Læsetid: 2 min.

Når juleposten skal ud ...

Når nu man ikke er garanteret, at ens pakker kommer ud, fordi de forsvinder, hvorfor så ikke spare på miljøet og pengepungen ved at sende juleposten elektronisk

Når nu man ikke er garanteret, at ens pakker kommer ud, fordi de forsvinder, hvorfor så ikke spare på miljøet og pengepungen ved at sende juleposten elektronisk

Mogens Ladegaard

16. december 2008

Hey, Danmark, hvad sker der med dig. Hvad foregår der i det VOK hærgede land, hvis lighed med en bananrepublik for hver dag bliver tydeligere. Og det går udover julens glæder.

Mens de rigtige forbrydere sidder indespærret på uhørt langvarig tid afskåret fra at begå nye ugerninger, så Lene Espersen kunne fremvise en smuk statistik, før hun forlod Justitsministeriet, florerer små forbrydelser overalt og langt ind i forhen hæderkronede foretagenders kontorer og haller som for eksempel Post Danmark.

I SuperBrugsen foregår det, suspekt virker det:

"Skal det være som brev eller pakke"?

"Lige meget, det skal bare nå frem."

"Som brev koster det 120 kr., som pakke 195 kr."

"Okay, så siger vi brev."

"Jamen, så skal du altså bare vide, at det ikke er sikkert, det kommer frem."

"Er det ikke sikkert, det kommer frem til 120 kr."?

"Nej. Der forsvinder så meget hele tiden, når det bare er sendt som brev, det har vi lige fået at vide, at vi skal sige til folk. Vi kan kun efterspore det, når det har stregkode på."

"Hvor forsvinder det hen? Bliver det væk et sted inde i Post Danmark?"

"Ja, det må det jo gøre, og vi kan ikke gøre noget ved det."

"Godt, så siger vi pakke."

Svindel, humbug, uhæderlighed. Hvor kommer det fra? Hvor ender det?

I det lille hjørne af det komplekse liv der hedder, at juleposten skal ud, kan det ende med noget meget bedre: Vi må maile kys og klap og alle gode ønsker til hinanden, selvskrevne digte til ens kære eller personligt udvalgt citater til hin enkelte, og så vente med gaverne til engang, når vi ses.

Men hvad så med forbruget? Vi skal endelig forbruge noget mere, har regeringen lige sagt, (uden at tænke sig om) det er meget vigtigt for vores land. Men hvad så med forureningen? Forbrug forurener, som et hvert barn ved, forbrug er ikke godt for klimaet. Kan man overhovedet fæste lid til statsministerens miljø udmelding? Eller var det endnu et bedragerisk stunt?

Send juleposten elektronisk. Behold pakkerne selv eller lad være med at købe.

Sagde jeg AFR tager vores pakker. Nej, det sagde jeg ikke noget om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu