Kronik

Gensidige spejlinger af hjerne og samfund

Samtiden har fået hjernen på hjernen. Er menneskehjernen uendelig plastisk eller en begrænset ressource, og hvordan spejler historiske grundforestillinger og billeder af hjernen sig i hinanden?
Hjerne, globalisering og politik spejler sig i hinanden, og i vor tid begynder forklaringer om mennesket i hjernen, skriver dagens kronikør.

Hjerne, globalisering og politik spejler sig i hinanden, og i vor tid begynder forklaringer om mennesket i hjernen, skriver dagens kronikør.

20. december 2008

Hvert år udgives der på verdensplan 35.000 videnskabelige artikler og bøger om hjernen . Det vil sige ca. 100 hver dag. End ikke de mest energiske forskere kan nå at læse mere end en brøkdel.

Vi lever i the Neuro-Age, og næsten dagligt dukker nye bindestregsord op på den internationale scene: neuro-marketing, neuro-learning, neuro-management etc. Vores tid er blevet besat af hjernen, og hjerneforskningen har gyldne dage. Det forlyder, at hjernen indeholder sandheden om, hvem vi er, og dygtige formidlere fortæller mig, at jeg er identisk med min hjerne, og at hjernen er nøglen til det meste af det, der er værd at tale om.

Alt starter i hjernen

Inden for hjerneforskningen synes der at være to radikalt forskellige historier i omløb.

Den ene fortælling slår fast, at menneskehjernen er verdens mest komplekse fænomen. Dens milliarder af nerveceller (neuroner) og billioner af koblinger (synapser) er plastiske fænomener, og der er rigeligt med slumrende hjernekraft til stede i det enkelte menneske.

Det gælder om, at vi skal lære at få mest muligt ud af os selv. Hjernen skal kvalificeres fra vugge til krukke, ikke mindst skal de små grå bruges til at højne vor arbejdskrafts værdi og omstillingsparathed. Hjernen er åben for sociale transaktioner, og alt hvad vi oplever og gør, sætter aftryk i den. Hjernen er social og formbar, ikke en skæbne.

Scanninger viser, at hjernen tager form af alt fra taxakørsel til lektielæsning, ballet og bordbøn. Neurobiologien bliver nærmest umærkeligt en videnskab om samfundet og de sociale processer. Det vælter frem med forskningsresultater, som alle andre videnskaber ikke bare bliver nødt til at forholde sig til, men som de også af egen drift må hægte sig på, hvis de skal være med på beatet og ikke mindst, hvis de fremover skal gøre sig fortjent til at få bevillinger. På folkeligt og biopolitisk plan kommer menuen til at hedde hjerne-fitness, livslang læring og motion.

Optimeringen af den kropslige og mentale hygiejne bliver ikke bare noget som staten og dens institutioner skal varetage, men også en almen forpligtelse for det selvledende og selvkontrollerende individ.

Snart vil vi sikkert se, at der bliver foretaget hjernescanninger forud for jobsamtaler, og at scanningsresultater vil komme til at danne basis for gennemførelse af programmer for individuelle læringsstile i skolerne.

Interventions- og konkurrencestaten får et bedre og ganske nøgternt grundlag for at gribe ind i tide, hvis det går skævt for den enkelte borger. Tankegangen er klar: Når alt passerer gennem hjernen, skal vi starte med den. Neurocentrismens diktum er, at hjernen er en muskel, der har brug for træning, og at vi kan blive til alt det, vi har vilje og lyst til.

Udeluk moderne kaos

Den anden fortælling slår fast, at hjernen er vort mest dyrebare organ, men også en knap ressource. Den er skrøbelig og bør ikke blot skærmes af en cykelhjelm - vi må også være meget forsigtige med, hvad vi udsætter den for og 'putter' ind i den.

Allerede i barndommen dannes vores personlighed. Vi formes og individualiseres, og mønstre stivner i sindet. Alt det, vi ikke gjorde og ikke lærte, kvalificerede ikke det mentale system. Hjernen er uerstattelig, og hele livet igennem dør hjernecellerne.

Hjernen er forudbestemt til degeneration, og fødslen markerer starten på en ufravigelig nedtælling til døden.

Hjernevævet er skrøbeligt og kan blive ramt af sygdom. Den ydre verden er klar til at invadere den indre verden. Pas på! Tillad ikke det onde at komme ind i dit sind.

Livet er farligt, og det delikate neuronale system giver dig ikke flere chancer, hvis det først går galt. Luk ikke det moderne kaos ind i hjernen, og tænk ikke på alt det, der gør dig trist. Moderne velvære kræver økonomisering med hjernens begrænsede ressourcer. Vi har ikke kapacitet til at rumme det hele, og vi kan ikke alt.

Den kostbare valnød

Disse to distinkte fortællinger har sine forskellige apostle i samtiden.

Hvor den første giver mindelser om en ufortrøden miljøpolitisk optimisme a la Bjørn Lomborg: ('Der er nok af ressourcer i verden'), minder den anden type nærmere om en restriktiv, livsangst og indadskuende tankegang.

Historierne afspejler to radikalt forskellige syn på globaliseringen: Det kosmopolitiske og håbefulde over for det nationalistiske og pessimistiske. Åbn eller luk din kostbare valnød for input og udfordringer!

Derfor er det ikke sært, at afbildninger af hjernen og jordkloden ligner hinanden. To af samtidens stærkeste ikoner er netop det farverige tværsnit af den scannede menneskehjernes to symmetriske halvdele og det runde verdenskort med USA til venstre, Østen til højre og Europa lige i midten af synsfeltet. Alt ses udefra i ét blik.

Hjernen er transparent og selvlysende, og det er selvindlysende, at vi skal være globale. Hjerneaktivitet (iltning, blodgennemstrømningshastighed) og global aktivitet (penge, varer, kommunikation) spejler sig i hinanden.

Historiske hjerneglimt

Det er slet ikke så mærkeligt, at forskellige historiske tiders grundforestillinger afspejles i synet på hjernen.

Engang i den kristne og førmoderne tid florerede menneskets udødelige og ulegemlige sjæl.

I middelalderen afbilledes den som en fugl i et bur. Ved kroppens død åbnes lemmen, og fuglen sættes fri og flyver hjem til Herren. I 1700-1800-tallet forsvandt sjælen efterhånden til fordel for eksistensen af den fysiske hjerne med en dertil hørende psyke. Bevidstheden måtte udspringe af det biologiske.

Undervejs i denne proces tænkte frenologien, at menneskets intelligens og moralske habitus kunne aflæses direkte på hovedskallens form og hjernens størrelse. Samtidig med, at der annekteredes kolonier i kølvandet på en imperialistisk kappestrid mellem stormagterne og indledtes en råstofkamp, blev der tegnet kort over verden, sat nationale flag i fremmed jord og lokaliseret og klassificeret egenskaber på hjernefladerne.

Verden blev en ansamling af materielle ressourcer, og hjernen blev et nøgleorgan. Undervejs forestillede man sig i den tidligere industrialismes tid, at hjernen var en magisk vævestol. Den kunne også få overtryk og koge over som en dampkedel.

I begyndelsen af det 20. århundrede så man på hjernevindingerne som elektriske kredsløb og på koblingerne i hjernen som analoge til telefoncentralens koblinger af mennesker til hinanden.

I vor tid ser vi hjernen i det stadig mere globaliserede internets billede, og vi fascineres af eller ængstes over for de uendelige, forgrenede, ustyrlige, selvgenererende og ukontrollerbare ting, der måtte foregå på øverste etage.

Der afholdes konferencer om Global Minds, og vi forestiller os, at hvis der findes en verdensomspændende hjerne, så må den ligne en blanding af the World Wide Web og en virtuel kosmopolitisk verdensborger in spe.

I en oxymoron samtid

I de to stiliserede udgaver af grundforestillingerne om hjernen spejles de tvivlrådigheder, som mange mennesker har over for globaliseringen - og vice versa. En oxymoron er en stilistisk figur, der kortslutter to modsætninger, såsom had-kærlighed og talende tavshed, og sandelig siger jeg jer: Vi lever i en oxymoron tid. Vi mødes af mistillid og får samtidig at vide, at vi ved bedst selv. Vi tiltales på én gang som problembørn og som små hverdagsguder på standby.

Fra Globaliserings- og Innovationsrådet og regeringen til Dansk Industri, universitetet og folkeskolen lyder kravet: Vær kreativ! Vær original! Vær fri! Vær unik!

Vi bør kort sagt mobilisere alle vore talenter og slumrende mentale potentialer, hvis Danmark skal blive en vindernation i den globale konkurrence; men samtidig skal vi passe på, at 'de fremmede' ikke tager det hele fra os.

De tvetydige forestillinger om hjerne, globalisering og politik spejler sig på forunderlig vis i hinanden.

Steen Nepper Larsen, lektor v. GNOSIS, Århus Universitets forskningsenhed til studiet af sind og tænkning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

semi off-topic hjerne noia...

Det er lykkedes for japanske forsker at overføre billeder fra hjernen til et computerprogram...http://www.pinktentacle.com/2008/12/scientists-extract-images-directly-f...

original artikel http://www.chunichi.co.jp/article/national/news/CK2008121102000053.html (japansk)

Jeg kan sagtens forestille mig hvordan de muligheder, vil blive anvendt og sætte spørgsmål ved fundamentale naturlige "rettigheder". Som ejerskabet af sine tanker.