Kommentar

Et unfair forsøg på karaktermord

Ifølge journalist Tom Heinemann er Fairtrade en multinational koncern, der styrer butikken med jernhånd. I bedste fald er det en misforståelse, i værste fald et unfair forsøg på karaktermord
15. december 2008

For tre uger siden rullede en dokumentar om te og Fairtrade hen over skærmen på DR. I torsdags den 11. december bragte Information så en kronik fra journalisten bag udsendelsen. Her kommer Tom Heinemann med alvorlige anklager mod Fairtrade.

For os, der hver dag knokler for Fairtrade-sagen, var det en noget rystende oplevelse at læse indlægget. Og det billede, der tegnes af, hvordan vi arbejder, og hvilken forskel, Fairtrade gør, ligger langt fra virkeligheden.

I en kort kommentar som denne kan jeg naturligvis ikke gå i detaljer, hvad gælder bombardementet af mindre og større anklager, men vil i stedet henvise til vores hjemmeside, hvor de fleste emner er berørt. Her vil jeg koncentrere mig om forestillingen om, at Fairtrade er en multinational koncern, der styrer butikken og pressen med en jernhånd, og antydningen af, at det ikke gør den store forskel, om der er tale om Fairtrade eller ej.

En slap jernhånd

Hvis Fairtrade er en multinational koncern, så er begrebet udvandet til ukendelighed. Ja, der findes Fairtrade-ngo'er i flere lande, og ja vi har en fælles paraplyorganisation, men hverken Max Havelaar eller vores søsterorganisationer generer et overskud til aktionærer eller tjener penge for den sags skyld. Vi er en non-profit mærkningsordning, der ej heller har noget med salget af varer at gøre.

At vi skulle have et stort velsmurt spin-apparat, må jeg også afvise. I vores internationale paraplyorganisation har vi én pressemedarbejder ansat, der udover at servicere pressen også laver hjemmeside og stresser over tonsvis af andre kommunikationsopgaver.

Jeg er sikker på, at alle der tilbragte bare én arbejdsdag hos os enten i Danmark eller i vores internationale kontor ret hurtigt ville opdage, at det lugtede af ngo og ikke af big business.

Et kompliceret system

Jeg tror, at en del af de anklager, der fremkommer i kronikken, bunder i, at Fairtrade er et meget kompliceret system, som det måske ikke er lykkes os at forklare godt nok i alle dets detaljer.

Fairtrade arbejder jo delvist på en kommerciel banehalvdel, og det medfører en række forhold, som kan virke ugennemsigtige.

Et eksempel: Max Havelaar kan altid oplyse samlede salgstal for solgte Fairtrade-mærkede varer per produktkategori og redegøre for, hvor meget bønderne og arbejderne samlet set har fået ekstra takket være Fairtrade. Vi kan til gengæld ikke oplyse journalister eller andre om, hvor stor omsætningen er per virksomhed eller specifikke produkt.

Hvorfor ikke? Af den simple årsag, at alle konkurrenterne på så kunne kigge med over skulderen og holde øje med producentens, importørens eller butikskædens forretning. Og det ville få mange til at frastå for at være med i Fairtrade-ordningen. Så det er simpelthen vilkårene, hvis man vil operere på det kommercielle felt. Derfor vil Fairtrade altid få ridser i lakken, da det er nemt at skyde os i skoene, at vi ikke er åbne nok.

Udfordringer og forskelle

Et andet eksempel, som optræder i kronikken, er de emballagetekster på Fairtrade-mærkede varer, der fortæller om den forskel, købet gør for bønder og arbejder. Hvorfor sørger vi ikke for, at tekstændringer og præcisering bliver indført med det samme? Igen: Fordi det ville betyde, at det ville være endog meget svært at få firmaer til at være med. Ofte koster det mange penge at skifte emballage, for eksempel er kaffefolie meget kostbar, og krævede vi, at virksomhederne skulle skifte med kort varsel, ja så ville mange vælge Fairtrade fra.

Og der er flere eksempler fra samme skuffe. For Fairtrade er langt hen ad vejen en pragmatisk vej til en mere fair handel. Og ligesom forholdene ude på plantagerne ikke kommer på plads fra den ene dag til den anden, så er det også hele tiden en stor udfordring at drive en model, der både opererer på et kommercielt felt og i en ngo-verden.

Det, jeg savner både i dokumentaren og den efterfølgende kronik er, at disse udfordringer bliver taget seriøst. For det er altid nemt at skyde et system ned.

Jeg savner også, at de forbedringer, der faktisk sker ude på plantagerne, kommer med. For det er ikke korrekt, at der ikke er forskel på Fairtrade og konventionelle plantager. Som vi flere gange har dokumenteret, er der sket forbedringer på de plantager journalisten har besøgt - også inden for de seneste par år. De fremgår også af vores hjemmeside.

Kritik er velkommen. Men bliver kritikken for ensidig og for fortegnet, så bliver den til et forsøg på karaktermord.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Svennevig Christensen

Judith Kyst, generalsekretær i Max Havelaar vil ganske enkelt ikke forstå problemet. "For os, der hver dag knokler for Fairtrade-sagen, var det en noget rystende oplevelse at læse indlægget. Og det billede, der tegnes af, hvordan vi arbejder, og hvilken forskel, Fairtrade gør, ligger langt fra virkeligheden." skriver hun og fortsætter med en selvretfærdig pen.

Vi knokler allesammen for alt det der hører Fairtrade til og Max Havelaar/Fairtrade er ikke nogen ø i det alternative landskab. Som os andre må Judith Kyst tage den seriøse kritik alvorligt og i helt særlig grad i en situation som denne, hvor Judith Kyst ikke på noget tidspunkt har givet os hendes fornuftig forklaring på, hvorfor Tom Heinemann med flere gode folk, har produceret denne udsendelse?

Hvad er deres motiv andet end at bragt Max Havelaar/Fairtrade ind på en bedre kurs?

Jeg mener helt grundlæggende, at kan de der vil det gode dvs. det alternative til det de forsøger at ændre, ikke straks og uden forbehold gå ind i en konstruktiv dialog med den kritik som kommer indefra ,og det gør den her, for Tom Heinemann vil efter min mening det samme som Fairtrade, så har "de" et problem og dermed har vi der kæmper for Fairtrade på alle områder også fået et problem på halsen.

Judith Kyst har fået meget plads i Information til at forklare os hvordan tingene hænger sammen i Max Havelaar/Fairtrade og hvad hun konkret vil gøre ved problemerne, den plads har hun ikke brugt til formålet - tværtimod.

Kurt Bertelsen Christensen: "Hvad er deres motiv andet end at bragt Max Havelaar/Fairtrade ind på en bedre kurs?"

Umiddelbart ville jeg tro at deres motiv er som journalisters er flest – at levere en god og underholdende historie. Det er min erfaring at sandhed, velafbalanceret research, grundig granskning og indsigt ikke interesserer særligt mange journalister. Og slet ikke, hvis det kommer i vejen for historien og evt. sensationen. Journalister sælger aviser og der er derfor al mulig grund (også historisk) til at nære den dybeste mistro overfor alt hvad dette fag vælger at fremstille.

Kurt Svennevig Christensen

Jeppe Utzon: Enig langt hen af vejen og desværre for det. Problemet her er Tom Heinemann og hans folk, for de vil efter min mening ikke lave noget der ikke holder i byretten. Og de lægger sig ikke ud med hele den alternative verden som Fairtrade hører til hvis ikke der er noget at komme efter.

Det jeg har set og hørt til nu fra Fairtrade viser, at der er alt for meget at komme efter.

Kurt: Fair nok så. Jeg kender ikke Tom Heinemann og har heller ikke hverken set filmen eller læst artiklen. Det var bare fordi jeg fejllæste dit indlæg som ukritisk ifht. det journalistiske fag. Det undskylder jeg.

Jeppe Utzon: Du kan stadig se dokumentaren på Dr.1's site www.dr.dk/Dr1/dokumentar/2008/1120141500.htm
Og artiklen kan du også læse på Informations hjemmesude - www.information.dk
Jeg stod bag kameraet og ved hvad jeg har set og hørt. Vi har aldrig instrueret deltagere - men som vi har valgt i alle vores dokumentarfilm - at være fluen på væggen - og ofte kan fluer noget med at finde veje til steder andre ikke ønsker at opsøge.
Du kan læse mere om filmen og hvad der er ideen bag - på www.flipthecoin.org
Vi har aldrig ønsket at gå efter "manden" - men går efter "bolden" - desværre har Judith Kyst misforstået dette.
For god ordens skyld skal jeg lige nævne at jeg har været fotograf på tre dokumentarfilm om globaliseringens bagside - og jeg er gift med Tom Heinemann.
Vi rejser uden det store TV hold - er os to samt en lokal "fixer".

Ideen er vel den at vise at Fair Trade er lige så slemt som f.eks. det som de bekæmper... Og det er vel fair nok...

Hele problematikken er blot den, at man totalt overser, at et lille bidrag og et lille skridt på vejen er bedre end ingenting.

I stedet for at rende rundt og råbe socialisme og revolution burde man altså hellere kigge på, hvad folk rent faktisk får ud af at være med i en Fair Trade ordning.

Jeg ved ikke helt om Fair Trade er globaliseringens bagside; måske man hellere skulle kigge lidt på de kinesiske eller vietnamesiske arbejdere, som sidder og samler RAM, Ipods mm. til en billig penge, så vi kan få 2 GB RAM til vore computere til under 200 kr. Eller hvad med at tage til Bordertown, hvor General Electric mm. slavebinder unge mexicanske piger i mange år....så vi kan få billig elektronik...

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor I skal kaste jer over Fair Trade, og Max Havelaar, som jeg bestemt ikke opfatter er 'en multi-national koncern'. Fair Trade er en mærknings-ordning, hvor man få Max Havelaar mærket, hvis man opfylder nogle bestemte krav.

Og åbenbart kan selv Anthon Berg chokolade og Nescafé frysetørret kaffe få det - hvilket jeg i mit stille sind godt kan undre mig lidt over...

Coca-Cola og MacDonalds er f.eks. multunationale globale korporationer som kan presse prisen; det samme er General Motors, Proctor & Gamble, (amerikansk firma som bl.a. står bag Ariel mener jeg), General Electric, Unilever mm. Det er dem, der er de globale korporationer, og som kan presse prisen. Blot fordi man har afdelinger rundt omkring i verden, er man altså ikke en koncern; det ville svare til at Spejderbevægelsen var en koncern, fordi den havde organisationer i mange (eller alle?) lande...

Kurt Svennevig Christensen

Karsten Aaen: Det er det klassiske argument - hvorfor sætte spørgsmålstegn ved det lidt bedre når vi uden problemer kan gå efter de store, for der er der i hvert fald noget at komme efter.

Jeg synes bestemt vi skal gå efter de store fisk, når vi har noget at gå med, dvs. vi skal først og fremmest kunne holde orden i eget hus.

Hvis det det alternative, det rigtige skal virke efter hensigten dvs. i kampen mod det der skal ændres, så må det alternative ikke give så meget køb på det rigtige som de store NGO'er efter min mening gode gør i dag.

De store NGO'er med de store bevillinger og de høje lønninger, BINGO'erne skal som mindstemål kunne stå for kritikken inden for egne rækker, ellers er det hele nyttesløs.

Og er problemet med Max Havelaar/Fairtrade. I denne sag er det ikke Tom Heinemann, men Judith Kyst som er ude med riven. Det er Judith Kyst som forsøger et karaktermord og et karaktermord er altid unfair, altså alt andet end fair.

Du undrer dig "i dit stille sind" over at selskaber med alt andet end rent mel i posen kan markedsføre Fairtrade og økologi, samtidig med at de kan fortsætte deres markedsføring af produkter der er alt andet end fair og økologisk - det gør jeg også, men ikke længere i mit stille sind.

Replik til Judith Kyst, Max Havelaar Danmark:

Man kan undre sig over, hvor store anstrengelser, Judith Kyst gør sig for at undgå at besvare de spørgsmål, som jeg rejser i min kronik forleden (Information, 11/12 ) Men det er desværre snarere reglen end undtagelsen.
Nu sniger der sig også et par usandheder ind i hendes kommentar, og derfor fortsætter jeg med at stille spørgsmål om, hvad der egentlig foregår i Fairtrade-systemet. Hvordan kan forbrugerne have tillid til systemet? Hvor ender pengene? Hvordan kontrollerer man te-plantagerne? Hvor store anstrengelser gør man sig for at ”advare” eller lukke munden på en kritisk journalist? Hvordan er det med demokratiet i de te-plantager, som vi har besøgt osv. osv.

Jeg spurgte for eksempel, hvordan det er muligt, at en Fairtrade-certificeret te-plantage i Sri Lanka på 14. år fortsat kan anvende sprøjtegifte, der strider mod alle internationale anbefalinger og – ikke mindst - Fairtrades egne regler på området. Jeg fik intet svar.

Jeg spurgte også, hvad forbrugerombudsmanden ville sige til, at man stadig kan købe Fairtrade-produkter med en garanti, der ikke gælder mere. Intet svar – bortset fra en sang om, at man ikke kan tvinge forhandlerne til at ændre teksten på emballagen.

Jeg omtalte også den rejste kritik fra den tidligere præsident i Fairtrades egen moderorganisation i Tyskland. Hun blev fyret, fordi hun krævede mere professionalisme i Fairtrades eget kontrolsystem.
Men intet svar fra Judith Kyst.

