Kommentar

Hvem ejer dig på nettet?

Vi burde have adgang til de mest populære nettjenester uden at skulle bekymre os om rettigheder og juridiske spidsfindigheder
Debat
11. december 2008

Et amerikansk mundheld lyder at 'there is no such thing as a free lunch', og ser man på mange af de populære internetsider som millioner af danskere hver dag bruger, må man konstatere, at det gamle mundheld fortsat har sin berettigelse.

Blandt de måske mest populære 'gratis' tjeneste er det sociale forum Facebook. Facebook er fængende og er egentlig blot et skelet, hvor alt indhold leveres af brugerne - sikke en fantastisk idé, at indholdet tilføres frivilligt og gratis af brugerne. Det kan man da kalde en lukrativ forretning, og det er endda blot begyndelsen, for Facebook har samtidig sørget for, at ejendomsretten til alt brugergenereret indhold på siden tilfalder Facebook selv.

Under disse betingelser kunne man forestille sig, at en ven lægger et sjovt billede af dig ud, som Facebook efterfølgende sælger til et reklamebureau, der vil bruge billedet i en stor, landsdækkende reklamekampagne.

I strid med loven

Årsagen til at du og alle andre brugere af Facebook mister rettigheder, kan findes i tjenestens licensaftale. Altså den aftale, man som nyoprettet bruger skal acceptere, inden man kan komme i gang - og som de allerfærreste orker at læse igennem. I aftalen fastslås det, at der er tale om: "- en uopsigelig, evig, ikke-eksklusiv, overførbar, fuldt betalt, global licens til at bruge, kopiere, opføre offentligt, vise offentligt, omformatere, oversætte, unddrage og distribuere brugerindhold til ethvert formål -".

Det betyder med andre ord, at alt hvad du anvender Facebook til, hele din adfærd, alt indhold du lægger ud, ethvert ord du skriver, herefter er Facebooks ejendom i al fremtid. I sig selv er betingelserne meget vidtgående, og hvis det fremgik klarere, hvad det betyder, ville det nok afholde mange fra at benytte tjenesten. Imidlertid er der yderligere et forhold, der burde få enhver til at være bekymret. Facebook forbeholder sig nemlig også ret til - uden varsel og uden at informere brugerne - at ændre deres licensaftale, hvilket de gjorde for nylig.

Det er ikke bare urimelige betingelser, det er også i strid med dansk lovgivning. Der kan ikke være tvivl om, at Facebooks vilkår er i tydelig konflikt med persondataloven, fordi det ifølge dansk lovgivning er ulovligt at gemme oplysninger om folk i al evighed og udnytte dem kommercielt bag deres ryg.

Facebook gemmer sig bag amerikansk lovgivning, men det burde være dansk lovgivning, som er gældende. Facebook har nemlig valgt at registrere det danske domæne facebook.dk og har udarbejdet en dansksproget version af tjenesten, så der kan ikke være megen tvivl om, at det henvender sig specifikt til en dansk målgruppe.

Forbrugerrådet opfordrede derfor Datatilsynet til at undersøge Facebooks brugerbetingelser - en opfordring Datatilsynet, til stor overraskelse, har valgt ikke at følge. Naturligvis skal alle virksomheder, der retter sine tjenester mod det danske marked, også overholde dansk lovgivning. Det gælder både når det handler om ophavsrettigheder og registrering af personfølsomme data.

Regulering savnes

Google, Facebook, YouTube, MySpace, Twitter er de mest kendte sociale netværkssteder, men med hånden på hjertet, er det nok de færreste, der har sat sig ind i betingelserne for at bruge de populære internettjenester. Det er jo meget forståeligt, eftersom brugerbetingelserne og privatlivspolitikken er formuleret i et sprog, så selv jurister skal anstrenge sig for at forstå det.

For at beskytte forbrugerne på nettet, kunne nogle helt oplagte krav til alle netbaserede tjenester derfor være at:

1) Tydeliggøre for forbrugeren, hvilke rettigheder hun har og/eller afskriver sig.

2) Fortælle hvilke informationer, der lagres og med hvilket formål.

3) Synliggøre hvilken værdi, den enkelte bruger bidrager med til virksomheden. Sidstnævnte kunne eksempelvis ske ved at tjenesten kan vælges som 'gratis' ydelse, hvor man udsættes for reklamer, ens brugeroplysninger logges osv., men samtidig også i en betalt version, hvor man slipper for den indirekte finansiering.

I den model, vil brugeren kunne tage stilling til, om hun vil acceptere et trade-off med sin adfærdsinformation eller anvende anonym og reklamefri søgning - eller en af flere mellemveje. Det ville give brugeren et mere reelt valg og en klar indikation af hvor meget det er værd for virksomheden bag, at man besøger deres side eller har en profil på Facebook.

Danskerne skal have adgang til at bruge de mest populære nettjenester uden at skulle bekymre sig om deres rettigheder og juridiske spidsfindigheder. Det skal vi politikere være parat til, om nødvendigt at regulere os ud af. Indtil det sker, må spørgsmålet derfor være: Hvem ejer dig på nettet?

Benny Engelbrecht er MF for Socialdemokraterne og partiets forbrugerordfører

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

Som Benny Engelbrecht (BE)skriver er det de færreste der læser EULA'en (end user licens agreement), før de anvender de programmer eller internetfunktioner, de benytter sig af.

Det skyldes alt overvejende, at uden denne accept, kan de fleste applikationer(programmer og internettjennester) ikke anvendes. Dvs.at det er ligemeget om man er enig med EULA'en eller ej. For hvis man vil benytte sig af tjenesten, må man bare acceptere vilkårene.
Set fra tjenesteudbyderen, er det fornuftig at sikre sig, så mange rettigheder som muligt, hvis formålet med tjenesten , er at skabe et økonomisk overskud.

Dernæst problematisere BE, at der er forskellige lovgivninger, alt efter hvilket land, tjenesten ret fysisk beifnder sig i. Dertil kommer lokal, nationale love, der kun virker indenfor det nationale territorium.

Når internettjenester så har base, i et land, men operere på tværs af landegrænser, kan de forskellige lovgivninger, være modstridende og i konflikt med hinanden. jf. IFPIs kendelse imod tele2, om blokering af en af verdens mest populære internettjenester, thepiratebay. En internettjeneste, som er fuld lovlig, men som IFPI, mener strider imod gældende lov om ophavrettigheder. Der så tilsidesætter love og menneskerettighedserklæringer om ytringsfrihed.

BEs tanker om beskyttelse af brugerne, skal foregå igennem regulering, er meget velmenende men, regulering af internettet og internettjenester, er det første skridt imod censur.
Det svarer til at BE, vil beskytte trafikkanter, ved at regulere hastigheden på bilerne, fordi de kan anvendes til at køre for stærkt.

Hvis BE, vil beskytte brugerne på internettet, skal man oplyse brugerne om de "farer", der findes ved at anvende internettjenester.
Fordi, at lovgivning og regulering, kun vil ramme den svage part, brugerne, og den stærke part, de tjenesteudbyderne, der vælger at ignorer lovgivninger og regulering, vil stadig kunne opererer frit.
Jf, lovgivniger imod spam, ingen effekt har.

Jeg mener derfor, at hvis BE, vil kæmpe for brugernes rettigheder på internettet, så skal BE ikke se på meget på fjæsbogens EULA, men koncentrerer sig om den stigende censur og stigende undertrykkelse af ytringsfriheden på internet, der gennemføres af lobbyister for medieindustrien.

Martin Hegelund

Ikke nok med at Facebook ejer alt brugergenereret indhold, så har de danske myndigheder mulighed for at få udleveret en hel mases data om brugerne. Og det er ikke ligefrem småting, brugerne skriver om sig selv på Facebook.

Google ved også mere om dig end du tror. De kender dine søgevaner, ved ofte hvilke hjemmesider, du besøger, kan læse din mail og andre personlige ting, som du gemmer på Googles platform. Alt dette kan de på trods af deres slogan "Do no evil" sælge til virksomheder, som vil have ufatteligt meget gavn af netop disse informationer. Google kan også bruge dem selv, i deres AdSense-program, til at vise endnu mere relevante reklamer.
Alt i alt er det absolut skræmmende, hvad nettjenester ved om os som forbrugere.

Hvis man vender den om, er der også et andet problem: At nettjenesterne potentielt er ansvarlige, hvis brugerne uploader noget ulovligt indhold - f.eks., hvis det uploadede materiale krænker en tredjeparts rettigheder. F.eks. har YouTube.com store problemer med netop dette.

Men hvis man ikke kan acceptere en nettjenestes retningslinjer, så kan man lade være med at bruge den. :-)

Hvis fjaesbog er i strid med dansk lovgivning
skal der naturligvis straks blokeres for snavset,
har vi måske ikke lighed for loven ?

Man kan også kontrollere et person-nummer,
det kræver blot at man betaler for CPR's "produkt" :
http://www.cpr.dk/cpr/site.aspx?p=60

Det er interessant, at ingen af de jurister og politikere, der skriver kritiske artikler om Facebooks brugervilkår, tilsyneladende har læst brugerbetingelserne til fulde. Det er rigtigt at der står:

"Ved at indlægge brugerindhold på en hvilken som helst del af websiden bevilliger du, og du garanterer at du har ret til at bevillige, firmaet en uopsigelig, evig, ikke-eksklusiv, overførbar, fuldt betalt, global licens (med ret til at underlicensere) til at bruge, kopiere, opføre offentligt, vise offentligt, omformatere, oversætte, uddrage (helt eller delvist) og distribuere dette brugerindhold til ethvert formål, kommercielt, reklamemæssigt eller øvrigt, på eller i forbindelse med websiden eller promovering heraf, til at udarbejde afledte værker af dette brugerindhold, eller indarbejde det i andre værker, og til at bevillige og bemyndige underlicenser af ovenstående."

Men allerede i næste sætning står der:

"Du kan fjerne dit brugerindhold fra websiden til enhver tid. Hvis du vælger at fjerne dit brugerindhold, udløber licensen givet ovenfor automatisk, men du anerkender dog, at firmaet kan beholde arkiverede kopier af dit brugerindhold. Facebook hævder ikke noget ejerskab af dit brugerindhold, men mellem os og dig, underlagt rettighederne bevilliget os i disse betingelser, beholder du det fulde ejerskab af al dit brugerindhold og enhver intellektuel eller øvrig ejendomsret forbundet med dit brugerindhold."

Med andre ord, så bortfalder alle Facebooks rettigheder til oplagt brugerindhold i samme øjeblik det fjernes igen af brugeren.

Hvorfor fremgår dette ikke af nogen af alle disse kritiske artikler? Kan forfatterne enten ikke læse – eller er det fordi det mindsker det sensationalle element i artiklerne?

Det er ikke fordi jeg på nogen måde er ukritisk overfor Facebook, men samtidigt synes jeg det er irriterende at folk, der i kraft af deres uddannelse burde vide bedre, bliver ved med at holde liv i myten.

Det er ikke det som er pointen; pointen er at få lov til at burge Facebook skal man acceptere 'urimelige betingelser' for brugen af Facebook. Man kan så lade være med at bruge Facebook, men hvorfor skal man dog det ? hvis man nu gerne vil bruge den?

Og den første del af licens-aftalen er klart ulovlig ifølge dansk (og europæisk) ret? som også givet udtryk for både i kommentarerne og i artiklen. Og det er det som er interessant her...

Det interessante er her, at SONY's Little Big Planet
indeholder præcis de samme regler i dens slut-bruger-licens-aftale (eula) som bl.a. Facebook gør. Sony ejer alt bruger-skabt indhold, ligesom Sony forbeholder sig ret at slette alt indhold, som de ikke synes om eller mener begår 'copyright infringement'. (hvad det så end er?). Litte Big Planet er et spil, hvor man kan lave egne baner og så uploade dem, via nettet, til Sony's webside for LBP, netværk via PSN. Og det er her, at Sony totalt har lukket for folks online-indhold, hvis Sony har bedømt indholdet til at være i strid med (amerikanske) love om copyright infringement.

Så vidt jeg ved, har vi ikke nogen copyright lovgivning i Danmark, kun er ophavsretlog og en varemærkelov samt en lovgivning? om god markeds-førings-skik.

Sony kan derfor ikke (ustraffet) bare slette alt det indhold, som de mener er en overtrædelse af USA's regler for copyright infringement, når det kommer til danske eller europæiske uploads til Little Big Planets PlayStation Network. (PSN)

Hvad får mennesker til at skilte med deres trivialiteter på Facebook.
99% af alt, som ligger der, er jo totalt ligegyldigt for andre end den, som ligger ud det. - ???

- for andre en den, som lægger ud det. - ??? Sorry