Læsetid: 4 min.

Sådan skaber Obama varig fred

Den nye præsident kender håbets og modets styrke - egenskaber, som kan blive altafgørende, hvis Mellemøstkonflikten skal bringes ud af sit dødvande
22. november 2008

Skal man give et bud på, hvilke muligheder USA's nye præsident har for at forandre Mellemøsten, er det værd at kaste et blik hans eminent vellykkede valgkamp. Det var så langt den mest professionelle, strategisk bedst gennemtænkte kampagne, som nogen politiker kunne udtænke, næsten knusende brutal i sin effektivitet og med et sandt instinkt for længslen efter en ny tidsånd. Og selv om det at føre valgkamp ikke er det samme som at regere, giver Barack Obamas bedrift et fingerpeg om, hvordan han vil kunne forventes at løfte de herkuliske udfordringer, der forestår for ham og hans regering.

Skønt konventionel visdom hævder noget andet, er kernen i mange af Mellemøstens problemer - den israelsk-palæstinensiske konflikt - på ingen måde et genstridigt morads uden udveje. Ja, tværtimod står de ønskværdige resultater og vejen, ad hvilken de nås, i flere henseender ganske klart: Hvad der er brug for, er et sikkert, trygt og demokratisk Israel, som kan leve i fred, velstand og gensidig anerkendelse med sine naboer - et frit, uafhængigt og demokratisk Palæstina - inden for grænserne fra før juni 1967 samt oprettelsen af et forenet Jerusalem som hovedstad for begge lande. Der er udarbejdet en mængde dokumenter og undersøgelser med henblik på at fastlægge disse planer ned til mindste detalje, og disse er let tilgængelige for alle. Alt hvad der er brug for, er et amerikansk lederskab, der er villig til at føre disse planer ud i livet.

Ineffektiv 'Kvartet'

Hele det mummespil af fredsforhandlinger, vi har set gennem de sidste otte år, har vist sig at være ikke blot useriøst, men tillige virkningsløst. USA's tiltrædende præsident kan ændre på det deprimerende billede af forsømmelser og halvhjertethed, hvis han anvender samme laserskarpe fokus, som han anlagde i sin valgkamp. Som offentlig service jeg vil hermed i al ydmyghed komme med et par uopfordrede forslag til den nyvalgte præsident til, hvordan han kan udnytte sin betydelige og hårdt tilkæmpede politiske kapital til at skabe varig fred i Mellemøsten:

-Nedsæt et hold af kompetente eksperter, som skal udgrave de mest relevante og aftalte planer, der allerede eksisterer. Det bør være ret let, da en store dele af det arbejde allerede blev afsluttet under Clinton-regeringen.

-Udpeg en højtstående præsidentiel udsending (Colin Powell?) og giv ham eller hende de fornødne beføjelser til at udmejsle en aftale med parterne. Den pågældende forhandlingsleder skal rapportere direkte til præsidenten (og have udenrigsministeren på medhør), og han skal ufortøvet tage kontakt til USA's allierede og partnere i EU, Rusland, Kina og De Forenede Nationer for at få deres bistand. Først derefter er tiden inde til at tale med tilgang til israelerne og palæstinenserne. Den internationale gruppe vil i modsætning til den jammerligt ineffektive 'Kvartet' (USA, EU, FN, Rusland, red.) behøve reel magt.

Ikke gå enegang

Barack Obama skal indsværges den 20. januar 2009 med hidtil usete mængder af goodwill fra hele verden, især blandt USA's allierede. Han er nødt til at udnytte dette potentiale hurtigst muligt.

-Hold en skelsættende tale om, hvordan den nye administration ser på Mellemøsten, hvad den ønsker at opnå, og hvordan den har tænkt sig at gøre det. I og med at han bliver den mest magtfulde person på denne planet, vil Obamas talerstol være sin egen vægt værd i guld. Og selv om store dele af verden vil blive henrykt over at få et USA, der igen påtager sig et globalt lederskab, vil det være klogt og rigtigt at overlade en væsentlig del af scenen til USA's venner og partnere. Dette vil kunne kommunikere det budskab, at USA ikke længere går enegang og gøre dets position umådeligt stærkere.

Ja, vi kan!

I kombination med en gradvis tilbagetrækning af de amerikanske tropper i Irak og påbegyndelse af seriøse forhandlinger med Iran vil præsident Obama kunne vinde tillid hos et stort flertal af verdens befolkninger. Han vil desuden kunne trække på et væld af talentfulde individer, der intet hellere vil end at løse dette problem; ildsjæle, som er villige til at vie deres liv til skabelse af reel fred. Der gives næppe noget mere belejligt tidspunkt i historien for at tilvejebringe en omfattende løsning. Og hvis blot Obama kan finde den indre karakterstyrke, jeg er overbevist om, han besidder, kan vi klare det. Ja, vi kan.

Overtrumfe frygten

I sin valgkamp fraveg Barack Obama aldrig bort fra sit centrale budskab, og forfaldt aldrig til at score billige politiske point, uanset hvor hårdt han blev presset. Med sit holds næsten fejlfrie præstation, han har vist verden, hvad der kan ske, når jøder, muslimer, kristne, hinduer og ateister forener deres kræfter om et håbefuldt budskab. Så kan håbet med bistand fra kompetencens styrke overtrumfe frygten. Der findes intet bedre vidnesbyrd om dette (og om et sandt demokratis vedvarende styrke) end valget af en tynd, sort mand med store ører og et pudsigt navn til USA's præsident.

Akram Baker er politisk rådgiver for de palæstinensiske selvstyremyndigheder

© Commongroundnews og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu