Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
20. november 2008

Regeringen må tage stilling

Pernille Frahm, MF for SF

"Enten er der grønt lys, eller også er der rødt lys, og hvis der er grønt lys, så investerer vi der, hvor vi synes, vi får det bedste afkast for vores investores penge," siger Allan Polack, direktør i Nordea.

Baggrunden er, at det viser sig, at deres investeringer i militærstyret i Burma er vokset trods alle debatter om etiske regnskaber osv.

Den udtalelse sætter regeringens generelle ikke-indblandings politik ud af kraft. Normalt vil regeringen argumentere med - på langt de fleste fronter - at den enkelte borger og den enkelte virksomhed selv skal tage stilling i den slags sager.

Men udtalelsen fra Nordea-direktøren er jo en erkendelse af, at de etiske regnskaber sker inden for den ramme, regeringen udstikker, og den er derfor en direkte opfordring til regeringen om at tage stilling på deres vegne.

Den opfordring skal hermed gentages. Der skal spørgsmålet til regeringen nu lyde: Vil man udstikke retningslinjer for investeringer i lande som Burma, Israel og Kina eller skal vi fortsætte med at kunne konstatere, at dansk indsats for menneskerettigheder og demokrati kun må ske, hvis det er gratis eller hvis andre end vi selv kommer til at betale omkostningerne?

Fut i fejemøget

Pietro Cini, Bælum

Tro mod sin evne til at skabe splid hvor hun end færdes, går den politiske flakke Karen Jespersen nu løs på Birthe Rønns dialoglinje over for islamisterne.

Indvarsler det mon Jespersens næste hamskifte? I så fald håber jeg, at hun snart følger sit hjerte og går over til DF. Hvor der også i den grad trænger til noget kvalificeret fut i fejemøget.

Stadig kreativ bogfører?

Finn Gunst, Brønshøj

Vi har set det før. Anders Fogh Rasmussen smøger ærmerne op og forsøger at se beslutsom ud. Han smiler til os i nytårstalen og lover os en hel del. Men lige lidt sker der.

På Venstres landsmøde gjorde han det igen: Nu skal væksten omsider være grøn. Men denne gang får danskerne rig lejlighed til konstatere omfanget af hans klimamæssige energi, når oppositionspartiet Enhedslisten i disse dage fremsætter fire beslutningsforslag, der ligger i klar forlængelse af ministerens ideer.

Forslagene går ud på at fjerne CO2-afgiften på CO2-fri EL, at oprette en energisparefond, at fritage kommunerne for anlægsloftet ved udførelse af energirenovering af kommunale bygninger samt at stille større krav til energibesparelser i byggeriet.

Er statsministeren for alvor sprunget ud af skabet - eller bluffer han igen? Vi holder vejret - der er en hel del at komme efter.

Start med førertrøjen

Jørgen Stig Nørgård, København K

Ifølge Information den 18. november udtrykker Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt sig således om venstrefløjens frustration over statsministerens kovending: "- Fogh har iklædt sig den grønne førertrøje - og det er klart det må gå dem på".

Når en nybegynder i cykling melder sig til løbet, så er det fint nok, men når han insisterer på at starte i førertrøjen, uden at have kørt en meter, så kan det måske godt virke lidt provokerende og uanstændigt. Lad os først se resultater, før man kan se, hvem der fører, og i hvor høj grad vandbærerne på holdet accepterer ordren om at vende kursen 180 grader.

Vi må håbe de følger trop.

FN og lejesoldater

Morten Helveg Petersen, MF for Radikale

Jens Gaarde spørger til baggrunden for min bemærkning om lejesoldater i et indlæg i Information den 17. november.

Baggrunden er, at der i 1990'erne var en stribe konflikter, hvor FN's medlemslande ikke ville bidrage med det fornødne antal styrker til at forhindre folkemord. Derfor gik FN's tidligere generalsekretær Kofi Annan ind i diskussionen om private militære firmaer og udtalte dengang at "the world may not be ready to privatise peace".

Problemet er, at tingene ikke har ændret sig grundlæggende. Vi ser stadig for mange eksempler på, at der ikke gribes ind i konflikter, fordi medlemslandene ikke vil bidrage. Hvad gør man så? Vender det blinde øje til? Lader stå til? Eller forholder sig til dilemmaet? Jeg synes det sidste. Derfor bør FN have mulighed for i akutte tilfælde, hvor medlemsstaterne svigter, at kunne engagere private militære firmaer indtil regionale organisationer eller FN selv får kapacitet til at løse de fredsbevarende-/skabende opgaver selv.

