Kronik

Venstres forfejlede socialpolitik

Regeringen ønsker 'at forstærke det fælles ansvar for de svageste i samfundet', men hvorfor har den så gjort lige det modsatte?
Den danske regering har afvist at fastsætte en officiel fattigdomsgrænse. Men Rådet for Socialt Udsatte skønner, at omkring 30.000 danskere lever for et beløb, der er lavere end det såkaldte CASA-budget, som angiver, hvor lidt man kan klare sig for, når man kun skal have råd til det allermest nødvendige.

Den danske regering har afvist at fastsætte en officiel fattigdomsgrænse. Men Rådet for Socialt Udsatte skønner, at omkring 30.000 danskere lever for et beløb, der er lavere end det såkaldte CASA-budget, som angiver, hvor lidt man kan klare sig for, når man kun skal have råd til det allermest nødvendige.

Bjarke Ørsted

Debat
25. november 2008

Under valgkampen i efteråret 2001 talte Anders Fogh ikke blot hårde ord mod 'de fremmede' og de kriminelle, men også hjertevarme ord om 'de svageste' for således at dokumentere sin støtte til velfærdsmodellen - den samfundsmodel, som han ellers havde kritiseret skarpere end nogen anden i efterkrigstiden.

En enkelt gang faldt Fogh dog ud af rollen som 'de svages' beskytter. Det skete, da han i 2005 gav sin daværende socialminister Eva Kjer Hansen lov til at hyre en af landets førende ultraliberalister, CEPOS-manden Christopher Arzrouni - Foghs egen nytårs-taleskriver og Weekendavisens afskriver - som spindoktor. Arzrouni gjorde hurtigt sin indflydelse gældende. Den 18. september 2005 kunne man i Jyllands-Posten se Eva Kjer Hansen tilråde "et opgør med årtiers socialdemokratisk inspireret lighedsmageri. (...) Uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet".

Nu har det for det første aldrig været en socialdemokratisk tanke, at mennesker skal gøres lige. Partiet har med sin skabelse af velfærdssamfundet bestræbt sig på at stille mennesker mere lige mht. bolig, uddannelse, arbejdsvilkår, lægehjælp, ældrepleje mv. For det andet er det mageløst, liberalistisk sludder, at den socialdemokratiske velfærdsmodel skulle hindre dynamik.

Endnu samme måned, hvor Arzrouni fik socialministeren til at kræve mere ulighed, placerede tænketanken World Economic Forum (WEF) - som hver vinter samler en række af verdens ledende erhvervsfolk, politikere og økonomer til et medieombrust topmøde i Davos i Schweiz - Danmark på en fjerdeplads blandt OECD-landene med hensyn til konkurrencedygtighed. De øvrige nordiske lande - hvis samfundsstruktur jo ikke adskiller sig meget fra den danske socialdemokratiske - var alle at finde på WEF's top 10-liste.

Såkaldt hjælp

For at bevise sin - midlertidige - omvendelse til velfærdsmodellen nedsatte Fogh i foråret 2002 Rådet for Socialt Udsatte. Af dette råds kommissorium fremgår det bl.a., at regeringen ønsker "at forstærke det fælles ansvar for de svageste i samfundet. Værdien af velfærdssamfundet kan i høj grad måles på indsatsen over for de svageste borgere". Hvordan er det så gået med forbedre hjælpen til disse 'svageste'? Den er blevet forringet. Det kan man få et klart indtryk af ved at læse Rådets årsrapporter.

Den 1. juli 2002 indførte regeringen den såkaldte starthjælp. 'Hjælpen' består i en 40 pct. reduktion af kontanthjælpen, således at det ikke bliver for attraktivt for ubemidlede udlændinge at komme til landet. Mange af dem er - pga. den stærkt reducerede hjælp - blevet fastholdt i en marginal position. Den 1. januar 2003 fjernede regeringen det såkaldte beskæftigelsestillæg svarende til 1.500 kr. ved 30 timers jobtræning/aktivering. Den 1. juli samme år reducerede regeringen kontanthjælpen med godt 1.000 kr. for ægtepar pr. måned efter seks måneder. Det kom til at berøre ca. 35.000 mennesker. Den 1. januar 2004 lagde regeringen loft over kontanthjælpen, hvad man skønnede ville ramme ca. 13.000 husstande.

For yderligere at dokumentere sin hjælpsomhed over for 'de svageste' gennemførte regeringen i 2004 en forringelse af boligsikringen. Af Rådets seneste rapport fremgår det, at antallet af lejere, der er blevet sat ud, fordi de ikke har kunnet betale deres husleje, er steget fra 1.499 i 2002 til 2.589 i 2006.

I sin tale ved Folketingets åbning i 2003 fremhævede Anders Fogh, at regeringen ville give "hjerterum ... for de udsatte grupper". På denne måde kan han få udfoldet sin nyvundne, sociale samvittighed, uden at det generer skattestoppet. Hjerterummet skrumpede imidlertid inden for hans to første regeringsår ind til en besparelse svarende til 720 mio. kr. Siden er besparelsen vokset til over to milliarder, og antallet af fattige er i Fogh-perioden vokset med 24 pct.

Rådet så derfor i sin årsrapport for 2005 lidt anderledes på sagen. Det mente, at "regeringen med sænkningen af kontanthjælpen og indførelsen af starthjælpen (har) indledt en klapjagt på alle kontanthjælpsmodtagere". Hvor er det dog herligt, at et enkelt af de mange råd, som Fogh har nedsat - efter først at have nedlagt de råd, som Nyrup-regeringen oprettede - tør tage bladet fra munden.

Fattigdomsgrænse

Den 26. november 2003 blev Fogh i Folketinget bedt om at tage stilling til den første årsrapport fra Rådet. Hans svar var krystalklart:

"Jeg anerkender ikke den pågældende rapport."

Endvidere beklagede han "den vanvittige debat, der har været om en fattigdomsgrænse" - en debat, som Rådet har været med til at rejse sammen med S (jvf. den 17. november). Når Fogh finder det nødvendigt at bruge så stærke ord om indførelse af en fattigdomsgrænse, skyldes det naturligvis, at hykleriet mht. regeringens lovede hjælp til 'de svageste' ville blive tydeligt med en sådan grænse. Fogh undlod i øvrigt at svare på et spørgsmål om beskæringerne af de sociale budgetter med de nævnte 720 mio. kr., ligesom han fastslog, at det ikke var regeringens hensigt at "drive mennesker ud i en håbløs social situation". Hvorfor har den det så gjort det?

Rådet forudså allerede i sin første årsrapport fra 2003 "risikoen for en forværring af den negative sociale arv" som følge af nedskæringerne i kontanthjælpen - en risiko, som regeringen ellers har fremhævet at den vil bekæmpe og det i en sådan grad, at bistandsklienten - med Foghs ord - kan avancere til bankdirektør.

I et forsøg på at nå til et tydeligere fattigdomsbegreb end EU's anmodede Rådet i 2004 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) om at opstille et budget for, hvor lidt man kan klare sig for og dog stadig have til det allernødvendigste. Rådet skønner, at omkring 30.000 danskere må nøjes med et rådighedsbeløb, der er lavere end CASA-budgettet.

Gement

Denne CASA-undersøgelse foranledigede regeringen til i juni 2004 at udsende en rapport om 'Lavindkomstgruppen'. Men denne rapport rummer ifølge Rådet "ingen konstruktive bud på, hvordan de problemer, som det har rejst, kan løses". Regeringen kritiserede i rapporten Rådet for at anvende CASA-budgettet. Den gav imidlertid ikke selv anvisninger på, hvordan et sådant minimumbudget bør opstilles, og den afviste endnu en gang indførelsen af en dansk fattigdomsgrænse. Men hvordan kan en sådan grænse undværes, hvis man skal udmønte Grundlovens ord om, at "den, der ikke kan ernære sig eller sine ... er berettiget til hjælp af det offentlige", spurgte Rådet i sin årsrapport fra 2004.

I denne rapport henviste Rådet i øvrigt til, at kontanthjælpen i Sverige er baseret på summen af boligudgiften og et rådighedsbeløb beregnet på grundlag af Konsumentverkets indberetninger om udgifterne for forskellige familietyper til: Mad, tøj, sko, hygiejne, rengøringsmidler, fritid, børneforsikring, tv-licens, telefon og avis. Rådet anbefaler i denne rapport, "at der udarbejdes en norm for et rimeligt leveniveau, at de sociale ydelser, som måtte ligge under denne norm, forhøjes, således at de mindst svarer til normen, (og) at der fastsættes en officiel fattigdomsgrænse i Danmark". Regeringen har afvist alle tre forslag.

Den fremhæver i sin Lav-indkomst-rapport, at det er ønsket om at styrke "de økonomiske incitamenter", som har ligget bag reduktionen af kontantydelserne. Forsørgelseshensynet er helt ignoreret. Men med henvisning til en af Socialforskningsinstituttet gennemført undersøgelse, De svageste kontanthjælpsmodtagere, godtgør Rådet, at et stort flertal af kontanthjælpsmodtagerne er i den situation, at en forøgelse af den økonomiske motivation ikke vil kunne øge deres tilskyndelse til at søge ud på arbejdsmarkedet. Kun 12 pct. af de 37.000 kontanthjælpsmodtagere, som SFI har undersøgt, var i stand til at påtage sig et normalt arbejde.

Af Rådets årsrapport fra 2006 fremgår det, at der i årene 2002-2006 er sparet 2,3 milliarder kroner i kraft af nedskæringen af kontanthjælpen og boligsikringen samt gennemførelsen af starthjælpen. Men regeringen agerer ikke blot mod sine egne talemåder om hensynet til 'de svageste'. Den er også skamløs nok til at overføre de 2,3 milliarder til de af os, som arbejdsmæssigt og dermed økonomisk har vort på det tørre. Af regeringspjecen 'Flere i arbejde' udsendt i 2003 fremgår det således, at de besparelser, som følger af "færre forsørgelsesudgifter (pga.) regelændringer (kontanthjælpsloft mv.) ... reserveres til nedsættelse af skatten på arbejde ...". Fogh-regeringen er ikke blot asocial, den er også gemen.

Henning Tjørnehøj var i mange år ansat som sekretær for Fagbevægelsens Forskningsrådi LO. Han har i artikler og bøger bl.a. kritiseret Venstres kamp mod den socialdemokratiske velfærdsstat

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

Halas / Hold nu op...

I venstre ved de at alle kontantshjælpsmodtagere, griner hel vejen til banken, fordi bare sidder på deres flade, og lever det vilde og frie liv, for 6800.- kr/pr. md efter skat.
Og dem der kommer fra lande, syd for EU, hvor man kan leve for 1 $ om dagen,synes jo det er paradis, at leve for 22 kr om dagen, eller svarende til 4 $, samtidig med man bor gratis i Sandholmlejren...

Samt at Jesus Hjort Frederiksen, lige mangler at slå fordi de store koncentrationer af udgidelige arbejdsskyelementer, bosat i betonlandsbyerne, der gemmer sig bag lægens diagnose., så han kan svinge sin helbredende pisk, så slaverne kan får rejst templet inden kejserens død.

Dorte Sørensen

Tak for en grundig beskrivelse. Jeg ved ikke om jeg skal le eller græde over Fogh Rasmussens tomme løfter mht. forbedrede sociale forhold i Danmark.