Kommentar

Grundforskningen på hastig deroute

Fordelingen af globaliseringspuljen er en katastrofe for både grundforskningen og den frie forskning
3. december 2008

Globaliseringsforligets forsøg på at få hævet forskningsindsatsen i Danmark til et rimeligt niveau er påskønnelsesværdigt og formentlig helt nødvendigt, hvis Danmark fortsat skal være med i klubben af rige lande.

Derimod er udmøntningen ikke så påskønnelsesværdig, idet den vil medføre grundforskningens og den frie forsknings deroute og dermed med stor sikkerhed på længere sigt vil medføre, at kvaliteten af dansk forskning vil falde.

Den offentlige forskningsfinansiering, der jo er en investeringsudgift, kan inddeles i tre hovedgrupper efter investeringens stærkt faldende tidshorisont.

Udgiften til universiteternes basismidler er den investering, som har den længste tidshorisont. Fordelingen mellem universiteterne sker her efter en fast, historisk bestemt nøgle og for en mindre dels vedkommende med en fordeling efter den såkaldte 50:40:10-model, hvor 50 procent fordeles efter uddannelsesproduktion, 40 procent efter tildelingen af de eksterne konkurrenceudsatte midler og 10 procent efter ph.d.-produktion.

50:40:10 - modellen foreslås nu udbygget med en kvalitetsindikator, som skal baseres på en bibliometrisk opgørelse af forskningsproduktionen.

Forskningsinvesteringsudgiften, der ofte internt på universiteterne benævnes de eksterne midler, og som opnås i konkurrence ved ansøgning til forskningsråd og private fonde, har i sammenligning med basismidlerne en væsentligt kortere tidshorisont på ofte kun tre til fem år, samtidig med at disse midler gives til forholdsvist snævre formål.

Den tredje og sidste finansieringskilde for forskning vil jeg tillade mig at benævne 'bestilt forskning'. Den består i hovedsagen af en rekvirering af forskningsrapporter til brug i ministerier og indgår ofte som grundlag for ministeriers og styrelsers beslutninger. Tidshorisonten er her meget kort. ofte under et år.

Kortsigtet

I disse år flytter forskningsfinansieringen i stigende grad vægten over til investeringer med en kort tidshorisont, og samtidig påvirkes selve basismiddelfinansieringen af størrelsen af de eksterne bevillinger. Forskningsinstitutionerne vil selvfølgelig reagere på denne udvikling.

Hvordan udviklingen som helhed vil blive, kan man se på de institutioner og dele af universiteter, der allerede i stor udstrækning er blevet finansieret af eksterne midler og bestilt forskning. Disse institutioner anvender nemlig de mere faste forskningsmidler til at dække de basale omkostninger, der er forbundet med at kunne servicere og forberede projekter, hvis udgifter dækkes af de eksterne midler og øvrige mere kortsigtede forskningsinvesteringer.

Resultatet er, at forskningens indhold og kvalitet vil blive bestemt af forskningsprojekterne med den korte tidshorisont. Dvs. af den forskning, der i øvrigt i stor udstrækning forudsætter, at den grundlæggende forskning allerede er til stede.

Denne udvikling fremmes også af den forældede opfattelse, som er udbredt blandt mange forskningsrådsmedlemmer m.fl., at de eksterne bevillinger er små og ubetydelige, og at disse midler bedst opfattes som noget ekstra. Dette er i dagens Danmark helt forkert. Størrelsen af de eksterne midler på selv 'tørre' fakulteter svarer nu stort set til størrelsen på basismidlerne til forskning, samtidig med at det er velkendt, at den optimerende adfærd, som vist ovenfor, bestemmes ud fra det marginale incitament.

Ulven kommer

En uheldig sideeffekt af denne udvikling er også, at det bliver vigtigt for de enkelte forskningsgrupper at påkalde sig politikernes opmærksomhed. Det gør man jo bedst ved at beskrive den for menneskeheden katastrofale udvikling på henholdsvis kræftområdet, klimaområdet, fødevareområdet, terrorområdet eller hvad det nu er, man forsker i. Og dette kan desværre ske, uden at man løber nogen nævneværdig risiko for at ende som drengen, der råbte ulven kommer.

Svend Hylleberg er dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu