Kronik

Efter Bush - kommer der en ny æra for USA's illegale?

USA har otte til 12 millioner illegale indvandrere. Men selv med demokratisk flertal i Kongressen og en ny præsident, er der ingen garanti for mere humane forhold. Obamas nye regering vil efter alt at dømme være optaget af den økonomiske krise og global sikkerhedspolitik
Illegale mandlige indvandrere i sovesalen på detentionscentret i Port Isabel i Texas. Her bor 850 mænd, indtil de sendes til deres hjemlande.

Illegale mandlige indvandrere i sovesalen på detentionscentret i Port Isabel i Texas. Her bor 850 mænd, indtil de sendes til deres hjemlande.

Jose Cabezas

27. december 2008

Efter flere år i det politiske højsæde forsvandt det kontroversielle spørgsmål om illegal indvandring fra den amerikanske valgkamp, skubbet til side af den økonomiske krise, reformer af skatte- og sundhedssystemet, energipolitik samt krigene i Irak og Afghanistan.

Med så mange problemer i sværvægtsklassen bliver det næppe indvandringspolitikken, der kommer til at dominere Obamas første år. Men spørgsmålet om, hvad der fra politisk side skal gøres ved - eller for - de mellem otte og 12 millioner papirløse indvandrere i USA, er så vigtigt som nogensinde, for præsident Bush efterlader en tung arv til sin efterfølger.

Bl.a. er der spørgsmålet om, hvad der skal ske med de mere end 28.000 papirløse indvandrere - de illegale - der sidder indespærret i fængsler og midlertidige teltlejre efter at være blevet tilbageholdt af Immigrations and Customs Enforcement (ICE), den føderale myndighed, der håndhæver overtrædelser af immigrationslovene.

Mange er mænd og kvinder, som ICE har tilbageholdt under razziaer på arbejdspladser; antallet af razziaer er eskaleret efter sammenbruddet af flere tværpolitiske kompromisforsøg på indvandringsområdet. Politiske observatører spekulerer på, om regeringen med razziaerne søger at demonstrere nødvendigheden af et nyt, udvidet 'gæstearbejder'-program, der kan levere sæsonarbejdere til flere industrier.

Jagten på de illegale

En af de største razziaer blev foretaget den 12. maj i Postville, Iowa, på slagteriet Agriprocessors. Knap 400 gæstearbejdere, de fleste fra Guatemala, havde ingen lovlig id-dokumentation og blev taget i forvaring af ICE. Før de blev fordelt mellem ni forskellige fængsler, blev de midlertidigt huset på National Cattle Congress, et stort og stadigt fungerende kvægtorv - en mere symbolsk opbevaring kan man vel dårligt forestille sig.

Razziaen efterlod et halvt hundrede kvinder og 150 børn uden forsørgere. Ligesom deres mænd er disse kvinder papirløse (eller illegale indvandrere), og myndighederne har udstyret dem med elektroniske fodlænker, så i realiteten er også de nu frihedsberøvet.

I august blev 595 papirløse arbejdere tilbageholdt under en razzia på en transformerfabrik i Mississippi. Også i Texas, Californien, Florida, Arizona og Alabama er hundredvis af papirløse indvandrere blevet tilbageholdt ved lignende aktioner. Journalisten David Bacon vurderer, at en juridisk præcedens er undervejs: Erklærer de tilbageholdte sig skyldige i misbrug af social security- nummer - en form for dokumentfalsk - står de til fem måneders afsoning og efterfølgende deportation til hjemlandet, men slipper for yderligere kriminel sigtelse.

De mange razziaer betyder, at fængsler og detention camps nu er overbelagte, og det forværrer de i forvejen kummerlige forhold for de indespærrede. De, der har overtrådt indvandrerloven, deler celle med hærdede og voldelige kriminelle - og i flere tilfælde er børn indespærret med en af deres forældre.

I Texas' T. Don Hutto Residential Center - et eufemististisk navn for et tidligere fængsel - sidder hele familier bag tremmer, og personalet truer uartige børn med adskillelse fra deres forældre og nægter gravide kvinder adgang til præ-natal lægehjælp.

Forholdene er ikke bedre i Raymondville-lejren i den sydvestlige del af Texas. Lejrens 10 kæmpetelte er omringet af pigtråd og holder 2.000 illegale indespærret op til 23 timer dagligt med utilstrækkelig mad, tøj, lægehjælp og advokatbistand.

Disse problemer er veldokumenterede ikke blot i Raymondville-lejren - der har fået øgenavnet 'Ritmo', et ordspil på 'Gitmo', for Guantánamo - men i anstalter og lejre overalt i USA. En intern rapport fra Department of Homeland Security fra 2006 noterer alle de ovennævnte problemer, foruden smitsomme sygdomme og manglende overholdelse af indsattes besøgstider i flere af disse institutioner, og konkluderer, at problemerne er systemiskereglen snarere end undtagelsen. Department of Homeland Security-rapporten er offentligt tilgængelig, men er stort set blevet ignoreret af den amerikanske presse - kun alternative nyhedskilder, forskellige borgerretsorganisationer og græsrødder følger udviklingen, og de mange indsatte er således usynlige i den amerikanske offentlighed.

Men hvor indespærringen er usynlig, er razziaen derimod meget synlig, ofte ligefrem spektakulær, og det er en forudsætning for dens politiske nytte. Som den polsk-fødte sociolog Zygmunt Bauman har noteret, er spektakulære aktioner populære i globaliseringens tidsalder, hvor staten i stigende grad skal legitimere sig over for borgere, der lider under velfærdsstatens gradvise kollaps.

Gennem den spektakulære aktion demonstrerer staten sin styrke og effektivitetsin nødvendighedog for en præsident med rekorddårlige meningsmålinger er det behændigt at kunne levere sådanne lunser til medierne.

Private fængselsfirmaer

Obama har lovet progressive reformer: Han vil give de illegale mulighed for at opnå legal status og effektivisere immigrationsbureaukratiet, så uekspederede ansøgninger bliver tidligt behandlet. Han har kritiseret myndighederne for at opsplitte indvandrerfamilier. Men selv hvis han indstiller razziaerne, er der 28.000 mennesker, hvis indespærring han vil skulle forholde sig til, og der er en vægtig interessegruppe, han ikke vil kunne ignorere, nemlig den gruppe, Angela Davis kalder the prison industrial complex: En række firmaer, der specialiserer sig i private fængsler. Bedst kendt er Corrections Corporation of America, CCA, der med 80.000 indsatte og 17.000 ansatte også er den største på markedet; andre giganter er Cornell Companies og GEO Group, hver med faciliteter i 15 stater (sidstnævnte bestyrer desuden fangelejren i Guantánamo).

Privatiseringen af fængselsvæsnet begyndte i 1980'erne, da antallet af indsatte mangedobledes under Reagan-regeringens såkaldte war on drugs (narkohandelsbekæmpelse, red.), og det er et indbringende foretagende, ikke mindst fordi besparelser rammer en befolkningsgruppe helt uden politisk indflydelse.

Indespærring af papirløse er endnu mere lukrativ, for disse fanger ikke har nogen lovsikret ret til uddannelse og forskellige former for behandling.

Gennem Bushs sidste regeringsperiode har korrektionsfirmaer tegnet flerårige millionkontrakter med Department of Homeland Security, og de har et veludviklet maskineri til at beskytte deres økonomiske interesser. Corrections Corporation of America bidrager for eksempel til politiske kampagner - til både Republikanere og Demokrater - og uafhængige observatører skønner, at firmaet i 2007 brugte knap 3,5 mio. dollar (16-17 mio. kr.) på lobbyarbejde i Kongressen.

Fængsler skaber job

Der vil også være andre hensyn at tage, f.eks. til de mange lokalsamfund, hvis økonomi afhænger af de job, som et detentionscenter bringer til udkantsområder.

Politikere og borgere i byen Farmville i det centrale Virginia er begejstrede over planerne om opførelse af et lokalt detentionscenter. Med en kapacitet på 2.500 indsatte vil centret bringe mindst 200 relativt vellønnede job til en mindre by, der gennem de sidste få år har mistet over 400 industrijob. Deindustrialiseringen i USA betyder, at der er mange byer som Farmville, og de ser muligheder - og ikke mindst dollar - i at internere de illegale indvandrere. Humanitære og etiske argumenter vejer ikke nær så tungt som økonomiske.

Substantiel reform af indvandringspolitikken er også begrænset af, at de papirløse allesteder fremstilles som kriminelle - i medierne, blandt politikere og befolkningen som helhed, og der er ingen tegn på et holdningsskifte her.

Demokraterne har vist sig at være lige så ivrige som republikanerne for at fremstå som et lov og orden-parti.

Men et flertal af demokrater i Senatet og Repræsentanternes Hus er dog ingen garanti for, at forholdene for de papirløse gøres mere humane, og den nye regering vil efter alt at dømme være optaget af den økonomiske krise og global sikkerhedspolitik. For de illegale, inden for og uden for murene, vil Obamas lovede forandring sandsynligvis lade vente på sig.

Pia Møller er ph.d.-studerende i kulturstudier ved George Mason University, Virginia, hvor hun underviser i indvandring, køn og globalisering

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer