Kommentar

Et samlet Norden skal føre an i klimakampen

De nordiske landes ageren frem til det internationale klimamøde næste år i København, hvor verdens blikke vendes mod Norden, spiller en afgørende rolle for en succesfuld aftale
26. november 2008

Verdens lande skal næste år på denne tid blive enige om ubetingede indsatser, som mindsker udslippet af drivhusgasser og bremser klimaforandringerne. Hvis klimamødet i København skal blive en succes, må de nordiske lande lægge kræfterne i og have modet til at vise, at vi vil være verdensledende, når det handler om energiløsninger for vedvarende energi. Vi skal desuden vise omverdenen, at der kræves yderligere anstrengelser, når det gælder transportsektoren, som i dag bidrager kraftigt til CO2-udledningen.

En af de vigtigste globale aftaler i moderne tid venter utålmodigt på en underskrift fra verdens lande.

"Verden står over for en skillevej, og det er af afgørende betydning at næste års internationale klimakonference i København munder ud i en ny klimaaftale," siger Det Internationale Energiagentur (IEA), som for kort tid siden præsenterede rapporten 'World Energy Outlook'.

Regionalt samarbejde

De nordiske lande spiller en central rolle i denne sammenhæng. Danmark er værtsland for klimamødet samtidig med, at Sverige er formand for EU.

Vi ved alle, at der er behov for enorme investeringer i ny teknologi for at mindske udslippet af drivhusgasser. Der er heller ingen tvivl om, at vi skal sænke energiforbruget. De nordiske lande har med deres energiløsninger en enestående mulighed for at agere som vejviser. Det kan vi gøre ved at præsentere vores regionale samarbejde, som samlet udgør verdens måske mest effektive energimarked med mange af verdens bedste energiløsninger, når det gælder vedvarende energi.

De nordiske lande har grund til at øge det nordiske samarbejde omkring anvendelsen af klimavenlige transportløsninger. Transporten i Norden står for mere end en femtedel af de klimapåvirkende udslip og bidrager i høj grad til klimaforandringerne.

Opret en idébank

Ved årets session i Helsingfors fremlagde vi et forslag til de nordiske regeringer om en fælles handlingsplan for en klimavenlig transportpolitik. Vi ønsker, at regeringerne i forbindelse med neste års Nordisk Råds session præsenterer en konkret handlingsplan ud fra vort forslag. Vigtige fokusområder er: Fælles forskningsprojekter inden for transportsektoren; øget samarbejde i forhold til udvikling af energieffektive og klimavenlige transportløsninger som varetransportens overgang fra vej til vand, udbygning og samordning af togtrafikken samt oprettelsen af en idébank, som fokuserer på konsekvenserne af de fælles nordiske initiativer.

Nordens afgørende rolle

Vi ønsker, at vore regeringer med konkrete handlinger vil vise, at det er muligt at kombinere økonomisk vækst med indsatser i forhold til at løse verdens klimaudfordringer. I Norden har vi allerede mange af de moderne vedvarende energikilder som kræves, og vi har entreprenører i verdensklasse. Vore regeringer bør fortsætte et aktivt arbejde for at skabe gode forudsætninger for kommercialiseringen af deres innovationer.

Det er her, vi finder de afgørende faktorer for, at de nordiske lande skal kunne påvirke andre lande til at forandre deres ofte klimanationalistiske syn på de klimaudfordringer som verden står overfor. Præcis som IEA fastslår i deres rapport, er det afgørende, at USA, Rusland, Kina og Indien bidrager til en aftale i København. De nordiske lande kan spille en afgørende rolle ved at gå forrest og vise vejen. Vi har gode ideer til en øget konkurrencekraft, beskæftigelse og tilvækst. De nordiske lande er godt på vej til at revolutionere industrien med nye klimavenlige teknologier og bør vise, at det er muligt at føre en klimapolitik som ikke er protektionistisk, men som opfordrer til frihandel mellem landene.

I går og i dag afholdes konferencen Nordic Climate Solutions i København. Det er en konference for nye energiteknologier og bæredygtige energisystemer. Nordisk Råd har taget initiativ til en debat i forbindelse med konferencen. Vi venter i spænding på de kommende initiativer fra de nordiske regeringer.

Marion Pedersen (MF, Venstre), viceformand for den danske delegation og medlem af præsidiet, Nordisk Råd, Danmark og Jan-Erik Enestam er direktør i Nordisk Råd

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er det kun mig, der synes, at der mangler cykler, sporvogne, distancearbejdspladser, vindmøller, bølgekraft, forbrugsnedskæring og i det hele taget noget mere konkret i dette indlæg?

Måske er det fordi hovedprioriteten egentlig er de få ord: "økonomisk vækst" og "frihandel" (for enhver pris)?

Heinrich R. Jørgensen

Jean Thierry har ret.

Liberalister er glade for klimaudfordringerne, fordi det er et vækstområde for dansk industri, hvor Danmark måske kan blive markedsførende, innovativt ledende og ikke mindst storsælgende.

Kapitalisterne er glade for, at der kan sælges CO2 kvoter på klimabørser.

Dybere stikker det næppe - desværre...

Ralph Sylvestersen

Spin fra ende til anden.

Fx er der under Fogh regime udledt ca 1.000.000.000 tons CO2 (én milliard tons fra dansk international skibsfart alene.

Fogh påstod, fra folketingets talerstol, at dansk økonomi var vokset uden tilsvarende vækst i energiforbruget - han "glemte" at medregne skibsfartens forbrug..

Jf. https://betaling.information.dk/135764

Norge er afhængig af olie-indtægterne. Norge ville ikke kunne leve på dagens niveau, hvis olien blev lukket ned. Norge vil nok være lidt mellemfornøjet med en alt for bastant kamp mod olie.

Finland er igang med en ny atom-reaktor ( yderst fornuftigt ud fra et CO2 synspunkt) , og det bør vi vel kopiere i Sverige og Danmark ?

Danmark har olie (endnu og 30 - 50 år frem?) men kan ( i modsætning til Norge ) nok klare at holde levestandarden uden olieindtægterne.

Der er lidt indbyggede nordiske konflikter i det her.

"Vi ønsker, at vore regeringer med konkrete handlinger vil vise, at det er muligt at kombinere økonomisk vækst med indsatser i forhold til at løse verdens klimaudfordringer."

Vrøvl. Vedvarende økonomisk vækst i en materiel begrænset verden kan kun lede til to muligheder: Tilbagevendende finanskriser eller destruktion af vores biosfære. Længere er den potte bare ikke.

Jo før det faktum siver ind, jo bedre. Og det haster bare noget så skræmmende voldsomt: Ifølge http://onehundredmonths.org/ kan vore muligheder for at begrænse en fremtidig temperaturstigning til 'bare' to grader, hvilket generelt anses for at være det maksimalt håndterbare, være forpasset om bare 97 måneder, altså i december 2008. Se gerne mit debatindlæg http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/305486:Debat--Klimakamp--Naar-v... herom.

Den eneste løsning er en "steady state" økonomi. Se gerne artiklen "How we kicked our addiction to growth" (i New Scientist den 18. oktober 2008, side 52 - 53), der gør det overvældende klart, hvilke massiver forandringer, der er nødvendige.