Kommentar

Det gamle Thailand er tilbage

Vi kender alle den enkle teori. Økonomisk vækst er lig med stigende middelklasse, som er lig med pres for demokrati. Men i Asien holder den ikke nødvendigvis stik. Seneste er storbymiddelklassen i Thailand gået i spidsen for at rulle demokratiet tilbage
Den tidligere premierminister Thaksin havde bestemt sine brister, men han forsøgte da - mislykkedes - at gøre op med Asiens traditioner for diktaturer. Her er det en af Thaksins støtter under krisen i Thailand.

Den tidligere premierminister Thaksin havde bestemt sine brister, men han forsøgte da - mislykkedes - at gøre op med Asiens traditioner for diktaturer. Her er det en af Thaksins støtter under krisen i Thailand.

Pornchai Kittiwongsakul

16. december 2008

Thailands politiske krise er ovre. Det samme er landets 10 år lange eksperiment med demokrati. Den velaflagte bymiddelklasse har rejst sig i forarget revolte imod alle tiltag til større social lighed, og nu er det tilbage til de dårlige gamle tider med vaklende koalitioner og underkøbte politikere. Folkets Alliance Demokrati (PAD), som partiet så vildledende hedder, har vundet slaget.

Det var PAD's gulklædte demonstranter og gadekæmpere, som besatte regeringskontorer og Bangkoks lufthavne i en målrettet vedholdende kampagne for at drive det regerende Phak Palang Prachachon-parti (Folkemagts-partiet, PPP) fra magten. Den gule farve skulle symbolisere troskab over for den agtede 81-årige konge af Thailand, Bhumipol Adulayej, om end det aldrig stod klart, om han delte demonstranternes mål.

Regeringen måtte nødvendigvis styrtes med gadedemonstrationer og ikke ved legitim afstemning i parlamentet, for her sad PPP på flertallet. PPP's brøde - ifølge PAD, hæren, politiet, Bangkoks middelklasse og muligvis også kongepaladset - var, at det var den forkerte slags thailændere, der havde stemt på det, nemlig den fattige landbefolkning.

PPP tog arven op fra Thai Rak Thai ('Thailændere elsker thailændere'), der i sin tid blev stiftet af Thaksin Shinawatra, telekommunikations-milliardæren, som gik ind i politik i 1998.

Det var et politisk parti af en helt ny slags i Thailand, i og med at det appellerede direkte til de fattige i byerne og til det flertal af befolkningen, som bor i landdistrikterne - og gjorde dette hen over hovederne på de politiske bosser, som traditionelt havde købt sig til deres stemmer.

'Godfathers'

Da Thai Rak Thai vandt valget i 2001, gik premierministerposten til Thaksin, og faktisk holdt han mange af sine løfter. Udviklingsbistand begyndte at tilflyde landdistrikterne, hans '30 bath-sygesikringsordning' gjorde lægehjælp tilgængelig i mange fjerne landsbyer for første gang, ligesom mange bønder fik billige lån. Og hvor hans politik vakte betydelig modvilje i den urbane elite, som tidligere fik broderparten af de statslige midler, steg hans popularitet i landbefolkningen blot til endnu større højder.

Han blev den første premierminister nogensinde til at fuldføre en fire år lang periode, og i 2005 vandt hans parti - også det som det første nogensinde - et absolut flertal i parlamentet. Hvad mere er, så samlede de politiske 'godfathers', som plejede at købe og sælge de landlige stemmer, sig under hans banner, hvad der gjorde hans politiske position næsten uovervindelig.

Undgå fængselsstraf

Og en overgang så det da også ud til, at det skulle lykkes Thaksin at forandre thailandsk politik. Ganske vist tillagde han sig en autoritær stil og søgte at straffe medier, som kritiserede ham, ligesom han iværksatte en kampagne imod narkokriminalitet, der resulterede i mange illegale mord, mens hans popularitet var ubestridelig.

Men så begyndte det hele at krakelere. Modangrebet fra den gamle garde blev sat ind i form af gadedemonstrationer imod Thaksins nye regering, som blev brugt som påskud for et militærkup i 2006. Domstolene, som ikke just har indtaget en strengt upartisk holdning, beordrede derpå Thai Rak Ban opløst på grund af påståede valguregelmæssigheder (som givet vis var reelle og kritisable nok, men de øvrige partier hengav sig til samme praksis.)

Thaksins parti blev øjeblikkelig relanceret som Folkemagtens Parti. Sværere for ham var det imidlertid at undvige en domstolskendelse, der fandt ham skyldig i interessekonflikter i forbindelse med køb af grunde i Bangkok. De penge, som var involveret, var pebernødder for en mand af Thaksins velstand, og andre thailandske politikere har undgået straf for langt værre forseelser, men det hele endte med, at han blev nødt til at flygte fra Thailand for at undgå fængselsstraf.

Intet er for småt

Militæret mente, at situationen nu var sikker nok til, at der kunne afholdes nyt valg, men Thaksins PPP-parti vandt igen under sit nye navn: De fattige vidste godt, hvem der var på deres side. Thaksin forblev i eksilet, men hans nære allierede Samak Sundaravej blev premierminister i hans sted - og blev øjeblik udsat for samme retslige vendetta. Tidligere i år knaldede domstolene også ham for interessekonflikt. Og anklagen? Den lød på at han havde et bijob som vært i et madprogram på tv. I denne magtkamp er intet påskud for småt.

Sørgeligt resultat

Samak blev sidst i september erstattet som premierminister af Thaksins svoger, Somchai Wongsawat. PAD satte derpå gang i vedvarende demonstrationer, der efterhånden lammede regeringen. For tre uger siden overtog den kontrollen over begge Bangkoks lufthavne, hvorved den effektivt fik lukket af for det turisterhverv, der tegner sig for seks procent af Thailands økonomi. Og i sidste uge kom der så endnu en hjælpende hånd fra domstolene, der beordrede PPP og to af dets støttepartier opløst for at have deltaget i påstået valgsvindel.

Det var dødsstødet. De regionale bosser har nu indset, at Thaksin er færdig og er atter begyndt at sælge deres tjeneste til Det Demokratiske Parti, der vil tilbage til den traditionelle kurs. Det vil end ikke blive nødvendigt at gennemføre PAD's projekt om at fratage landbefolkningen deres stemmer - man foreslog et parlament, hvor 70 procent blev udnævnt og kun 30 procent folkevalgt - for de regionale ledere vil nu gå tilbage til at købe sig til de landlige stemmer, som man altid plejede at gøre det førhen.

Det er et sørgeligt resultat, men ikke spor overraskende. Det er efterhånden kun ganske få asiatiske lande, der åbent styres som et diktatur - Kina, Vietnam, Burma og Nordkorea er de åbenlyse eksempler - men storbyeliterne og de store jordejere bestemmer stadig, hvilken melodi der skal spilles i de fleste af Asiens såkaldte demokratier. Thaksin havde bestemt sine brister, men han forsøgte også at vriste Thailand fri af den model. Beklageligvis mislykkedes det for ham.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu