Læsetid: 2 min.

Stands stramningen og red retsstaten

Hos Cevea krydser vi fingre for, at lovforslaget om at stramme reglerne for tålt ophold bliver udsat i dag i Folketinget
16. december 2008

I disse dage er frihedsrettigheder og retsstaten på tilbagetog. Det seneste eksempel er regeringens lovforslag om at stramme reglerne for tålt ophold, der forsøges hastet igennem. Heldigvis kan den endelige behandling i Folketinget udsættes. Dette kræver 72 folketingsmedlemmers underskrift senest i dag.

Der er god grund til øget debat og eftertanke inden dette forslag, der markerer et forhastet og hysterisk statsligt overgreb mod frihedsrettighederne og principperne for en retsstat.

Indgreb i friheden

Forslaget fortjener både en praktisk og en principiel påtale. Det praktiske ligger i, at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der til februar kommer med en redegørelse om administrative udvisninger og tålt ophold. Hvis regeringen mente noget med nedsættelsen af denne gruppe, bør den ikke overhales af forhastet symbollovgivning.

Det principielle element bunder i. at forslaget vil betyde, at udenlandske statsborgere, der sættes på tålt ophold, vil skulle interneres på Sandholmlejren på ubestemt tid under fængselslignende vilkår. Målet for denne stramning er en tunesisk statsborger, som ikke er dømt for noget strafbart forhold, men alene frakendes sine rettigheder på grundlag af PET's mistanke om, at han deltog i planlægningen af et drab på tegneren Kurt Westergaard", som Amnesty International skriver i et høringssvar til Integrationsministeriet.

Menneskerettens forbud mod at udsende folk til tortur betyder, at de personer, der bliver ramt af stramningerne, ikke har andet alternativ end denne fængselsdom på ubestemt tid. Det står hverken mål med deres forbrydelse, eller den trussel de anklages for at udgøre mod statens sikkerhed.

Med dette lovforslag, der vil internere personer, der allerede har afsonet deres dom, eller ikke har været for en dommer, rykker ministeren og regeringen grænsen for statens indgreb i den personlige frihed.

Et andet beskæmmende forhold gør sig gældende ved forslaget, nemlig at det fremsættes med henblik på at ramme én bestemt person. Dermed ophæves magtens tredeling, fordi den lovgivende magt bevæger sig ind på den dømmende magts enemærker. Lovgivning ud fra enkeltsager udhuler princippet om, at alle er lige for loven.

For at forhindre en udhuling af den danske retsstat og de personlige frihedsrettigheder - opfordrer Cevea alle folketingets partier til at standse dette lovforslag. Det er intet mindre end en af de bærende ideer i demokratiet, der skal forsvares nu.

Bliver dette forslag ophøjet til lov kan vi kun sætte vores lid til domstolene og de love, der ligger udenfor regeringens umiddelbare evner - Grundloven og menneskeretten. Forslaget kan meget vel blive underkendt ud fra disse, som da Højesteret for nylig underkendte varetægtsfængslingen af tuneseren, der ikke har været for en dommer.

Lad os håbe, at Folketinget besinder sig. I et oplyst, liberalt demokrati bør de folkevalgte være demokratiets og retsstatens stærkeste bolværk og Højesteret kun en sidste skanse.

Peter Westermann er vicedirektør i Cevea

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Konventioner, herunder menneskerettigheder, er et dominansværktøj til at tvinge os til at acceptere forhold, vi normalt ikke ville acceptere.

Vi, ofrene, har også nogle rettigheder, som vi aldrig hører om, men disse rettigheder undertrykkes med div. konventioner.

Hvis jeg ikke vil tåle, at et menneske tager ophold i mit hjem, skal politiet omgående fjerne mennesket!

Danmark er danskernes hjem, og hvad er mere naturligt, at vi selv bestemmer, hvem vi vil have i dette hjem.

Det er fuldstændigt vanvittig, at vi skal tåle at enhver, som orker at komme ind i landet, skal vi via nogle "skrifter" give denne person kost og logi resten af dennes liv.

Stop det juridiske tyranni!

Jeg lever et særdeles risikalbelt liv, fordi jeg har nogle indlysende "afvigende" holdninger til den såkaldte elitære korrekthed.

Og giver mine holdninger luft.

Trusler har mange forskellige former,- mine rettigheder kan blive indskrænket grundet hensyn til andre, mine gennem generationer hårdt oparbejdede sociale goder m.m. er i fare for at blivde ødelagte osv.

Du kan selv fortsætte opremsningen!

Heinrich R. Jørgensen

Hvordan stramning af nogle regler vedrørende internering af p.t. 18 personer på tålt ophold kan true Aage Øhles pension, overgår min fantasi.

Til gengæld kræver det ikke megen fantasi at forestille sig, at det konkrete lovsjusk og den trend denne er en del af, truer de vanlige forestillinger om retsstaten hensigtsmæssige indretning og de folkevalgte parlamentarikeres visdom og forstand.

Hvorvidt et proxy-argument er gyldigt eller ej, når det drejer sig om at forvalte fælles midler. kan jo diskuteres. Man kunne jo sige, at hvis de højreorienterede vil have at vi venstreorienterede skal være med til at betale for deres krige, finanslotteri, mm., så må de også være med til at betale for vores kæpheste.

Men det er én ting, - langt væsentligere er påstanden om, at det koster os formuer at have de fremmede i landet.

Ikke nok med at denne kanon af en uunderbygget påstand køres i stilling imod os, - den er ikke engang ladt, og man forlanger at vi selv skal levere krudt og kugler til at lade os beskyde med.

HVIS det har været en dårlig nettoforretning for DK at modtage en masse indvandrere siden 2. Verdenskrig, så kom lige med lidt underbygning, - tak!

Regeringens mangel på fremsynethed og trang til at gennemføre forhastede og uigennemtænkte lovforslag er påfaldende uintelligent!

Personer der vil blive omfattet af den omtalte stramning er ikke udelukkende muslimer; det er trættende at lige meget hvad essensen af en artikel er så drejes opmærksomheden hen på muslimer, - oven i købet bruges der nedladende retorik, hvor mulimer omtales som muhamedanere.

Essensen af artiklen er om retsstaten skal bevares, hverken mere eller mindre.
Regeringen skal selvfølgelig afvente dets egen nedsatte arbejdsudvalgs redegørelse!

De aller, aller fleste indvandrere /tilflyttere giver overhovedet ikke anledning til problemer ( vi har en masse fra ganske mange lande og med alle mulige religiøse / kulturelle baggrunde, hvilket jeg synes er berigende).

Der er kun en eneste stærkt religiøs gruppe, der hele tiden er i fokus som et problem og i denne sag er det spørgsmålet om drabstrusler mod en kunstner, som denne gruppe ikke kan tolerere.

Det problem skal håndteres - det er simpelthen ikke acceptabelt, når religiøse mennesker er i den grad intolerante og ved tvang / vold prøver at sætte dagsordenen/levereglerne for alle andre i samfundet.

Når det er sagt, så er hele forløbet omkring "tuneser-loven" i den grad besynderligt - lovgivning bør være gennemtænkt og problemløsende ( - ingen halve løsninger).

Der var flere, der bød Cevea velkommen med forventningen om et kvalificeret modspil til den liberale ”tænketank” Cepos.

Forventningen til Jer var, at I kunne danne et forum, hvor grundige samfundsanalyser med hvad der hører til det, ville udmønte sig i beskrivelse af samfundsmodeller, der kunne omformes til praktisk politik som modvægt til Cepos ensidige liberale anbefalinger.

Den forventning gør I til skamme med nærværende artikel, hvor I fremsætter en række påstande, meninger og holdninger uden det ringeste forsøg på at kvalificere dem. Den udtrykker skråsikre meninger og påstande, der ikke er en ”tænketank” værdi.

I ”beviser” ved cirkelslutninger Jeres egne forudfattede meninger om begreber, som der hverken er juridisk eller politisk enighed om og konkluderer at: ” I disse dage er frihedsrettigheder og retsstaten på tilbagetog. Det seneste eksempel er regeringens lovforslag om at stramme reglerne for tålt ophold”. Hvor er analysen, der berettiger til konklusionen.

Eksempler:

” Det praktiske ligger i, at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der til februar kommer med en redegørelse om administrative udvisninger og tålt ophold”.

Men det er jo en anerkendelse af, at der foreligger et politisk og juridisk uafklaret problem ” om administrative udvisninger og tålt ophold”, der skal afklares juridisk og politisk.

” Det principielle element bunder i, at forslaget vil betyde, at udenlandske statsborgere, der sættes på tålt ophold, vil skulle interneres på Sandholmlejren på ubestemt tid under fængselslignende vilkår”.

Er daglig meldepligt og tvungen overnatning i Sandholmlejren frihedsberøvelse i juridisk forstand? Det strides de lærde (juristerne) om. Men I har besluttet Jer, derfor sprogbrugen internering og fængselslignende tilstand af udenlandske statsborgere og ikke udviste udenlandske statsborgere. Det er resultatet af en politisk holdning og ikke af en analyse.

Man ”sættes” ikke på tålt ophold. Først efter en administrativ eller juridisk afgørelse udvises ikke-statsborgeren af Danmark – og muligheden for begge dele er i fuld overensstemmelse med international lov - og hvis udrejsen ikke kan effektueres, kommer ikke-statsborgeren på tålt ophold. Der hvor tuneseren adskiller sig fra de øvrige udviste på tålt ophold, er at han er administrativt udvist. De øvrige er udvist efter dom ved domstol. Men sidstnævnte er ikke ” internerede personer, der allerede har afsonet deres dom ” De er personer, hvor udvisning er en del af dommen.

Kan der foretages administrative udvisninger af ikke statsborgere? Ja det kan der både efter international og dansk lov afhængig af hvilken retsstatus ikke-statsborgeren har. Det aktuelle juridiske slagsmål går ikke på, om DK har retten til administrative udvisninger, men om hvilke betingelser, der skal være tilstede

Ovennævnte er udtryk for politiske holdninger og ikke resultatet af ”tænketanksanalyse”

Et andet beskæmmende forhold gør sig gældende ved forslaget, nemlig at det fremsættes med henblik på at ramme én bestemt person.”

Igen ukorrekt. Tuneseren har udløst (fremskyndet) lovgivningen, men den kommer netop til at omfatte alle på tålt ophold, hvilket har været et af de store kritikpunkter mod loven.

Og så den med ”udhuling af principperne for (retsstatens) lighed for loven”

Der er her i landet som i alle andre lande forskel på statsborgeres og ikke-statsborgeres retstilstand. Statsborgere har rettigheder (og pligter) som ikke-statsborgere ikke har, så man kan ikke tale om lighed for loven uden, at man samtidigt siger for hvem.

Her i landet opholder der sig statsborgere og ikke-statsborgere, der bortset fra turister omfatter anerkendte flygtninge, asylansøgere, folk med midlertidigt og permanent opholdstilladelse og udviste på tålt ophold. For alle disse grupper gælder at retstilstanden er forskellig fra statsborgerens og for ikke-statsborgerne indbyrdes.

Og om lovens angreb på magtens tredeling. Hvad er magtens tredeling ? Den er en tankekonstruktion, som demokratierne praktisk har arrangeret sig forskelligt med og man kan påvise fordele og ulemper ved de forskellige udformninger, men den ene form er ikke mere korrekt end den anden - mere demokratisk end den anden. Magtens tredeling findes ikke i absolut form, men kun i den form demokratierne har besluttet sig til, at den skal have.

Jens: Hvordan vi gavner Danmark mest? Vel ikke ved at undergrave retsstaten? Vel ikke ved at tilsidesætte de principper for anstændig behandling af medmennesker som vi har gennemført i dette land gennem en lang politisk kamp? Men det vigtigste for mig er ikke spørgsmålet og hvordan vi gavner Danmark mest - for hvad menes der egentlig med det? men hvordan vi skaber er menneskeligt og retfærdigt samfund, og jeg tror ikke du sidder inde med opskriften på det!

@ Ole Falstoft.

