Læsetid: 3 min.

Om at springe over hvor gærdet er lavest

Der er kommet mange gode håndværkere ud af unge, der ikke scorede gode karakterer i dansk og engelsk. Men i stedet for at sætte rigide hegn op for at holde unge, som har svært ved det boglige ude fra erhvervsskolerne, må vi jo se på, hvordan vi kan ruste dem til at tage en uddannelse i stedet for helt at udelukke dem fra uddannelsessystemet ved at indføre karakterbaserede adgangskrav
Der skal tænkes langsigtet i målet om at få 95 pct. af en ungdomsårgang til at tage en erhvervsuddannelse. Det duer ikke med karakterbestemte optagelseskrav på de tekniske skoler. Arkiv

Der skal tænkes langsigtet i målet om at få 95 pct. af en ungdomsårgang til at tage en erhvervsuddannelse. Det duer ikke med karakterbestemte optagelseskrav på de tekniske skoler. Arkiv

Debat
16. december 2008

Endnu en gang er diskussionen om adgangskrav til erhvervsskolerne dukket op i medierne. Men debattørerne springer over, hvor gærdet er lavest, for der diskuteres hverken, hvordan kravene skal indrettes, eller hvad vi gør med de elever, der ikke kommer ind på erhvervsuddannelserne.

Når erhvervsskolerne oplever stadig flere elever med store sociale og personlige problemer, så kan det lyde besnærende at indføre adgangskrav på erhvervsuddannelserne. Men adgangskrav baseret på folkeskolekarakteren i dansk eller engelsk er ikke svaret på, hvordan vi får flere unge til at tage en uddannelse. Der er kommet mange gode håndværkere ud af unge, der ikke scorede gode karakterer i dansk og engelsk.

Højne skolernes image

Det er rigtigt, at en del af de unge, der starter på erhvervsuddannelserne, langt fra er fagligt eller socialt rustede til at gennemføre en uddannelse. Og det problem skal vi forholde os til. Men i stedet for at sætte rigide hegn op for at holde dem ude fra erhvervsskolerne, må vi jo se på, hvordan vi kan ruste dem til at tage en uddannelse. SF så gerne en mere direkte og håndfast vejledning af de elever, som er startet på grundforløbet. Det skal være en vejledning, som efter de første par uger kan resultere i, at elever flyttes til f.eks. en produktionsskole. Herefter er der intet i vejen for, at eleven senere hen kan begynde på erhvervsuddannelsen igen, når den unge er klar. Det er helt afgørende, at adgangen til en teknisk skole ikke betinges af karaktererne fra folkeskolen.

Ønsket om karakterbestemte optagelseskrav er ofte begrundet i en tro på, at disse vil højne erhvervsskolernes image, men det er ikke rigtigt at formalistiske krav af sig selv højner en skoleforms image. Gennem årene har håndværkere været stolte af deres fag og uddannelse, og deres placering i samfundet er uafhængig af den frie adgang til skolerne. Det er langt dybere forhold der skal arbejdes med, når et image skal forbedres.

Nedbringe frafaldet

Det første, der skal gøres er at stoppe nedskæringerne på uddannelsesområde. Regeringen kunne starte med at annullere de varslede nedskæringer på 312 mio. kroner. Det er ikke vejen til mere kvalitet. Vi kommer ikke tættere på målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, ved at skærer ned på uddannelserne.

Et andet, og alt for overset, element i debatten om kvalitet på erhvervsskolerne er praktiktiden. Vi skal se kritisk på kvaliteten af den uddannelsestid, der foregår i virksomhederne, og som udgør to tredjedele af uddannelsesforløbet. Et fokus på den vil kunne højne uddannelsernes image og nedbringe frafaldet. De fleste virksomheder tager ansvaret som uddannelsessted alvorligt, men der er desværre mange, der slet ikke lever op til de forventninger man må have til et moderne uddannelsessted. Virksomheder med gammeldags produktionsformer, med alt for specialiseret produktion, med en ubehagelig autoritær omgangstone, eller hvor man bare vil bruge lærlingen som billig arbejdskraft - eller måske i de værste tilfælde er det en kombination af alle de nævnte forhold.

Sidst skal vi også huske de elever, der er glade for deres erhvervsuddannelse, og som klarer sig godt. Der i dag for få muligheder for at de dygtige og stærke elever kan udfolde deres talenter. Der kunne arbejdes med at disse elever, i et samarbejde mellem skole og virksomhed, fik særlige udfordringer. F.eks. kunne virksomhederne lade dygtige elever løse særlige faglige udfordringer fra arbejdspladserne, imens de er på skole. Allerede i læretiden kan iværksætteri understøttes, og mulighederne for at tage dele af uddannelsen i udlandet udbygges.

Fjerner fokus

Skal vi sikre, at mange flere unge får en kompetencegivende uddannelse, samtidig med at kvaliteten på erhvervsskolerne højnes, må vi tænke langsigtet. Derfor har SF foreslået en uddannelseskommission, der kan udvikle en national handlingsplan for, hvordan vi når målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. En kommission, der består af folk, der kender uddannelsessystemet, og som kan se systemet i en sammenhæng og foreslå de nødvendige ændringer. Det er den vej vi skal gå, frem for at indføre karakterbaserede adgangskrav, der er et hurtigt fix i debatten om erhvervsskolerne. Diskussionen fjerner fokus fra det væsentlige; nemlig det lange seje træk, og de mange forskellige konkrete tiltag der skal til for at flere unge får en uddannelse.

Karsten Hønge er SF's erhvervsuddannelsesordfører og Nanna Westerby er SF's uddannelsesordfører

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

At kunne blive håndværker uden at kunne læse, skrive og regne, lyder besnærende, men er desværre i det store hele en illusion.

Er man i tvivl om dette, behøver man ikke at have besvær med at skaffe pensum fra de tekniske skoler, - man kan bare skimme bygningsreglementet, en reparationshåndbog til en moderne bil, etc.

Verden er blevet sat i skriftlige rammer og regler på alle områder, og uanset om man kan lide det eller ej, så er det altså en realitet.

Jeg kan da godt erklære mig enig i, at det er et problem, hvis der sættes adgangskrav til de tekniske skoler, men jeg mener ikke at det er det rette sted at sætte angrebet ind.

Derimod bør man gentænke hele uddannelsessystemet, med tanke på netop den gruppe der vil ende i et håndværkerfag. Jeg er faktisk overbevist om, at hvis Anders, - som er træt af - og dårlig til - bøger, allerede i 13-14-års alderen får lejlighed til at beskæftige sig med et praktisk håndværk som interesserer ham, og derigennem lærer hvorfor han også har brug for at tilegne sig nogle boglige færdigheder, så ville han blive væsentligt mere motiveret.

Ikke alle får et sandt billede hjemmefra, af hvad det vil sige at arbejde i det ene eller andet fag. Er forældrene selv bogligt svage, så vil de søge at skjule det for børnene, og nedtone problemerne, hvis børnene selv har svært ved tingene. "Jeg blev s'gu da mekaniker med en skruenøgle, - ikke med en læsebog!" siger far, og skjuler ydmygelsen ved at blive forbigået løn- og karrieremæssigt af de yngre mekanikere på værkstedet, fordi han ikke kan holde sig opdateret i den dokumentation og de computerprogrammer der bruges på et moderne værksted.

Og, som en lille sidebemærkning, dette problem drejer sig ikke kun om håndværkere, men også om mønsterbrydning på andre områder. Jeg lå selv i den gode ende i skolen, men med 2 ufaglærte forældre, og en familie med samme baggrund, så havde jeg ret svært ved at se hvorfor jeg skulle bruge tid på bøger - de eneste "åndsarbejdere" jeg så, var jo kedelige mennesker bag skriveborde i banken, på posthuset, på kommunekontoret, osv., og en ingeniør var noget fjernt, som sendte breve til min far.

Så arbejd istedetfor for at droppe enhedsskolen, og fokuser på at skræddersy uddannelsesforløbet til det enkelte barn, på basis af evner og baggrund - det må da også gå rent hjem hos højrefløjen med mere individualisme allerede fra barnsben?!