Læserbrev

Kampen om Charlottenborgen

Debat
11. december 2008

Kampen om udstillingsbygningen Charlottenborg er for tiden skjult bag et røgslør. Regeringen er gået i koma. I stedet for stædigt at blive i den blindgyde, Brian Mikkelsen førte den ind i, kunne regeringen lære af sine forgængere. For også i 1984 var der et medlem af det nye forretningsudvalg, som væltede det hele. Han nægtede at samarbejde, fordi hans nærmeste samarbejdspartner ikke havde fået stemmer nok. Nå ja, men det er jo længe siden. Kan det ikke være ligegyldigt nu? Nej! For ikke alene skabte processen dengang erfaringer, som burde bruges i den nuværende situation. Desuden fungerede løsningen fra 1984 i et kvart århundrede - nemlig lige til Brian Mikkelsen smadrede den. Vi havde endda Poul Schlüter som statsminister i 1984, det kunne regeringen i dag notere sig, som griber det hele på én gang diktatorisk og dilettantisk an - en dårlig cocktail. Nu ser vi kun tømmermændene!

Taget som gidsler

Billedkunstnernes Forbund - BKF - henvendte sig dengang til kulturminister Mimi Jakobsen, som udpegede en foreløbig styrelse for Charlottenborg. Og det åbnede for god tid til forhandlinger mellem alle billedkunstnerorganisationer og -institutioner, lige til alt var gennemdrøftet punkt for punkt, afstemt, vedtaget og protokolleret. Det tog tid, men resultatet var altså langtidsholdbart.

For et års tid siden startede så en ny sag. Igen nægtede et medlem af det nye forretningsudvalg at samarbejde om det, de var valgt til. Erik Steffensen forlangte Charlottenborgs normale funktion nedlagt og erstattet af en ny. Og bestyrelsen blev taget som gidsler, tvunget til fra grunden at skulle opbygge en helt ny virksomhed, for Brian Mikkelsen ansatte helt ulovligt bag bestyrelsens ryg en direktør, som skulle være chef for Kunsthal Charlottenborg. Resultatet er efterhånden velkendt.

Foreløbig har der ikke vist sig nogen opposition i regeringspartierne, så situationen er både fastlåst og mørkelagt. Klart som dagen er derimod sagens principielle spørgsmål: Skal det virkelig kunne lykkes også i fremtiden at fratage kunstnerne styringen af Charlottenborg og gøre kunstlivet til ren partipolitik?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det lykkedes jo Jytte Hilden at få størstedelen af Charlottenborg med tilligende rømmet og omforvaltet... Mon ikke det vi ser nu, blot er videre ad samme vej...

Ref:
http://www.kasb75.dk/bib-foer/overbib/skude.html

[ "Intermezzo 1998-1999” - Udflytning til Holmen
af Flemming Skude

Intermezzo 1998-1999
Da Steen Estvad i forbindelse med sin 60-års dag (6. januar 1998) valgte at lade sig førtidspensionere, blev det i samråd med Arkitektskolens rektorat aftalt at undertegnede skulle fungere som konstitueret indtil stillingen som ny overbibliotekar kunne opslås og besættes. Hvad der oprindelig var tænkt som en kort overgangsfase skulle vise sig at vare to år - med den fysiske flytning til Holmen som den største udfordring.

I forbindelse med Flådens udflytning fra Holmen frygtede den daværende regering, at Christiania ville udvide sin besættelse til Frederiksholm, hvorfor det fik høj prioritet at få andre statsfunktioner ind i de tomme bygninger så hurtigt som muligt. Selvom arkitektskolen på daværende tidspunkt sloges med pladsproblemer i lokalerne på Kongens Nytorv viste en urafstemning, at interessen for udflytning var minimal. Følgelig indbød daværende kulturminister Jytte Hilden til et stormøde i Charlottenborgs festsal for at debattere skolens eventuelle udflytning. Trods ihærdige overtalelsesforsøg måtte Hilden snart sande, at arkitektskolen ikke delte hendes begejstring for at komme til Holmen, hvorefter hun valgte at forlade mødet. Blot for at vende sig i døren og forkynde, at hun i øvrigt allerede havde underskrevet udflytningsplanerne. ]

...så at tro, at selve Charlottenborgs udstillingsbygning går fri af partipolitik med tilhørende, er nok utopi, desværre.