Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
25. november 2008

E-mails er ikke bøllemetoder

Charlotte Sylvestersen, talskvinde for Kampagnen for dobbelt statsborgerskab

Var Villy Søvndal (SF) en bølle, da han i april opfordrede alle offentlige ansatte til at skrive til Velfærdsministeren? Betød sygeplejerskernes demonstrationer, at politikerne ikke tog deres sag alvorligt?

Nu er nogle danske politikere irriterede over, at magtesløse borgere har sendt dem en personlig e-mail om dobbelt statsborgerskab.

Det er ikke spam eller bøllemetoder, når borgere skriver til folkevalgte politikere. Det er demokrati!

Tom Behnke (K) skriver, at han nu ikke længere har tid til sagen. Han kunne lige så godt have skrevet: Hvis I sidder stille i bilen får I en is, hvis I larmer får I ingenting. Skal vi også have mundkurv på?

Karsten Nonbo (V) kalder mailskriverne for egoistiske skatteflygtninge. Nonbo skriver også "ingen stemmeret" til udedanskere. Han afslører, at vores traditionelle arbejde med at informere om sagen ikke har været godt nok. Eller også har hans grundholdning spærret for budskabet.

Dobbelt statsborgerskab handler ikke om stemmeret til udedanskere i Danmark, men om borgerrettigheder og stemmeret i bopælslandet. Dobbelt statsborgerskab er ikke 'noget pjat', som Søren Krarup (DF) mener, men en rettighed, som 90 pct. af alle europæere har i dag.

En politiker skriver, at vi havde opnået samme resultat ved en samlet henvendelse. Det passer ikke! Vi - nu over 13.000 underskrivere - skrev til den pågældende politiker den 30. oktober. Vi fik ikke noget svar.

Lad os nu komme i gang med budskabet - en lovændring - og stoppe snakken om forsendelsesmetoden.

Lejesoldater som løsning?

Jens Gaarde, Odense S

Tak til Morten Helveg Petersen for svar den 20. november på mit indlæg den 15. november. Dilemmaet med, at FN's medlemslande ikke vil sende soldater nok til Afghanistan, skyldes, at hverken politikerne eller deres befolkninger for alvor tror på et projekt, der i for høj grad minder om Vietnamkrigen. Men at kommercialisere krigen, gøre den til business i form af flere lejesoldater, vil blot institutionalisere den yderligere.

Problemet er, at politikere stadig lider af den vrangforestilling som fik Kain til at slå Abel ihjel, nemlig at drab løser konflikter. Drab er det totale nederlag, også for den, der dræber. Klicheen: "Der har altid været krig, og det vil der altid være," er udtryk for intellektuel afmægtighed eller dovenskab.

Konflikter skal løses, før de opstår. Vi skal på globalt plan blande os i hinandens interne forhold, ikke med våben, men med argumenter og konkret hjælp. Erstat forsvarsministerierne med internationalt samarbejdende, specialiserede konfliktforskningscentre.

Ministeriet for sandhed

Finn Gemzøe,

(Internt notat til Statsministeriet).

Da Birthe Rønn Hornbechs fornemmelse for lov, ret og sandhed alligevel er ved at sande til i partifnidder, foreslår vi, at de elektroniske fodlænker, der binder hende til Christiansborgs højre halvdel, løsnes. Udvid hendes aktionsradius en kende. Befri Birthe, og tilbyd hende tålt ophold i Sandholmlejren eller på Hornbech Strand.

Vi vil endvidere ikke undlade at pege på alternative destinationer som 'Den tilsandede Kirke' eller 'Tunesiens ørkenklitter', lokaliteter, der ligesom en del af Christiansborg er helt uden for lands lov og ret.

Vi tegner oppositionens klimapolitik

Per Clausen, energiordfører og miljøordfører for Enhedslisten

Mette Klingsey og Christian Lehmann skriver den 18. november i artiklen "Socialdemokraterne vil genforhandle energiaftale", at oppositionen ser nye muligheder for den danske klimapolitik, efter statsministerens genfødsel som klimaforkæmper. I artiklen er 12 konkrete forslag fra oppositionen skitseret. Enhedslisten er enig i alle forslag og Enhedslisten har da også allerede stillet fem af de 12 forslag i folketinget.

Det drejer sig om følgende forslag 4: Fjern anlægsloftet for energirenovering af kommunale bygninger, 5: Fjern CO2-afgiften på CO2-fri el, 7: Drop kompensationen til vindmøllenaboer 8: Skærp bygningsreglementet, 9: Opret en energisparefond.

Enhedslisten så gerne, at de 12 forslag dannede udgangspunkt for en fælles offensiv fra oppositionens side i Folketinget. Desværre må vi konstatere, at de øvrige partier i oppositionen tilsyneladende ikke støtter alle 12 forslag. Således afviste både Socialdemokraterne, SF og Radikale torsdag et forslag fra Enhedslisten om at fjerne CO2-afgiften på den el, som sælges som grøn el fra vedvarende energi.

Vi håber, at dette var en enlig svale og at der er enighed om de 11 andre forslag og at vi i fællesskab kan stemme for dem i Folketinget. Også selv om både Socialdemokraterne, SF og Radikale har indgået forlig om den erstatningsordning for vindmøllenaboer med VKO, som de nu siger de gerne vil af med.

Manipulerende public service

Erik Schmidt, lærer og medleder af SOPHIA, tænketank for pædagogik og dannelse

TV2's programdirektør, Palle Strøm, fremhæver i Informations artikel om public service den 21. november. reality-serien 'Skolen', som et godt eksempel på moderne public service, som han tidligere har sagt skal "gøre en forskel" og være "proaktivt" og "virilt".

Det er muligt, men public service-tv må først og fremmest være redeligt, og det kan serien om skolen efter mine begreber næppe kaldes.

Serien levede ikke op til Radio- og Fjernsynslovens formuleringer om public service-begrebet, der blandt andet vægter "saglighed" og sikring af "adgang til væsentlig samfundsinformation og debat". Derfor skulle den aldrig have haft støtte fra Public Servicepuljen.

Udsendelsens postulat var, at Gauerslund Skole på 100 dage i kraft af læringsstilene rykkede fra bund til top på listen over landets bedste skoler. Beregningen af før- og eftertestenes resultater fremkom imidlertid ved ekstrapolation af resultater, der ikke korresponderer med beregningsgrundlaget for den i øvrigt tvivlsomme liste over landets bedste skoler. Vurderingen af skolens fremskridt er derfor grebet ud af luften.

Serien var ikke saglig, og den gav ikke befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation. Men den har givet lærerne i folkeskolen problemer med at skulle forklare forældre og politikere om læringsstilenes begrænsninger.

Arkæologi og formidling

Ole Thirup Kastholm, arkæolog, cand.mag.

Hermed et kort gensvar til Lars Bjarke Christensen (LBC), som i Information d. 21. november misforstår min kronik om arkæologi i krise d. 19. november. LBC fremfører, at jeg kun har "foragt tilovers" for formidling, at jeg åbenbart mener, at forskning og formidling skal bekrige hinanden, samt at jeg negligerer befolkningens krav på at få fortalt oldtidens historier. Intet af dette står dog at læse i min kronik og beror alene på LBC's tendentiøse fortolkning af ordene. For at gøre det helt klart: Disse holdninger er ikke mine. Jeg bruger udtrykket "pseudodisciplin" om formidling, hvilket formentlig provokerer LBC. Min opfattelse af udtrykket er dog værdineutral: At formidling ikke er en grundvidenskab, men derimod en hjælpedisciplin. Humanistisk forskning bør naturligvis være uløseligt forbundet med formidling på alle niveauer, hvilket jeg også går aktivt ind for i mit virke som arkæolog. Problemet er ganske enkelt, at fundamentet for den frie, arkæologiske grundforskning her i landet er ved at skride og at de formidlingsmæssige perspektiver er blevet styrende for valg og håndtering af forskningsområder. Dét er emnet for min kronik. Og uden fri grundforskning - ingen seriøs formidling. Det går jeg ud fra, at LBC er enig i. Ellers er det min tur til at være 'bekymret'.

Elitestudier

Tim Knudsen, professor ved Institut for Statskundskab, KU

Informations artikel den 22. november om elitestudier indeholder nogle citater af mig, som er plukket ud af en lang samtale. Jeg vil derfor gerne tilføje noget væsentligt. Det er ikke rigtigt, når interviewet giver indtryk af, at jeg slet ingen anelse har, om, hvad man kunne gøre for at gøre det lettere for unge, der ikke kommer fra boglige hjem, at komme igennem studiet. Jeg nævnte for intervieweren, at jeg af både dette og andre hensyn mente, at uddannelsen burde være mere konkret.

Men jeg har med min professortitel kun fået et fagligt kvalitetsstempel men ingen formel magt og kun reelt magt over en lille brøkdel af studiet. Magten ligger hos institutleder og studieleder, som intervieweren jo også kunnet have talt med. Dertil kommer naturligvis, at jeg alt for godt ved, at en række af mine kolleger overhovedet ikke ser på sagen på samme måde som jeg. Artiklen peger også rigtigt på, at akademikerbørn alt andet lige er lettere at få gennem studiet, hvorfor de nuværende finansieringssystemer giver universitetslederne et incitament til at gøre studierne elitære.

Jeg vil gerne præcisere, at jeg kun har en 'rent teoretisk' interesse for spørgsmålet. Jeg er dybt bekymret over, at det politiske liv DJØF'iceres og har i adskillige artikler, ved foredrag og andet rådet de politiske partier til at opstille kandidater på et bredere socialt grundlag. Men heller ikke her har jeg nogen magt, jeg kan kun give råd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her