De danske universiteter er ved at blive mere ens. På det seneste er landets to mest afvigende universiteter, Aalborg Universitet og RUC, på hver deres måde blevet tvunget til at nærme sig de øvrige universiteters struktur.
På RUC er man i gang med at lave hele uddannelsesstrukturen om, så man fremover har en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse, som man kender det fra de store universiteter. I Aalborg kunne det nystartede akkrediteringsråd, som har til opgave at godkende alle uddannelser, ikke få det til at passe, at de studerende på fysikuddannelsen både havde almindelige kurser og universitetets højt profilerede projektarbejde. Så meget kunne man ikke nå, lød kritikken - og nu kan løsningen blive, at man må skære i projektarbejdet for at få godkendt denne og andre uddannelser.
Grunden til de to ændringer er den samme, nemlig den såkaldte Bologna-proces, som Danmark sammen med de fleste andre europæiske lande i 1999 tilsluttede sig. Ifølge den skal alle universiteter nemlig have en såkaldt 3+2+3 struktur. Det vil sige tre år til bachelor, to år til kandidat og tre år til ph.d. Det er den struktur, som gør, at RUC må droppe sin nuværende alternative struktur med to års basisuddannelse og to gange halvandet års overbygning. Desuden skal alle lande have et uafhængigt organ, som godkender samtlige universitetsuddannelser - ud fra de såkaldte ETCS-point. Det er grunden til, at Aalborg Universitet må ændre i deres fysikuddannelse (og formentlig flere andre uddannelser). Den indeholdt for mange ETCS-point.
God tanke
Tanken bag Bologna-processens er god. På en konference om videregående uddannelse, som blev afholdt i Paris i slutningen af november, var der da heller ingen grænser for, hvor meget ros Bologna-processen modtog fra talerne. Bologna-processen "samler Europa," "sikrer mobilitet" og "styrker de europæiske universiteter i konkurrencen med den øvrige verden."
Det er sandt, at Bologna-processen er god for mobiliteten. Et ETCS-point er et ETCS-point, uanset hvor i Europa, man læser - og har man først taget en treårig bachelor på et universitet, kan man uden de store problemer skifte til en toårig kandidatuddannelse på et andet universitet - endda i et andet land. Begge dele er super, men det har altså nogle klare konsekvenser, som lige nu resulterer i øget ensretning på de danske universiteter - og Bologna-processen har/vil få den samme effekt i de øvrige lande, alt efter hvor langt i udmøntningen man er, og hvor bogstaveligt man læser aftalens ord.
Ranking
Som beskrevet i mandagens udgave af Information, så kommer der snart en ny europæisk rangliste over hvilke universiteter, der er bedst. Der er grund til at frygte, at denne nye rankingliste vil føre til endnu mere ensretning blandt de europæiske universiteter. For man er nødt til at lave nogle kriterier for, hvad man som universitet skal præstere for at ligge højt på listen. Og da der er stor prestige i og medieomtale af disse rankinglister, vil mange europæiske universiteter kæmpe for at blive bedre til de samme ting.
Det er naturligvis noget vrøvl, når talerne ved debatten i Paris var enige om, at Europa står sammen, og at konkurrenten er USA. Kun folk, der lever i eller af EU-systemet kan tale på den måde. I Danmark konkurrerer vi i høj grad med universiteterne i England, Tyskland, Frankrig osv. Men uanset hvem vi konkurrerer med, er det ikke godt for den danske konkurrencesituation, hvis alle vores universiteter er ens. Hvorfor skulle en tysker, italiener eller københavner tage til Aalborg og læse, hvis universitetet deroppe tilbyder nøjagtig det samme som alle andre universiteter? Hvis man gerne vil tiltrække mange studerende, er der tværtimod brug for diversitet og forskelligartede tilbud. Og skulle man for en kort bemærkning købe idéen om, at Europa står sammen og skal tiltrække studerende fra den øvrige verden. Hvor attraktivt er det så at kunne tilbyde 1.200 ens universiteter?
