Læsetid: 3 min.

US-forandringen

I dag, i morgen og i det hele taget: Forventningen til Barack Obama
4. november 2008

"Siden Oplysningstiden har naturvidenskaben været opfattet som den, der skulle sikre magten over naturen. I dag må vi erkende, at det kan den ikke.

Sådan omtrent sagde Kirsten Hastrup for en uge siden i Danmarks Radio. I Poul Friis' formiddagsprogram og i anledning af, at hun som professor i antropologi ved Københavns Universitet fra EU har fået bevilliget 23 millioner kroner til en forskningsenhed, der skal undersøge, hvordan mennesket reagerer på klimaforandringerne.

"Klimaforskningen handler mest om, hvad der sker med jordkloden, hvis temperaturen stiger," lyder DR's pressemeddelelse.

"Men det er et grundlæggende antropologisk synspunkt, at mennesker aldrig passivt overgiver sig til skæbnen, men hele tiden søger udveje. Man søger at sikre familie, børn, børnebørn og dermed også selve artens overlevelse. Vi skal komplettere det naturvidenskabelige perspektiv, så man ikke bare tror, at man kan klare det med et teknologisk fix. Vi skal have fat i de menneskelige ressourcer og den menneskelige kreativitet til også at fremtænke nye relationer mellem lokalsamfund og globale forhold," citeres Kirsten Hastrup for i pressemeddelelsen.

Om det sagde hun i radioudsendelsen en masse fornuftigt og da også i en vis forstand til tider hårrejsende. Om f.eks. katastrofe-turismen, hvor lokalbefolkninger inviterer rige folk til i sidste øjeblik at bese resterne af de naturfænomener, som klimaforandringerne allerede er ved at lægge øde. For at de lokale selv om muligt kan tjene en skilling til kampen for deres egen overlevelse.

Blandt andet ved at tage et andet sted hen. Men hvorhen? Folke- og udvandringens prøvede udvej og overlevelsesstrategi i menneskehedens i hvert fald 35.000-årige historie er i løbet af især de seneste 50 år vanskeliggjort eller måske helt umuliggjort af jordklodens overbefolkning. Som Kirsten Hastrup også var inde på.

En kendsgerning, intet nok så stort lokalinitiativ løser alene: Siden Oplysningstiden har naturvidenskaben været opfattet som den, der skulle sikre magten over naturen. I dag må vi lokalt som globalt erkende, at det kan den ikke. Med efterfølgende, stadig mere naturindgribende teknologi og teknik og altgennemtrængende pengeøkonomi fremkaldte og fremkalder naturvidenskaben jo selv befolkningsbomben og -eksplosionen. Vi kan ikke længere bare tro, at man klarer det med et teknologisk fix.

Dermed ændres i bund og grund lokalt såvel som globalt en helt del. For ikke at sige for meget.

Seks udfordringer

Et relativt lille lokalsamfund på noget under fem procent af menneskearten skal i dag og i nat vælge ny leder. Dets tidligere udenrigsminister Madeleine Albright mener, at USA's næste præsident står til at arve seks alvorlige udfordringer:-Hvordan man bekæmper terrorisme uden at skabe flere terrorister.-Hvordan man løser, at traktaten om ikke-spredning af atomvåben ikke bliver overholdt. Aftalen burde sikre, at de mest ødelæggende våben ikke ender i hænderne på de værste mennesker.-Hvordan man skal behandle de negative aspekter af globaliseringen og den voksende kløft mellem rige og fattige.-Hvordan man løser problemerne vedrørende energi, miljø og stigende fødevarepriser.-Hvordan man gendanner demokratiets gode omdømme.-Hvordan man løser problemerne med krigene i Afghanistan og Irak og deres utilsigtede konsekvenser, herunder problemerne i Nordkorea og Mellemøsten.

Albright, som støtter Barack Obama, spår desuden, at USA's næste leder vil lukke fængselslejren i Guantánamo-basen, begynde at deltage i samtaler om den globale opvarmning samt trække tropperne ud af Irak.

Er man meget, meget optimistisk kan man muligvis bilde sig ind, at Albright - bevidst eller nok snarere endnu ubevidst - er ved at være på sporet af, hvad Kirsten Hastrup siger så klart.

I hvert fald udkommer Verdensnaturfonden, WWF, igen med sin årlige Living Planet Report og igen indtager USA - hvis vi undtager De Forenede Arabiske Emirater og Kuwait - den absolutte førerstilling som den nation, hvis medlemmer af menneskearten forbruger flest af jordklodens natur-goder (åndshovmodigt kaldet ressourcer). Nu med Danmark på en afskyelig andenplads, stadig med De Forenede Arabiske Emirater og Kuwait holdt udenfor. For alene Danmarks vedkommende ville det kræve tre ekstra jordkloder, om alle mennesker i verden levede som os, for USA's vedkommende endnu flere naturgoder.

Så herligt vidt er vi bragt af fremskridtstroen på naturvidenskab som den, der skulle sikre magten over naturen. Uden at det altid er naturvidenskabsfolk selv, der har forkyndt og missioneret religionen. Folk som Thøger Larsen og Niels Bohr, for at tage et par danske yderpunkter, har hver på deres måde advaret mod fantasteriet. Humanister, kunstnere, teologer, forskere, politikere, pædagoger og journalister for ikke at tale om økonomer har derimod i stort tal tilbedt storhedsvanviddet.

Men nu er det snart jul. Så alt det vil Barack Obama jo ændre, hvis han bliver valgt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lad os kippe kraftigt med flaget for valgdagen. Den er symbolet for Bushs forsvinden og for superliberalismens endeligt.

Barack Obama repræsenterer håbet for så mange mennesker, at han kan gøre noget, hvis det er det han vil. Forandringen er allerede indtruffet uanset om han bliver valgt og uanset modstanden fra den amerikanske kapitalisme. Men det kræver en leder af stort format at gøre det. På størrelse med Anders Fogh.

Skal vi se en konkurrence mellem Fogh og Obama om klimaløsninger? Selvom man kunne være fristet til at ønske Fogh sendt til Haag så hurtigt som muligt, er der brug for såvel nationale som internationale kompromisser. Vi har ikke råd til at gøre klima til "politik" - altså til gidsel i gensidig profilering. Selvom Foghs evner tidligere blev misbrugt til at jorde klimaspørgsmålet i lille Danmark, så er hans nye dialogproces med kineserne stærkt løfterig. Slå den, Obama.

jan henrik wegener

À propos jul og gaver: Julegaven (hadegaven?) til medarbejdere og læsere af Information hvis I ikke allerede har læst den (selvfølgelig biblioteket). Britiske Nick Cohen:What´s Left(2007). How the left lost its way. Eller er det ondt?

Hvis jeg læser den en dag, skal jeg lade dig vide, om det er et ondt forslag. Umiddelbart virker det ret ondt at prale af venstreorienteret ideologisk overlegenhed i disse tider.

BREAKING NEWS:

Fogh-regeringen går af i dag, og der udskrives Nyvalg. "En naturlig konsekvens af det amerikanske valgresultat; vi må erkende, at regeringsgrundlaget er væk", siger Fogh.

Ja, det bliver unægteligt spændende at se, hvordan Fogh og den borgerlige presse vil forsøge at overbevise vælgerne om, at den xenofobiske "værdikamp" og "udlændingedebat" stadigvæk er smart og morderne, når de ikke længere kan læne sig op af ledelsen i Guds eget land.

Sandsynligheden for at Anders Fogh Rasmussen får en indbydelse til en cykeltur på mountainbike sammen med B. Obama er vist ret begrænset...

Kurt Svennevig Christensen

Det må være på sin plads her at få understreget at uden naturvidenskab ville ingen kunne sige noget fornuftigt om fremtidens klima. Det ville ganske enkelt være noget vrøvl.

Så vi kan slå fast, at det er noget nær 100 % sikkert at vi i vor tid har sat gang i en menneskeskabt global opvarmning. Hvorimod vi med 100 % sikkerhed kan slå fast at uden naturvidenskaben ville det ikke kunne siges.

Mht. Obama som præsident så er det uden tvivl det bedste valg. Men luk nu ikke øjnene for de flere mia. Obama har samlet ind og brugt på sit valg.

Så hvis man vil være præsident i guds eget land, så skal man enten have eller også kunne skaffe sig en masse penge. Og læren af dette valg bliver bl.a. at kan den gode kandidat så kan slynglen også, med noget nær 100 % sikkerhed, købe sig til posten, det er kun et spørgsmål om hvor mange penge posten er værd.

Og det vil selvfølgelig blive udnyttet næste gang.

Der er absolutte bagsider i de store spørgsmål, sidder som vi små mennesker udenfor godt kunne bruge lidt mere tid på.

Det er nu længe siden at naturvidenskaben har forladt dogmet om at kontrolere naturen.
Den moderne version lyder mere i retning af hvordan vi bruger (udnytter) naturen. Det har politikkere og finansfolk så omformuleret til hvordan vi profitmaksimere naturen.
Et fremtidigt dogme i naturvidenskaben er nok, "at forstår og overleve."

Det er sikkert rigtigt, at Bush ødelæggelse af den amerikanske stats muligheder for at agere selvstændigt vil hæmme den nye præsident alvorligt. Og der er mange muligheder for, at facismen vil generobre magten på dette grundlag, som de selv har skabt. Lidt ligesom det hjemlige DF, som næres ved det had, de pisker op.

Til gengæld vil jeg glæde mig stort over, at Obama som præsident vil håndtere de sædvanlige amerikanske interesser og globale indblanding på en intelligent måde, til en forandring. Det er fx svært at forestille sig, at han skulle lyve ligeså massivt.

Lennart Kampmann

Så kører pladen igen - USA bliver fascistisk, DF pisker had op etc.

Nu har vi lige fået en ny præsident, med fornyet folkeligt mandat, men ok, når demokraterne kontrollerer det hele, skal vi vel til at kalde USA for et et-parti system??

Den med DF er lidt tynd - Det er ikke mit parti, men helt ærligt, de har indflydelse fordi venstrefløjen aldrig rigtigt forholdt sig til indvandring og hyldede ukritisk indvandring af hvem som helst. Hvis der var en ordentlig venstrefløj til, ville den jo være den første til at afvise udemokratiske indvandrergrupper. Men DF tjener som en reminder for rød stue om at man sov i timen og er sat udenfor indflydelse.

Tillykke til Obama, han har momentum og potentialet til at udrette store ting. Lad os håbe han også kan få det gennemført i praksis.

med venlig hilsen
Lennart

Nu er de neokonservatives værdikamp med George Bush i spidsen blevet kastet på historiens mødding, hvor den i sandhed også hører hjemme.

Racismens totale gennembrud i Danmark kan efter min mening i høj grad tilskrives Venstre og Konservatives udenrigspolitiske kurs, hvor vores land siden 2001 har valgt at lægge sig så tæt op af USA som overhovedet muligt. Anders Fogh Rasmussens racisme er i meget høj grad en konsekvens af hans ideologisk betingede næsegruse beundring for alt hvad der er amerikansk, herunder USA's præsident.

Racismens totale gennemslag i Danmark kan med andre ord i høj grad tilskrives den racisme og islamofobi der kommer ud af munden på Bush, hver gang han siger noget.

Nu hvor USA's præsident er mulat vil V og K ikke længere kunne hente ideologisk rygstød for racismen og islamofobien hos USA's præsident og andre neokonservative magthavere, og derfor kan valget af B. Obama meget vel vise sig at være begyndelsen til enden på den danske ”værdikamp” og ”udlændingedebat”.

Hvis alt går vel vil det om kort tid ikke længere være nødvendigt at diskutere med de danske medløbere, simpelthen fordi det ikke længere bliver anset for at være smart og moderne at udbrede fordomme om indvandrerne på internettet.

Så til jer der ser en mission i og har stor fornøjelse ved dagligt at trampe på en gruppe mennesker der i forvejen ligger ned kan jeg kun sige det samme som i den berømte ølreklame:

Nyd det så længe det varer!

Den neokonservative værdikamp er altså ikke kastet på historiens mødding blot fordi der bliver valgt en nogenlunde fornuftig præsident i USA, den er blot blevet trængt til en side - husk dog på det var ikke hele USA der stemte på Obama, men kun 52% eller deromkring. De andre 48% stemte altså for neokonservatisme, og de er jo ikke pist forsvundet! Faktisk så har de stadigvæk Fox News og i det hele taget et næsten fuldstændigt konservativt medieapparat hvormed de nok skal gøre hvad de kan for at gøre livet surt for Obama.
Det fik Clinton at føle. Han overtog fra Reagan og Bush I og havde travlt med at rette op på det hele lissom Obama får. Og når så det hele endelig var under kontrol og gik nogenlunde godt - ja, så var det Republikanernes tur til at komme ind og tvære sandslottet ud igen.
Ganske vist har Obama fået et større mandat, både personligt og i form af ekstra mandatstøtte i parlamentet, og det er derfor muligt at han kan udrette mere, men få nu ikke alt for store forhåbninger.
Life, Californien