Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
18. december 2008

Hvorfor hører man aldrig ...

Uwe Max Jensen, Egå

Fra 1970'erne husker man singlen "Tre små kinesere på Højbro Plads". Dengang vakte det, at møde tre musicerende kinesere, en sådan opsigt, at det ligefrem kunne inspirere til sang og musik. I dag er det snarere reglen end undtagelsen at støde på asiater, hvis man færdes i de større byer. Det er globaliseringens vilkår og det multietniske samfunds præmis. "Tre små kinesere på Højbro Plads" er derfor også at forstå som et monument over en svunden tid. På den led har den ikke meget at sige dagens Danmark. Men derfor kunne den vel godt spilles med mellemrum.

Europæisk film og sprog

Jørgen Christian Wind Nielsen, Hellerup

Det har været spændende at læse om europæisk film i Information i begyndelsen af december måned. Som jeg forstår det, er en central problemstilling, at ingen europæere gider se hinandens film. Til gengæld gider vi godt alle sammen se engelske/amerikanske film.

Jeg kan ikke lade være med at drage paralleller til sprogenes verden. Ingen europæere gider for tiden lære hinandens sprog. Til gengæld gider vi godt alle sammen lære engelsk/amerikansk. Og antallet af studerende i uddannelsessystemet, der lærer europæiske sprog, rasler ned. Ikke underligt at et fænomen som en europæisk offentlighed har så trange kår.

Statsborgerskab og læserbreve

Bjarne Segefjord, Øland

Vi lader citatet stå lidt:

"Jeg vil gerne sikre, at kravene til at blive dansk statsborger ligger så højt, at de nye danskere kan deltage i en kvalificeret debat, eksempelvis ved at kunne skrive læserbrev til en avis. Jeg er desværre stødt på alt for mange indvandrere, som har fået statsborgerskab, men hvis dansk slet ikke var på et tilstrækkeligt højt niveau."

Således udtale integrationsministeren sig til Jyllands-Posten, citeret her i avisen den 12. december.

I mit 46-årige virke som (fortrinsvis) sproglærer er jeg stødt på alt for mange danskere - med statsborgerskab - men uden evne til at skrive et kvalificeret læserbrev. Birthe Rønn Hornbech kan skrive læserbreve - og mere til, og det er der nogle tusinde danskere, der også kan. Men der er endnu flere tusinde, der ikke kan.

Skal vi intensivere danskundervisningen over for danskerne? Eller skal vi stræbe efter, at indvandrerne bliver bedre til dansk end danskerne, som må anses for opgivet i spørgsmålet om at lære korrekt dansk?

I en pakketid

Hanne Dalgaard Sejersen, Roslev

Det blev ikke Karen Jespersen, der delte pakker ud til den økonomisk trængte familie, hun besøgte forleden. Her måtte børnene se at trække i arbejdstøjet, formanede hun. Der blev heller ikke nogen pakke til de sygeplejersker, pædagoger og FOA-medlemmer, der strejkede i foråret. Landets økonomi kunne slet ikke tåle en sådan ødselhed, patroniserede regeringen.

Men finanssektoren verden over får milliard store pakker. De stakkels oversmarte 'kasinospillere' skal søreme have hjælp. Og regeringen herhjemme vil da ikke blande sig det mindste i, hvordan skatteydernes pengepakker efterfølgende anvendes. Det ville jo være den rene nordkorea-socialisme, fnyser Lene Espersen. Hun er fuld af tillid til, at det skal finansdrengene nok selv klare. Erfaringen fra virkeligheden anfægter hende ikke. Hun gebærder sig mere fjoget end Gertrud Sand i "The Julekalender", hvis motto er: "La wos hop det blywer bejer i mån."

Historiemanipulation

Per Bregengaard, København N

Det er forældrene, der er ejere af den danske folkeskoles historiefag, mener Anders Holm Thomsen (AHT) i en kommentar i Informaion i går, men hylder samtidig de skærpede fagformål og kanonlæseplaner, der har begrænset skolebestyrelsernes (forældrenes) indflydelse på undervisningens rammer. Historiefaget skal i al fald ikke være statens som i Hitler-Tyskland og Sovjet, skriver AHT. Det sikrer han ved, at den danske stats fagmål og kanonlæseplaner bygger på kulturarv og fagtradition. Jeg tror faktisk, at man i Hitler-Tyskland kunne have formuleret nøjagtig det samme.

Hvis man ikke i historieundervisningen gør sig klart, at historien i form af valg, fortolkninger og forklaringer af det, der er hændt, konstant omskrives under indtryk af forandringer og politiske stridigheder i dagens samfund, så manipulere man. Det er AHT i øvrigt en mester i, når han søger at sværte historiedidaktikeren Sven Sødring Jensen (SSJ) til.

I indledningen til sin bog Historieundervisningens teori (1978) skriver SSJ, at han ikke har inddraget materiale fra de socialistiske lande og "at der i disse lande foregår en betydningsfuld og interessant udvikling af historieundervisningen". Det blæser AHT op til, at "den totalitære tone" er slået an med "en hyldest til de socialistiske lande".

SSJ var VS'er, kritiserede forholdene i Østblokken og interesserede sig for opbruddene i den stivnede 'stalinistiske' historieundervisning, der dominerede.

Realistisk omlægning af skat

Mikkel Dencker, MF, skatteordfører for DF

Niels H. Hansen skriver i Information 16. december, at han er nødt til at beskrive Dansk Folkeparti med farverige superlativer, hvis vi går med til en skatteomlægning. Det kommer han nu ikke til at skulle udsætte, hverken DF eller andre for. Vi står ikke bag ønsket om at gennemføre en større skattereform, men accepterer, at det er på dagsordenen. Vi møder således frem til forhandlingerne med en ambition om at beskytte de svageste indkomstgrupper mod dårligere kår. Vi har, som ved de to tidligere skatteomlægninger, ingen problemer med eventuel forøgelse af jobfradraget, som både er socialt afbalanceret og alt andet lige gør det mere attraktivt at gå i arbejde. Endelig vil vi sikre de svageste grupper mod høje grønne afgifter, der som bekendt vender den tunge ende nedad, i hvert fald i det omfang, at disse grupper ikke kompenseres på anden vis. Således er Dansk Folkeparti tilsyneladende det eneste i Folketinget, der er meget bevidst om de grønne afgifters potentielt store sociale slagside.

Slut med illegal indvandring i EU

Sofie Carsten Nielsen, spidskandidat til EP for de radikale

I EU burde man fokusere mere på at bekæmpe den illegale indvandring. Ikke fordi denne er det eneste interessante i forhold til indvandringsspørgsmålet i EU. Nej simpelthen fordi man bør slukke den nærmeste - eller måske rettere den største - ildebrand først. I EU ønsker vi ikke andenrangsborgere, vi ønsker ikke ekstrem fattigdom, og vi ønsker slet ikke, at en del af befolkningen skal leve uden rettigheder. Alle tre ting har vi i og med, at man bliver ved at lukke øjnene for illegal arbejdskraft. Der er lande i EU, som har industrier, der baserer sig helt eller delvist på illegale arbejdere, og dét er vi nødsaget til at gøre noget ved - det underminerer både velfærden for EU's borgere, men vigtigere endnu strider det imod tanken om frie mennesker i besiddelse af minimumsrettigheder. Derfor må EU få de nationale politikere, der ser den anden vej, til at gøre noget ved problemerne. Om nødvendigt må der sanktioneres økonomisk eller politisk. Og det kræver en fælles asyl- og indvandringspolitik i EU, og hvis det stod til mig, så deltog Danmark i det arbejde. Andet giver ikke mening.

Manglende dialog?

Bertel Haarder, undervisningsminister

Hvad mener Anders Bondo (i Information 15. december) med, at "det er politikerne og især undervisningsministeren, der ikke søger dialogen"? Har jeg ikke indbudt ham adskillige gange, mens han kun har indbudt mig enkelte gange, (den ene gang bad jeg selv om det)?

Har vi ikke haft en udmærket dialog hver gang, vi har mødtes? Har jeg ikke gang på gang ringet til Anders Bondo - hvor tit har han ringet til mig?

Er Anders Bondos udtalelser ikke et eksempel på den negative debatform, Danmarks Lærerforening desværre - og til skade for skolernes omdømme - benytter sig af?

Som det fremgår, er jeg lidt skuffet over Anders Bondos udtalelser til Information

Elevplan-debatten er jo desværre et eksempel på, at det indimellem er nødvendigt for 'politikerne' at skære igennem og træffe en beslutning, også selv om Danmarks Lærerforening er imod.

Kritik uden indhold

Marie Heinskou, ph.d-stipendiat

Nanna Kinch og SF's Pernille Vigsø Bagge problematiserer i Information min deltagelse i den prostitutionskonference, som blev holdt den 1.-2. december på Københavns Universitet.

Det forekommer mig usagligt, at der bliver sat spørgsmålstegn ved min persons faglighed uden antydning af belæg. I stedet ville jeg meget hellere høre, hvordan Kinch forholder sig til indholdet og argumenterne i mit oplæg på konferencen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her