Læserbrev

Mikrolån til iværksættere

Nydanskere - som selv i perioder med højkonjunkturer har problemer med at finde arbejde - har gode erfaringer med at starte egne virksomheder. Så hvorfor ikke yde mikrolån til ivervæksæteri til denne gruppe af borgere?

Nydanskere - som selv i perioder med højkonjunkturer har problemer med at finde arbejde - har gode erfaringer med at starte egne virksomheder. Så hvorfor ikke yde mikrolån til ivervæksæteri til denne gruppe af borgere?

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Debat
20. november 2008

I denne uge sætter Dansk Industri sammen med blandt andre Økonomi- og Erhvervsministeriet fokus på, hvordan vi kan styrke både iværksætterne og de mindre virksomheder, som udgør vækstlaget i dansk økonomi.

Det er et godt initiativ, som jeg kun kan skrive godt om blandt andet fordi, at vi er på vej ind i en resignation med stigende ledighed og økonomisk lavkonjunktur til følge, hvor vi godt kunne bruge ideer og muligheder til ny vækst i det danske erhvervsliv.

I seneste periode med økonomisk resignation blev der med en vis succes satset på økonomiske ydelser og rådgivning til personer, der havde mod til at starte nye virksomheder. En kvittering fra samfundet er rimeligt, fordi disse entreprenører gør samfundet en tjeneste ved at bidrage med nye arbejdspladser, produktudvikling og ny vækst, der kommer alle til gavn.

Indsatsen gav da også en stigende vækst i antallet af nye virksomheder i perioden fra 1994 til 2001, men der kom en afmatning i årene efter, at den økonomiske ydelse til de nye virksomheder blev afskaffet på grund af udsigt til højkonjunktur.

Udvid modellen

Men modellen fra dengang viste sit værd, så det kunne være en idé at kigge på den igen.

I Sverige har man valgt en model, hvor der gives ydelse til ledige samt personer i risiko for ledighed. Det har været en succes.

Ifølge den seneste undersøgelse viser, at op til 65 procent af virksomhederne stadig er i gang efter tre år. I Danmark er det knapt 50 procent af nystartede virksomheder, der overlever de første tre år.

De svenske erfaringer kan godt bruges i en dansk model, hvor en ordning dog ikke udelukkende bør knyttes til ledighed.

I stedet kunne en ordning også knyttes til et løft af boligområder som eksempelvis Tingbjerg, Gjellerup og Vollsmose, hvor sociale belastninger ofte koger over i ekstreme udtryk.

Mange af disse boligområder er præget af en større repræsentation af nydanskere, der også i perioder med højkonjunktur har svært ved at finde fast arbejde, hvilket i høj grad er medvirkende til den sociale uro, der dukker op med jævne mellemrum.

Vi ved samtidigt, at nydanskere ikke alene higer efter at starte egen virksomheder, men de er også rigtigt gode til at udvikle disse virksomheder til et niveau, hvor der bliver skabt nye arbejdspladser til følge.

Lad os derfor kombinere disse forskellige faktorer til en model, hvor der gives mikrolån til etablering af nye virksomheder i boligområder med sociale og boligpolitiske problemer.

På den måde kunne skabes vækst, beskæftigelsesmuligheder og ikke mindst en mulighed for at tiltrække nogle stærke personer udefra til at sætte virksomheder i gang i området.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det virker som en fornuftig idé at forsøge at igangsætte ghetto-interne initiativer for indvandrere, der har svært ved at komme ind på det danske arbejdsmarked.
Hvis det er muligt at skabe økonomisk udvikling i det relativt beskyttede miljø i boligkoncentrationer med mange indvandrere i form af virksomheder, der overvejende er rettet mod at forsyne boligkoncentrationen med dagligvarer eller tjenesteydelser, så er det en vigtig integrationsindsats på de svagere indvandreres præmisser. Med 'svagere' mener jeg med mindre evne til at spille med på det danske arbejdsmarkeds præmisser.
På denne måde vil en af styrkerne ved boligkoncentrationer af indvandrere kunne vise sig og tilmed vil en ghetto-intern erhvervsudvikling være med til at styrke og forbedre de sociale forhold i området, hvor de små virksomheder kommer i gang.
Jeg håber, at denne simple idé, som ikke kræver en hær af socialkonsulenter og socialarbejdere, alligevel kan komme igennem det bureaukratiske og politiske niveau. Initiativer på deltagernes præmisser giver jo ikke meget arbejde til højt betalte symbolanalytikere.

Heinrich R. Jørgensen

"økonomisk resignation" ????

Dejligt med lidt sproglig fornyelse ;-)

Men det må forudsætte noget indlæring i at føre regnskab, håndtere fødevarer samt hygiejne.

Samt lige en orientering om momsregler.