Kommentar

Liberal ja, oplyst nej

Nok er Obamas og demokraternes valgsejr glædelig, men intet tyder på, at religionens magt over amerikansk politik dermed skulle være brudt
Debat
12. november 2008

Hov, stop en halv. Selvfølgelig er det værd at glæde sig over resultatet af det amerikanske præsidentvalg, men slå nu koldt vand i blodet. Det Demokratiske Parti er nok liberalt, men det er ikke oplyst i filosofisk forstand, og valgkampen har samtidig været en påmindelse om den store kløft, der består mellem De Forenede Stater og Europa på dette afgørende punkt. Barack Obamas demokrater er muligvis ikke længere bange for at bruge L-ordet (liberal, som i Amerikas politiske liv nærmest svarer til det danske 'venstresnoet', red.), men nu er det så til gengæld A-ordet, som de for enhver pris vil undgå.

I de tætte løb om at blive senator i North Carolina reagerede den demokratiske kandidat med vrede og et sagsanlæg for bagvaskelse, da hendes republikanske modkandidat med urette lod underforstå, at hun nok var ateist. I stedet for at trække på skuldrene over Elisabeth Doles anklage, reagerede Kay Hagan, som var hun blevet stemplet som pædofil. Måske begge kandidater gjorde klogt i at læse artikel seks i den amerikanske forfatning, som fastslår, at ingen 'religiøs test' nogensinde bør være påkrævet som kvalifikation for at bestride et offentligt embede.

Kaldt øksemorder

Hagan er ikke ateist. Og hvad så? Jeg er ikke kristen og selv om jeg ville blive lettere forurettet, hvis nogen påstod det, ville jeg da ikke opføre mig, som var jeg blevet kaldt øksemorder. I Storbritannien har vi ministre, som helt afslappet kan betro os, at de ikke tror på Gud. At være ateist udelukker ikke, at man kan blive valgt. I den seneste nationale optælling angav over 8,5 millioner briter (15 procent), at de ikke havde nogen religion, mens 400.000 viste, hvad de mente om spørgsmålet, ved at erklære sig selv for jedi-riddere.

I Frankrig viste en meningsmåling fra i tidligere i år, at næsten en tredjedel af befolkningen opfatter sig som ateister, og i Tjekkiet erklærer 60 procent, at de ikke har nogen religion, så jeg kan næppe være den eneste sekulære europæer, der gyser, når en amerikansk politiker udbryder: "Vi behøver kristne på Capitol Hill, jøder på Capitol Hill og muslimer på Capitol Hill," for at modstå skatter, som begunstiger de rige.

Kun én ateist stod frem

Det var såmænd Obama, der opfordrede til "en moralsk indsprøjtning i vor politiske debat", som om troende havde monopol på retfærdighed og etik. Jeg ville tværtimod mene, at der er allerede er rigeligt med kristne på Capitol Hill og mange flere, hvor de kom fra, som er ivrige efter at slutte sig til deres rækker - Sarah Palin f.eks.

Da en sekulær amerikansk gruppe sidste år udlovede en pris på 1.000 dollar til den højest placerede amerikanske politiker, der ville stå frem som ateist, var der kun én, som kom ud af skabet: Peter Stark, en demokrat fra San Francisco er den eneste erklærede ikke-troende blandt Kongressens 535 medlemmer.

Forvirret Obama

Ateister er det mest foragtede folkefærd i USA og placerer sig langt foran muslimer, homoseksuelle og jøder, viser forskning fra University of Minnesota. De opfattes af "store dele af den amerikanske offentlighed" som "en trussel imod den amerikanske livsform, og halvdelen af amerikanerne ville aldrig stemme på en ateist som præsident, uanset hans kvalifikationer i øvrigt måtte være førsteklasses. De gudløse amerikanere - der var 29,4 millioner af dem i 2001 (14 procent) - fortjener bedre end det.

Nu har de har fået en tiltrædende præsident, som lader til at være en fin fyr, men som dog også virker noget forvirret, når det gælder religionens rolle i det offentlige liv. Ganske vist siger Obama, at han støtter adskillelsen mellem kirke og stat, men han er samtidig modstander af homoseksuelle ægteskaber ud fra religiøse grunde - ganske som den nyvalgte senator Hagan og alle disse formodede liberale californiere, som netop har stemt for at forbyde den slags.

"Skønt jeg forsøger ikke at lade mine religiøse holdninger influere på mit politiske synspunkt i dette spørgsmål ... så tilsiger min tro mig, at et ægteskab er noget helligt mellem en mand og en kvinde."

Så hvis man tilfældigvis er amerikansk bøsse og gerne vil gifte sig med sin bøssekæreste, så må man altså bare lade være, fordi den tiltrædende præsident siger, at den slags er forkert. Der er ikke noget moderne, sekulært eller oplyst over det, vel?

Joan Smith er forfatter og fhv. leder af Engelsk PEN's Writers in Prison-komité

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her