frem for uden videre at affeje al kritik som klynk, bør fødevareministeren flytte sig, når kritikken faktisk rammer plet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu