Kommentar

Livsfarlig fornægtelse

Mindst 325.000 sydafrikanere har mistet livet på grund af aids som en direkte følge af præsident Mbekis afvisning af den videnskabelige konsensus om, hvad der forårsager aids, og hvordan sygdommen kan behandles
Hvad kan vi lære af Sydafrikas tidligere præsident, Thabo Mbeki? Vi skal altid nøje overveje, hvor mange menneskeliv forkerte og usaglige beslutninger kan koste.

Hvad kan vi lære af Sydafrikas tidligere præsident, Thabo Mbeki? Vi skal altid nøje overveje, hvor mange menneskeliv forkerte og usaglige beslutninger kan koste.

ELMOND JIYANE

19. december 2008

Igennem hele sin embedstid som Sydafrikas præsident fornægtede Thabo Mbeki den videnskabelige konsensus om, at aids forårsages af virusset hiv, og at antiretroviral medicin kan redde livet for mennesker, der testes positive for dette virus. I stedet hyldede han synspunktet fra en minimal gruppe af dissiderende forskere, som hævdede, at aids havde andre årsager.

Mbeki fremturede stædigt i denne holdning, selv da beviserne imod blev overvældende og uafviselige. Når en eller anden - ja, endog Nelson Mandela, den heroiske apartheidsmodstander, som blev Sydafrikas første sorte præsident - satte offentligt spørgsmålstegn ved Mbekis synspunkter, blev de på groveste vis overfuset af Mbekis tilhængere.

Hvor Sydafrikas nabolande Botswana og Namibia begyndte at uddele antiretroviral medicin til de fleste af sine hiv-smittede borgere, undlod man i Mbekis Sydafrika at gøre dette. Nu har et forskerhold fra Harvard University undersøgt konsekvenserne af denne politik.

Forskerholdet skønner, at dersom Sydafrikas regering havde givet den relevante medicin til aids-patienter, herunder gravide kvinder, der risikerede at smitte deres babyer, kunne dette have forhindret 365.000 dødsfald som følge af aids.

Sharpeville-massakren

Dette tal er en rystende anskueliggørelse af de svimlende omkostninger, det kan medføre at afvise eller ignorere videnskabelig indsigt. Det er omtrent af samme størrelsesorden som det antal liv, der er gået tabt i Darfur, og lidt under halvdelen af dødstallet ved folkemordet på tutsier og moderate hutuer i Rwanda i 1994.

En af de centrale episoder, der kom til at vække verdens modvilje mod Sydafrikas apartheid-regime var Sharpeville-massakren, hvor politiet skød med skarpt på sorte demonstranter, dræbte 69 og sårede mange flere.

Ligesom Mandela var Mbeki aktiv i kampen mod apartheid. Men Harvard-undersøgelsen viser, at han bærer ansvaret for 5.000 gange flere sorte sydafrikaneres død end de hvide sydafrikanske politifolk, der affyrede deres våben mod folkemængden i Sharpeville.

Fy, vestlige ideer

Til Mbekis forsvar kan siges, at han aldrig havde til hensigt at dræbe nogen. Han ser ud til oprigtigt at have troet på, ja tror måske endda stadig på, at antiretroviral medicin er giftigt. Vi kan også anerkende, at Mbeki ikke var drevet af had til eller modvilje mod mennesker, der lider af aids.

Han havde ikke noget ønske om at skade dem, og derfor bør vi vurdere hans karakter anderledes end de, der bevidst har sat sig for at skade andre, om det så sker ud fra hadefulde motiver eller for at fremme egeninteresser. Men gode intentioner er ikke nok, især ikke når så meget står på spil.

Mbeki er skyldig - ikke i at have støttet sig til opfattelsen hos et forsvindende lille antal forskere - men i at have klamret sig til denne opfattelse uden at lade den afprøve i fair og åben debat blandt eksperter.

Da professor Malegapuru Makgoba, Sydafrikas førende sorte immunolog, advarede om, at præsidentens politik ville gøre Sydafrika til nar i hele den videnskabelige verden, beskyldte Mbeki ham for at forsvare racistiske vestlige ideer.

Heksedoktor

Siden Mbekis afgang i september har den nye sydafrikanske regering under Kgalema Motlanthe hastigt gennemført effektive foranstaltninger mod aids.

Mbekis sundhedsminister, der i ramme alvor foreslog, at aids kunne helbredes ved rigelig indtagelse af hvidløg, citronsaft, og rødbeder, blev øjeblikkelig fyret.

Tragedien er, at African National Congress, Sydafrikas dominerende politiske parti, lå så meget under for Mbekis ophøjede status, at man ikke vovede at afsætte ham for mange år siden.

Læren af hele denne historie har gyldighed i alle de tilfælde, hvor politikere lader hånt om veletableret videnskabelig viden. Dermed er naturligvis ikke sagt, at et hvilket som helst flertal af videnskabsfolk altid har ret.

Usaglige beslutninger

Videnskabshistorien viser tværtimod klart det modsatte. Videnskabsfolk er mennesker og kan tage fejl. De kan ligesom andre mennesker blive påvirket af flokmentalitet og af frygt for at blive marginaliseret.

Det utilgivelige, især når liv står på spil, består ikke i at være uenig med videnskaben, men i at afvise videnskaben som en metode til undersøgelse.

Mbeki må have vidst, at hvis hans uortodokse synspunkter om årsagen til aids og effekterne af antiretroviral medicin var forkerte, så ville hans politik resultere i et stort antal unødvendige dødsfald.

Derfor kan han heller ikke slippe fri af ansvaret for hundredetusinder af menneskers død.

Hvad enten vi er enkeltpersoner, virksomhedsledere eller magtfulde politikere, er der mange områder, hvor vi ikke på forhånd kan vide, hvad vi bør beslutte og gøre, men har brug for videnskabelig dokumentation og vejledning. Jo større ansvar vi har, desto mere tragiske vil konsekvenserne af en forkert og usaglig beslutning sandsynligvis blive.

I den forbindelse må den vigtigste pointe være denne: Når vi overvejer de mulige konsekvenser af menneskeskabte klimaændringer som følge af menneskelige aktiviteter, hvor mange menneskeliv vil forkerte og usaglige beslutninger så koste? Man må frygte, at dette tal helt vil stille det sydafrikanske aids-tabstal i skyggen.

Peter Singer er professor i bioetik ved Princeton University. Hans næste bog, 'The Life You Can Save: Acting Now to End World Poverty' udkommer til marts.

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu