Læsetid: 4 min.

Oliens ophør

Det er et sikkert gæt, at efterspørgslen på olie vil falde hurtigere end udbuddet i de næste 10-15 år, selv om vi allerede er nær 'olieproduktionens kulmination'
Debat
29. december 2008

Bør man bekymre sig om "olieproduktionens kulmination"? Det Internationale Energiagenturs (IEA) årlige rapport, The World Energy Outlook 2008, anerkender for første gang, at "selv om den totale olieproduktion globalt ikke forventes at kulminere før 2030, forventes det, at produktionen af konventionel olie vil flade ud mod slutningen af perioden".

Da The Guardians prominente miljøskribent George Monbiot bad IEA's cheføkonom, Fatih Birol, om en forklaring på den dunkle formulering, var svaret: 2020.

IEA's tidligere rapporter, som forsikrede alle om, at der var masser af olie indtil 2030, var baseret på det, som Birol kaldte "en overordnet antagelse om verdens oliefelter": At den årlige produktionsnedgang i de eksisterende oliefelter udgjorde 3,7 pct. Men i år mødte folk faktisk af og til på arbejde og lavede en "meget, meget detaljeret" undersøgelse af den faktiske produktionsnedgang. Det viser sig, at produktionsnedgangen i oliefelterne er på 6,7 pct. om året.

Der bliver stadig åbnet nye oliefelter, men dette tal betyder, at produktionen af konventionel olie - olie som på gammeldags vis hentes op fra jorden eller havbunden - vil kulminere i 2020, om elleve år. Fatih Birol antager - eller rettere foregiver - at den nye produktion af "ukonventionel olie" vil få produktionen til at modsvare efterspørgslen indtil 2030, men det er ren fantasi.

'Boot scraper'

"Ukonventionel olie" er olie, som bliver udvundet med store økonomiske og miljømæssige omkostninger fra oliesand. Der bliver kun udvundet en million tønder om dagen fra oliesand, alle i Alberta, Canada. De mest optimistiske forudsigelser af produktionen i disse områder i perioden fra 2020 til 2030 er fem millioner tønder om dagen, hvoraf halvdelen blot ville erstatte Canadas faldende produktion af konventionel olie. Udvindinger fra oliesand vil ikke udsætte olieproduktionens kulmination i lang tid.

Hvad skal vi så bruge disse oplysninger til? Monbiot bruger Birols indrømmelse til at opfordre lidenskabeligt til en hurtig udvikling af alternative energikilder. Det er selvfølgelig presserende, hvis vi er tæt på "olieproduktionens kulmination", men det er måske ikke så stor en krise, som det kunne se ud til. Og måske er det heller ikke en guldmine for de olieproducerende lande.

IEA forudsætter, at efterspørgslen på olie altid vil stige, så prisen på olie bliver kun højere efter "olieproduktionens kulmination", men i teknologiens verden varer intet evigt. Foran dørtrinnet på mit hus (og de fleste andre huse i London fra 1800-tallet) findes en jernanordning, som kaldes en boot scraper. Det er en anordning, som bruges til at skrabe hestelort af sine støvler, inden man træder ind i huset, og jernet er slidt ned til en lav bue efter et halvt århundredes brug.

Nye udfordringer

I 1800-tallet var byerne afhængige af heste for at kunne transportere mennesker og varer rundt. I 1890'ernes London var der 11.000 drosker med hesteforspand og flere tusinde busser, som hver krævede 12 heste om dagen. Dertil kom alle de private hestevogne og titusinder af kærrer og ladvogne, så der var mindst 10.000 heste på gaderne i London hver dag, som i gennemsnit producerede 10 kilo hestepærer om dagen.

To tusinde tons hestepærer om dagen. Der var fluer overalt, og hvis man ikke fik fejet hestepærerne op i en fart, tørrede de ud og blæste ind i ens øjne, hår, næse og tøj. Da byerne voksede, blev der brug for flere heste, og problemet voksede støt og roligt. En skribent i The Times anslog i 1894, at Londons gader 50 år senere ville være dækket af et tre meter tykt lag af hestegødning.

35 år senere var der næsten ingen heste tilbage i Londons gader, som i stedet var fyldt med biler. De skabte andre forureningsproblemer, men man trådte da i det mindste ikke i dem. Den samme skæbne vil sandsynligvis overgå benzindrevne køretøjer i løbet af de næste 35 år.

Dødsstødet

Omvæltningen vil blive skabt af bekymringer om udgifterne til udenlandsk valuta og energimæssig uafhængighed og i stigende grad af behovet for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Det begynder med stadig strammere regler for brændstofeffektivitet, og om to til tre år vil den første generation af masseproducerede elbiler være på markedet. Dødsstødet vil blive sat ind af den tredje generation af biologiske brændstoffer, der sandsynligvis vil blive fremstillet af alger, som ikke skal bruge værdifuld landbrugsjord og er fuldt konkurrencedygtige, hvad angår såvel pris som energiindhold.

Vi vil aldrig få de otte spildte år under Bush-regeringen tilbage, og måske er det nu for sent at undgå dramatiske klimaforandringer, men Barack Obama vil tydeligvis forsøge. Man udpeger ikke Steve Chu til energiminister og Carol Browner til "klimazarina", hvis man vil undgå emnet. Så det amerikanske olieforbrug vil begynde at falde ret meget og ret snart.

Det samme gælder andre steder. Det er derfor et sikkert gæt, at efterspørgslen på olie vil falde hurtigere end udbuddet i de næste 10-15 år, selv om vi allerede er nær "olieproduktionens kulmination", for den årlige produktionsnedgang efter kulminationen er faktisk ret lav - omkring to pct. - på den klassiske Hubbert-kurve. Og hvis efterspørgslen falder hurtigere end udbuddet, vil prisen også falde voldsomt.

Oversat af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her