Kommentar

Tivolifædre, had og frustration

Der har i den seneste tid været kritik af den nye forældreansvarslov. Kvindeorganisationer og advokater med økonomiske interesser forsøger at få rullet loven tilbage. Men er det nu også smart?
Debat
7. november 2008

Tidligere var det sædvane, at forældremyndigheden blev tildelt mor, og far stod tilbage med samvær hver anden weekend. Det har gjort generationer af fædre til 'tivolifædre', som ikke har haft nogen særlig indflydelse på deres børns liv.

I nogle tilfælde har det været manglende ansvarstagen i barnets tidlige år fra fædres side kombineret med en kraftig 'promoderlig' tankegang system- og kulturmæssigt. En rigtig skidt kombination, hvis man vil have et samfund, der er lige dele maskulint og feminint.

I forvejen er vores børns opdragelse overvejende påvirket af kvinder. Lige fra barselsorloven, hvor mor går hjemme til institutioner hvor 90 procent af personalet er kvinder. Når skilsmissen trænger sig på, er det far, der bliver tivolifar og mor bliver udnævnt til 'primær omsorgsgiver'.

Navlestrengen files over

Det er kvinden, der bærer barnet og det er svært for mange kvinder, når barnet skal løsrives og støttes i dets selvstændighedsudvikling. Her er det, at far kommer ind i billedet med en rigtig vigtig rolle - nemlig at hjælpe mor og barn med at være adskilt og holde fast i, at det er det bedste - og det er i sig selv ikke nogen let opgave.

Det bliver dog totalt umuliggjort, når barnet kun ser sin far hver anden weekend og skal agere legeonkel i stedet for en maskulin faderfigur. Det kan give nogle meget slemme konflikter mor/barn imellem i teenageårene, hvor barnet selv, alt for sent, må sørge for løsrivelsen og søge efter faderfigurer. Konsekvenserne af det taler vist for sig selv.

Nej, det vil de ikke - det er bare noget de siger. Kvinder vil have maskuline mænd, der tager ansvar og leder. Sådan nogle mænd er gode for vores samfund, gode for vores erhvervsliv, gode for vores børn og ikke mindst gode for vores parforhold. Problemet er blot, at når børn vokser op i et miljø, der er så domineret af 'kvindelige værdier', får vi androgyne mænd - og kvinder, der sjældent har oplevet hvordan de skal forholde sig til maskulinitet. Det er hovedårsagen til, at vi har så mange skilsmisser.

Slås om børnene

Når forældrene skilles skal de finde ud af, hvor barnet skal bo, hvem der skal have forældremyndighed, og hvor meget barnet skal være hvert sted. Kan de ikke blive enige, skal der startes en sag i Statsforvaltningen og senere i retten. En sådan sag kan vare længe, og i den periode er barnet ofte i et højkonfliktfelt. Forældrene vælger sammen med advokater at være strategiske, fremprovokere konflikter, lyve og fremhæve alle de negative ting ved hinanden i et forsøg på at fremstå som den bedste forælder, som systemet vælger som den mest egnede til at varetage barnets tarv - og de store økonomiske tilskud. Det er oftest ét stort skuespil og fremmer ikke samarbejdet - til stor skade for børnene.

Når sagen er afsluttet, og der er udnævnt en vinder og en taber, er der opbygget så meget had og frustration, at det tager årevis at få opbygget et godt og sundt miljø for barnet - hvis det da nogensinde sker. Meget uheldigt når det primære for børn er forældrenes gensidige loyalitet - alt andet er sekundært i deres verden.

Sav børnene over i to

Mindre kan naturligvis gøre det, og en løsning på alle ovenstående problemstillinger er lovgivningsmæssigt, at dele barnets bopæl, have fælles forældremyndighed, lige meget tid hos hver forælder samt dele de økonomiske tilskud . Så er der ikke noget at slås om, og børnene får lige dele feminin og maskulin påvirkning.

Forældrene kan naturligvis selv ændre ordningen, hvis de mener, at det er bedst for netop deres barn - det er trods alt dem, der kender barnet - ik?

I Australien og Spanien har de allerede indført denne 'delemodel', og resultaterne er meget positive. Færre konflikter, mindre vold, gladere børn og ikke mindst - loyale forældre, der kan samarbejde.

Enkelte kvindeorganisationer er imod ovenstående 'delemodel'. De er dog generelt imod alt nyt, der ikke støtter dem i at være 'mødre på fuld tid'.

Senest holdt Dansk Kvindesamfund et seminar om den kun et år gamle lov. Deres skræmmekampagne mindede om et møde i Tyskland i 1939. Politikere og medier hoppede i med begge ben - godt lobbyarbejde!

Den nye forældreansvarsloven er ikke optimal. Der bliver udnævnt en vinder og en taber, og den er stadig tænkt ud fra et 'promoderligt' synspunkt - nu bare maskeret som 'barnets tarv'.

Rul forældreansvarsloven frem. Lad de børn og forældre få fred - giv dem en deleordning pr. automatik!

Thomas Resen Balle underviser og holder foredrag om social dynamik samt rådgiver forældre under skilsmisse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nanna G. skrev:
7. november, 2008 #
jenni
Jeg savner ligesom du en uddybning her:

"Thomas Reesen, jeg vil gerne, at du uddyber for læserne, hvad du lægger i denne sætning i din kronik:

"I Australien og Spanien har de allerede indført denne 'delemodel', og resultaterne er meget positive. "
?

Jeg kender noget til Spanien.
Ved skilsmisse tillægges forældremyndigheden een forældre: tutora, guarda, y custodia.

Der er kun een legal person for barnet.
Og barnet bor og lever hos hende i famileboligen og der fastsættes bidrag fra den anden forældre så barnet kan leve på samme niveau, som hvis forældrene stadig levede sammen.
Ved skilsmisse tillægges brugsretten til familens bolig og andre ejendomme, (sommerhus, skilejlighed..) som barnet har interesse i, til værgen, indtil barnet selv er økonomisk selvforsørgende. (der er ingen alder på. Det er et faktuelt parameter.)

Der etableres samvær med den anden forældre.
Det sker med forældremyndighedsindehaverens
indflydelse på, - bestemmelse, kan man sige, - hvad der findes forsvarligt for barnet. (det er jo værgen, der har ansvaret for barnets velfærd)
Dvs, hvis barnet er lille, er værgen sammen med barnet ved samværsbesøget.

etc.

Hans Hansen skrev:
8. november, 2008 #
Nanna

Jeg mener absolut at man både kan overforkæle og overbeskytte barnet. Jeg kan finde tonsvis af dokumentation på at det ligefrem kan medføre psykopati senere i livet ;-(

Hvis barnet ikke får sin vilje, bliver det hysterisk og måske ligefrem voldeligt senere i udviklingen ;-/ "

hans hansen, det har du da vendt helt på hovedet.

Og hele vejen hedder det selvfølgelig familie. :-)

Dennis Johansen

Jenni:

"Der er kun een legal person for barnet.
Og barnet bor og lever hos hende i famileboligen og der fastsættes bidrag fra den anden forældre så barnet kan leve på samme niveau, som hvis forældrene stadig levede sammen."

Hvad mener du med "hende"... ??? Og hvem er "den anden forældre"?

Jenni.

Du skriver:
"Der er kun een legal person for barnet.
Og barnet bor og lever hos HENDE i famileboligen".

Du skriver "lever hos HENDE".

Denne sætning kan vel kaldes "a Freudian slip" eller måske en utilsigtet "Parapraxe".

Du skriver ellers meget objektiv omkring forældre, men dette ene ord (HENDE) fortæller en tydelig historie om hvor du gerne vil hen. Det kunne enten være fordi du bare ville gøre opkærksom på at den ene forælder får retten til barnet, og derfor bare bruger en kvinde (mor) som eksempel. Eller også kunne det være, at du kæmper en kamp for at denne sætning kan forblive sandhed ude i fremtiden; altså at kvinden får rettighederne over barnet.

For jeg mener faktisk at din sætning fortæller temmelig meget.................

Men det kunne naturligvis være en bevist beskrivelse. Men jeg tvivler på det;-)

Nok om det. God debat.

thomas andersen

En automatisk deleording .. igen ser vi (typisk) en far der kun ser på forældrerettigheden uden at tage hensyn til barnet. Langt de fleste børn har brug for at bo 1 sted det meste af tiden af hensyn til skole, fritidsinteresser og kammerater. Og ikke mindst, en lille smule ro, som det er meget svært for børn at få når de bor "automatisk" 2 steder ligemeget. Og så er det en kedelig tendens at kalde alle kvinder for mandehadere og feminister her i de mange indlæg.

thomas andersen

hans hansen ..

selvfølgelig skal man latterliggørelsen når man forholder sig kritisk til mandschauvinisterne !

thomas andersen

Lidt tilføjelse .. automatisk er aldrig godt, fx. skal der i høj grad ses på barnets alder. Har selv 2 børn i en skæv frivillig deleording .. 5 til far, 9 til mor .. men det var 12 år siden .. siden er ordningen ændret et par gange undervejs fordi det var bedst for børnene, fx fordi de havde brug for at være alene med den ene forælder eller fordi en bestemt fritidsinteresse gjorde det mere praktisk. Derfor er automatik en dårlig løsning. Jeg taler sådan set ud fra mine (og andres) erfaringer og ikke ud fra nogle videnskabelige artikler som man har fundet om psykologisk dysfunktioner og som støtter ens holdninger.

thomas andersen

Mest til hans ..

Fædre er nok dem der har mindst empati når det gælder børn. Om det er naturen eller kulturen er jeg ikke interesseret i. men et barn er fra fødslen mere afhængig end sin mor, og det kan forskning ikke lave om på. Det kan være du kan finde nogle fine forskningsresulateter der modbeviser det, så du kan kalde alle andre for idioter, bare fordi de forholder sig til deres egne oplevelser og ikke til nogle akademiske skrivebordsbeskrivelser. Forskning er ikke mindre subjektiv end mine vurderinger, og det faktum at nogle få børn oplever psykisk problemer fordi de har savnet en far (eller mor) under deres opvækst, er ikke noget der skal bestemme en lovgivning der gælder alle børn der oplever en skilsmisse.

Hvis du vil vide mere om mig, så er jeg far til 3 børn, har en bonusdreng også, er fra en lykkelig familie, hvor jeg sikkert fik smæk på numsen en gang imellem, og har ikke taget psykisk skade af det. Men det ved du måske bedre end jeg selv gør. Har aldrig følt mig undertrykt af kvinder eller følt had mod min eks kone. Men, dine objektive forskingsrapporter viser sikkert noget andet, og jeg er sikkert en tåbe der ikke kan se at han er undertrykt af kvinder. Er uddannet sociolog og ved udemærket hvad man kan bruge forskningsresultater til. Og hvad man skal passe på når det gælder forskning. Og hvis du endelig skal jamre så patetisk over at du føler dig så undertrykt som mand i dette her middelalderland kaldet Danmark, så er det vel fordi børne-området er det eneste hvor mænd ikke har den altdominerende magtposition fordi det nu engang er kvinderne der tager slæbet med børnene. Det kan jeg godt finde mange forskningsresultater på. Så det sidste "kvindebastion" kaldet børneopdragelse, skal nu også overlades til mændene, fordi mænd pludselig skal have lige rettigheder. Vær dog mand nok til at se, at det at kvinder opdrager børn mest er, fordi de er langt bedre til det end mænd. Det er der da ikke noget galt i.

thomas andersen

ja men så fik vi det på plads Hans. Du nævner det selv, det handler om ligeværd for dig, mens det handler om børns vilkår for mig.

Det er patetisk at DU føler dig undertrykt. Ikke at alle mulige andre ER undertrykt. Men sådan er mænd når de er værst. Du har vist ikke forstået at der ER forskel mellem mænd og kvinder, og hurra for det (altså hurra for forskellen, og ikke hurra for at du ikke har forstået det).

Men bliver du bare ved med at kalde andre mennesker idioter, tåber og sludrehoveder, det skal du nok komme langt med.

Nanna.

PAS er ganske alvorligt, og noget man virkelig skal være opmærksom på.
Det er ofte konsekvensen af, at den ene forælder drager barnet ind i egne følelser og tanker omkring den anden forælder, så barnet til sidst bliver påvirket til at tage afstand til denne.
Kulminationen vil blive at barnet fremmedgør denne forælder, oftest uden egentlig grundlag i virkeligheden.
Forælderfremmedgørelse er ikke noget der skal accepteres, det er ej heller noget der bare opstår udfra barnets egen idé om verden; det er udelukkeden påvirkning fra den forælder der har en fordel ved denne fremmedgørelse.
Man kan sige det meget kort: Forælderen bruger barnets følelser og afmagt til selv at få det bedre.
Det man bare skal huske er, at barnet stopper ikke med at elske denne forælder inderst inde, de stopper bare med at elske sig selv.

Det er et alvorligt fænomen man skal gøre alt for at undgå; derfor må forældre aldrig aldrig nogensinde tale dårligt om den anden forælder mens børnene hører det. Det er at svigte sit barn, det er egoistisk, og mangel på forståelse for barnets følelser og situation. Man kan spørge sig selv, hvad disse mennesker får ud af at drage børnene ind i voksenproblemer....... En ting er sikkert, det er ganske usmageligt.

Nanna.

Du skriver:
"Forældreansvarsloven gav fædre mulighed for at gennemtvinge samvær med børn, som stadig var i ammealderen. Det synes jeg er helt meningsløst, da det bare gør moderen utryg".

I denne sætning beder du manden om at trække sig, for at moderen kan få styr på sine følelser. AT hun bliver utryg kan jeg sagtens forstå, det er der også ganske mange mænd der bliver i samme situation. Men nu handler det jo ikke om hverken mor eller far som det primære, men om barnet.
Utryghed kan kurreres via psykologhjælp, da det ofte er tanker der bliver skabt pga. angst for det værst tænkelige. For jeg mener at det vil være helt urimeligt at bede den anden forælder om at blive i baggrunden, fordi den ene ikke har styr på sine følelser. For hvad bliver så det næste?

Ammealderen kan ydermere svinge meget, det vil derfor være umuligt at sætte amning op som en generel regel eller bremseklods for samvær; ellers er der nok stor mulighed for at der i nogle tilfælde vil være børn der hænger i patten til de er 6 år.

Jeg mener det er bedst for børn at amme, men jeg mener også at det er bedst for et barn at få tæt tilknytning til begge forældre. Alternativet er derfor fortsat amning, samvær med den anden forælder, og eventuelt psykologhjælp til den forælder der er utryg mens barnet alligevel er på samvær hos den anden.
I løbet af noget tid, så vil barn, mor og far alle være stabile glade og tilfredse.
Ved godt at virkeligheden nogle gange ser anderledes ud, men man bliver nødt til at være lidt hård overfor de forældre der bruger utryghed, angst eller lign. som et parameter for at undgå samvær med den anden forælder i for stort omfang.

For ellers kan en forælder jo bare sige at de er bange for at den anden forælder stikker af med barnet under samvær. Og hvis man skal pleje denne utryghed eller angst, så betyder det jo at samværet må ophøre...... Det giver ikke rigtig mening vel.

Nogle forældre skal bare tage sig lidt sammen og se situationen i et større perspektiv.

Nanna.

Du skriver:
"At tilbringe halvdelen af sin tid som barn med en stedmoder, hvor man kunne have været hos sin rigtige mor?"

Jeg siger:
"at tilbringe 9 ud af 14 dage som barn hos en stedfar, hvor man kunne have været hos sin rigtige far"?

Forstår du hvor jeg vil hen?

Mangler stadig objektivitet...........

Det skinner temmelig meget igennem, at du ikke ser mor og far som ligeværdige.

Nanna.
En far skal absolut også have støtte og opbakning til at være far.

Jeg mener ikke at der er nogen der skal stresses på nogen som helst måde, jeg mener bare heller ikke at det er en faktor der kan måles udfra, da det vil være svært at sige om det stress der kunne opstå er pga. situationen som nybagte forældre, eller konflikten imellem forældrene.
For hvis du ikke kan se, at du tildeler kvinden en kæmpe magt, i og med at du mener at hendes mentale tilstand skal være det gældende måleparameter for samvær eller ej, så synes jeg det er svært at diskutere, for så er objektiviteten væk. For du siger faktisk at manden både skal tage hensyn til barnet (selvfølgelig), sig selv, men så sandelig også moderens følelser? Det lyder rimeligt (og det mener jeg). Men mener du omvendt også at kvinden skal tage de samme hensyn? Det håber jeg, for llers giver det ikke mening..............

Jeg mener det stadig når jeg siger at stressede foræpldre skal søge hjælp hos en psykolog. De må også selv tage et ansvar, det kan ikke kun lægges over på den anden forælder.

Som menneske udskiller vi adrenalin, noradrenalin, og cortison som er stresshormoner. De aktiveres ofte i forbindelse med overlevelse, eller kamp for livet; Hjernen kan dog ikke skelne imellem en reel fysisk trussel, og en der er skabt af vores tanker. Stress kan både betragtes som en medicinsk lidelse og en psykologisk. I medicin blev det indarbejdet i 1920érne af Cannon, og i psykologi bled det indarbejdet i det amerikanske psykologiforbund i 1955 af bla. Selye. Man kender dog til begrebet "stress" 600 år tilbage i tiden.

Det jeg vil sige med alt dette er, at de der virkelig får stess kan godt få hjælp.

Jeg vil hertil sige, at hvis stress opstår, så er det som regel ikke kun pga. en enkelt ting, men gerne mange faktorer der spiller ind. SÅ at tildele så stort en ansvar til den anden forælder, at mor skal have fred og ro så der ingen stress opstår, det er at trække den for langt.

Nanna.
Det næste du vel nævner er vel symbiosen mellem mor og barn. Du læser jeg at du ikke vil lave om på naturens gang. Men jeg tror at du vil blive overrasket over hvor lidt der er natur, og hvor meget der er kultur og sociale forhold.
Ammehjerne er ikke et fænomen der kan bruges til så meget. Det er nærmere forældrenes alt for høje forventninger til deres egne roller, der gør at de bukker under og har svært ved at klare selv de små ting i hverdagen. Ammenhjerne er jo ofte brugt i forbindelse med forglemmelser eller fjernelse fra "virkeligheden" (dog på en sød og uskyldig måde).

Men nu vil jeg gøre det meget enkelt: Jeg opfinder her et ord der gør at os mænd tildeler os selv en form for "natur" med vores barn..... Hvad skal vi kalde det????????
INFANT MASKULINISME:
Dette begreb skal så dække beskyttelsen af vores gener via vores børn. Fænomenet opstod efter den primære adskillelse fra de andre primater - specielt chimpansen og bonoboen for ca. 5-7 millioner år siden. Man kender denne beskyttelse og særlige tilknytning mellem hankøn og barn fra bla. fodringsritualer helt tilbage fra homo erectus tiden, og omklamring omkring hankønnets store krop for tryghed i hjertelyden. Siden har denne beskyttelse varet ved, og "naturen" vil at hankønnet sørger for at truslen mod ungerne ophører, da hans primære funktion for barnet er at beskytte det mod farer. Man kender til en optrapning af dette fænomen ca. 200.000 år tilbage, da det moderne menneske udviklede en anden social adfærd og forståelse for sammenhold. Beskyttelsen af barnet, gjorde derfor at hankønnet (eller hankøn i flokken) altid måtte blive tæt på barnet for at beskytte det mod farer. Det er svært at sige om evolutionen har hjulpet dette stærkere bånd på vej, eller om det er den social indsigt der har styrket det, men INFANT MASKULINISME er idag et begreb vi bliver nødt til at indskrive i loven, da det tjahh, bare er naturen der arbejder.

Nanna.
Du har ret i at man ikke skal undervurdere børn. Men børn begynder ikke pludselig at fremmedgøre en almindelig og omsrogsfuld forælder uden grund. Det kan kun være input fra den anden forælder. For børn har ikke så stærke antipartiske følelser overfor deres forældre så tidligt i livet.

Men PAS er jo et begreb, det er ikke en påstand. SÅ alle skal tage afstand fra PAS.
At nogle ikke kan lide den ene forælder kan være vold og andre skrækkelige ting. Men ikke at kunne lide en forælder bare fordi de er som de er, der er unaturligt.

Nanna.
Jeg menner ikke man skal vente med samvær fordi moderen ammer. For hvis det er så forfærdeligt at børn bliver fjernet fra deres mor i nogle timer eller en dag, så skal man lave lov om at mødre ikke må gå tilbage på arbejde før efter minimum 1.5 års barsel. Ellers gør vi jo skade på børnene.

Jeg tror at du undervurderer hvad det er en mand kan give sit barn, og jeg tror du overvurderer dit eget køn. VI kan ikke amme, men det er mere eller mindre også det.
Jeg tror bare at børnene vil have gavn af begge forældre, ikke andet.

Hans.
God fornøjelse;-)

Nanna.
Selvfølgelig skal hun amme;-)

Min datter blev ammet i et år. Hun er frisk, sund og dejlig...........

Jeg mener bare, at amning ikke må blive en undskyldning for sololøb omkring forældreskabet.

Mænd skal derfor ind og varetage nogle andre omsorgsopgaver mens amningen står på.

Hvad jeg mente med kultur og sociale forhold, var blot synet på forældrerollerne; for de svinger meget fra samfund til samfund. Derfor er det vigtigt at vide hvad der er "natur", og hvad vi blot er blevet opdraget til at tro hvad der er "natur".........

:-)

Nanna.

Jeg tror i bund og grund at det bare handler om noget så simpelt som respekt for hinanden som mennesker. Selv om man har valgt ikke at ville leve sammen, så skal man begge forstå at barnet er fælles ansvar.

Du taler om hvis en mand har været voldelig! Men jeg synes jo det er svært at stille generelle retningslinjer op med udgangspunkt i dem som er særtilfælde, og dem som på forhånd har spillet sig selv ude. Jeg synes det er mere interessant at stille nogle retningslinjer op for dem der er "normale" og kærlige mennesker; som de fleste jo heldigvis er.

Men selv hvis en kvinde kun har mødt en mand én enkelt gang, så mener jeg stadig at det er et fælles ansvar. kvinden har givet præcis halvdelen af kromosomerne til barnet (23), og manden har givet den anden halvdel. Det er derfor vigtigt at forstå, at barnet er præcist halvt deres mor og halvt deres far udfra en biologisk forklaring.

Mht. at bryde sammen, så tror jeg ikke der er mange mænd med respekt for sig selv, der ønsker at nogen skal bryde sammen, slet ikke moren til det barn de elsker højere end sig selv. Men det er også vigtigt at kvinden forstår hvornår det er en eks der får hende til at bryde sammen, og hvornår det er en masse andre ting (skuffelser, sorg osv.), som han så bare får skylden for; mange mennesker prøver for så vidt muligt at skubbe et ansvar væk fra sig selv, for at kunne retfærdiggøre egne handlinger. Virkeligheden plejer gerne at ligge et sted mellem to sandheder. Så det er vigtigt at sige, at kvinden også har et ansvar overfor barnets far; nemlig at få samvær, forældremyndighed osv. til at køre på skinner. Og det samme har barnets far overfor barnets mor.

Men jeg synes heller ikke det handler ligeså meget om hvordan bopælsforælderen har det med den anden forælder, men nærmere hvordan barnet har det med den forælder. Forældrene bør kunne skjule vrede og afsky overfor den anden forælder mens børnene er der. Og så behøver forældrene jo heller ikke at socialisere for længe, de kan jo ganske simpelt bare aflevere børnene hos hinanden, og så smile mens børnene ser det......
Ja, det er et skuespil, men sådan er hele vores identitet sådan set også bygget op (ifølge Goffman), så det er ikke så langt fra andre aspekter i vores liv.

Manden kan heller ikke ødelægge amningen, det kan kun kvinden selv; han opholder sig måske i nærheden af kvinden maksimalt en time om ugen, så det er for meget magt at give ham; men det er nemt at give ham skylden, for nogle skal have den. Men det er ikke helt fair.........
Desuden kan langt de fleste jo godt se hinanden i øjenene og få tingene til at fungere.

Nanna.

Men mennesker som os kan jo godt få det til at fungere? Kan vi ikke?

Forestil dig nu at vi havde et barn sammen, og vi nu konkluderede at jeg var "normal" (alt er selvfølgelig relativt) :-). Ville du så synes at det var en dårlig idé med en deleordning? Hvis vi samtidig boede tæt?

Hans.
Lige præcis; tid og udvikling er meget væsentlige faktorer;-)

Dennis Johansen

Hej Hans Hansen. Vil du ved lejlighed lige ringe til mig på 2851 8301... pft.

Kære Nanna.

Jeg er glad for at du formentlig selv ville være en fair forælder, så langt som hvad samvær angår. At pengene så kan spille en rolle er lidt ærgeligt, hvis det kan ændre en ellers god moral.
Men hvis den ene forælder har penge og den anden ikke, så tror jeg da også nok at pengene ville blive et mindre problem; de fleste ønsker jo det bedste for deres eks koner/samlevere, så de vil formentlig punge ud uden de store problemer.

Hvad monogami angår, så er jeg ikke så overbevist om at vi af "natur" er monagame". Men det er naturligvis svært at bevise både at vi er, eller at vi ikke er; for det kunne meget vel være vores moralske forfald der fører os væk fra vores "natur", men Vores "natur" kunne også være at sprede så mange af vores gener som muligt. Når alt kommer til alt, så er vi nok nærmere tilbage i debatten om arv eller miljø. Jeg tror jo at kultur og sociale forhold har mere at sige end vores arv. Men det er en lang lang diskussion;-)......................

Jeg er da glad for at du går ind for ét ægteskab og én mand; det gør bare at du formentlig vil kæmpe hårdere for at det holder i fremtiden.

Men hvis du ikke selv har været en skilsmisse igennem og har måtte dele børnene, så kan du naturligvis bevare et neutralt standpunkt, men du vil til gengæld selv have svært ved at forstå følelserne der er involveret, når kampen om retten til fortsat at være forælder for dit eget barn sætter ind; for jeg skal hilse at sige, at man der bliver bedt om ofte at handle temmelig "unaturligt", ved at acceptere at stille sig i baggrunden af dit eget barns liv (uden nogen reel videnskabelig forklaring), og at acceptere at den beskytterrolle du har overfor dine børn midlertidigt bliver fjernet....... Det kan med få ord siges: Man bliver følelsesmæssigt henrettet......

De mange af os som kan bevare overblikket i situationer som disse, skal have et kæmpe klap på skulderen (og ja, jeg klapper også mig selv), da hele livsgrundlaget bliver fjernet under dine fødder; du ser dine børn begrænset mens sagerne kører, du føler at du bliver betragtet som en kriminel ved at ville se dine børn og kæmpe for dem....... Og alt dette kan ske selvom du aldrig har trådt et skridt ved siden af igennem hele dit barns opvækst. VI er rigtig rigtig rigtig mange der aldrig nogensinde kunne drømme om at slå vores børn eller koner (og aldrig har gjort det), og sådan set har levet et ganske almindeligt liv fyldt med kærlighed, omsorg og tryghed.
Men vi er stadig rigtig rigtig mange, der ikke bare får samvær med vores børn som en selvfølgee (fordi der måske står en følelsesmæssigt ustabil forælder på den anden side som ikke vil undvære børnene i to minutter selv). Samvær skal der pludselig kæmpes for........................................

Jeg har kæmpet kampen (og min sag har været enkel; ingen anklager om vold, overgreb osv. osv.). Men det har først været efter næsten to års kamp at jeg har normalt samvær.......

Derfor prøver jeg at aflive de mangler der findes i systemet i dag, da ingen andre mennesker skal bruge energi og god kærlighed på at kæmpe for noget der burde være en ret....................................

Jeg håber derfor også at du forstår, at dette handler om meget meget mere end et par tusind kroner hver måned. Det handler om en fundamental ændring i tilgangen til sager om samvær og forældremyndighed........

Idag bliver for mange børn og forældre ramt af et system der prøver at lukke døren for de dårlige forældre, da de sådan set lukker døren for alle de gode også.....................................

Men Nanna, respekt for at du deltager så engageret i debatten; du har sikkert selv prøvet at være skilsmissebarn, eller kun leve med en forælder (hvis du ikke selv er skilt), siden at du kan gå så helhjertet ind i det;-)

Nanna.

Had kan godt være en lært følelse, og had er noget af det farligste i verden, da det som regel fjerner al sund fornuft.............

Så børn skal ikke opfordres til had, da had kan være et tilflugtsted når intet andet virker; Og tit bunder had i mangel på kontrol over eget liv, og mangel på forståelse fra andre.

VI skal derfor lære vores børn at elske, og absolut ikke at hade....................... Og har de tidligt lært at hade, så er det ikke en "naturlig" følelse, det er en følelse skabe af en ubalance i barnet...................

Forældre der lærer børn at hade gør utilsigtet skade på deres mentale stabilitet........
De forældre bør derfor, tjah, skamme sig;-)

Hans.

Undersøgelser på to gange en halv time er umuligt at konkludere noget udfra. Det vil selv være arrogant af en psykolog at påstå...........

De må derfor sige det som det er: på grund af mangel på resourcer, så GÆTTER vi på at dette er det bedste for Jeres børn..... Skræmmende.

Hans, forsæt en god debat;-)

Hans.

That is the scary part. Men vi kan håbe at kun god argumentation og saglighed slår igennem:-)

Nanna.

Du har delvist ret.
Men selvom at du kan frigøre dig via had, så opstår der bare nogle andre problemer.

At tage afstand er ikke det samme som at hade; had har nemlig en tendens til at blive overført til mange andre facetter af livet, hvilket ikke er gavnligt for et barn der har brug for at finde mening i livet.

Men generelt er PAS jo en teori der omhandler situationer hvor børnene ikke er har oplevet omsorgssvigt, mishandling, vold, overgreb eller lign.
PAS er en beskrivelse af afstandstagen fra den ene forælder, udelukkende på baggrund af ønske fra den anden forælder; at det så ender med at være barnet der fremmedgør den anden forælder, er jo bare en konsekvens af tilstrækkeligt pres.

Så PAS gør sig ikke gældende i situationer som incenst og lign., da der jo her er klart baggrund for afstandstagen og fjernelse.

PAS kan derfor ikke være den rigtige beskrivelse i sager om omsorgssvigt, men udelukkende i forhold hvor der ikke er en større mening med fremmedgørelsen; andet end at glæde den anden forælder.

Når vi taler overgreb og lign., så er det nogle helt andre ting der spiller ind rent psykologisk. Og det er en meget skræmmende og meget meget lang diskussion. Vi kan alle tage den engang, men den er meget hård rent følelsesmæssigt.

Men Nanna, børn er en sand gave; så smukt som det kan siges;-)

Ha ha:-)

Jeg er med på hvad I mener.

Jeg mener at angst for at slippe sit barn er naturlig, men det gør dog ikke situationen bedre, da angst er tankerne der får frit løb uden at blive bremset af fornuften. SÅ hvis en forælder har angst, så skal de have professionel hjælp til at kontrollere denne angst bedre; det må ikke blive et problem der går ud over barnet eller den anden forælder.

At et barn ikke er så gammelt betyder ikke at der bliver gjort skade på dem af at være sammen med den anden forælder; der er jo masser af børn der starter i dagpleje og vuggestue når de er 6 måneder (hvor de bliver passet af fremmede), så hvis dette er tilfældet, så gør vi jo offentlig skade på mange mange børn.

Hvis forældrene ikke magter børnene er det en anden diskussion. Men hvis de gør, så skal de også have samvær; så må den anden forælder gå til psykolog og få styr på følelser og tanker.

Nanna.

DU har ret Nanna, nogle mennesker giver tilknytningen en for stor betydning. Derfor er der jo heller intet galt i at den anden forælder kommer mere på banen, da man ikke skal overvurdere den tilknytning barnet har til den forælder han/hun bor hos.

SÅ når nu tilknytningen er væk, så ved vi jo at barnet ingen skade tager af at være meget sammen med begge forældre.

Eller mente du kun at man overbetoner tilknytningen til samværsforælderen? Det kunne jeg godt beskylde dig for at mene..............
Men det kan da næsten ikke passe, hva??????

:-)

Nanna.

Jeg tror at det eneste de fleste forældre vil er at se deres børn. Konflikter bunder derfor tit i at den ene forælder prøver at forhindre at dette kan ske........

Det er ikke konfliktskabende at kæmpe for at se sine børn, det er konfliktskabende at det behøver at være en kamp.................

Heldigvis betyder det jo bare at forældre ikke vil give afkald på deres børn; se det er kærlighed, og det kan børnene ikke få nok af.......................
Her taler jeg naturligvis om den store majoritet der er gode anstændige og elskelige forældre.

Nanna.

Det kører kun fordi jeg har været insisterende og elsker mit barn for højt; der er intet der er foræret her.......
Men tak alligevel:-).................

Der er naturligvis hensyn at tage når barnet bliver ammet, men symbiosen tror jeg ikke på (det er der ikke mange der gør). Så hvad du tænker på med tilknytning, må være noget der ikke kan forklares; noget overnaturligt.

Men jeg anerkender da at barnet skal ammes og har stærkt brug for sin mor. Men selv hvis du tror på symbiose-teorien, så ophører den når barnet er 5 måneder gammelt; derefter sker en differentiering mod selvstændighed (eller tanke om eget væsen).

Det kommer an på hvilken alder du taler om?
Børn bliver passet i dagpleje/vuggestue fra de er 6 måneder gamle; nogle tidligere. Mener du at der bliver gjort skade på disse børn?
Hvis ja, så er det en svær diskussion som omhandler hele samfundsstrukturen.
Hvis nej, så vil du have svært ved at bakke dit særlige hensyn op.....................................

Men jeg kunne aldrig drømme om at underkende at børn har godt af at blive ammet og har en tæt tilknytning til deres mor; jeg siger bare at de har det til begge forældre. Moren er vigtig i de første måneder (og forbliver vigtig), men faren kommer hurtigt på banen med nogle andre kvaliteter.

Men jeg er lidt usikker på hvad du mener, når du skriver særlige hensyn? Er det amningen?

Dennis Johansen

Lidt hjælp om begrebet og fænometet "PAS"...

PAS betyder "Parental Alienation Syndrome", også kaldet "Forælder Fremmedgørelses Syndromet". PAS er en destruktiv psykisk relevant forstyrrelse hos barnet, der primært opstår i forbindelse med forældremyndigheds- og samværskonflikter...

"Det, der dominerer forælderbilledet i barnets sind,
er en forælder der er fjendtlig og ond."

PA = "Parental Alienation" er den udøvende del. Det der karakteriserer forældrefremmedgørelse er, at den ene forælder (den fremmedgørende) indædt forsøger at vende såvel børnene som de offentlige myndigheder imod den anden forælder (den fremmedgjorte).

Det er en udbredt misforståelse at forældrefremmedgørelse er "hjernevask" i traditionel forstand, dvs. hvor man kun momentært får barnet til at tage parti og beslutninger ud fra en "lille hvid løgn"..

Forældrefremmedgørelse er kontinuerlig psykisk vold, ofte udført af psykisk syge personer (borderline/personlighedsforstyrelse), men ikke nødvendigvis, det kan ske helt bevidst, eller fuldstændig ubevidst, uden at det reelt var hensigten.

Der er altså tale om en psykisk vold som simpelthen ændrer hélt grundlæggende på hjernens funktioner. Ofte vil det ikke være til at genoprette igen, uanset forsøg med psykoterapi, hypnose, medicin, mv. Forældrefremmedgørelsen er ofte kommet ind med "modermælken", det bliver barnets helt grundlæggende reelle identitet at søge konflikt, kaos og ringeagt, uden egentlig at skulle begrunde det sagligt.

Ofte vil vedkommende opfatte det som direkte morsomt at nedbryde et andet menneske. Sigmund Freud beskrev det som en narcissistisk personlighedsforstyrrelse med manglende empati og respekt for andre mennesker - ikke nødvendigvis blot barnets ene forældre, men som oftest starter det der, da det i alliancen mellem den fremmedgørende og barnet - opfattes som den "ultimative sejr".

Man må derfor forstå at den psykiske nedbrydelse af et menneskes identitet og selvopfattelse, faktisk er værre end de skader der påføres ved incest og andre former for fysisk vold. Derfor er en anklage om forældrefremmedgørelse også en meget alvorlig ting og må derfor ikke sidestilles med hjernevask af momentær karakter.

Hvis diverse myndigheder og andre sagsbehandlere ikke evner at skelne mellem sagligt begrundet modvilje mod samvær og forsøg på fremmedgørelse, vil fremmedgørelsen lykkes - og der vil opstå et desideret syndrom hvor barnet ikke alene overtager ringeagten og modviljen, men fører det også med sig videre ind i voksenlivet og gentager altså hele mønsteret én gang til, derfor er det også en misforståelse hvis man tror at barnet med tiden vil "forstå" sammenhængen og alting bliver normalt igen. Det gør det ikke. Skaden ér sket. En fysisk skade på hjernen, forsvinder ikke bare fordi barnet bliver ældre.

I forbindelse med forfatteren Ida Jessens samtidsroman ABC ynder jeg at genfortælle hendes eget citat fra et Interview om bogen således.

"....men for barnet, som ikke engang ved at det hér er altså sket fordi vi er begyndt at hade hinanden istedet for at elske hinanden... Barnet som bare oplever at den ene dag, der er far eller mor en stor støtte og den næste dag en bussemand som man ikke må komme i nærheden af. Jamen det må jo være så gådefuldt, og blive en byld indvendig. Hvordan skal man som barn kunne forholde sig til det andet og ryste det af sig, gå videre og lægge alt sin solidaritet hos den forældre som man så må ha lov til at være hos. Og det bliver jo et meget ensidigt billede af livet. Dét tror jeg ikke på er sundt..."

http://www.information.dk/110723#comment-84471

Jeg deler til fulde Martin Rose konstatering ...alle børn elsker deres forældre skiftende i livet...

Den her evighedsskrue man sidder i når systemet skal blande sig i det familiære privatsfære er man oftes som mand pludselig bliver sat under "opsyn" skal vurderes i sit forhold til sine børn ...fuldstændig kammer over!

Lidt citater fra en socialforvaltning oktober 2008 man kender ikke den ny forældreansvarslov - lod man på skrømt i starten udmelde.

En kontaktlære på en skole ligeledes i oktober 2008 meddelte han var barnets "værge" imod faren - skolelederen udtrykte ordret ...jeg er da ked at at jeres første telefonmøde blev sådan - vi har jo børn som vil med far på bodega ! citat slut

Kender du ikke forældreansvarsloven svaret var et rungende NEJ !

Jeg har aldrig smidt en nikkel på en bodega men det er synet fra den anden side af moralpolitiets formåen.

Det er sådanne banditter systemet skal have på lærerbænken til højtlæsning det hører ingen steder hen.

Ligeledes sådanne typer banditter som spreder sådanne rygter som kan trækkes i nakke håret til familievejleder.

Hvem kontrollere kvindens formåen ?

Tommy.
Helt enig

Hans.

Du har fat i en sindsyg vigtig pointe.
At såfremt "far" giver plads til "mor" og barn, risikerer han ganske enkelt at miste det hele. Det vil være fuldstændig op til "mor" hvad hun mener der efterfølgende skal ske når barnet bliver ældre.

Begrundelsen er enkel: Barnet har aldrig været hos "far", så hvorfor pludselig ændre på den trygge hverdag.........

Ingen mennesker skal have så meget magt over fælles børn..... Jeg gentager - FÆLLES BØRN!

Den ekstra tætte tilknytning imellem "mor" og barn, er som skrevet af Margaret Mahler født 1897; symbiose-teorien. Hun levede godt nok også i en tid hvor kænsrollerne så oget anderledes ud end idag. Hun skrev udelukkende symbiose mellem "mor" og barn, fordi det på den tid var mor der tog sig af barnet.........
Men velkommen til år 2008.

Forklar dette: Hvis mor havde en penis, ville den tætte tilknytning så være anderledes? Hvad hvis hun ikke kunne amme?
Ligger tilknyningen i østrogenet? Er det livmoderen der udsender overnaturlige signaler til barnet efter fødslen? Er det genetik? Nej for "mor" består jo af halvdelen af hendes egen far (23 kromosomer). Han endte så med at aflevere et X i stedet for et Y.

Forklar forskellen? Og forklar hvor den præcist ligger? Er det opdragelsen?

Der er mange der virker som om at de har et svar; så vær sød at berige mit primitive sind...... Tak

Og please, lad være med at sige "natur", for så bliver jeg nødt til at gå ud og åbne en flaske rødvin og drikke den meget hurtigt:-)

Ha ha:-)

Tak..... Jeg er på vej;-)

Nanna.

Hvad er det for hensyn du mener?

Mht. foreningen far, så tror jeg du har misforstået deres grundlag. Jeg har aldrig selv haft kontakt til dem, men jeg tror nu mere at det er et rådgivende organ, og ikke et konfliktskabende. Ellers er det jo åbenlyst også at bringe dansk kvindesamfund på banen. Jeg er faktsik sikker på at foreningen far ville rådgive dig som kvinde hvis du henvendte dig, så jeg tror nu at de har børnene i tankerne langt hen ad vejen.

Faktisk tror jeg ikke mænd tænker, "tag hvad du kan få". Jeg tror bare at de ønsker at være forældre for deres børn..... FOr lad mig spørge dig om dette: Hvor tit tror du at mænd prøver at kæmpe for at have børnen mere end moderen?????
Det gør de stort set aldrig, de kæmper faktisk kun for halvdelen eller under. Så at sige at vi som mænd bare vil tage så meget vi kan få passer ikke; vi ville stoppe ved halvdelen, og det ved i også godt. I ved at i maksimalt kan miste halvdelen af tiden med børnene og ikke mere, for ingen mænd ville være så arrogante og egoistiske at de ville tage barnet fra deres mor.

Jeg kan sige det igen, men konflikter er ofte en konsekvens af at blive NØDT til at kæmpe for samvær med sine børn;; det er tilsyneladende ikke en selvfølge for alle forældre........

Det er ligeså "unaturligt" (jeg hader det ord) for os at undvære vores børn, som det er for Jer. Jeg tror bare at vi kan håndtere følelserne omkring det lidt bedre, og lade fornuften råde.......

Følelsesporno dur ikke, det gør kun sund fornuft:-)

@ Nanna G.:

"Jeg bliver nødt til at sige, at det vel ligger i biologien, østrogenerne, fraværet af testosteron, at man forandres som menneske af at blive mor (får et andet, mere roligt sind, bliver mere "moderlig", påvirkes af graviditet, fødsel, amning, spædbarnet. der sker rigtig meget med en kvinde, når hun bliver mor første gang og generelt, når hun får et barn."

De senere års forskning viser at mænd hormononalt forbereder sig på at blive far, ligesom kvinder forbereder sig på at blive mor. De undergår lignende hormonale forandringer som deres kone, under graviditeten og efter. Traditionelt har man gjort grin med mænd som udviste graviditetssymptomer (f.eks. vægtforøgelse og kvalme) og fik "fødselsdepression" (4-8% af mændene)) efter fødslen. Nu ved vi at det er hormonalt baseret. Det er nu blevet en del af den moderne rådgivning til nybagte fædre. Se f.eks. dette link: http://www.sciam.com/article.cfm?id=why-do-some-men-experienc

Den videnskabelige sandhed er, at mænd og kvinder er langt mere ens end vi måske bryder os om at erkende.

Nille.
Fantastisk og overraskende indlæg:-)...........
Jeg var klar over at noget måtte ske med mænd; det kan jeg da mærke på mig selv....... Måske er det rimeligt at sige at man bliver mere rolig og mere afbalanceret.

Men én ting ved jeg; jeg elsker min datter højere end jeg elsker mig selv eller noget andet på denne jord. Men det ved jeg også at hendes mor gør, hvorfor jeg også anerkender hende værende ligeså vigtig for min datter som jeg selv.

Nanna.

"Ang. at mænd sjældent ønsker barnet hele tiden - selvfølgelig, de ønsker jo ikke det grundlæggende slæb og ansvar, det må kvinderne gerne beholde".

Nanna, det er ikke rimeligt at påstå at det hænger sådan sammen.

Hvis det stod til mig, så skulle jeg have min datter hver eneste dag 24/7. Men det vil jo betyde at hun skal undvære sin mor, og det er absolut ikke i hendes interesse. Hvis jeg vil min datter det bedste, så acceptere jeg (selvom det er hårdt), at jeg ikke skal være sammen med min datter hver dag igennem hendes barndom.............
Nanna, det er at tage ansvar, og det kan de fleste mænd godt finde ud af. AT du prøver at dreje den til egen fordel og påstå at det kun er fodi vi vil have vores børn halvt, så tager du fejl......

Faktum er bare, at jeg ved at et barn har brug for to forældre, og derfor vil jeg aldrig være den der franarrer mit eget barn det........ Det gør da kun tåbelige og uvidende forældre....................

Rolf.

Lige præcis:-)
I forsvaret er det bare en voksen baby der vækker én om natten;-).............. Men vækket bliver man.
Desuden vil jeg sige, at med mindre det var for at amme, så var jeg ligeså ofte oppe om natten, også selvom jeg skulle op på arbejde dagen efter. SÅ en generalisering vil være unfair og langt fra virkeligheden................

Desuden er barnegråd noget af det mest stressende for mænd, så vi skal nok trøste vores børn, naturligvis af kærlighed, men også fordi det skærer igennem skind og ben.................
Jeg kan godt komme på evolutionspsykologiske teorier der fortæller hvorfor, men jeg har erfaret af halvdelen af dem der mener at vi som mænd er mindreværdige, alligevel ikke tror på hverken videnskabelige teorier eller beviser der påviser det modsatte.......
Så jeg glemmer det for nu...........

B. M. Nygaard @

Dit kommentar bidrager absolut med ingenting, foruden nedladende personangreb overfor både Martin Rose og Thomas Resen Balle. Den sædvanlige mandefjendske retorik. Gab!

Du har åbenbart ikke læst Martin Rose mange saglig kommentarer eller kan genkende objektivitet i artiklen. Det kan hellere ikke jeg forvente, da artiklens indhold ikke er del af din virkelighedserfaring.

Din bemærkning: "Fædre har aldrig stået bedre mht barsel, børn og pension i Danmark, hvilket i (mænd) kan takke skråremsregeringen for."

Majoriteten af vores børnene vil og er taknemmelig, at næsten samtlige politikere i folketinget endelig ændrede forældremyndighedsloven. Den er bare ikke retfærdig eller langtidsholdbar før vores "skilsmisse" børn har ret til to ligeværdig forældre både mht. barsel, samvær og økonomi.

Så selvfølgelig skal foransvarloven rulles frem med inspiration fra den Australske model, så vores "skilsmissebørn" også igen har et hjem hos deres fædre. Alt andet vil være tåbelig og bagud stræbende, som visse fædrefjendske personer.

B.M. Nygaard.

Jeg er lidt overrasket over dit indlæg. Det er et af de få, hvor jeg kan læse at der står noget, men at ordenes mening ikke giver nogen samlet betydning. Sorry.

Du har tilsyneladende slet ikke fulgt med i debatten, og kommer måske derfor en anelse skævt ind i den. Men jeg må sige, at det virker som om at du forstår det du læser på den værst tænkelige måde som udgangspunkt. En anbefaling, læs nogle flere indlæg og erfar hvad det det handler om.

Du nævner noget med kontrol, men jeg forstår ikke i hvilken situation du mener? Er det generelt? Hvis du danner dig et universelt billede af manden som en undertrykker, så må det jo betyde at du selv har været undertrykt af en mand? Og hvis ikke, så er det forkert at drage den konklussion, for så har du selv mærket at virkeligheden forholder sig anderledes.
Jeg er til gengæld ked af det på dine vegne, hvis det forholder sig som først beskrevet.

Mht. at være oppe med sine børn om natten, så er virkeligheden jo at børn også har brug for omsorg eller nærhed selvom det intet har med amning at gøre..... Det hænger jo ikke sådan sammen, at børn kun græder når de skal ammes; nogle har kolik, andre har en alternativ søvnrytme. Så nok har jeg ikke bryster, men jeg har ligeså meget omsorg og kærlighed at give, så jeg faktisk var ganske tilfreds med at give mit barn det, også om natten hvis behovet var der.

Du er lidt hurtigt ude af startblokken, uden reelt at vide hvad det handler om; ganske enkelt en tyvstart, som også plejer at føre til....... EN OMMER.

Mht. stemmeret: Så er jeg slet ikke med på hvad du mener, og jeg har svært ved at få det til at give mening (om syv år er det 100 år siden at kvinder kunne stemme, så mon ikke det blvier ved at være sådan..... Bare et gæt).

Jeg vil dog gerne have at du skal vide, at vi er mange mænd der har stor sympati, hvis du har været i kløerne på en undertrykkende eller dårlig mand; ham tager vi også afstand fra.

Men vid at vi elsker dig, selvom du hader os.

B.M. Nygaard.

Forøvrigt mener jeg ikke du kan bruge ordet Efor i denne sammenhæng; det giver ikke så meget mening. Dets betydning er ikke relateret til din brug af ordet, og den sammenhæng du smider det ind i.

Men nok om det, jeg ved godt hvor du prøvede at nå hen................

God weekend

B.M. Nygaard.

Jeg er glad for at du ikke hader mænd; det var måske også i overkanten at skrive det.

Jeg er bare forundret over at du ser spøgelser alle vegne; at vi alle skulle have skidte bagtanker og dårlige intentioner, når vi faktisk prøver at finde frem til noget der giver mening, i et system som tilsyneladende ikke giver så meget mening. Vi taler faktisk ikke om Jeres dårlige egenskaber, vi taler derimod om vores gode som forældre. Der kan jeg synes at du ikke taler om Jeres gode egenskaber, men kun forholder dig til Vores dårlige. Forældreegenskaber er ikke kønsrelateret, men socialt betinget, så køn bør være underordnet i debatten...... Ingen af os, prøver at holde dig nede som kvinde; jeg tror vi alle herinde er blevet opdraget til at respektere og elske kvinder, vi er nok bare forundret over hvor mange fejl i kan finde ved os, samtidig med at i vælger at få børn med et menneske med så mange mangler. Noget hænger ikke sammen.......................

Men jeg respekterer at du deltager i debatten, så vi kan finde løsninger der tilgodeser Vores elskede dejlige børn;-)

En god søndag til alle.

Som en kvinde i retssystemet så flot udtrykte det ....så må mænd vente på at børn bliver så selvstændige at de ikke gider finde sig i mors opførsel og de derved gøre oprør !

Så var det serveret farsret.

Og indtil da ...skal et system altså opdrage manden - vel skal vi ej finde os i noget i den retning ...

Anus støj fra en liberal regering (!)

Måske man bare skulle ønske regeringen ud liciterede det også til et privat relateret kontor ...
hvor samvær er samvær og kvindens fråde om det forkerte mondul undertøj- må hun altså finde en anden forsørger til ! - blev hold ude af "barnets forhold"

Samlivet er ophørt og rawpluks må hun altså selv klare eller få en handyman fra Ikea til at gøre imod kontant betaling, ligeså den ugenlige tur til klamydia slottet med betalt opsat hår - er vel manden uvedkommende efterfølgende.

Men gang på gang vælter der finker af panden hvor alt ragelse er barnets skyld, og gøres til genstand for sagsbehandlingen. Som basalt set med nøgtern øjene er sagen total uvedkommende.

Har men en mellemregning "børn" så skal det bare ordnes på en sober måde for barnet og ikke noget som helst andet .

Min appel til folk med begge ben på jorden !

Andre på have noget hjælp af en familievejleder og statsautoriserede psykolog og gerne i klipkort af 10 timer.

Børn har efterhånden betalt nok for de skræksenarier som de udsættes for af skrige balloner af den ene og anden art.

Alt skal ske i hysteri og angsten skal væltes over på barnet og det så bruges som noget basalt i samværet - vi må vist holde en pause.

Hvem er generatoren til den pause må man så spørge sig selv om.

B.M. Nygaard.

Jeg forstår ikke hvorfor du tror, at jeg føler mig personligt ramt? Det gør jeg absolut ikke:-)

Jeg hviler fint i min maskuline rolle, og har ligeså stor respekt for kvinder som jeg har for mænd. Jeg er selv politisk aktiv for at ændre "u"ligestilling for blandt andet en del kvinder i samfundet, men generelt vil jeg kæmpe en kamp hvor der helt åbenlyst ikke er rimelige forhold for det ene køn.

Mht. nedladenhed overfor kvindekønnet, så tror jeg der må have været nogle misforståelser, da debatten først og fremmest handler om Vores børn, og aldrig har handlet om genealisering af det ene køn; dog oplever jeg at det til tider er nødvendigt at forsvare mit eget køn i forhold til den debat der kører her.

Jeg skriver oftest om forældre og ikke om mænd eller kvinder, da jeg mener fokus vil blive fjernet ved at indsnævre debatten. Men hvis du får PMS af debatter som denne eller af mænd generelt, så vil jeg råde dig til at blive bedre til at lade følelserne udeblive og fornuften finde vej i stedet; for en hormonel forstyrrelse forårsaget af ord på en hjemmeside, er måske at give det en værdi det ikke bør få.

Denne debat handler ikke om at tryne kvinder eller mænd, men om at finde løsninger der er til gavn for vores børn, og for de forældre der bliver urimeligt behandlet af vores offentlige system.

Og forøvrigt, hvem der får røde knopper af mænd, er måske ikke så relevant for denne debat, så lad os holde fokus på emnet. Men jeg har da ondt af hende, da hun virkelig må have haft nogle grimme oplevelser med mænd. Men heldigvis har de fleste gode muligheder for at vænde tilbage til livet og underminere generalisering, hvis de tager imod et tilbud om terapi eller samtale med en psykolog. Så hendes røde knopper kan også ophøre i fremtiden, så jeg håber hun vælger den gode løsning; for hadet fører hende ingen steder, kun mod afgrunden.

Hav en dejlig aften:-)

Sider