Kronik

En fremtid for kapitalismen

Recessionen og finanskrisen udstiller nødvendigheden af opgør med gamle værdier og traditioner for at skabe ny og bæredygtig vækst. Erhvervslivet har muligheden for at gå forrest og kan lære meget af nobelprismodtager Muhammad Yunus, der med mikrolån har skabt et nyt 'mindset'
Muhammad Yunus gæster i dag Danmark. Yunus er manden bag Grameen Bank, og han fik i 2006 Nobels fredspris.

Muhammad Yunus gæster i dag Danmark. Yunus er manden bag Grameen Bank, og han fik i 2006 Nobels fredspris.

STEPHANE DANNA

4. december 2008

Sociale virksomheder er vejen frem, hvis FN's fattigdoms- og miljømål skal nås. Det synspunkt fremfører Muhammad Yunus i sin nye bog En verden uden fattigdom - Sociale virksomheder og kapitalismens fremtid, der netop er udkommet på dansk.

Dr. Muhammad Yunus er nobelpristager og direktør i Grameen Bank og taler på konference i København i dag.

Einstein sagde, at problemer skal løses med et andet mindset end det, der skabte dem.

Nobelpristager Dr. Muhammad Yunus' Grameen Bank repræsenterer et nyt mindset - en ny måde at tænke forretning på. Dr. Yunus har med Grameen Banks mikrolån vist, at erhvervslivet kan bidrage til at skabe en bedre og anderledes fremtid ved at sætte den sociale og etiske bundlinje først, uden at oversave den grønne business-gren, man sidder på.

Mikrolån

Jo mindre du har, jo lavere rente skal du betale, og du skal ikke stille sikkerhed. Det virker som et usandsynligt reklameslogan for en bank. Ikke desto mindre er det formlen bag Grameen Banks mikrolån, der kan være helt ned til 20 kroner. Trods låntagernes manglende kreditværdighed har disse lån en større tilbagebetalingsrate end traditionelle udlån.

En af hemmelighederne bag succesen er relationen mellem banken og kunden, hvor der satses på tillid frem for sikkerhed som grundlag for at yde et lån. Lånerne indgår i lokale grupper, hvor man støtter hinanden i at investere rigtigt og betale tilbage - men det er kun låneren, der hæfter for lånet. Det skaber en lokal, social forankring af både tilbagebetaling og forvaltning af pengene, der er til gavn for både bank og låntager. Mikrolån tilgodeser typisk to grupper af lånere: kvinder og dem, der hverken har fast indkomst eller kan stille sikkerhed, og derfor er henvist til et broget og dyrt lånemarked med ågerrenter. I Bangladesh kan kvinder f.eks. ikke låne penge i bankerne - til trods for, at kvinderne generelt viser sig bedre end mænd til at forvalte og investere de lånte penge fornuftigt.

Sociale virksomheder

En af Yunus' centrale pointer er, at hverken politikere, ngo'ere eller virksomheder hver for sig kan løse verdens aktuelle kriser. Det kræver en ny samarbejdsform og en ny virksomhedstype at løse de overvældende udfordringer, verden står overfor. Sociale virksomheder er en vigtig del af løsningen.

En social virksomheds centrale mål at afhjælpe et samfundsmæssigt problem frem for at maksimere sit afkast. Det kan lyde naivt, men ikke desto mindre kan denne type mål være langt mere økonomisk bæredygtige end fokusering på kortsigtet afkast. Hvorfor det? Jo, hvis din virksomhed arbejder efter kvalitative mål, er du langt bedre rustet til at tiltrække og motivere de dygtigste medarbejdere. Og da dit forretningsgrundlag bygger på opfyldelse af grundlæggende behov i bunden af behovspyramiden, så forsvinder dit marked ikke med en konjunkturnedgang.