Firmaerne skal i givet fald være underlagt skrappe kriterier og international lovgivning - herunder Genèvekonventionerne - og kunne stilles for den internationale straffedomstol.

Hovedprincippet må fortsat være, at medlemslandene/regionale organisationer leverer tropper til FN. Men principper kan også være for dyre. Under folkemordet i Rwanda i 1994 blev omtrent 800.000 mennesker slået ihjel på tre måneder. Og hvem fik skylden? FN!

Ingen blankocheck til PET

Johanne Schmidt-Nielsen, MF, Enhedslisten

I forbindelse med Irakkrigen har selv Dansk Folkeparti erklæret sig kritiske over for de oplysninger, Forsvarets Efterretningstjeneste kom med forud for invasionen.

I Blekingegadesagen undlod PET at komme med relevante oplysninger til politiet - eller selv at gribe ind - så drabet på den unge betjent kunne være undgået. Flere borgerlige politikere har sat alvorlige spørgsmålstegn over for PET's adfærd. Alligevel mener VKO, at vi skal stole blindt på Politiets Efterretningstjeneste - i hvert fald når det gælder de administrative udvisninger. Det må være åbenlyst for enhver, at al logik (og demokratisk tænkning!) er sat ud af spil. Det er helt basalt i et demokrati, at ingen instans kan fratage mennesker deres frihed uden at være underlagt domstolskontrol.

Herhjemme plejer vi at kalde det magtens tredeling

Tortur uden om Genève

Geoffrey Cain, Hellerup

Det tager flere timer at rette tæerne ud efter et tåkrummende møde med DR's komedieserie Normalerweize, og det er ikke utænkeligt, at skaden i visse tilfælde er uoprettelig. Serien slår jo alle hidtidige rekorder i pinlig plathed, og derfor vil de særlig sarte seere næppe komme til at gå igen.

Men intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget, og her er et tip til de kvikke terroristjægere i PET: Det er forbudt at hænge folk op i de ædle dele og tæske løs på dem (som man alligevel gør i en stor del af verden), men komedieserier af typen Normalerweize er næppe forbudt af Genèvekonventionen. Så her har man en fantastisk mulighed for at blødgøre mistænkte uden at få Amnesty på nakken. Et par timer foran en storskærm, hvor der i timevis afspilles en dansk komedieserie af middelsvær grad, vil nok få den mest forhærdede terrorist til at bryde sammen og melde sig ind i folkekirken (medmindre de ikke begår selvmord forinden), og ideen er herved givet videre til rette vedkommende. Innovation skal der til.

Nu letter den lille grønne mand

Eva Kjeldsen, København SV

Først var han blå, men nu er farven skiftet, jeg så det selv imens han kravlede ud af ægget. Han udviklede hurtigt vinger, ingen tvivl om, at han ville kamuflere sig som øgle, ikke en kamæleon, men noget der ligner. Hypotese: Hvis man nærmer sig med en god portion mod og et stort bundt græsrødder, kan det være, han kan tæmmes; muligvis domesticeres.

Konklusion: Marsmanden guffede godt, tog hurtigt form af en drage og med et vældigt ildsprudende arbejdshvæs der fik jordens CO2 til at stige til absolut topniveau, drønede han som en komet tilbage til sin hjemplanet.

Flere hænder?

Bjarne Gårdsvoll, København V

Venstre har altid været bagstræberisk, når det gjaldt kampen for et bedre miljø. Nu er de pludselig blevet klogere, siger Anders Fogh Rasmussen.

Men partiet er også bagud med hensyn til skattepolitikken. De vil beskatte virksomhederne hårdere og give skattelettelser til lønmodtagerne - primært de bedst lønnede. Det vil give flere hænder på arbejdsmarkedet.

Okay, vi har haft en højkonjunktur, men nu truer krisen, og problemet forude er ikke manglende hænder, men ledige hænder. Den ene virksomhed efter den anden indskrænker produktionen både herhjemme og ude i verden. Under de skærpede konkurrenceforhold vil det være tåbeligt at beskatte erhvervslivet yderligere.

Den grønne linje med afgifter på stærkt forurenende industri er fornuftig, men må ske gennem internationale aftaler. Derimod bør vi forbedre den kollektive trafik og fjerne fradragene for bilkørsel, for det er en direkte belønning til forurenerne. Bompenge for indkørsel til store byer har vist sig at være et effektivt middel i andre lande, så det må vi også have, selv om det vil gøre ondt og kræver omstilling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu