Kommentar

Grådighedens kollaps

Efter IT Factory's kollaps blev der kø ved håndvasken, og mange fik travlt med at forvandle Stein Bagger til en afviger, selv om han var selve symbolet på en tidsånd
8. december 2008

Natten til den 28. november 2008 - sådan noget foregår om natten, med champagne og canapeer - udnævnte Ernst & Young IT Factory til årets Danmarksmester i vækst. Direktøren for IT Factory, Stein Bagger, kunne ganske vist ikke være til stede. Men det var blot et yderligere bevis på succes'en: Den travle mand er ude at tegne nye kontrakter.

En uge efter kollapsede succes'en, og i stedet blev der kø ved håndvasken:

Stein Bagger selv blev af en fremtrædende psykolog erklæret for psykopat. Det revisionsfirma, som havde godkendt regnskab efter regnskab, klappede i under henvisning til "tavshedspligt". Danske Bank, som havde lånt Stein Bagger 350 mio. kr., gik i gang med at revurdere deres interne procedurer. Rådgivere og bestyrelse følte sig bedraget. Ja, selv rockermiljøet, hvorfra Stein Bagger havde hyret en vagtmand, tog afstand.

Hvad kalder man en sådan kollektiv proces? Eksklusion! Med det tempo, som præger pengedrengene, fik man forvandlet Stein Bagger fra at være én af vore til at være afviger.

Men heri tager håndvasker-koret fejl. IT Factory var ikke en afvigelse. De var selve symbolet på et miljø af grådighed og vækst.

Næsegrus beundring

Skru blot tiden en uge tilbage - tilbage til hin nat mellem den 27. og 28. november, hvor Ernst & Youngs manende ord rungede:

"Årets danmarksmester i vækst er en virksomhed, der har opnået helt usædvanlige resultater i en vanskelig branche. Entrepreneuren og hans medarbejdere har udviklet en forretningsmodel næsten helt uden for konkurrence, og siden starten for få år siden er virksomheden bare vokset og vokset med mangedoblinger på næsten alle parametre."

For tørre tal lyver ikke, vel? Fra 12 mio. kr. i omsætning i 2003 til 846 mio. kr. i 2007. Skaber sådanne tal mistro? Nej, de fremkalder næsegrus beundring.

Alle havde ikke alene tillid til, men var forblændet af IT Factory og af direktøren for tidens ånd, Stein Bagger.. Hvorfor? Fordi han inkarnerede den ubegrænsede grådighed. Hans samarbejde med rockere og med svenske finansfolk, der havde tilbragt en stor del af karrieren bag tremmer, var med til at øge forblændelsen. En omsætning og en omsætningsfremgang hinsides de finansielle tyngdelove satte blot lysstyrken yderligere i vejret. Ekstravagance, boliger rundt om i verden, falske eksamensbeviser, leasingaftaler, jetset-attituder - alt dette trak ham ikke ned, men løftede ham op i den himmel, hvor grådighed er Gud, og hvor fart, hensynsløshed og egoisme er Fader, Søn og Helligånd.

Danske Bank gav lån, bestyrelsen gav lov, revisorvirksomheden gav los, og Bjarne Riis klistrede uden at betænke sig IT Factory på klubtrøjerne og hævede sponsor-millionerne ved kasse ét. Alle var som sagt forblændet af den inkarnerede grådighed, som de selv var for små til at turde udleve.

Der har allerede været talt meget om, hvor fejlen er begået. Har kontrollen været for slap? Skal revisionen skærpes? Og hvad med Danske Banks interne procedurer?

Hensynet tilbage

Svaret er, at fejlen ligger et helt andet sted. Den ligger i det årti, som har dyrket grådigheden som Gud. Hvor hensynsfuldhed har været et udtryk for slaphed. Hvor tolerance skal udvises af den, der piskes, ikke af den der pisker. Hvor markedet er blevet hyldet som stedet, hvor sandheden kommer for en dag. Sandheden om hvem der er stærk, og hvem der er svag.

Når man før i tiden talte om friværdier, tænkte man på det, som det enkelte menneske bragte med til fællesskabet:

Pædagogiske friværdier betød, at man kunne bidrage til skoleklassen. Sociale friværdier betød, at man kunne bidrage med et personligt overskud til dem, der havde et mindre socialt overskud.

Men for nogle år siden ændrede betydningen af 'friværdi' sig. Det blev til en kunstigt ophobet kapital, som straks skulle belånes, så indkørslen kunne gøres bredere end naboens, og det glaserede tegltag skinne stærkere end resten af kvarteret. Hvor firhjulstrækkere ikke var en miljøtrussel, men et bevis på chaufførens succes i livet. Hvor fartbøder var noget. man samlede på, ikke noget man skammede sig over.

Det er den tid, der nu er forbi. I det lys må man glæde sig over finanskrisen, der nu har fået sit definitive symbol i Stein Baggers fald fra tinderne.

Jo, den begrænser væksten og gør julegaverne mindre. Den truer luksusforbruget og får friværdierne til at fordampe. Den reducerer forbruget af krom og lip-gloss. Men hvis den til gengæld styrker den almindelige hensynsfuldhed og demonstrerer, at super-egoerne ikke har skabt resultater af egen kraft, men har surfet på en bølge af vækst og grådighed, så er det prisen værd.

Det forudsætter blot, at vandet ved håndvasken slukkes, så anstændighed og hensynsfuldhed igen bliver dyder, der tør hyldes. For Stein Bagger var ikke undtagelsen, han var selve symbolet på en tidsånd.

Lars Qvortrup er dekan for DPU, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så sandt Qvortrup. Men der er en bid vej at gå inden vi ser anstændigheden ved roret.

Lige kører den sorte misorientering for fuld maskine.

Nu skal der gennemføres skattelettelser og "effektiviseringer" af hensyn til de dårligst stillede.

Skolerne skal vedligeholdes ved hjælp af bøder for anlægsinvesteringer.

Den kollektive trafik skal styrkes ved at sælge af en stor del af DSB.

Og af hensyn til de svageste skal de springes over i boligkøen til sociale boliger af velfungerende folk i job.

Hr Bagger er ikke den eneste der med snakketøjet kan forvandle vindfrikadeller til guld i egen lomme.

Lars Qvortrups selvtilfredse diagnose af tidsånden og skråsikre værdidomme over samme svarer naturligvis i sin dogmatik til, hvad Stein Bagger og hans selskab tænkte, da de sad i Dubais syv-stjernede hotel Burj Al Arabs restaurant natten til den 28. november 2008. Hver for sig låst fast i hver deres livstolkning.

Lars Qvortrup, der – så vidt jeg ved – hele livet har været offentlig ansat, kan naturligvis i en kommentar i Information endnu en gang være sikker på kollektiv bifald i sin foragt for ”markedet”, samtidig med at han formodentligt kæmper lige så målrettet for anerkendelse, respekt og penge = offentlige forskningsmidler, som Stein Bagger gjorde for private midler.

Aha! Jamen, Lars Qvortrup er modstander af grådighed. Og ikke mindst: Han er moralisten, der kan se teologiske konsekvenser af at skrabe så mange midler til sig som muligt:

Den ligger i det årti, som har dyrket grådigheden som Gud. Hvor hensynsfuldhed har været et udtryk for slaphed. Hvor tolerance skal udvises af den, der piskes, ikke af den der pisker. Hvor markedet er blevet hyldet som stedet, hvor sandheden kommer for en dag. Sandheden om hvem der er stærk, og hvem der er svag.

Åh, ja: Lars Qvortrup og resten af den offentligt ansatte klasse = hensynsfuldhed, tolerance, svaghed forklædt som styrke . Alt imens magtkampene raser blandt de svage, grådigheden udhuler tolerancen og hensynsfuldheden forvandles til hykleri.

Helt ærligt Lars: Det er sgu for letkøbt.

Selvfølgelig skal Stein Bagger bag tremmer, hvis alt hvad der er skrevet er rigtigt. Men moralister i selvgodhedens gevandter burde frivilligt gå i kloster i lige så mange år.

"Det forudsætter blot, at vandet ved håndvasken slukkes, så anstændighed og hensynsfuldhed igen bliver dyder, der tør hyldes."

Fuldkommen enig, men jeg tror, at den tid er forbi. I takt med, at menneskehedens rovdrift på planeten bliver stadig mere fatal - allerede nu, og lige siden midten af 1980'erne, har vi haft behov for mere end en planet - så vil selvtilstrækkeligheden tage stadig mere overhånd.

Tag bare storkonflikten i 1998, hvor folk som vilde hamstrede gær, som om enden var nær. Hvis der ikke skal mere til før solidariteten smuldrer, så ser det overvældende sort ud for os, for i den ikke alt for fjerne fremtid vil vi (naturligvis) komme til at opleve noget, der er langt værre.

thomas andersen

Måske skulle man klappe hesten engang i denne overdreven blåøjede artikel. En enlig svale .. netop .. langt størstedelen af det Danske erhvervsliv fungerer ved ærlig og slidsomt arbejde og en enkel kriminel der går over stregen skal ikke generaliseres til et helt årti. Thorsen gjorde det samme men det var et andet årti, Nordisk Fjer sagen, det var et andet årti igen. Så det er en værre gang sludder Lars Qvortrup's populistiske indspark kommer med.

Dekan for DPU – flot gået af en mand, der i ovenstående kronik, fremviser et totalt fravær af situationsanalyse. Det er jo utroligt at set et klarsyn så stort, at ordet efterrationaliseringer i lyset af IT Factory skandalens oprulning slet ingen plads har i Qvortrup´s lille verden. Flot - ug kryds of slange.

Der tales om, at der er kø ved håndvaske for de skandaleramte, men køen er lige så stor hos de skadefrydende ”small people”

Kommentaren er absolut ingen hvidvask af skandalen. Pointen er, at det vrøvl som kronikken giver udtryk for, alene tjener som formål, at nedgøre en stor del af verdenens befolkning og deres handlinger med baggrund i den økonomiske op- og nedtur - for at smykke sig med lidt lånte fjer. I den kontekst er Qvortrup ikke bedre end Bagger.

Der har faktisk været flere "nydelige" bedragerisager så langt jeg kan huske tilbage - hver eneste gang er folk dybt chokerede. (Både journalister , handelsskoleprofessorer , politikere og samfundsforskere har det med at glemme selv den "nære" fortid.)

Den aktuelle sag er moralsk set hverken "værre" eller "saftigere" end flere af de foregående , hvor bestyrelsesmedlemmer og revisorer også fik meget "røde ører".

Ser man på bedragerisagernes historie gennem de senere år samt på konkursernes årsager , så må man vel sige , at det private erhversliv næppe er helt så fejlfrit og effektivt, så man normalt går og tror.

Styrken i det private erhvervsliv og markedsøkonomien ligger i, at det der er dårligt, får lov til at gå til grunde - i de socialistiske økonomiere holdt man liv i nødlidemnde virksomheder og gik neden om og hjem i et orgie af ineffektivitet og korruption.

Endnu en gang, 1 mand paa anklagebaenken...!

Shake-up at Société Générale
Published: March 17, 2008

The shuffle - the first management change at the bank since the trading scandal came to light in January - came on the eve of a decision by a Paris appeals court on whether to free Jérôme Kerviel, the trader that Société Générale blames for the loss, from jail for the duration of the investigation into the affair.

http://www.iht.com/articles/2008/03/17/business/socgen.php

"Stein Bagger var ikke undtagelsen, han var selve symbolet på en tidsånd."

Jeg må lige af med denne her:

Sagt af Enrons bestyrelsesformand på et kæmpe medarbejdermøde efter at en lokal domstol havde frikendt Enron for at dirigere elektriceteten uden om Californien, med døgn lange strømsvigt til resultat. (Det var jo et liberalistisk marked):

Ved i hvad forskellen er på Taitanic og Californien?

Taitanic gik ned med lyset tændt!

Kort efter blev republicaneren Swartzenegger valgt.

Og den slags psykopater sælger VKO Danmarks hjerte i infrastrukturen til:
- DONG (Investeorene kan hæve 11 mia inden salget)
- KommuneData (Jensby var på tale)
- TDC
- Busdriften
- Landets Ambulancetjeneste
- Jernbanenettet
You name it:
Og om der er debat i folketinget? Har du hørt at KMD er solgt?

Om de undersøger køberne? Samariten står og mangler 256 mio. i kassen!!!

og så siger man at de unge ødelægger værdier i samfundet med deres demonstrationer...

Ok vi vil hellere diskutere indvanderespørgsmål som berører 400 danskeres grundlovsikrede ret til at gifte sig med hvem de vil... Det må de sgu ikke