Dernæst vil der, i modsætning til en klassisk, profitorienteret virksomhed, ikke blive udbetalt afkast til investorer. Hele afkastet bliver i stedet reinvesteret i virksomheden for at opfylde de kvalitative mål. Denne type virksomhed vil have langt nemmere ved at spille aktivt sammen med offentlige institutioner og ngo'ere, der ofte har lignende målsætninger. Fordelen ved denne form for virksomhed er, at den er bæredygtig og selvforstærkende. Som Muhammed Yunus siger:

"Penge, der gives til velgørenhed har kun ét liv, man kan kun bruge dem en gang. Men penge, der bliver brugt på social iværksætterstøtte, lever for evigt. De bliver ved med at komme tilbage, efterhånden som man når sine sociale mål."

Den menneskelige natur

Dr. Yunus angriber kapitalismens snævre syn på den menneskelige natur og antagelsen om, at vi kun er optaget af profitmaksimering,

Det er den gængse økonomiske teori, som kan spores tilbage til Adam Smith. Han mente, at den bedste måde at bidrage til samfundet og verden på var at rage mest muligt til sig - så skulle den usynlige hånd nok klare mellemregningerne.

Yunus mener, at kapitalismen ikke har fanget essensen af den menneskelige natur. Den danner et forenklet billede og fanger ikke den komplekse helhed. Derfor skal vi finde nye forretningsmodeller, der tager højde for alle de aspekter af mennesket, som den konventionelle økonomiske teori ikke kan indfange. Det gode budskab er, at mennesket ikke er endimensionelt. Der er et kæmpe marked for at opfylde de følelsesmæssige, politiske og sociale menneskelige behov. Kapitalismen er en del af løsningen, men er, som vi kender den, kun en halvt udviklet struktur!

Denne tanke er ikke ny. Økonomen og matematikeren John Nash, som fik nobelprisen i 1994, og hvis historie er kendt fra filmen A beautiful mind, var med sin teori om den økonomiske ligevægtsmodel inde på lignende tanker. Det nye er, at den endimensionelle kapitalisme ser ud til at have sejret sig selv ihjel. Det betyder, at der skabes en åbning for nye, progressive tanker og forretningsmodeller som Dr. Muhammad Yunus' mikro-lån.

Formlen til succes

Muhammad Yunus ser samfundsproblemer som en mulighed for at skabe platforme for idéudvikling, nye produkter og serviceydelser. Her kan vi i Danmark lære noget.

Det handler om at imødekomme behov, som eksisterende markeder, organisationer og institutioner ikke tidligere har formået at tilfredsstille og om at turde bryde med etablerede strukturer, logikker, traditioner og værdier. Med andelsbevægelsen, velfærdsstat og flex-security modellen har Danmark figureret på den sociale innovations scene i mange år. Den megen snak om virksomheders sociale ansvar bør få danske virksomheder til at tage ved lære af historien og Grameen Bank og turde tænke i nye former for værdiskabelse og nye forretningsmodeller.

Med sin satsning på mikrolån har Grameen Bank skabt et nyt mindset ved at gøre op med gamle værdier og traditioner. Banken har derved åbnet op for et milliardmarked, der skaber vækst fra bunden af pyramiden. Den nuværende recession og finanskrise udstiller nødvendigheden af sådanne opgør med gamle værdier og traditioner for at skabe ny og bæredygtig vækst. Erhvervslivet har muligheden for at gå forrest.

Med innovation, ideer, know-how og socialt ansvar kan virksomheder tage Einstein i hånden og skabe et nyt mindset, der kan løse de problemer det gamle mindset er kørt fast i.

Allan Alfred Birkegaard Hansted er CEO og partner i Kollaboration og Jakob Wested er partner i Kollaboration

Muhammed Yunus kan opleves i dag sammen med en række topchefer, toppolitikere og organisationsledere. Bag arrangementet står Mandag Morgen, Dagbladet Information, turbulens.net og Kollaboration. Læs mere på www.mm.dk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu