Læsetid: 4 min.

En ny Harry Truman

George W. Bush er nok den mest upopulære amerikanske præsident i nyere tid - historiens domstol har dog før rehabiliteret skikkelser, der var foragtede af deres samtid
Debat
6. december 2008

Da Harry Truman gik af som præsident i 1953, havde han et popularitetstal så lavt som 22 procent. I dag anses han af amerikanerne for den syvende mest populære præsident i vores historie. Vil den upopulære George W. Bush, hvis popularitetstal er sunket til 20 procent, med tiden opnå samme grad af rehabilitering, som er overgået Harry Truman?

Otte års beskidt splittelsespolitik og to års opslidende valgkamp har gjort Amerikas nationale batterier flade og har næsten ødelagt Det Republikanske Parti. De økonomiske problemer var under udvikling gennem mange år, trods rosenrøde fremskrivninger fra Det Hvide Hus. Man skulle ikke være fremtidsforsker for at se, hvor Bushs massive underskud og modvilje mod reguleringer ville føre os hen. I sidste ende var det ikke den upopulære krig i Irak, som kom til at koste præsidentens parti en tredje valgperiode, men den økonomi, som det hævdede at være i stand til at forvalte så vel.

Den svimlende offentlige gæld tilskyndede også til ødselhed, gældsætning og kreditmisbrug hos borgerne. Vi havde brug for en gammeldags hårdhudet republikansk fedthas i embedet - i stedet fik vi en højreorienteret solskinssocialist, som var bedøvende ligeglad med underskud og i dag har fundet det helt i sin orden at give skrantende banker og industrier en udstrakt ny kassekredit.

Den langsomme elev

Problemet for Bush, vores første præsident med en højere handelseksamen, har altid været, at han er en så langsom elev. På G20-topmødet i Washington erklærede Bush, at han først gik med til den kolossale bail-out-redningspakke på 700 milliarder dollar, da han fik at vide, at USA var i fare for at ryge ud i "en depression, der er større end den Store Depression." De interessante ord her er: "fik at vide". Præcis, hvilken form for samtale med hans rådgivere kunne have fået denne åbenbaring til at dæmre i hans hjerne?

Det var den hurtigste omstilling til en statsindgribende økonomisk filosofi, siden Franklin Roosevelt slog den høje hat af Herbert Hoover. Kunne det være foregået på denne måde:

Bush: "Jeg kan ikke lide at bruge 700 milliarder, eller hvor meget det nu er på en økonomisk gavebod, når vi har en så stærk økonomi. Glem ikke, at vi er stemplet i verdens økonomiske lokomotiv."

Rådgivere: "Men sir, nationen risikerer at synke ned i en alvorlig depression og trække resten af verden ned, sammen med os."

Bush: "Det siger I ikke? Men hvad så med de mange nye job og al den velstand, som mine skattelettelser har skabt?"

Rådgivere: "Det er alt sammen borte, Sir. Forsvundet ud af vinduet i et ocean af rødt blæk."

Bush: "Nå, hvor slemt kan en smule depression dog være? Det er sikkert overstået, når jeg er færdig her, ikke sandt?"

Rådgivere: "Nej, sir. Nogle økonomer frygter, at dette her kan blive værre end den Store Depression."

Bush: "Mener du det der slemmer noget tilbage i 1930'erne? Hør, hvorfor har jeg ikke fået noget at vide om dette?"

Og sikke en nedtur på topmødet, hvor Bush måtte lytte til belæringer fra Sarkozy og EU's centrale planlæggere på et tidspunkt, hvor hans egen regering blev nødsaget til at handle ligesom de New Deal-socialister, som Bush havde forsøgt at udslette fra USA's hukommelse.

Og så er der krigen, som ikke vil gå væk. I en tale på en militærbase i Kentucky, kort før den amerikanske Thanksgiving-ferie, følte Bush sig igen tvunget til at forklare, at strategien bag Irak-krigen var god nok:

"At fjerne Saddam Hussein var den rigtige beslutning dengang og har vist sig som den rigtige beslutning i dag," insisterede præsidenten. Men hvorfor dette lidenskabsløse forsvar? Hvis det var den rigtige beslutning dengang, i dag og for evigt, hvorfor er det så nødvendigt at forsvare den? Vi føler det ikke påkrævet at forsvare D-Dagen eller Den Amerikanske Revolution.

Vi kan altså udlede, at Bush er en præsident, som er usikker på sig selv og ivrig efter at polere sin arv, før han forlader embedet. Husk på, at han jo står jo over for en mulig reprise af Den Store Depression, eller det er i det mindste, hvad han siger, han fik at vide, før han modvilligt skrev under på redningspakken. Vi kan ikke forudsige, hvordan historien vil opfatte Bush's præsidentperioder. Meget afhænger af, hvad der sker i Irak, når de amerikanske styrker trækker sig mere eller mindre ud om tre år, hvis det irakiske parlaments seneste beslutning herom ellers lader sig forene med den fremtidige amerikanske politik.

Måske vil Bush i sidste ende blive betragtet som Iraks frelser, selv om han kom skidt fra start. Måske vil fremtidige begivenheder få os til at revidere vort syn på George W. Bush. Det kan være, at hans hjælpepakke lige var det, der skulle til for at stoppe den faretruende depression. Det kan da tænkes, at der kommer et eller andet godt ud af krigene i Irak og Afghanistan. Det kan da tænkes, at hans efterfølgere vil opdage, at George Bush, skønt langsom i opfattelsen, faktisk var lidt af en Harry Truman.

På den anden side set: Det kan også være, at de ikke vil.

Paul Ashdown er professor i journalistik på University of Tennessee

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jakob Nørgaard

Petra S: "Spørg alle de døde om det ?"

Heldigvis for Bush og den neokonservative historieskrivning er de døde i sagens natur ikke i stand til at svare.. Så vi må jo lade Bush og Fogh gøre det for dem?

Christian De Coninck Lucas

Det er ret søgt at se George W Bush som en Harry Truman. Ligeså søgt er det seneste spin at Bush's eftermæle kan "...sammenlignes med Jimmy Carter's..." selvom er ansvarlig for tusindvis af uskyldige menneskers død. Hvor længe forbliver alle dise babyboomere i deres tyngdekraftsfornægtende bilede af Bush familien? Læs dog en bog om dem!!

De...er...nutidens...værste....fascister. Selv visse "hærdede" journalister ser stadig George HW "Poppy" Bush som en statsmand og ignorerer alle de dybt ulovlige ting han har været involveret i siden starten af 60'erne.

Jakob Nørgaard

Kære Petra :)

Jeg er ikke uenig at det burde være de døde der skulle definere Irak krigen.

Jeg siger bare at det aldrig er tabernes stemme der bliver historieskrivningen. Det er dem der har magten, der skriver historien. Derfor Bush og hans venner.

Så du behøver skam ikke at skære ud i pap ;)

Jakob Nørgaard

Ja men det er de fleste af artiklerne jo..

Det bedste på Information er brugerkommentarerne, hvor man får en langt mere alsidig og saglig dækning af problemstillingen..

Det sagt er Information stadig det bedste dagblad i Danmark...

Det står godt nok skidt til :-/

"Paul Ashdown er professor i journalistik på University of Tennessee"

Ingen tvivl om det. Kun personer med tilknytning til journalistik kan få sig selv til at skrive den slags vås...

Angelica Correa

Hvorfor har information lukket denne tråd?

http://www.information.dk/171819

Inger Sundsvald

Hvor meget spam skal man kunne acceptere?

Angelica Correa

Paul Ashdown mener at USAs problem er at de har en... socialistisk præsident.

Hvis dette er en standard-amerikansk politisk analyse, så tror da POKKER at de sidder i lort til knæene.

Hej Angelica C og Per Thomsen

Hvad Paul Ashdown mener og udtaler er irrelevant, og ville essentielt være det samme som at forlange hvad summen af 300 mill. demokrati uvidende amerikanere mener i forholdet til definitionen på/og forskellen på "kapitalisme" - "kommunisme" og "socialisme"?

Dagen før det amerikanske valg den 4. november 2008 udtalte republikaneren John McCain om sin modkandidat: "Barack Obama er kommunist, og han er kun ude på at destruere den amerikanske økonomi", citat slut.

En påstand, som i nogen grad kan diskuteres efter USA endnu en gang er foregangsmand under en rupublikansk regering i - the revival of the Wall Street Crash 1929.

Sagt på en anden måde, når verdens førende supermagt kan få sig selv til at opstille og vælge en præsident i skikkelse af George W. Bush - en decideret kendt menneskelig fiasko længe før The Military Complex udpegede George W. Bush, som den næste i rækken af udvalgte og betalte for politikere til at forestå det seneste folkedrab mod en stat, her den irakiske stat og Iraks befolkning, som den amerikanske presse generelt har glemt at skrive om - Tja, så er alt muligt - over the pond.

Endvidere må vi desværre internationalt erkende, at enhver i USA har muligheden for at blive præsident iht. The American Dream.

I følge amerikanske historikere er George W. Bush den mest usmagelige og ringe præsident af alle tidligere amerikanske præsidenter.

På gaderne i USA, hvor ca., 48 mill. amerikanere bor som nomader uden fast adresse og klart udenfor The American Dream, er George W. Bush defineret som - den største løgner i amerikansk politisk historie.

Men som George W. Bush selv udtalte det under en tale til den amerikanske kongres i 2005, citat: "Jeg er sikker på, at om 20 år vil den amerikanske befolkning opfatte mig som at have været en af de aller bedste amerikanske politikere og præsidenter i vores historie", citat slut.

Sådan kan man jo også se på det.

Mvh

Sten