Læsetid: 4 min.

Fidel Castro bliver religiøs

Hvorfor i alverden har Fidel Castro bygget en russisk-ortodoks kirke i Havana?
27. december 2008

I januar 2009 - på nytårsdag for at være helt præcis - vil det være et halvt århundred siden, at modige mænd med skæg trængte ind i Havana og jagtede Fulgencio Batista (Cubas diktator fra 1952-1958, red.) og hans venner (som tog en stor del af Cubas rigdomme med sig) væk fra øen. Nu er chefen med skægget en vaklende og skælvende skikkelse, som nok kun holder sig i live for at kunne være fysisk tilstede, når hans 'revolution' fylder 50 år. Det er værd at bemærke, at han bl.a. bruger sin tid på religiøs selvforkælelse, navnlig den usandsynlige russisk-ortodokse kristendom.

Hendøende overvejelser

Lige siden opstanden i hans eget tarmsystem, der tvang ham til at overgive magten til sin ikke særlig meget yngre bror, Raùl, har Fidel Castro søgt (og ikke haft problemer med at finde) et publikum til sine holdninger i den cubanske presse. Nu hvor han ikke længere er i stand til at bestige en talerstol og levere en henkastet tale på seks timer uden afbrydelser, er der to statsejede aviser, som ikke behøver at kæmpe om rettighederne til at trykke hans klummer. I såvel kommunistpartiets dagblad Granma (der af den argentinske journalist Jacobo Timerman engang blev betegnet som en "nedværdigelse af læsehandlingen") som den kommunistiske ungdomsavis Juventud Rebelde ('Oprørsk ungdom') kan man læse den øverste leders hendøende overvejelser.

En vigtig rolle

Disse artikler indeholder som regel heftige udfald omkring dette og hint, men af og til bliver der sagt noget, som vækker interesse blandt de resignerede læsere. Det skete, da jeg besøgte øen i sidste måned. Castro havde bestemt sig for at offentliggøre en lovsang til den russisk-ortodokse kirke, at hellige den statssubsidier og at tage imod en af dens udsendinge. Jeg vil citere fra klummen "Kammerat Castros refleksioner", som udkom den 21. oktober under overskriften "Den russisk ortodokse kirke". "Denne kirke", skrev Castro, "er et åndeligt våben. Den har spillet en vigtig rolle på vanskelige tidspunkter i Ruslands historie: I begyndelsen af Anden Verdenskrig, efter nazisternes forræderiske angreb, bad Stalin kirken om at hjælpe de arbejdere og bønder, som Oktoberrevolutionen havde forvandlet til fabriksejere og jordbesiddere."

Disse sætninger er faktisk interessante. Det er bestemt sandt, at den ortodokse kirke "har spillet en vigtig rolle på vanskelige tidspunkter i Ruslands historie".

Præsteskabet var f.eks. en garant for, at bønderne under zarismen blev fastholdt som livegne, og dets afsindige antisemitisme gav anledning til fremstillingen af de berygtede Zions Vises Protokoller, som havde en grufuld indvirkning langt ud over Ruslands grænser. Det var bl.a. derfor, at bolsjevikkerne forsøgte at bryde kirkens magt, og at kirken svarede igen ved at støtte den blodige modrevolution i Hviderusland. Men Castro foretrækker åbenlyst Stalin frem for til Lenin, hvilket kunne være grunden til, at han omtaler nazisternes angreb på Sovjetunionen som "forræderisk".

En slags kristne martyrer

Det har han selvfølgelig ret i, men det betyder også, at han på underlig vis indrømmer, at Hitler og Stalin havde mere end blot en militær alliance mod de demokratiske lande indtil 1941, og at Stalin var mere loyal over for denne pagt, end den forræderiske Hitler var. Og ja, selvfølgelig støttede den ortodokse kirke Stalin, ligesom han altid subsidierede den ortodokse kirke. Men det er de mørkeste kapitler i Rusland historie og sågar i kommunismens og kristendommens historie. Hvorfor priser Castro disse mørke øjeblikke?

Det bliver værre endnu. I den samme klumme skriver Castro om den russisk-ortodokse ærkebiskop Vladimir Gundjaevs besøg på Cuba: "Jeg foreslog, at man skulle bygge en russisk-ortodoks katedral i Cubas hovedstad som et monument over venskabet mellem Cuba og Rusland - Der blev fragtet jord til byggepladsen fra det sted, hvor de sovjetiske soldater, som gennem flere årtier gjorde tjeneste her, ligger begravet."

Hvor besynderligt! Han skriver det, som om de sovjetiske (eller blot russiske) soldater var faldet i kamp for Cuba, og som om det kommunistiske regime i Sovjetunionen havde helgenkåret de døde - der omkom af alderdom, kønssygdomme eller selvmord, eftersom der aldrig var nogen krig - som en slags kristne martyrer.

Hvad bliver det næste?

Jeg har været i Cuba mange gange i løbet af de seneste årtier, men det er første gang, at jeg har hørt partimedlemmer sige åbent, at de ikke aner, hvad den gamle tumpe tænker. Under en frokost med folk fra kulturministeriet hørte jeg en kvinde sige: "Er det ikke spild af penge at bygge en kirke til en religion, som ingen cubanere tilhører?"

Og for at bevise, at hun ikke var sekterisk, tilføjede hun uden at se sig over skulderen: "Hvad bliver det næste? Støtte til amish-folket?"

Uhyggelig pagt

Det er nogle gode spørgsmål, men jeg mener, at der er et enkelt svar. Fidel Castro har viet de seneste 50 år til sager: Først og fremmest selv at blive et udødeligt ikon, og dernæst en ubøjelig cubansk støtte til linjen i Moskva. Nu står ortodokse 'metropolitter' i sorte munkekutter i kø for at trykke hans hånd, mens Putin og Medvedevs regime truer den unge Obama med missiler, ligesom Nikita Krushchev i sin tid truede den unge Kennedy med missiler. Ideologien i Moskva betyder ikke så meget, bare den er antiamerikansk, og den ortodokse kirke har været Putins mest hengivne allierede i hans bestræbelser på at genskabe en gammeldags, russisk imperialisme. For at få syn for sagen skal man blot se på et billede fra Dimitri Medvedevs indsættelse, hvor han kysser et ikon, som bliver holdt af en præst. Putin og Medvedev har gjort det klart, at de ønsker, at Cuba fastholder sin rolle som irritationselement i området, så længe militærdiktaturet kan overleve. Castros sene konvertering til en religion uden cubanske tilhængere besegler denne uhyggelige pagt. Hvor er det passende.

Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu