Kommentar

Nytotalitarisme i skolen?

Kulturarv og fagtradition afspejler et klart fagformål og en kanonlæseplan, og er tydeligvis det bedste værn mod ideologiske overgreb på skolebørn
17. december 2008

Hvem ejer skolefaget historie og skolebørnene i den danske folkeskole? Svaret burde egentlig give sig selv: Det gør forældrene. Hvem ellers? Eller skulle det være staten som i Sparta, Hitler-Tyskland og Sovjet? I et folkestyre er en historiekanon først og fremmest forældrenes bolværk mod politisering. En klar læseplan er en kontrakt mellem skole og hjem. Forældre får dermed mulighed for indsigt i og diskussion af undervisningens indhold. Alligevel er det måske ikke så indlysende. I Nanna Bøndergaard Butters (NBB) kronik "Skal nogen eje skolefaget historie?" (20. november) kritiseres det syn på historiekanon, som jeg mere udførligt har forsvaret i min debatbog Hvem ejer skolefaget Historie? (Informations Forlag, 2008). Udgangspunktet for NBB er noget, der kaldes en kritisk-konstruktiv og socialkonstruktivistisk tilgang til skolefaget. Hun forestiller sig tavlen visket ren i klasseværelset, sådan forstået, at eleverne lægger hjemmets kulturelle bagage bag sig og uhildet møder nye kulturelle horisonter i en skole befriet for kanon. Herefter skal lærere og elever sammen "styre mod en demokratisk fremtid baseret på fælles mål", hvis indhold uforpligtet skal 'skabes' hen ad vejen, eftersom undervisningen er 'dynamisk' fremtidsrettet og bekvemt udefinerbar 'interkulturel'. Selv om det naturligvis er ren manipulation at bilde især skolebørn ind, at lærere og elever indgår i et samspil, der er jævnbyrdigt.Generelt er det tvivlsomt, om der overhovedet er så meget nyt i NBB's promovering af det interkulturelle.

Frigørelse

I skoleverdenen opstod der fra især 1968 et udpræget ønske om at politisk bevidstgøre og frigøre eleverne fra hjemmenes kultur. Måske tydeligst udtrykt i undervisningsminister Ritt Bjerregaard berygtede U90-rapport: "Vi mener, at uddannelse må bygge på den erkendelse, at der sker en udvikling, som nødvendiggør, at børn og unge frigøres fra en række traditionelle forestillinger, som bl.a. også findes hos forældrene." (1978).

Elevcentreret drejning

Som middel til at nå dette mål importerede kulturrevolutionære marxister på Lærerhøjskolen det teoretiske nøglebegreb historiebevidsthed fra Vesttyskland og gav teorien en radikal elevcentreret drejning. Den store historiepædagogiske guru lektor Sven Sødring Jensen pointerede: "Kun en fortsat frigørelse fra, hvad samfundet var og er - og en fortsat frigørelse fra de roller, mennesker spiller - kan skabe identitet og historisk bevidsthed."

Denne tankegang har tydeligvis overvintret i ekspertmiljøet trods Murens fald. Det fremgår hos NBB, at marxismens kulturrevolutionære surrogat multikulturalismen nu også er så kompromitteret, at den skal markedsføres som noget formelt andet, dvs. det interkulturelle.

Et déjà-vu til 70'erne

At der imidlertid helt ned i detaljen er tale om principielt det samme ideologiske arvegods afslører NBB, når hun betegner sit afsæt som 'kritisk-konstruktivt'. Den 'kritisk-konstruktive teori' blev nemlig lanceret i historiefaget herhjemme af samme Sødring Jensen med bogen Historieundervisningsteori (1978). Sødring Jensen var også besat af tanken om at opbygge en helt ny mennesketype og et nyt samfund med ægte demokrati. Den totalitære tone anlægges allerede i forordet med en hyldest til 'de socialistiske lande'. Sødring Jensens store inspirationskilde var den vesttyske sociologiprofessor og RUC-æresdoktor Oskar Negt, som kritiserede fagtraditionen og "det borgerlige historiebegreb, som er begrænset til fortidens dimension".

NBB ønsker tilsvarende som det næste skridt at erstatte en kanonlæseplan med fokus på fortiden med en historieundervisning, der har det sekteriske ekspertmiljøs ideologiske vision om en interkulturel fremtid som mål. Problemet er selvsagt, at vi ikke er enige om fremtiden - og frem for alt ingen faglig viden har om den. Desværre er det lykkedes det undervisningsindustrielle kompleks at få kodeordet 'historiske bevidsthed' indføjet i det nye fagformål, dvs. netop princippet om en ganske ufaglig sammenblanding af fortid, nutid og fremtid.

Ved læsning af NBB's kronik får man en fornemmelse af déjà-vu: Totalitarismens tilbagevenden med et ekko fra 1970'ernes kulturrevolutionære dage. Det handler derfor om fremover at få sat dette stærkt sekteriske og politisk helt urepræsentative ekspertmiljø uden for indflydelse. Kulturarv og fagtradition afspejler et klart fagformål og en kanonlæseplan, og er tydeligvis det bedste værn mod ideologiske overgreb på skolebørn. Børnene og skolen er forældrenes og ikke politiserende pædagogers.

Anders Holm Thomsen er ph.d. og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Hverken forældre, politikere eller embedsmænd kan forventes at have kvalificerede holdninger om substansen i faget. Derimod kan de forventes at have politiske dagsordener, der handler om indoktrination.

Hvorfor ikke overlade historiefagets indhold til faglærerne? Sandsynligheden for at de fagligt kvalificerede forvansker, fordrejer, udelader eller misbruger faget til indoktrination og bedrag, må være mindre end hvis nogen anden gruppe fik samme opgave...

Heinrich R. Jørgensen

Fantastiske links, Franz K :-)

Artiklerne er begge fra december 2008, og ikke fra 1930'erne som jeg først gættede på...

Ja ja, gamle vaner slipper man sjældent af med ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Gustav C,

at veluddannede personer hovedsageligt stemmer radikalt eller venstreorienteret, er en kendt sag. Men hvad har dette at gøre med deres faglige vurderinger og vinkling?

Du påstår vel ikke i fuld alvor, at det skal være de ikke-veluddannede, der skal bestemme hvad der skal undervises i?

Hvis fascisme, nazisme, kapitalisme eller andet der hører til på højrefløjen var fremragende ideer, måtte man forvente, at de fleste historielærere var af den opfattelse? Historielærere er vel ikke tanketomme flokdyr, der blot følger traditionen, og iklæder sig mentale strikketrøjer?

Jeg kender ikke selv til danske historiebøger der forherliger Che Guevara, eller på anden vis er stærkt præget af kommunistisk eller socialistisk tankegang. Der er sikkert været nogen for årtier tilbage, men jeg har svært ved at tro, at nogen stadig skulle være i brug. Nogle seriøse links der bakkede tesen op, kunne sikkert overbevise mig, hvorefter jeg vil tillade mig også at være indigneret...

Heinrich R. Jørgensen

Søren Andersen:
"Det er i høj grad en sandhed med modifikationer, at veluddannede mennesker hovedsageligt stemmer på venstrefløjen og de radikale."

Jeg skrev, at de stemmer venstreorienteret, ikke (nødvendigvis) at de stemmer på venstrefløjen. Naturligvis er der mange veluddannede, der stemmer på f.eks. højskole-venstre og liberalist-venstre, ligesom der givetvis er en del der stemmer ikke-venstreorienteret (= konservativt), og tilslutter sig den borgerlige anstændighed, som K har stolte traditioner for.

Argumentet om undervisernes bias er naturligvis meget sjovt. Betyder det også, at handelsskolerne fremover skal sikre, at deres undervisere skal henvise i samme omfang til Karl Marx som de til Adam Smith, og undervise ligeligt i begges analyser og forklaringsmodeller?

Heinrich R. Jørgensen

Søren Andersen:
"jeg burde have have læst hans indlæg med større opmærksomhed."

Du behøver ikke undskylde noget - vi søger alle lidt for ofte til de nemme automatreaktioner, i stedet for at forsøge at forstå ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Igen er vi meget enige, Jan Krafting.

Jeg må tilstå, at selv om alle historielærere faktisk var ræverøde og alle handelsskolelærere fundamentalistiske reaganister, så er denne skrækvision mindre skræmmende en tanken om staten der får lov til at bestemme pensum suverænt. Det er vejen lukt til den totalitære stat...

Kanon'er er meget sjove som oplæg til diskussioner - men som pensum og facitliste er samtlige Brians positivlister mildest talt ubrugelige.

Heinrich R. Jørgensen

Jan Krafting:
"jeg tilhører gruppen af håbløse tilfælde af "værdi kæmpere". "

Helt håbløs virker du bestemt ikke - det er rart at se, at der er undtagelser fra de gængse fordomme om DF vælgeres generelle ubegavethed, uvidenhed og lave reflektionsniveau ;-)

Jeg har aldrig selv oplevet "marxificering" af historie undervisning, men tror gerne, at det har fundet sted visse steder. Og særligt tror jeg gerne på, at der givetvis har været stor afstand mellem læreres og studerendes holdninger i 1980'erne, og at begge parter sikkert har været gensidigt dybt frustrerede over hinandens dumhed.

Men hellere en fundamentalistisk historielærer end en totalitær stat (uanset dennes kulør). Så meget har jeg da lært af historien ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Jan Krafting:
"Her er jeg til gengæld meget uenig."

Hurra, så lykkedes det ! Eller hvad? ;-)

Som sagt har jeg aldrig selv oplevet fundamentalistiske, fanatiske historielærere, der har benytte deres undervisningstid som platform for massiv indoktrinering. Ligeledes har jeg ikke kendskab til nyere danske undervisningsmaterialer, som kan siges at være stærkt farvede at et dogmatisk, gennemideoliseret verdensanskuelse.

Hvis sådanne findes, hører ingen af delene hjemme noget steds i det danske skolesystem.

Mine børn har gået i skole i flere lande udenfor Danmark, og jeg har derfor set både deres udenlandske undervisningsmaterialer, såvel som de danske de senest har fået. Det eneste fag jeg på grundskoleniveau vil fremhæve til at have en højere lødighed og niveau end hvad jeg har set udenlands, er faktisk danske historiebøger. Grundbøgerne "Ind i historien" for 3. til vistnok 7. klassetrin, synes jeg er fremragende i min lægmandsoptik.

Jeg føler mig fortrøstningsfuld overfor, at historiefagslærere ved fælles kraft formår at formulere pensum og undervisningsmaterialer til faget. Jeg kan ikke pege på nogen, der skulle være bedre egnede til opgaven end denne gruppe...

Den relevante diskussion er vel nærmest, om det overhovedet skal være statsskolens opgave at undervise i historie? Uanset hvem der fastlægger pensum, vil der blive tale om indoktrinering.

Jeg er stærk modstander af, at politikere skal diktere, hvordan elever i det obligatoriske skoleforløb skal hjernevaskes. Belært af erfaring, ved jeg, at politikere der får muligheden, sjældent har visdommen til at undlade at misbruge deres magt.

Desuden opfatter jeg politikere som en slags laveste fællesnævner for befolkningens kollektive uforstand, hvilket fremhæver vigtigheden i at deres indflydelse begrænses til at formulere landets love og holde regeringen i ørene.

jens peter hansen

Da jeg gik i folkeskolen i 50'erne og gymnasiet i de tidlige 60'ere var undervisningen stort set varetaget af konservative eller radikale lærere. P. Munchs historiebog i gymnasiet var grundbogen. Han var radikal, men min lærer konservativ. Sjovt nok blev " hele" min generation ræve røde, nogle marxister og de værste troende munkemarxister. I 80'erne var det dem der underviste på gymnasiet og KU har aldrig haft så gyldne tider som i denne periode. Hvem der ejer faget historie er ikke godt at vide, men at der alt andet lige er kommet lidt snor i, hvad man som det mindste skal vide noget om var i den grad påkrævet. En skam det kom fra Bertel, men masser af historielærere takker i deres stille sind at kronologien eksempelvis er kommet tilbage. At den "gode" historie har fundet indpas i den økonomiske og politiske historie. At man kan risikere at trække faget ud til folkeskolens afgangsprøve har øget elevernes respekt og interesse for faget og gjort at det ikke bare er blevet et klasselærerfag og en buffer til dansk.
Kanonen kan man med god grund diskutere og det er jo heller ikke hele indholdet, men jeg synes at uanset hvilken politisk holdning man måtte have, er det godt at faget er kommet til ære og værdighed i folkeskolen. Ingen kan med rimelighed nu sige at de er fuldstændig historieløse.
Personligt synes jeg,at der i faget skulle være givet større mulighed for en selvudfoldelse ved hjælp af alle de elektroniske hjælpemidler vi nu har til rådighed og på den måde give eleverne mulighed for at vise deres forståelse og formidlingsevne i faget.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:
"Personligt synes jeg,at der i faget skulle være givet større mulighed for en selvudfoldelse ved hjælp af alle de elektroniske hjælpemidler vi nu har til rådighed og på den måde give eleverne mulighed for at vise deres forståelse og formidlingsevne i faget."

Fuldstændigt enig. Det smukke begreb "selvudfoldelse" burde gøres helt centralt i historiefagsundervisningen. Så kan man håbe på, at eleverne både lærer at historie skal forstås i en historisk kontekst, og at forholde sig kritisk til andres en-dimensionelle udlægninger af historien fremover.

Jeg er lærer i folkeskolen og må erkende, at hvis læring skal finde sted, hos den enkelte elev og i et omfang der overskrider udenadslære bare en smule, så skal jeg være det der proffessionelt kaldes en autentisk lærer. Det indebærer også at jeg har holdninger, at jeg underviser efter min bedste overbevisning og efter mine ideologiske principper. Det medfører selvfølgelig automatisk en form for underlæggende indoktrinering. Men så snart man involverer sig i relation til andre mennesker, så manipuleres man i et eller andet omfang.

Og når det er sagt, så skal man ikke overvurdere lærerens betydning. Det er trods alt hjemmet, eller den primære forsøger, der bærer den altovervejende del af opdragelsen og indoktrineringen på sine skuldre.

Inger Sundsvald

Når jeg læser om et déjà-vu: ”Totalitarismens tilbagevenden med et ekko fra 1970'ernes kulturrevolutionære dage”, så får jeg et andet déjà-vu, og kuldegysninger om ’50’ernes undervisning i historie. Måske var jeg bare uheldig.

Bertel Haarder og Brian Mikkelsen, har gjort hvad de kunne, for at få undervisningen til at ligne ’de gode gamle dage’, hvor undervisningen bare var bedre, og - som jeg opfatter det – som totalitarismens tilbagekomst.

Jeg husker det tydeligt: Historielæreren startede hver time med at skrive i tavlens øverste venstre hjørne, og fortsatte til tavlen var fyldt op. Så var det bare om at følge med, og få griflet ned. Hvis man ikke skrev så godt, eller ikke kunne se de små bogstaver, var det bare ærgerligt. Hvis man ikke kunne rable årstallene af sig i næste historietime, kunne det sagtens ende med en ’sveder’. Havde ingen som helst idé om hvilken politiske overbevisning eller uddannelse underviseren havde.

Jeg fandt hurtigt et ’system’, men husker ikke en klap fra den tid; og det tog en del år, før jeg fik interesse igen for historie. Rigtig interessant blev det først på HF med en gudbenådet underviser.

Selvudfoldelse, en engageret/autentisk(;-) lærer, og også gerne forsøg på påvirkning er ok for mig. Håber mine børnebørn nyder godt af en lærer som ’involverer sig i relation til andre mennesker’.

Ansvar for egen læring' er en uhyggelig term.

"Kulturarv og fagtradition afspejler et klart fagformål og en kanonlæseplan, og er tydeligvis det bedste værn mod ideologiske overgreb på skolebørn. Børnene og skolen er forældrenes og ikke politiserende pædagogers."

-----------------

Jep - de ( de ellers så ) stakkeles børn - der tilfældigvis fødes her i DK, skal prise sig lykkelige for at den danske stat sørger for at indpode dem med danskdesignet "software" - som værn imod totalitaritisk hjernevask.

@Jan Krafting

"Nu var det noget med at nationalstaten "bare" var en socialkonstruktion."

------------------

Tja. vi kan vel ligeså godt vænne børnene til de nye tider - og fortælle dem sandheden:

At nationalstaten er indstiftet af: Gud.

jens peter hansen

Til studentereksamen i 65 trak jeg : Ruslands historie fra 1830 til 1890. Ingen forberedelse, gå bare igang min ven. Så sindsygt er det ikke mere.
Det er vel netop elevernes mulighed for at få indsigt i forskellige årsagssammenhænge, nogle bevæggrunde, nogle politiske, økonomiske og teknologiske udviklinger og nogle personlige valg som grundlag for historien.
Når undervisningen lykkes er det stjernestunder. Også for eleverne.

Jeg ved ikke hvem der ejer historien? --- gør vi ikke alle det? Men jeg ved at de borgerlige gerne vil have, at deres historieskrivning er og bliver den eneste sande historie-skrivning...

Dvs. ingen diskussion af samarbejdspolitikken i 1940'erne; ingen diskussion af hvad der egentlig skete i 1864; ingen diskussion af om Danmark altid har været en nationalstat eller først er blevet det i 1920...

Lærerne har bare (som jeg opfatter det) ukritisk at videregive DF's, V & K's nationalkonservative og national-liberale opfattelse af historien som en fortælling om hvordan danskerne gennem sværdslag mm. blev til det danske folk som blev forenet. Og det kan jo være spændende nok.

Problemet er blot, sådan som jeg ser det, at man så også får alle myterne f.eks. at alle danske ydede modstand i 1940erne, at vi vandt krigen 1848-1850, og at vi tabte krigen til tyskerne i 1864. Og alt dette er selvfølgeligt sandt nok.

Sandheden er også den, at der aldrig har eksisteret noget, der har heddet Sønderjylland; det har altid heddet 'schleswig-holstein' undtagen i tiden op til 1850-1900, hvor de nationale strømninger for alvor slog igennem. Og alle mente, at national-staterne var det bedste. Det er dette national-romantiske syn på historien, der ligger bag kravet om en historie-kanon, som er punkter i Danmark-historien, i fortællingen om hvordan Danmark blev til - og hvordan danskerne blev et folk.... Og som sagt: Det er interessant nok - det er bare ikke hele sandheden...Og bl.a. derfor er nationalstaten en historisk konstruktion som opstod i et givet specifikt histortisk tidsrum som svar på nogle af (da)tidens udfordringer. Og det skal eleverne vel også lære eller hur ?

Jeg ved ikke om historielærerne er glade for, at der kommer kronologi ind igen. I dag er det jo sådan, at man simpelthen ikke kan nå at gennemgå alt muligt kronologisk, altså startende fra år ca. 100 og frem. Desuden kommer der hele tiden ny viden frem, f.eks. har tyske arkæologer lige fundet et stort antal våben i Nordtyskland (mener jeg) som viser at romerne har været i Nordtyskland/Sønderjylland omkring år 300.

Altså må man konkludere (eller jeg gør), at der langt vigtigere at lære historisk metode; kritisk kunne vurdere beviserne og sætte arkæologiske fund i en sammenhæng; ikke kun lære kronologi, årstal og kongerække. Og man kan sagtens som lærer tilrettelægge undervisningen på den måde, at
eleverne via den kritiske metode også lærer både kronologi og datoer; paratviden om man vil.

Borgerlig historieskrivning synes mere at koncentrere sig om een ting: Moralsk rigtigt eller forkert; der er altid en og kun en moralsk rigtig måde at forholde sig på - altid. Sandheden kan dog se noget mere grumset ud, f.eks. kan man blive tvunget af historiske omstændigheder til at gøre noget, f.eks. slå nogen ihjel, som man ellers ikke ville have gjort. Jvf. de danske friheds-kæmpere, der slog stikkere ihjel...

Men lad mig give jer et eksempel fra Bioware's kommende rollespil Dragon Age: Hvis man vælger at spille en ELV i dette spil, kan man komme ud for, at der kommer nogle MENNESKER forbi. Her har man så valget mellem 1) lade dem gå 2) slå en af dem ihjel eller 3) slå dem alle ihjel. Elverne i det her spil bor lang ude i skoven; menneskene ved ikke hvor de bor. Og skal ikke vide det. Vil I lade de her mennesker gå? eller slå dem alle ihjel...??

Moralsk rigtigt er jo at lade dem gå; men kan man det...? Og hvordan vil eftertiden dømme de her ELVERE, som evt. har slået de her tre-4 mennesker ihjel...

Min erfaring er den at nok er gymnasiet/folkeskolen måske domineret af venstre-orienterede (her taler vi altså om radikale-socialdemokrater-SF-Enhedslisten, personligt kender jeg kun to lærere, som er medlem af Enhedslisten) lærere, men at disse lærere ikke lader deres politiske overbevisning dominere deres undervisning, herunder deres historie--undervisning.

Selv borgerlige lærere (der er altså også nogle af dem) mener vel, at det er vigtigt at være kritisk...og lære kildekritik. Og arbejde direkte med kilderne..
Man må ikke forveksle kritik og det at eleverne lærer kritisk sans og metode-kritik i faget historie (eller andre fag) med venstre-orienterethed. Det synes der ofte at være tendenser til i dag.

Jeg har personligt aldrig oplevet at mine lærere har brugt deres politiske ståsted som en platform til at manipulere eller nedgøre andre med en anden holdning end de selv har. Jeg har aldrig gjot det når jeg har undervist. Jeg har muligvis sagt hvad min egen holdning er; jeg har altid lyttet til andre holdninger end min egen - og tvunget eleverne til at argumentere, hjulpet dem med hvordan de kan argumentere for deres sag. Hvis nogen oplever det som en kritik, ja så må det være sådan.

Og Holocaust foregik rent faktisk i Vesten; det er vel vigtigt at beskæftige sig med Holocaust; folkemord, for at forhindre at det sker igen - igennem en forståelse af hvorfor og hvordan det skete. Og her bliver man altså nødt til at inddrage sociologiske teorier om bl.a. identitets-dannelse.

Og der har altid i Danmark været en læseplan for faget historie...også på universitet.

Og til Jan Krafting:
De ting du fortæller om historie-undervisningen på KU anno ca. år 2000 mener jeg er noget, der foregår på kandidat-studiet? --- ikke på 1.del (bachelor-studiet). Feminisme er altså en særskilt retning...postkoloniale teorier? på 1.del??

Åbenbart tror Jan Krafting og andre borgerlige med ham, at historie-studiet er der for at hylde Vesten hele tiden; for at kunne slå diverse andre kulturer oven i hovedet med et 'vi er bedre end jer. Derfor skal I blive som os'. Måske man skulle minde om Gandhis ord om at *vestens civilisation ville være en god ide da han blev spurgt om hvad han syntes om den*.

jens peter hansen

1864. Jeg ved ikke hvordan Karsten Aaen er kommet til den konklusion at historie-undervisningen nu skal baseres på nogle nationalromantiske forstillinger om DK's storhed og nationalstatens velsignelser, men selv Karsten Aaen må vel medgive at en vis basisviden er forudsætningen for at forstå lidt af fortiden.
Når jeg skrev at Ruslands historie fra 18hundrede rødkål til hvidkål var et eksamensspørgsmål , så var det naturligvis ikke for at undervurdere en vis paratviden om emnet, men på den anden side var kravet om at kunne memorere en god del fra fortiden lige lovlig skyggende for en større forståelse for hvorfor, hine czar nu handlede anderledes end sinsøn.
At kronologien er kommet tilbage er jo ikke bare et spørgsmål om årstal, men det er vel ikke helt ligegyldigt at men ved at flere begivenheder finder sted på samme tid eller at de netop ikke gør det.
Tidligere skulle børn i 11 årsalderen lære om forskellige dyrkningsmetoder i bondestenalderen, i 17hundredetallet og i vore dage. Og heraf uddrage...der blev kartet uld i lange baner og det var fint, men sammehængen... var det svært for en 11-årig at se. Jeg tror det er vigtigt historien bliver interessant, spændende og medrivende i de små klasser. Indsigt og sammenhænge skal vi vente med til de ældste elever.

Heinrich R. Jørgensen

Mikkel K.,

det kan være du har en holdning til, om det er betryggende at lade danske faglærere i historie løbende udarbejde undervisningsmaterialer og vinkling af pensum i faget historie i grundskolen og gymnasiet (/erne), i betragtning af den ideologiske bias historikere (måske) har?

Eller er det mere betryggende, hvis pensum dikteres af Undervisningsministeriet, folketinget eller andre?

Personligt ser jeg ikke den store fare ved indoktrinering som sådan, idet det uanset hvad vil forekomme. I det omfang jeg synes at pensum i indoktrineringsfag såsom historie, religion og samfundsfag ikke svarer til min opfattelse, sørger jeg naturligvis for at komplimentere mine børns indoktrination med mine (vrang)forestillinger om dette og hint. Så må mit yngel jo selv danne sig en mening, om hvem der virker mest troværdig :-)

Heinrich R. Jørgensen

Jan Krafting:
"Jeg tror at det er derfor jeg er blevet så vanvitiig skeptisk overfor historiske bøger som er skrevet nu om dage, eller de sidste 30-40 år."

Du kan vist roligt udfolde din skepsis til historiebøger der er ældre end 40 år også :-)

Hvis Historisk Institut på KU kaldes Saxo, må der vel nærmest være tale om en monumental selverkendelse af historiefortællingens evige afsæt i ideologisk forvanskning og mytedannelser ;-)

Fra et relativt konservativt synspunkt vil kanonen være en garati imod ideologiske overgreb. Fra et relativt venstreorienteret synspunkt vil samme kanon være en garanti FOR ideologiske overgreb. Burde det ikke være indlysende?
Ville du, Anders, og mange andre med dig ikke være lisså ubehageligt til mode, som vi nu er, hvis 68'erne havde fået lejlighed til at lave kanonen i stedet for Fogh's slæng?
I 7. klasse blev jeg fyldt med koldkrigs- og kolonialoverherredømmeretorik i historietimerne. Kun 10 år senere blev jeg fyldt med marxisme på universitetet. Personligt foretrækker jeg langt det sidste, men fra et pluralistisk (såkaldt "objektivt") synspunkt kan jeg ikke se, hvordan du kan forsvare at stole på et frem for det andet.

Heinrich R. Jørgensen

Mikkel K.,

tak for svar. Jeg synes dog ikke jeg blev klogere på, om du evt. har en mening om pensum og undervisningsmaterialer bedst lades være op historielærernes faglige organisation (eller hvad dette nu måtte hedde), eller om det er bedre at lade UVM, folketing eller andre træffe afgørelserne...

Det med Saxo-Institutet var nu også blot et forsøg på at være morsom ;-)

@Heinrich

"Du kan vist roligt udfolde din skepsis til historiebøger der er ældre end 40 år også :-)"

Min pointe var sådan set at jeg var særlig skeptisk, overfor denne litteratur. Ikke at jeg ikke har skepsis overfor historie bøger skrevet før 1970.

Hvad regner du mig for? En person der går med skyklapper?

Heinrich R. Jørgensen

Mark Bryding:
"Hvad regner du mig for? En person der går med skyklapper?"

Bestemt ikke, men måske lidt langsomt opfattende når det kommer til afkodning af andres forsøg på at være morsomme ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Mikkel K.,

tak endnu en gang for svar.

Du har bestemt ret i, at den faglige profil næppe styrkes i disse år. Men på trods af det, er der vel ikke grund til at formode, at faglærere ikke vil være i stand til at lave både mere korrekte og mere pædagogiske undervisningsmaterialer nu, idet der er langt mere information tilgængeligt?

Jeg måtte lige genopfriske, hvilke punkter historiekanonen konkret består af, og flere af punkterne undrer jeg mig en del over.

F.eks. kunne jeg godt tænke mig at se facitlisten til punkterne der hedder "Augustoprør og jødeaktion 1943", og punktet "11. september 2001". Handler disse evt. om de modige danskere der sagde fra overfor de slemme tyskere, og siden heltemodigt reddede jøderne og narrede tyskerne i 1943, og for 2001's vedkommende, at vores nye fjendebillede, de vanvittige islamister, erklærede krig mod civilisation og demokrati? Jeg kender ikke selv svarene, og må tilstå at jeg vil være mistroisk overfor enhver der skråsikkert vil hævde at kunne udlægge begivenhederne og omstændigheder om disse vigtige begivenheder. Der går jo mange år førend danske historikere får adgang til den danske stats arkiver for første halvdel af 1940'erne.

Lone Wienberg Hansen

Belejlige i behov. Belyst i faktisk belure. Mod belastende. Der er belagt med mos og i muld. Server til beknebs i behageligt tøjre. Forfinende elegance og fjums fjas. opfriskende forgodtbefindende. Hvilende mod forfløjen færden. Fedladen og fejende fedtsyl synes sunde sus. Hvor som helst i alle retninger. Rotterne og fejende. Strid med redskabs skafter. Til bundskorpens ydre. Ejendommelige kanter der gagerer og gærer. Af fermt i effektives næver. Narver synkende der faldbyder. Insulter krænkelser over greb. Sis vaklevorne til faldefærdig. i skrøbelig og brøstfældig dinglevorn. Sart og skør. sprød fragil og gebrækkelig. Usolid sprutter spirikums. Besprøjter douch i skæve sprinkl spring belavendes naver rutiner fornærmelsers mediearbejde i kompetenceudviklingens understøttende interkulturel og belevent. Som fortsat.

jens peter hansen

I kanon står der nogle begivenheder der SKAl tages op. Hvordan den bliver udlagt er stadig op til den enkelte underviser. Man kan vel ikke tale om systemskiftet i1901 uden at tale om forfatningskampen ? Jeg mener årstallet og begivenheden er jo som enestående begivenhed fuldstændig ligegyldigm medmindre den optræder i hvem vil være millionær. At man gennem 70'erne og 80'erne let kunne nøjes med lidt vikingetid og og Danmarks Besættelse i folkeskolen er der mange gymnasielærere der uafhængig af politisk holdning der har påstået.

Nu har jeg ikke læst historie, men dansk og samfundsfag...Og ja, kritisk teori fyldte godt op, men f.eks. læste vi også Fascination der Langeweile af Prokop? om tv mv. Vi talte om hvad folk mon fik ud af at kigge på tv, og Gunhild Agger (en af mine lærere) har ligefrem udgivet en bog om Matador...

Jeg vil derfor mene/tro, at det stort kun er på KU, at disse ræverøde streger foregår. Nu kender jeg kun sporadisk til historie-studiet på f.eks. Syddansk Universitet, men jeg ved da at de historie-studerende bliver pålagt at lave opgaver ud fra kilderne, f.eks. ved jeg at de er blevet pålagt at lave en opgave om kvinder i lokalpolitik - her i 100-pret for kvindernes valgret til sognerådene eller kommunalvalgene. Men det er måske også venstre-orienteret? at interesse sig for kvinder i lokal-politik??

Jeg har stærkt på fornemmelsen at facittet til August-oprøret er det, at "de modige danskere tog sig sammen og rejste sig fælles mod den undertrykkende tyske befolkning i augsust 1943'. Læg mærke til, at Bertel Haarder mv. har sagt, at
eleverne vil blive testet i om de har lært det.

Og grunden til at jeg fornemmer dette, ja det er at jeg op igennem 1970erne, ja selv i 1970erne, blev udsat for bøger, hvori der stod, at danskerne stod sammen under besættelsen, at tyskerne overfaldt Danmark i 1864, og tog Sønderjylland fra os. (sandheden er langt mere kompliceret....)

Og jeg nægter at tro at historielærere i folkeskolen kun har undervist i besættelsen og i vikingetiden; det er det som eleverne kan huske - måske fordi det siger dem noget, bygger bro med til deres egne verdener. Blot fordi man har gennemgået stoffet, er det altså ikke altid ensbetydende med, at eleverne har lært det.

Jeg opfatter det på den måde, at den som borgerlige VK-regering vil er at teste det man kunne kalde paratviden; hvornår tabte Danmark Skåne f.eks. ? eller hvem var konge fra 1588-1648. Der bliver her ingen større sammenhæng etableret. Der er blot tale om hvad man kunne kalde mekanisk læring; ingen indlæring er meningsfuld uden at fæstner sig hos en allerede forud etableret viden hos eleverne. Det burde enhver lærer vide. (og ved enhver lærer sikkert også). Det VK-regeringen vil er altså ikke så meget udtryk for en egentlig borgerlig historie-skrivning måske, men mere et udtryk for at bringe skolen tilbage til dengang, de selv gik i skole, til industrialismens tidsalder, hvor eleverne blev overhørt af læreren i dagens lektie - og hvor de blev disciplineret til RO.

Og hermeneutik er vel netop fortolknings-videnskab? At man fortolker omverdenen forskelligt, bl.a. ud fra den historiske kontekst? og de kilder, der er til rådighed, skriftlige og andre.

Og det kan i høj grad diskuteres om Vesten succes med kolonisering af andre kulturer har været en succes; der ligger en latent 'vi-alene-vide' hvad der bedst for alle lande i hele verden i Vestens kultur.
Men alle lande behøver altså ikke være kopier af de vestlige lande; andre lande har vel også ret til deres kultur.

Mht. jeres oplevelser på diverse historiske institutter mv. så kan jeg ikke så meget til det. I har jo oplevet det I har. Men mon ikke I også ser spøgelser? og reagerer på at stedets ånd er sådan; for mig at se lyder det som om at I reagerer på noget der burde være holdt op for længst. Og at I nu gerne så en chance for at hæve jer...

Hvis vi skal diskutere ofre: hvad er værst ? USA's massakre i My Lai? eller Stalin's udrensning af store dele af SUKP? (kommunistpartiet i Rusland)
Det er ofte det man diskuterer i de her debatter; for mig at se er det en totalt ufrugtbar diskussion. Det ville være at sammenligne rundetårn med en tordenskrald eller æbler med bananer. Og det er altså frugtesløst at blive ved med det - vil jeg mene.

Og det er netop her jeg mener, at borgerlige historikere altid prøver at få venstre-orienterede til at indrømme, at ja, men Sovjet-unionen eller Cambodia mm. de lavede også noget dårligt, ikke kun USA eller Vesten. Og ja, vel gjorde de så, men netop derfor er vigtigt at vide under hvilke givne omstændigheder f.eks. My Lai skete eller hvad der præcist skete i Cambodia.

Kritisk teori blev netop populær efter anden verdenskrig fordi den bl.a. havde et godt sociologisk bud på, hvordan folk kunne blive bødler, eller hvordan et helt folk kunne blive grebet af masse-hysteri. Og det lagde vel også grunden til en teori om, hvordan medier, herunder radio og tv, påvirker os....

Og det er vel altid vigtigt at lære at være kritisk overfor kilderne? lære historisk metode? + forholde sig kritisk til det man hører i medierne, læser i avisen ?

Og hvad er der galt med Foucalt; Julie Kristeva, Derrida mv. - især fordi de er franske filosoffer, som danskerne har godt af at stifte bekendtskab med; ikke kun med engelske, amerikanske og til nød tyske tænkere omkring historie-teori og historie-filosofi...

Og igen:
Kritisk forholden sig til alt (hvad autoriteterne siger)er ikke altså specielt venstre-orienteret eller hur? Det er sådan set bare anti-autoritært....

@ Jan Krafting
Ang. national-staten:
Jeg forstår ikke hvordan du kan være uenig i at der i løbet af 1800-tallet opstår en række national-stater, herunder den danske (som måske allerede opstod i 1660) som en måde at finde nye måder at organisere sig på - for at løse den tids udfordringer. F.eks. var Danmark helt op til 1814-1815 jo en helstat, hvor der blev talt norsk, tysk, frisisk, plattysk, rigsmål, og dialekter - og embedsmændene talte tysk...

Er det ikke vigtigt at bibringe eleverne, uanset hvor gamle der, en fornemmelse for at der er gået noget forud for dem, sætte nutiden i perspektiv... evt. gennem at give dem en opgave om telefonens udvikling gennem tiderne...

Ang. folkemord er jeg stort set enig. Der tales sådan set alt for meget om Holocaust (selvom det da bestemt også er vigtigt). Og der tales alt for lidt om moderne folkemord f.eks. det i Rwanda, og Congo eller det i Cambodia. Men her har VK-regeringen været alt for fodslæbende; den har tøvet med at indføre den 21.januar som Auschwitz-dag; den har nægtet støtte til forskere, der netop ville tale om andet end Holocaust, bl.a. om hvorfor og hvordan det kunne ske, så vi kan lære af det - og undgå det sker igen.

Ang. kilderne:
Selv som socialkonstruktivist kan man altså ikke komme udenom kilderne...og hvad de siger. Og der må altid argumenteres ud fra kilderne; kilderne må kunne underbygge de argumenter, man har. Ellers er det uvidenskabeligt.

Og kilderne viser klart at spanierne f.eks. var brutale i deres fremfærd overfor inkaerne i Sydamerika; kilderne viser også klart at nybyggerne i USA nedslagtede tusindvis af bisoner, bevidst smittede indianerne med tyfus mv. Det er altså noget man ikke sådan kan komme udenom.
I historisk perspektiv er det her jo småting, romerne, babylonierne mv. har jo gjort noget lign. - eller det der er (var) værre. Korsfæstelse f.eks.

Kilderne viser også ganske klart, at de røde khmerer i Cambodja i deres iver efter at skabe en ideal-stat; en moderne udgave af en stat hvor alle stort set boede på landet, slog 3 millioner mennesker ihjel, fortrinsvis folk som man mente var intellektuelle. Frygt er altid godt at sprede...

Og det uanset om katten er rød eller sort...

@Karsten Aaen

(Jeg er blevet tvunget til at droppe mit alias "Jan Krafting", hvis jeg ønsker at deltage i informations debatten)

"Jeg vil derfor mene/tro, at det stort kun er på KU, at disse ræverøde streger foregår"

Det tror jeg næppe det er. Tværtimod. Jeg tror at det er udbredt på flere universiteter i DK. Det er bestemt heller ikke forbeholdt de historiske institutter. De fleste institutter der i væsentlig grad beskæftiger sig med politiske emner, har en vis marxistisk inflydelse.
Omend på de økonomiske og juridiske insti. rundt omkring i landet, er inflydelsen nok stærkt begrænset.
Det skal siges, at syddansk uni. er kendt for at deres historiske institut, er noget mere borgerligt orienteret.

"Men det er måske også venstre-orienteret? at interesse sig for kvinder i lokal-politik??"

Udfra en overfladisk betragtning, virker emnet til at være feministisk inspireret. Feminismen har i nyere tid primært været inspireret af marxismen.
Så områderne er da beslægtede.
Hvad der dog sikkert er udslagsgivende, er at emnet er oppe i tiden. Fx. hvor mange kvinder er der repræsenteret i erhverv X?

Generelt har historie undervisningen i DK været mangelfuld hvad kronologien angår.
I hvilken udstrækning kanon helt præcist afhjælper denne mangel, skal jeg ikke kunne sige. Jeg er ikke gymnasie, eller folkeskole lærer.

Selve ideen med er fast kerne stof man skal igennem, forekommer mig sympatisk, men også som tiltrængt.
Jeg forestiller mig ikke at kanons rolle er at tegne et skønmaleri af dansk historie. Hverken hvad angår besættelsen, eller den Slesvigske krig.
Den undervisning jeg selv og mange af mine medstuderende fra Uni. har modtaget, har desværre været præget af en vis ensidighed og fragmentering.

Det største problem har været temaformen. Således at de "lange linjer" i historien har været forbigået. Fx. brugte min underviser 2 måneder på at gennemgå hoppi indianernes historie.
Denne tid kunne i stedet have været brugt til at give et overblik over fx. koloniseringen af den nye verden.
En gennemgang der sagten kan være kritisk overfor Europas rolle. Men den behøves heller ikke at udstille de koloniserede folk som "ædle vilde", der levede i fred med hinanden indtil de "onde" europæere kom til. Amerika var bestemt præget af en masse krige og konflikter før europæerne kom til.

Det andet væsentlige problem( i hverfald i 90erne), var trangen til "vild socialkonstruktivisme", som bla. havde den konsekvens at det kraftigt nedtonede nationalstatens rolle som kulturbærende. Samtidig har denne ideologi, en tendens til at underspille det nationale som identitetsdannende. Jeg fik fx. fortalt at ens nationalitet ikke var mere betydningsfuld for identiteten, end hvilken som helst anden subkultur man nu dyrkede i sin ungdom. Fx. musik eller tøjmode.
Det vil jeg bestemt påstå er fejlagtigt, og et udtryk for grov proportionsforvrængning.
De samme historie lærere påstod desuden, at nationalstaten ville udspille sin rolle i nærmeste fremtid, og at folk som flest, istedet ville finde en passende erstatning. Det ville ligefrem være et ønskeligt scenarie at staten blev demonteret(eller "dekonstrueret"), da den alligevel var roden til så mange problemer.

"Mht. jeres oplevelser på diverse historiske.... for mig at se lyder det som om at I reagerer på noget der burde være holdt op for længst. Og at I nu gerne så en chance for at hæve jer..."

Pointen er at disse tendenser ikke er holdt op for længst. De lever i bedste velgående.
Hvad angår mig som person, er jeg fuldsændig underordnet. Jeg skriver anonymt på disse sider, og har intet som sådan at vinde. Det vigtigste er at kritikken bliver leveret, og at det forhåbentlig har en effekt.

"Kritisk teori blev netop populær efter anden verdenskrig fordi den bl.a. havde et godt sociologisk bud på, hvordan folk kunne blive bødler, eller hvordan et helt folk kunne blive grebet af masse-hysteri. Og det lagde vel også grunden til en teori om, hvordan medier, herunder radio og tv, påvirker os...."

Kritisk teori har givet et bud på dette, om det er særlig korrekt, kan vel diskuteres.
Hvad Frankfurter skolen angår, har denne været ganske eksplicit omkring deres kritik af "borgerlig kultur", og deres ønsker om at ændre europæisk kultur i en speciel "venstreorienteret" retning.
Adorno har fx. påstået at borgerlig tænkning var en betingelse for fascistisk tænkning. At disse på en eller anden måde var nært beslægtet.
Således at respekt for autoriteter og traditioner var udtryk for en særlig fascistoid personlighed.

Deres inspiration hentet fra Freud, gennem psykoanalytikeren Erich Fromm, er også værd at hæfte sig ved. Særligt når moderne psykologi har forkastet meget af Freudiansk tankegods som spekulativt eller falsicificeret.
Særligt Herbert Marcuse, har som "hippiernes filosof", været en inspirations kilde for en excessiv hedonistisk kultur, der ikke på langt sigt er konstruktiv.
Det er bestemt en værdi dom jeg udtrykker, men så ved du hvor jeg står.

"Og hvad er der galt med Foucalt; Julie Kristeva, Derrida mv. - især fordi de er franske filosoffer, som danskerne har godt af at stifte bekendtskab med; "

Folk på diverse humanistiske fakulteter, har allerede stiftet bekendskab med disse folk i rigt mål. Således har statskundskab på KU, sågar en cafe der hedder "Jacques D.".
På KU er det på det filosofiske institut, velkendt at man her primært læser analytisk filosofi, mens man på resten af fakultetet læser moderne fransk filosofi.
Spørger du en gennemsnitlig humanist om han har hørt om Foucault og Derrida eller Russell og Moore. Er det overvejende sandsynligt at de kender førstnævnte men ikke sidstnævnte.

"Selv som socialkonstruktivist kan man altså ikke komme udenom kilderne...og hvad de siger..."

Hvis du læser fx. Hayden White, som kan beskrives som "relativistisk postmodernist", mener han at kilderne kun har en meget beskeden rolle, hvad angår udlægningen af historien. Istedet er historikere kendetegnet ved at tilhøre forskellige arketyper, med bestemt skrivestil og underlæggende ideologi.