Du benytter dig af en række plusord, som alle vel kan tilslutte sig.

”det menneskeligt og retfærdigt samfund” og ” principper for anstændig behandling af medmennesker”.

Problemerne opstår, når vi skal til at konkretiserer indholdet i udsagnene. Vi er simpelthen ikke enige om – har forskellig politisk opfattelse af – hvad ”det menneskeligt og retfærdigt samfund” og ” principper for anstændig behandling af medmennesker” er.

Det er de samme spørgsmål, der har været stillet igennem hele Vestens idehistorie og de er besvaret vidt forskelligt afhængig af tidsperiode, så selvfølgelig kan hverken Jens, du eller jeg besvare spørgsmålene endegyldigt, men vi kan hver for sig give vores bud på, hvad de er og så acceptere at de (svarene) kan være forskellige uden at modparten derved bliver en suspekt person.

Og så et konkret spørgsmål: Hvorfor mener du, at vi er ved at undergrave retsstaten ?

Hvordan vi er ved at undergrave retsstaten? Jo det er vi bl.a.ved at 'dømme' mennesker uden retsag, uden at give dem mulighed for at få at vide hvad de er skyldige i og mulighed for at forsvare sig. Med 'tunieserloven' går vi så skridtet videre og begrænser folks frihed til et liv under fængsels lignende forhold selvom deres skyld ikke er bevist eller selvom de har udstået deres straf etc. For mig er et grundlæggende retssikkerhedsprincip at man er uskyldig endtil det modsatte er bevist - alt andet ender i et Kafka's mareridt. men du har da ret i at dette da 'bare er mine egen personlige mening'
som jeg 'tilfældig' deler med en del andre mennesker. Og hvad så?

@ Ole Falstoft.

Vi har alle holdninger til, hvad der er ret og rimeligt, men disse holdninger er netop holdninger og ikke nødvendigvis det samme som gældende jura.

På mange måder synes jeg, at jeg har imødegået dine synspunkter i mit tidligere meget lange (alt for lange) indlæg rettet til forfatteren af artiklen.

Jeg synes at du, artiklens forfatter og flere med jer blander to ting sammen i tunesersagen tilsyneladende alene fordi, den nu engang er kommet til at hedde tunesersagen.

Den første er lovgivningen om, hvordan man skal forholde sig overfor ikke-statsborgere, der er udvist af landet enten efter domstolsafgørelse eller administrativt –ikke-statsborgere på tålt ophold. Det er den generelle lov, der aktuelt forhandles i Folketinget og som rettelig ikke burde kaldes tuneserloven men loven om tålt ophold.

Den anden er den lovmæssige mulighed (terrorloven) for administrativ udvisning i tilfælde, hvor PET har måttet gribe profylaktisk ind i et handlingsforløb inden, der kunne anskaffes beviser til en retssag.

Begge love er vedtaget i Folketinget og hvis man mener, at disse love strider imod Grundloven, menneskerettigheder, konventioner eller lignende, så kan man anlægge sag ved vores domstole til afgørelse og eventuelt videreført til Den europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Terrorloven har siden sin vedtagelse givet anledning til megen kritik, men hidtil er der ingen, der har forsøgt at få den dømt ”ulovlig” heller ikke diverse menneskerettigheds organisationer, der har været de mest kritiske.

Der er derfor åbenlyst urimeligt, at tale om en nedbrydning af retsstaten alene fordi, der er lavet love, man ikke kan lide.

