Den verdensomspændende lavkonjunktur opmuntrer flere og flere virksomheder til at vende blikket mod de voksende markeder i udviklingslandene. Selv om den økonomiske krise også har indflydelse på lande i Asien, Afrika og Latinamerika, så er den økonomiske vækst i disse regioner fortsat større end i de vestlige lande. På de nye markeder møder virksomheder mange udfordringer. Blandt de vanskeligste er korruption. I dag - hvor det er FN's internationale dag mod korruption - bør vi spørge os selv, hvad Danmark og danske virksomheder kan gøre ved problemet.
Bestikkelsesskandaler får ofte omfattende medieomtale, når mistanken falder på store virksomheder og højt placerede politiske beslutningstagere. Men hverdagskorruption, som gør livet svært for almindelige borgere og små virksomheder rundt om i verden, får derimod mindre opmærksomhed. FN's Udviklingsprogram (UNDP) har i en rapport redegjort for den indflydelse, som korruption har på Asien. Rapporten konkluderer, at det altid er de fattigste, som betaler den højeste pris for korruption.
UNDP's udredninger viser, at i for eksempel Bangladesh, Indien og Pakistan tvinges patienter ofte til at betale en ulovlig afgift for medicin, som egentlig tilhører dem. Skoler betaler løn til lærere, som aldrig viser sig på deres arbejdspladser. På gaderne udstikker politiet så mange 'bøder', at store dele af befolkningen end ikke er klar over, at mange af disse selvbestaltede straffe er illegale. Som en anden mafia tvinger statslige embedsmænd tillige mange små erhvervsdrivende til at betale en del af overskuddet i opfindsomme licenser og afgifter.
Forbedre lovgivning
Ansvaret for at udrydde korruption er først og fremmest den nationale regerings. Danmark har sammen med 127 andre lande ratificeret FN's konvention mod korruption. Konventionen forpligter regeringerne til at gøre deres bedste for at bekæmpe korruption og om nødvendigt forbedre landets lovgivning på området. Ikke desto mindre må også det private erhvervsliv påtage sig sin del af ansvaret. En virksomhed, som driver forretning i et korrumperet land, kan føle sig tvunget til at følge landets skikke og kulturer for ikke at miste kontrakter eller opgaver til konkurrenter. Sandt at sige modsætter de fleste virksomheder sig også korruption -på papiret. Men i praksis er virkeligheden ofte en anden. Det gælder også danske virksomheder.
Mangehovedet uhyre
Virksomheder som betaler korruption tager en alvorlig risiko. Faren for at komme galt afsted er øget gevaldigt i takt med myndighedernes, civilsamfundets og massemediernes effektive tilsyn. En virksomhed sætter sit gode ry på spil i samme sekund den begiver sig ind i korruptionens mørke korridorer. Den hurtige gevinst kan hurtigt blive afløst af røde tal på bundlinjen, når rygterne går. Og nok så vigtigt: Har en virksomhed en gang accepteret korruption, eksponerer den til omverdenen, at den er åben for misbrug igen.
Der findes desværre ikke et enkelt og effektivt våben mod korruption. Der er tale om et mangehovedet uhyre så komplekst, at der skal mere end et enkelt operativt indgreb til at fjerne sygdommen.
En god start er en national handlingsplan mod korruption. Beklageligvis har en række tilfælde vist, at handlingsplanerne nogle gange undermineres af magthaverne selv. De, som sidder på magten, er ofte de samme, som har størst udbytte af korruption. Og det er set mere end en gang, at magthavere har gjort, hvad de kunne for at hindre arbejdet fra de myndigheder, som selv samme magthavere har sat til at bekæmpe korruption - fordi myndighederne rettede det kritiske blik mod magthavernes misbrug.
Der findes dog eksempler på succes. I Indonesien har en komité mod korruption på det seneste afsløret flere korruptionssager på højt niveau. Senest i oktober da direktøren for centralbanken fik fem års fængsel for korruption. Siden har UNDP og andre aktører i Indonesien sat alle kræfter ind for at sikre domstolens fortsatte arbejde mod korruption.
I det olierige Nigeria har UNDP støttet en koalition af organisationer, som overvåger brugen af offentlige penge ude i lokalsamfundene. De første forbedringer kan allerede ses, men der er store udfordringer i fremtiden. Trods landets enorme rigdomme lever 70 procent af nigerianerne i fattigdom, så alt for mange penge havner fortsat i de forkerte lommer.
Etiske spilleregler
Ud over den direkte indsats mod korruption, er det vigtigt at forstærke de demokratiske institutioner - parlamentet, retssystemet, massemedierne og civilsamfundet. Den eneste måde at stoppe misbruget af offentlige penge på, er at stille enhver politiker og tjenestemand til ansvar overfor sine medborgere, når han eller hun gribes i korruption. Det er så godt som umuligt at bekæmpe korruption uden en reel magtdeling mellem regering, parlament og retsvæsen.
Men også erhvervslivet skal løfte sin del af byrden - og for eksempel binde sig til etiske spilleregler - såsom FN's Global Compact. Et af principperne i Global Compact er netop, at virksomheden forpligter sig til at afvise misbrug og korruption hvor som helst og når som helst, den møder uvæsnet.
Danmark og udviklingsminister Ulla Tørnæs har adskillige gange fremhævet erhvervslivets vigtige rolle i udviklingsarbejdet. Og Danmark har længe været blandt de fremmeste i kampen mod korruption - blandt andet ved at lade det have konsekvenser, når misbrug af danske bistandskroner er blevet afsløret. Enten ved at kræve pengene betalt tilbage eller helt at afbryde samarbejdet.
Regeringer overalt i verden bør slå kræfterne sammen og kaste langt flere ressourcer i at støtte til demokratisk samfundsstyre. Det er den bedste vej frem mod menneskelig udvikling og udenlandske virksomheders mulighed for at drive forretninger ude i verden - på vilkår som tåler dagens lys.
Jakob Simonsen er chef for UNDP i Norden
