Læsetid: 2 min.

Så sæt en anden dagsorden

Lykke Friis finder det mærkværdigt, at jeg er kritisk over for KU's store klimakonference. Men det er jeg, fordi vedvarende energi er henvist til skammekrogen som nummer 19 med et enkelt indlæg ud af 57
Debat
18. november 2008

Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet, går faktisk går ind for vedvarende energi i sin replik 7. november til mit debatindlæg. Men eftersom over 50 pct. af klimaproblemerne jo skyldes de fossile brændsler, og vedvarende energi dermed er løsningen, så undrer det mig, hvorfor Lykke Friis ikke bare gør vedvarende energi til omdrejningspunktet. Men det gør hun ikke. Derfor denne kommentar.

I Lykke Friis' (LF) kronik i Inf. om energiklima den 23. september nævnes vedvarende energi overhovedet ikke og heller ikke, hvad en omstilling hertil indebærer af økonomiske og beskæftigelsesmæssige fordele. Derimod er der rigeligt om smeltende bræer, som om det katastrofebudskab ikke var forstået.

Gik udenom VE

LF fremhæver, at KU skam opfører en grøn bygning. Men vi kan ikke længere nøjes med en grøn bygning her og lidt andet der. Samfundet står over for grundlæggende forandringer, og her kunne LF som formand for regeringens energibyudvalg i bunken af kandidater have kåret en hel kommune, hvor energiforbruget til el og varme allerede kommer fra vedvarende energi; altså som et forbillede, at det faktisk kan lade sig gøre.

I skammekrogen

Men 100 pct. vedvarende energi gik man udenom i udvalgets prioritering. I stedet fik vi udpeget energibyer med masser af fossile brændsler til fjernvarme og el.

LF finder det mærkværdigt, at jeg er kritisk over for KU's store klimakonference. Men det er jeg, fordi vedvarende energi er henvist til skammekrogen som nummer 19 med et enkelt indlæg ud af 57, hvor titlen: Renewable Energies, how far can they take us? tilmed har en pessimistisk undertone, hvorimod den fuldstændigt uafprøvede CCS teknologi lanceres som: Technology, Economy and Social Attitudes, sammen med en række andre 'carbon', læs kul, orienterede indlæg.

'I tæt samarbejde'

Dersom det er fra den kant, at "politikerne skal have dugfriske resultater ved hånden", så siger jeg fra på forhånd. Det beroliger mig heller ikke, at KU's konference laves "i tæt samarbejde med statsministeriet". Udgik ikke netop fra det ministerium i 2002 initiativet til udslettelse af alt, der havde med vedvarende energi at gøre, hvis konkrete resultat blandt andet er, at Danmark i 2007 som eneste land i verden med minus 11 MW vindkraft havde tilbagegang?

Byrderne og IRENA

Hvem kan på den baggrund fortænke mig i, når jeg hørte Lykke Friis' kommentar i P1 Morgen den 16. oktober om 'byrderne' ved opfyldelsen af EU's klimamål, ikke bare som nogle klimareaktionære central- og østeuropæiske regeringschefers, men som en del af Lykke Friis' dagsorden? Distancen i kommentaren bestemmer man jo selv over.

Horisonten skal hæves, når det gælder århundredets største globale udfordring. Heldigvis søsættes den 26. januar 2009 i Bonn et internationalt agentur for vedvarende energi, et IRENA. Vi har regeringsagenturer for atomkraft og de fossile brændsler men ikke et for vedvarende energi. Det får 120 ansatte og kommer til at gøre en forskel.

Preben Maegaard er senior vicepræsident, EUROSOLAR, de Europæiske Forening for Vedvarende Energi

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lykke Friis er tæt forbundet til EU, hvis ældste del er Kul- og Stålunionen fra 1951. Euratom er fra 1957 og ligeledes stadig gældende. Der er ikke en tilsvarende traktat for vedvarende energi.

Så det er jo ikke så underligt, at det er de ikke-bæredygtige energikilder, som Københavns Universitet satser på under Lykke Friis' ledelse.

Det er nok også værd at understrege at det nok heller ikke ville være lykken med massiv EU-styring af den vedvarende energi.

Den foreløbige markante indsats fra EUs side har været at kræve tilsætning af bioethanol til benzinen.
Det har vist sig at have en række uheldige globale sociale virkninger, mens miljøeffekten er tvivlsom, i nogle tilfælde endda negativ.

Imidlertid er det jo meget svært at ændre EU-regler, så den uhensigtsmæssige politik er låst fast og skal stadig følges.

Det duer ikke i en verden, der forandrer sig hurtigt.