Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
11. december 2008

Ja, hør gerne efter

Claus Hjort Frederiksen, beskæftigelsesminister

At høre det, som man vil høre, er ikke noget nyt fænomen - og slet ikke i politik. Alligevel er jeg lidt overrasket over LO's næstformand, Lizette Risgaard i Inf. 3. december. Lad mig blot rette den største skævert.

Lizette Risgaard mener ikke, det hænger sammen, at kommunerne skal have et økonomisk incitament til at få ledige i arbejde og at staten samtidig fortsat skal finansiere dagpengene.

Men det hænger altså udmærket sammen. Kommunerne vil over bloktilskuddet få dækket udgifterne til dagpenge.

Det ændrer ikke ved, at hver enkelt kommune vil have et incitament til at få ledige i arbejde, fordi kommunerne får refunderet en del af udgifterne til dagpenge direkte fra staten. Jo flere i arbejde, jo flere penge, kan man sige. Nøjagtigt som i dag med kontanthjælpsmodtagere.

Men hvad så med den kommune, hvor ledigheden stiger voldsomt, f.eks. på grund af lukning af en stor lokal virksomhed. Her vil vi i finansieringsmodellen indbygge en sikring, så de kommuner, hvor ledigheden stiger pludseligt og uforskyldt, ikke får en kæmpe ekstra regning. At sikre bæredygtigheden i den slags kommuner er et spørgsmål om teknik og den endelige model vil vi finde i samråd med KL. For i modsætning til LO er vi nemlig enige med kommunerne om, at vi nu står med et enstrenget system, der bedst og hurtigst kan få ledige i arbejde.

Tuneserlov og IT Factory

G. Petersen, Hornslet

IT Factory sagen viser, hvor let det er at svindle, når omgivelserne accepterer hemmelighedskræmmeri.

Det er let at producere falske indicier mod herboende personer af anden etnisk herkomst, hvis man kan være sikker på, at disse indicier aldrig kommer frem offentligt. Folk som ellers sad inde med en viden, som kunne have fået dem til at råbe 'vagt i gevær', kan jo ikke gøre det, når de ikke ved, at der eksisterer falske oplysninger.

Jeg gad nok se den person af 'anden etnisk herkomst', der turde ignorere en mundtligt overbragt trussel med følgende indhold: "Vi har kontakt til nogle af PET's meddelere inden for miljøet. Med mindre du hver måned indbetaler 5.000 kr., vil vi sprede falske rygter, som vil bringe dig på 'tålt ophold'. Du kan intet gøre, da du aldrig vil kunne få at vide, hvad de falske rygter går ud på."

Indtjeningspotentialet er så stort, at det desværre ikke behøver være bluff. Hvis PET-meddelerne inden for miljøet får en del af kagen, vil PET (som kun har de offentlige kasser i ryggen) aldrig kunne konkurrere mod disse 'firmaer' om meddelernes loyalitet. Det handler derfor ikke om tilliden til PET - de vil jo heller ikke kunne kontrollere oplysninger fra miljøet uden at bringe 'kildernes sikkerhed' i fare. Tuneserloven er den fedeste fidus siden IT Factory.

Hvor storsindet

Stephen Egede Glahn, tidligere efterretningsofficer

I Inf. 9. december forsvarer velfærdsminister Karen Jespersen Hans Jørgen Bonnichsens ytringsfrihed. Hvor storsindet! Samtidig har hun lejlighed til at understrege den tavshedspligt, han er underlagt. Som om han ikke ved, hvad den drejer sig om.

Problemet for Karen Jespersen og Dansk Folkeparti, der som bekendt har fået nok af Hans Jørgen Bonnichsen, er vel først og fremmest hans spændende og særdeles læseværdige bog Frygt og fornuft, som jeg håber rigtig mange danskere vil finde tid til at læse. Det vil tjene vor fælles fremtid.

Ægte folk og Krarup

Carsten Heyn-Johnsen, Kongerslev

Mediedækningen af Dansk Folkepartis politiske mål og løbende politiske taktik er uden indlevelse, når de bliver fremstillet som populisme, slet og ret. Pia Kærsgaards frygt for terror er ægte, ikke kalkuleret. Hun krævede hævn over de skyldige da World Trade Center blev jævnet med jorden, og tog mere end 3.000 med sig i døden. Så selvfølgelig forsøger hun nu for en hver pris at afværge den gengældelse, som Danmarks deltagelse i drabene på 10.000-vis af afghanere og irakere kan udløse. Som hun er sikker på at den vil udløse. Selv om det var de 'andre' der begyndte.