Kraftig:
'Ret beset er disse udtryk indholdstomme.
Hvad er retfærdigt?
Hvad er menneskeligt anstændigt?'
Ok du mener 'retfærdighed' er indholdstomt? Det er da også en holdning.
Svend: Alt dit juristeri er temmelig uinteressant. Jura er jo blot en afspejling af moral og det er moralen bag juraen der er det interessante. Jeg har på intet tidspunkt påstået at terrorloven er 'ulovlig' .'Tunieserloven' er muligvis også 'lovlig' men den er et makværk rent 'håndværksmæssigt' fordi den ikke kan forindre det der er dens formål og fordi den er en lov som sigter på én bestemt sag og 'ups' så ryger der lige en 8 - 10 personer med på den konto man ikke lige havde tænkt på
plus et ukendt antal personer i fremtiden.
Det er en ulækker sammenblandning af den lovgivende og udøvende magt - hvordan en Birthe Røn Hornbæk - der gennem årene har tordnet mod den slag sammenblandninger - nu kan stå og forsvare denne lov er et mysterium.
Hvis DF er så bekymret for at Kurt Westergård skal møde tunieseren på gaden i Århus hvorfor er de ikke lige så bekymrede for de voldtægtsofre der risikerer at møde deres voldtægstmand på gaden i Århus? etc. Der er talrige eksempler på den slags
ubehagelige forhold som man altså må lære at leve med. Westergård er jo under PET's vinger og bør vel ikke frygte noget selvom det da er ubehageligt at møde personer der har truet med at dræbe en (men det ved vi jo rent faktisk ikke om er tilfældet)

Det korte af det lange med begrebet "tålt ophold" er jo, at det er en parodi! Hvornår er man mere berettiget til flygtningestatus, end når man ikke kan repatrieres pga. faren for personlig forfølgelse?

@ PeterH.

Jeg må give Jørgen Nielsen ret i konsekvenserne af, hvad du skriver.

Ofrene skal igennem en lang procedure for, at bevise, at de er personligt forfulgte. Bødlerne skal have flygtningestatus.

Det er vist en ommer.

@ Ole Falstoft.

Du skriver til Krafting: ” Ok du mener 'retfærdighed' er indholdstomt”.

Ja det er det indtil, det gives indhold. For nogle er indholdet givet af gud, for andre af politiske ideologier og for andre er den kulturelt bestem, men retfærdighed er ikke et entydigt begreb, Det skal defineres.

” Svend: Alt dit juristeri er temmelig uinteressant. Jura er jo blot en afspejling af moral og det er moralen bag juraen der er det interessante”.

Der er vi tæt på at være enige. Jura er et samfunds formaliserede moral og den er kulturbestemt og derfor undre det mig, at du finder ”juristeriet” for uinteressant. Juristeri er efter det du anfører jo moraldiskussion og den kan da ikke være uinteressant.

” 'Tunieserloven' er muligvis også 'lovlig' men den er et makværk rent 'håndværksmæssigt' fordi den ikke kan forhindre det der er dens formål og fordi den er en lov som sigter på én bestemt sag og 'ups' så ryger der lige en 8 - 10 personer med på den konto man ikke lige havde tænkt på
plus et ukendt antal personer i fremtiden”.

Det er ukorrekt. Formålet med ”loven om tålt ophold” er at udfylde et eksisterende juridisk tomrum for ikke-statsborgere, der er udvist af landet, men hvor udvisningen ikke kan effektueres. Som helt korrekt anført i artiklen havde regeringen langt inden tunesersagen ”nedsat en arbejdsgruppe, der til februar kommer med en redegørelse om administrative udvisninger og tålt ophold.”. men som tidligere anført giver jeg ret i, at tunesersagen har udløst det nuværende hastige lovforslag – dit ups.

” Det er en ulækker sammenblanding af den lovgivende og udøvende magt”.

Hvorved foreligger der en sammenblanding – lækker eller ulækker – af den lovgivende og udøvende magt (du mener formentlig dømmende magt?) i sagsforløbet?

Svend:
Ja selvfølgelig mener jeg sammenblandning af den lovgivende og den dømmende magt

'Hvorved foreligger der en sammenblanding – lækker eller ulækker – af den lovgivende og udøvende magt (du mener formentlig dømmende magt?) i sagsforløbet?'
Lovinitiativet er udløst af et ønske om at ramme én bestemt mand som er dømt, men hvor politikerne er utilfredse med udfaldet. D.v.s. at politikerne blander sig i retslige forhold som de selv har lovgivet om. Ideen med domstole er vel at de skal kunne fungere uafhængig af politisk indblandning ud fra de love som er givet og som angive principper og retningslinier for deres arbejde

Ah ja, Ole Falstoft, men også, at politikerne kan ændre lovene, hvis de finder dem åbne for fejlfortolkning. Der kan så bare ikke lovgives med tilbagevirkende kraft, hvorfor kun fremtidige domme vil blive berørt af ændringerne.

Problemet med denne 'enkeltsagstilgang' er at man i forhippelse på at 'markere sig' og 'sende et signal' kommer til at lave en lov hvis konsekvenser ikke er tænkt igennem og som får en række utilsigtede virkninger man bagefter så skal rette op på. Ved denne lov har politikerne fået alle de 'vink med en vognstang' man kunne håbe om at det de er i gang med er ugennemtænkt lovsjusk, men de er så iviige efter at viser sig stålsatte at at alle argumenter preller af på dem -det er nærmest blevet en trend blandt politikere at give eksperter 'fukfingeren' - de skal ikke tror at de er noget - helt i tråd med den herskende danske antiintellektualisme. Folk der ved noget skal dukkes

@ Ole Falstoft.

Initiativ til lovgivning for ”at udfylde et eksisterende juridisk tomrum for ikke-statsborgere, der er udvist af landet, men hvor udvisningen ikke kan effektueres”, blev som anført ovenfor taget af regeringen med nedsættelsen af en ministeriel arbejdsgruppe ”der til februar (2009) kommer med en redegørelse om administrative udvisninger og tålt ophold.”, langt tid før tunesersagen opstod.

Men jeg er ligeledes, som tidligere anført, enig i, at det er tunesersagen, der politisk har kortsluttet lovgivningsprocessen og gjort arbejdsgruppens arbejde overflødig.

” Ideen med domstole er vel at de skal kunne fungere uafhængig af politisk indblanding”.

Ja, så lang tid retten arbejder bør ingen heller ikke politikere, blande dig i rettens arbejde. Det er det, vi forstår ved domstolenes uafhængighed og det bør selvfølgeligt respekteres, men det er en (kulturel) konvention – en uskreven lov, der står ingen steder, at det er forbudt.

Men når dommen er faldet, kan dommen kommenteres af alle og lovgiverne har oven i købet den mulighed, at hvis de er utilfredse med dommen, kan de lave loven om.

Når det er sagt, vil jeg godt tilkendegive, at der er flere ting i sagsforløbet, jeg finder smagløst (tarveligt), tragikomisk og som strider imod min opfattelse af ret og rimeligt, men det gør det hverken til en undergravning af retsstaten eller et brud på magtens tredeling.

@ Ole Falstoft.

Jeg er langt hen ad vejen enig med dig i dit forrige indlæg jv. mine bemærkninger ovenfor, men det jeg har forsøg, at gøre til min pointe er, at man er uenig med lovens indhold eller begrundelse ikke er ensbetydende med, at den (loven) er en undergravning af retsstaten eller brud på magtens tredeling – og det var den sammenblanding, jeg oprindeligt bebrejdede Cevea (og dig) og som ikke er en seriøs ”tænketank” værdig, men at der foreligger gedigent lovsjusk er konstaterbart.

Jeg har fuldt tillid til Danmark som retsstat. Hvis det viser sig, at loven er i strid med Grundlov eller tiltrådte konventioner, vil det selvfølgelig blive pådømt ved vores domstole.

@ Dorte Sørensen

Delvis autocitat fra en anden tråd:

”Det jeg har forsøg, at gøre til min pointe, er: At man er uenig med lovens indhold eller begrundelse ikke er ensbetydende med, at den (loven) er en undergravning af retsstaten eller brud på magtens tredeling.

Jeg har fuldt tillid til Danmark som retsstat. Hvis det viser sig, at loven er i strid med Grundlov eller tiltrådte konventioner, vil det selvfølgelig blive pådømt ved vores domstole.”

Og jeg forventer derfor nu, at den juridiske professor der har påstået grundlovsbrud og de menneskerettighedsorganisationer, der har påstået brud på eller ”at bevæge sig på kanten af brud på” menneskerettighederne samt de folketingsmedlemmer, der har påstået begge dele, lægger sag an mod loven. Ellers vil deres påstande jo være almindelig tom politisk retorik - en spillen for galleriet som de gode mod de onde.