Læsetid: 3 min.

Giv IKT-forskningen nyt indhold

Penge til forskning inden for informations- og kommunikationsteknologi har vi nok af. Hvad vi mangler er visioner for, hvordan vi skal anvende et nationalt laboratorium, hvor vi kan eksperimentere med fremtidens digitale muligheder og udfordringer
3. december 2008

Danmark anvender årligt 9,6 mia. kr. på forskning og udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). I dag afholder Videnskabsministeriet en konference, der sætter fokus på IKT-forskningens fremtid: Hvad skal Danmark satse på? Hvor er vores styrker? Hvilke problemstillinger skal IKT-forskningen håndtere?

Svarene på de spørgsmål berører alle, fordi IKT i dag indgår i stort set enhver del af samfundet - fra diagnose af sygdomme via billeder og koordinering af den offentlige transport til kommunikation med vennerne via Facebook og opdatering af nyheder på mobilen. Vi behøver imidlertid at tænke nyt og visionært, når vi udformer svarene. For i dag er IKT ikke blot apparater, der kan lagre og udveksle store datamængder og løse problemer mere effektivt i arbejdslivet. IKT indgår i komplekse netværk, der integrerer computere med vores tv, mobiltelefoner og aviser; og de netværk rummer både information og oplevelser.

Kræver kursændring

Digitale billeder kan anvendes til sikkerhedskontrol i lufthavnen, men de kan også udveksles over mobilen, og de kan skabe fortællinger på film og i spil. Fordi tal, tekst, lyd og billeder kan digitaliseres, kan teknologier tale sammen på nye måder og finde nye funktioner. Dansk IKT-forskning må udvikles i lyset af de samvirkende digitale medier. Det kræver imidlertid en kursændring i forhold til de hidtidige prioriteringer.

Danmark har en lang tradition for at støtte teknologidrevet IKT-forskning, specielt via partnerskaber mellem offentlige og private aktører. Der satses på såkaldt pervasive computing og på samspillet mellem it-, nano- og bioteknologi. Det samme gælder EU, hvor IKT sluger mere end en fjerdedel af budgettet i det såkaldte syvende rammeprogram for forskning og innovation.

Er IKT indhold?

Både herhjemme og i EU defineres IKT som teknologiske infrastrukturer eller information superhighways, som Al Gore menes at have sagt i 1993. Man satser så at sige på at optimere vejnettet, men uden at interessere sig synderligt for, hvordan det anvendes og til hvad.

Det syn er for længst overhalet af udviklingen. Ni ud af ti danske forsknings- og udviklingskroner på IKT-området kommer fra erhvervslivet, og heraf er cirka en fjerdedel fra virksomheder uden for IKT-erhvervene. Servicevirksomhederne tegner sig for den største vækst. Samtidig har eksporten fra danske oplevelsesvirksomheder for længst overhalet landbrugseksporten. Og 10 pct. af familiernes husholdning går til oplevelsesindustrien.

Dansk IKT-forskning står derfor ved en skillevej: Skal vi fortsat definere IKT som teknologisk infrastruktur og støtte dataloger og nanoteknikere i at gøre teknologierne hurtigere og mere effektive problemløsere? Eller skal vi tillige definere IKT som indhold, der anvendes til forskellige formål og i mange forskellige sammenhænge?

Kom med nogle visioner

Vores svar bør være på omgangshøjde med den konkrete udvikling i de 'samvirkende medier '. Vi må lære af nye internationale videnskabelige initiativer i f.eks. Norge, Singapore og Storbritannien og ikke blot mime EU's rammeprogrammer. Vi bør fremme langsigtede investeringer og ikke fokusere så stærkt på kortsigtede programmer, hvis resultater let risikerer at blive overhalet af nye tendenser på dette omskiftelige område.

En innovativ IKT-forskning kræver tværfaglige tilgange, der udnytter humanistiske og samfundsvidenskabelige kompetencer, og som kombinerer forskerdrevne og strategiske satsninger. Danmark har rigtig gode forudsætninger for at udvikle den slags forskning. Vi har førende videnskabelige miljøer inden for computerspil og sprogteknologi; vi har en film- og tv-forskning på internationalt niveau; vi har innovative digitale designgrupper; og vi har en solid forskning i de fleksible og kreative organisationsformer, der kendetegner offentlige og private virksomheder i Danmark.

Vi har således allerede byggestenene til et nationalt laboratorium, hvor vi kan eksperimentere med fremtidens digitale muligheder og udfordringer. Vi mangler heller ikke penge til at få laboratoriet til at fungere. Hvad vi har brug for er derimod visioner for, hvordan vi skal anvende laboratoriet og hvorfor. Der bliver nok at tale om ved konferencen i dag i Videnskabsministeriet - og nok at gøre efterfølgende, hvis nye visioner skal omsættes til virkelighed. Mange forskere står heldigvis parat i starthullerne.

Kirsten Drotner er formand for Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, Det frie Forskningsråd

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Jeg har ved forskellige lejligheder, talt varmt for udviking af digitaliseret videnformidling. Det drejer både om, måden hvor på underivsningern foregår på de videregåene uddannelser i Danmark og EU, men også måden hvorpå vi deler vores viden, med videns fattige regioner. f.eks udviklingslandene.

Det er ikke svært at forestille sig fordelen ved IKT i undervisningssituationer, og jeg mener at den fodslæben, der i dag kendetegner udviklingen i undervisningen, er den største hæmsko, for udvikling. Dvs. at lærere og underviseres uskkerhed, fastholder et forældet system, fremfor at anvende de videnskaber og teknologier, vi har set udviklet i kraft af moore´s lov.

Et yderligt problem for udvikling af IKT, er et tradiotionel fokus, på traditionelle indtjensmuligheder. Dvs. at IKT fremtiden ligger i Creative Commons. Det betyder at det ikke er begræsningnen af viden der afgør, hvorvidt indtjening af IKT'en er rentabel, men hvor god man er til anvende viden og ekspertisen af IKT.