Denne opfattelse af verden støttes af partiets chefideolog, Søren Krarup, han ser verden med det Gamle Testamente som konfliktens voldsbejaende fælles tankegods. Og Luther nikker i sin himmel. Krarups monomane insisteren på det oprindelige hæderligt danske er også ægte begrundet. Som kortskalle, mest sandsynlig med en afstamning fra Europa sydøst for Danmark, må han naturligvis løbende deklarere sig som mere dansk end sin danske menighed. En menighed han som politiker ønsker at forme og udvide så meget som mulig for at få agt, som han har agt. En agt, der indbefatter genindførelsen af den kernegermanske revelselsesret for forældre.

Da kæden hoppede af Rønns cykel

Poul Smidt, journalist, Kabul

Kollega Rehling citerede forleden (3. december) første sætning fra betragtninger, der egentlig var sendt ham kollegialt - ikke til offentliggørelse. Sætningen blev en hård kritik af integrationsministeren i serien om "hendes bommert" Skulle jeg være citeret, måtte det være for helheden:

"Da hendes ministerium kom under beskydning for ikke at give folk de rettigheder de har, og ikke oplyse om de rettigheder, de har, var hun ikke hurtig nok til at love den benhårde overholdelse af de love, som hun forvalter. Hun lovede ikke retssikkerhed i overensstemmelse med sin grundholdning.

Da EF-Domstolen afsagde en dom, der gav nogle flere mennesker nogle rettigheder, var hun ikke skarp nok til at skille de to sager ad. Hun lod Dansk Folkeparti og Søren Pind løbe med sagen, så der var mudder. Nu var det pludselig den onde EU, der var problemet og ikke oprydningen i ministeriet.

Denne sammenfiltring, som hun ikke magtede at skabe klarhedens lys omkring, var i modstrid med hendes egen retspolitiske grundholdning og i dyb konflikt med Venstres Europa-politiske grundholdning. Derefter var det sagerne, der styrede hende og ikke hende, der styrede sagerne. Medierne hjalp hende fint ned ad dette skråplan, Erik Meier Carlsen og Ralf Pittelkow var særdeles hjælpsomme."

Ambitiøs plan for bæredygtig transport

Connie Hedegaard, klima- og energiminister

Det må da vist være udslag af enten ond vilje eller dårlig journalistik, når Asger Liebst den 9. december i sin dækning af regeringens transportudspil får det fremstillet som om, jeg i forhold til CO2-udslippet for trafikken kun er optaget af at "æde merkørslen". Intet kunne være mere forkert.

Hele omdrejningspunktet for regeringens transportudspil er, at kurven for transportens CO2-udledninger nu skal knækkes. Det er aldrig sket før - ligesom det aldrig før er sket, at nogen dansk regering har fremlagt en transportpolitik, hvis omdrejningspunkt er netop trafikkens CO2-udledninger og miljøbelastning. Dérfor skal danskerne til at betale for at køre på vejene. Dérfor satses der markant på nye teknologier som f.eks. elbiler. Dérfor går to af hver tre kroner i planen til den kollektive trafik og kun én af tre kroner til vejene, som i øvrigt fremover skal bygges eller udvides dér, hvor trængslen er størst - og altså ikke efter diverse lokalpolitiske hensyn.

Cyklismen opprioriteres kraftigt, taxaer tvinges ved lov til fremover at være energiklasse A, B eller max. C, og varebiler skal energimærkes. På alle motorveje og statsveje skal der støjreducerende asfalt på, når man er i nærheden af bymæssig bebyggelse.

Og meget mere kunne nævnes. Mon ikke også, det er derfor, at både Økologisk Råd og trafikforskeren i samme artikel udtalte sig pænt om planen?

Pop eller damesang med smæk for skillingen

Kjeld Chr. Krarup. København Ø

At læse artiklen den 6. december med titlen "Ristet over egen ild- er for meget af det gode.

Bunden er nået - spild af papir.

Næsten halvanden side, hvor halvdelen fyldes af to portrætter af de omtalte sangerinder, stylede i tidens ånd (hvis tiden dækker 15 år tilbage) i modvind, og malet i ansigtet og i øvrigt med attituder, som er hentet fra tv-stationerne Voice og MTV, hvis eneste formål synes at være markedsføring af talentløsheder over for forudsætningsløse og generelt uvidende teenagere.

Informations tilhørende artikel afslørede da heller ikke, at der var noget at komme efter i de to damers udgydelser.

Damerne hedder i øvrigt Britney Spears og Beyoncé.

Hvis man vil høre ordentlig damesang med smæk for skillingen, vil jeg personligt anbefale f.eks. Mahalia Jackson, Raquel Rastenni, Janis Joplin, Grace Slick, Marianne Faithfull, Maria Callas eller andre.

I stedet for at spilde tid og plads på to ligegyldige poptøser, burde Informations ellers glimrende skribent bruge evnerne på at opsøge og berette om de talenter, som utvivlsomt findes såvel øst som vest for Trianglen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu