Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
4. december 2008

Foghs rejser

Jørgen Hagmund, Køge

Aviser og medier har længe undret sig over Fogh's mange rejser og spekuleret over om, og hvornår han fik en post i udlandet. Først mente pressen, at målet var en toppost i EU, men Fogh er ikke populær blandt Europas statsledere. Fogh har i for mange år optrådt som Bush's forlængede arm. Derefter mente den samme presse, at Fogh gik efter posten som generalsekretær for NATO. Med Bush's afgang i januar 2009 og Obamas tiltrædelse er denne mulighed også udelukket. NATO er vigtig for USA, og Obama vil aldrig pege på en underdanig elev af Bush til denne post. Men, hvorfor rejser vor statsminister rundt i Sydamerika, Kina og Afrika? Europa har ikke haft posten som generalsekretær for FN siden 1981, da Waldheim måtte træde tilbage. Siden da har Sydamerika, Afrika og Asien beklædt posten. Nu er det Europas tur. Fogh's nuværende regeringsperiode udløber senest den 23. november 2011. Generalsekretærposten skal nybesættes 2012. Nu venter vi kun på, at Fogh inviterer sig selv til Moskva og siger noget pænt om Putin, så skulle Foghs fremtidige job være sikret.

Ministerfup med økotal

Af Kjeld Hansen, journalist og forfatter

"Den danske jord bliver mere og mere økologisk" - sådan lyder budskabet i en pressemeddelelse (27.11) fra fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Skal man være venlig, så er det en fæl omgang propaganda fra den presseglade Venstre-minister. Sagt mindre høfligt er der tale om løgn og latin.

Over de sidste to år har der ganske vist været en vækst på 27.000 hektar økologisk jord i Danmark. Det svarer til en årlig vækstrate på fem promille økojord i forhold til det samlede landbrugsareal. Så langt, så godt, omend påstanden "mere og mere økologisk" nok kan siges at være trukket hårdt op, med bare fem promille.

Helt anderledes alvorligt bliver det, når man sætter tallene ind i den større sammenhæng.

I 2008 udgør det økologiske dyrkningsareal 172.000 hektar, hvilket svarer til omkring 6,5 pct. af det samlede landbrugsareal. Det er faktisk noget mindre end i 2002, hvor Venstre-folkene netop havde overtaget styringen af landbruget. Dengang lå det på 178.359 hektar økojord.

Kan man på dette grundlag sige, at den danske jord bliver "mere og mere økologisk"? Nej, vel. Med mindre man vrider sproget til dets yderste grænse. Når der fifles med ordene, mister den offentlige debat sin mening. Hensigtsmæssigt er det næppe med en minister, der taler så tvetunget som Eva Kjer Hansen.

Og mere økologisk jord kommer der altså ikke ud af løgn og latin.

Gå en tur

Uwe Max Jensen, Egå

Den, der går, ser antropologisk og kosmisk mere end den, der kører.

Jeg anser gangen for det mest ærefulde og selvstændige i manden - alt ville gå bedre, hvis man gik mere.

Man kan dårligt komme på benene alene af den grund, at man kører for meget. Hvor alle kører for meget, går det hele skidt.

Så snart man sidder i vognen, har man fjernet sig nogle grader fra den oprindelige humanitet. Man kan ikke se nogen fast og klart i øjnene, som man burde. Man gør det nødtvunget - eller for lidt.

Det at køre viser afmagt, det at gå viser kraft.

Truslen

Poul Poulin, København K

Hvem er den største trussel mod danskernes borgerlige rettigheder og landets sikkerhed? Statsministeren eller tuneseren?

Behandling af psykisk syge

Hans Peder From, Roskilde

Professor Jens Lundgren fortæller i Inf. 01.12 om, hvordan han fik dødstrusler i forbindelse med sin forskning i bivirkninger ved HIV-medicin. Forskningen i bivirkninger har klinisk relevans, men man kan ikke patentere den for at tjene penge på den. Han mener, der bliver spændt ben for forskere, der gerne vil forske i bivirkninger, selv om han er sikker på, at der ville kunne findes alvorlige bivirkninger i medicin også mod andre sygdomme. Han peger derfor på behovet for offentlig forskning.

Hvor ville det være skønt, hvis denne begavede opfordring blev fulgt op politisk. I forbindelse med den medicinske behandling for psykisk sygdom, er der ofte en meget tvivlsom balance mellem nyttevirkning og bivirkning. Der kan være mange grunde til, at psykisk syge ikke tager deres medicin, men ofte er det vel bare udtryk for, at man ikke oplever at få det bedre. Helt grotesk bliver det så, når forbrug af medicin gøres til krav for overhovedet at få hjælp. Det kan være i forhold til enkelt individer. Ligesom lukningen af Gaderummet i København vel dybest set handlede om, at stedet accepterede, at nogen af de unge ikke tog den medicin, der var blevet udskrevet til dem. Derved var det ikke muligt at samarbejde med den psykiatriske konsulent.

Der er på mange områder brug for solid offentlig forskning, der ikke er i lommen på medicinalindustrien. Behandlingen af psykisk sygdom ville være et rigtigt godt sted at starte.

AF Factory

Kai Schmidt, Ringe

Manipulerende retorik, kreativ bogføring, illusionsmageri, løgn og latin og varm luft. Hvor har vi set det før ?

Orakler

Nis Rasmussen, Hundested

Tidligere havde man Nostradamus. Han forudsagde fremtiden med stor overbevisning, men noget mindre nøjagtighed. I dag må vi nøjes med Klaus Riskær i Ekstra Bladet. Finansakrobaten og levemanden optræder i øjeblikket som orakel for bladets læsere og andre heldige sjæle i bloggen med det pirrende navn 'Understrøm'.

En strid strøm af banaliteter tilsat lidt småfilosofisk lommeuld.

Må jeg foreslå det dybt seriøse tidsskrift at oprette en klumme, hvor Peter Lundin fortæller om børneopdragelse. Desuden vil Kurt Thorsen garanteret være med på en daglig dosis 'anvendt moral og etik i forretningslivet'. Nu er Blekingegade-bandens medlemmer godt nok løsladt, men mon ikke de kunne overtales til alligevel at underholde lidt om henholdsvis klejnebagning og fremstilling af julepynt i revolutionens tjeneste? Og hvad med Jønke? Hvorfor skal han ikke have lov til at berige læserne med sine betragtninger om livets ukrænkelighed?

Der findes givetvis et kæmpemæssigt uudnyttet potentiale derude af mennesker, der sidder inde eller er tidligere straffet.

Tak til Ekstra Bladet for at give disse stakkels sjæle stemme helt uden skelen til oplag og moral!

SF's sorte samvittighed

Peder Hvelplund, Enhedslisten

Det er svært at blive klog på SF's miljøpolitiske linje. Først skoses Traktor-Troels, ganske berettiget, for ophævelsen af braklægningsordningen (af Ida Auken). Når det så påpeges, at SF selv stemte for et mandat til Fødevareministeren om at gøre ophævelsen af braklægningsordningen permanent, roses regeringen (af IA og Anne Grete Holmsgård) for aftalen, som angiveligt sikrer at: "der skal ske en fuld genopretning af de skader, der er sket ved den midlertidige ophævning af brakordningen".

Jamen, så er alt jo i den skønneste orden. Når den aftale har været gennem Axelborg og ministerrådsmøde, er den præcis lige så visionær og miljøgenoprettende som Vandmiljøplan I, II og III, Pestecidhandlingsplanen og den ophævning af landbrugsstøtten, der altid ligger lige om hjørnet. I forhold til miljø- og klimapolitik er tiden ikke til revolutionær tålmodighed, men til konkret handling. Aftaler med regeringen, der foregøgler en indsats, der aldrig bliver konkret, trækker i den forkerte retning. Når reelle naturværdier fjernes, fordrer det som minimum, at det sker under størst mulige protester.

Vigtig dialog

Pia Rantzau Ala, Snekkersten

Hvordan kan det være, at ytringsfriheden er ukrænkelig, når det drejer sig om hån, spot og ydmygelse af minoriteter, hvorimod personer, der ytrer sig offentligt på baggrund af ekspertviden og erfaring, bliver bedt om at tie stille? Det var snarere i det første tilfælde, under karikaturkrisen, at der var tale om en trussel mod staten Danmarks sikkerhed - næppe i det sidste. Det forekommer indlysende, at Hans Jørgen Bonnichsen ikke har behov for at blive belært af hverken Brian Mikkelsen eller Pia Kjærsgaard om grænserne for sin ytringsfrihed.

Og hvordan i alverden forestiller man sig i regeringen og dens støtteparti, at der kan blive fred i verden, hvis man ikke må gå i dialog med fjenden?

Dobbelt op på naturen - passer det?

Niels Peter Baadsgaard, Herning

Der er som regel noget at komme efter, når data analyseres og præsenteres af VK. Således også når Troels Lund Poulsen i et læserbrev 1/12 konkluderer, at VK bruger dobbelt så meget på miljøet, som SR gjorde. Beregningen er bestemt ikke nem at gennemskue, bl.a. fordi der regnes med gennemsnit, og det må vel også være rimeligt at sætte indsatsen i relation til den økonomiske vækst i samfundet? Derfor dette tillægsspørgsmål til miljøministeren: målt i faste priser og opgjort per år, hvad er udviklingen i miljøindsatsens andel af bruttonationalproduktet opgjort fra f.eks. 1996 til i dag?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her