Læsetid: 4 min.

Flashback i Kabul

En krigskorrespondent krydser sit spor og oplever et dobbelt déjà vu - 29 år efter sit første besøg
Debat
13. december 2008

Jeg sidder på troppen af det gamle Central Hotel med dets faraonisk udsmykkede elevator, sublime grønne te og bevæbnede tadsjikiske vagter og betragter Kabuls røde aftendis. Bala Hissar-fortet gløder i tusmørket med sine borgtårn og massive mure. I denne fæstning burde den britiske hær have forskanset sig under første anglo-afghanske krig i 1841. I stedet fandt man det passende at lade den afghanske emir residere der og opførte et ydmygt kantonnement på den ubefæstede slette. Dermed blev grunden lagt til den forestående katastrofe - hele styrken blev udslettet.

Grønne drager

Over tagtoppene svæver dragerne - jo, Kabuls drageflyvere har det herligt, helt uden Hollywood. Om natten invaderer støjen fra amerikanske Sikorsky-helikoptere og højt flyvende F-18'ere mit værelse. Amerikas militær skal ud gøre George W. Bushs regnskab op med de 'terrorister', som vil styrte Hamid Karzais korrupte regering.

Vi spoler 29 år tilbage: Jeg står på balkonen på Intercontinental Hotel i den modsatte ende af den store, kolde, tågede by. Personalets betjening er upåklagelig. Der er iskolde polske øller i baren og agenter fra det hemmelige politi i forhallen. Russiske panserkøretøjer behersker pladsen foran hotellet. Bala Hissar-fortet skimtes i disen. Dragerne - grøn synes at være favoritfarven - flagrer over trætoppene. Ved nattetide invaderes mit værelse af støjen fra Hind-helikoptere og højt flyvende MIG-jagere. Sovjetunionen er ved at ordne Leonid Bresjnevs regnskab med de 'terrorister', som vil styrte Babrak Karmals korrupte regering.

Dobbelt déjà-vu

40 kilometer længere nordpå fortalte en sovjetisk general os om den forestående sejr over 'terroristerne' i bjergene - Kabuls kommunistiske radio anvendte konsekvent denne betegnelse - som blev støttet af Amerika og Saudi-Arabien og Pakistan.

Vi spoler frem til 2001, da en amerikansk general fortalte os om den forestående sejr over 'terroristerne' i bjergene, og det så godt som besejrede Taleban, som blev støttet af Saudi-Arabien og Pakistan. Russeren skrydede på den store sovjetiske flybase i Bagram. Den amerikanske general skrydede på den store amerikanske flybase i Bagram.

Dette er end ikke déjà-vu. Det er dobbelt déjà-vu. Og det bliver værre.

For 28 år siden indledte 'Mujahedin' et felttog for at fjerne alle skoler med blandede pige- og drengeklasser - en ordning, som var presset igennem af kommunistregeringen. Skolerne blev brændt ned. Jeg husker synet af de forkullede lig af en skoleinspektør og hans kone i en landsby ud for Jalalabad. I dag i Kandahar og Helmand er Taleban i gang med at fjerne skoler, der blander piger og drenge - ja, faktisk fjerne al skolegang for piger. Skoler nedbrændes. Lærere myrdes.

Lider værre tab

Efterhånden som russerne led stadig værre tab, begyndte deres officerer at styrke Den Nationale Afghanske Hær, ANA's kampkraft. Skønt ANA var infiltreret af 'Mujahedin', gav Moskva dem nye tanks og trænede bataljoner, som skulle indsættes mod guerillastyrkerne ud for Kabul.

Vi spoler frem til i dag. Efterhånden som de amerikanske styrker og NATO lider stadig værre tab, er deres officerer begyndt at styrke ANA's kampkraft. Skønt den afghanske regeringshær er infiltreret af Taleban, forsyner Amerika og andre NATO-lande dem med nye våben og træner bataljoner, som skal indsættes imod guerillastyrkerne ud for Kabul.

Dengang i 1980 kunne jeg tage bussen fra Kabul til Kandahar. Syv år senere var den ødelagte hovedvej hjemsøgt af Mujahedin-krige og banditter.

Ekstra soldater

Umiddelbart efter det amerikanske militærs ankomst i 2001 kunne jeg tage bussen fra Kabul til Kandahar. I dag er landevejen genopført på George W.'s instrukser, men har allerede slået revner eller er eroderet i sandet. Strækningen hjemsøges af Taleban-krigere og banditter, hvorfor eneste sikre forbindelse til Kandahar går via fly.

Op gennem 1980'erne kontrollerede Sovjet og ANA de større byer, men tabte de fleste landdistrikter. I dag holder Amerika, dets allierede og ANA de fleste større byer, men har mistet landets sydligste halvdel. Sovjet indsatte 9.000 ekstra soldater for at forstærke deres 115.000 mand store besættelsesstyrke i kampen mod Mujahedin. I dag indsætter USA 7.000 ekstra soldater til forstærkning af dets 55.000 mand stærke besættelsesstyrke i kampen mod Taleban.

Lær af historien

Jeg bladrer i en bog, jeg fandt i et pakistansk antikvariat, Stephen Tanners Afghanistan: A Military History From Alexander The Great to The Fall of Taleban og læser følgende citat fra General Roberts, den britiske general, som blev Lord af Kabul og Kandahar i 1880: "Vi har intet at frygte fra Afghanistan, og vi står os bedst ved mest muligt at overlade det til sig selv ... Jeg er forvisset om, at jeg har ret, når jeg hævder, at jo mindre afghanerne ser til os, desto mindre vil de hade os."

Memo til amerikanere, briter, canadiere og alle Humpty Dumptys andre mænd: Læs Roberts. Lær af historien

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her