Og jeg spurgte, hvordan det er muligt, at de særlige Fairtrade-råd i de enkelte plantager kan have vedtægter, der afskærer en stor del af arbejderne i at kunne deltage i den demokratiske proces, fordi de hverken kan læse eller skrive. Arbejderne, der kan læse og skrive, bliver heller ikke demokratisk valgt, men ”udpeget”.
Intet svar.

Billedet af ”den lille ngo, der knokler” og som ikke har noget ”spin-apparat” er i bedste fald naivt, grænsende til uvidenhed. I værste fald mere vildledning af forbrugerne.

Nej, Judith Kyst: Der er ikke kun én pressemedarbejder ansat i moder-koncernen i Tyskland. I moderorganisationens seneste årsberetning nævnes mindst to pressemedarbejdere + en ekstern kommunikationsrådgiver. To af dem har endda spillet en særdeles aktiv rolle i hele forløbet med at producere så meget spin, som vi normalt oplever, når det handler om enhver anden multinational koncern.

”Den lille ngo” i Tyskland er en verdensomspændende koncern, der har en omsætning på mere end 33 millioner kroner. Læg dertil omsætningerne fra f.eks. Max Havelaar Fonden i Danmark på ca. 7,5 millioner kroner, samt omsætningerne i alle de andre ca. 20 lande, der også har en lokal Fairtrade-organisation. Der er – ifølge årsberetningen - mindst 40 ansatte i hovedkvarteret i Tyskland og 27 lokale forbindelses-officerer rundt om i verden. Altså 67 ansatte i den ”lille ngo”. Hertil skal man igen lægge alle de andre ansatte, der styrer de enkelte landes Fairtrade-kontorer.

Blot ærgerligt, at de ikke har bedre styr på deres projekter i den internationale te-produktion. Det er faktisk dét, forbrugerne loves og forventer.

Åbenbart bruger Tom Heinemann te-produktionen som en slags murbrækker mod Fair Trade og mærkningsordningen ''max havelaar' i det hele taget.

Og for mig at se handler det aldeles ikke om te-arbejderne har fået mere i løn; det handler om at bevidstgøre folk om deres rettigheder; oplyse dem om at sprøjtegifte f.eks. er farligt, så de med et moderne ord har ejerskab til det, så de selv får den idé at de måske nok ikke er så smart med de sprøjtegifte. Det er nemlig sådan man ændrer folks bevidsthed; ved at tage udgangspunkt i den virkelighed folk står i - ikke ved at komme med vore vestlige briller på, og diktere folk, hvordan de skal leve. Det er ren og skær kultur-etnocentrisme samt en smule, for ikke at sige meget, ridefoged-agtigt.

Og nej, vi skal bestemt ikke undlade at gå efter de store fisk, medmindre vi selv har orden i vort eget hus. Så kan vi jo ikke lave andet end at bruge tiden på at ordne vor eget hus. Finansministre skal vel så også have styr på deres privat-økonomi? før de udtaler sig om statens økonomi. Her må man altså skelne mellem privatpersonen og rollen som finans-minister præcis som man, efter min mening, må skelne mellem rollen som en ngo som omsætter for 33 millioner kr (ca. 4½ million euro) og så f.eks. Coca Cola der har en milliard-omsætning i dollars - og som slet slet ikke betaler skat overhovedet - undtagen når de måske lige er tvunget til det.

Jeg ved ikke om Tom Heinemann ved noget om erhvervs-økonomi, men omsætning er altså ikke det samme for indtægt; indtægt er ikke det samme som fortjeneste. Problemet er blot, at folk tror at det er det - måske gør Tom Heinmann det også? Omsætningen er blot et udtryk for den penge-strøm, der flyder igennem ngo'en Max Havelaar/Fair Traide. Og jeg er ganske sikker på at NGO'en Spejderbevægelsen har en ganske stor omsætning på verdensplan....Gad vide om Tom Heinemann har undersøgt hvor stor en fortjeneste (overskud)... Fair Trade/Max Havelaar har...

Mht. at man kan købe Fair Trade produkter med en mærkning som ikke gælder mere, så bør Tom Heinemann og andre altså vide, at virksomheder
har et lager. Og først når det lager tomt, bliver der
indkøbt flere produkter, nye produkter, med den nye mærkning.

Og hvor stor der at Max Havelaar/Fair Trade medarbejderne får høje lønninger?? De udsendte medarbejdere i f.eks. Sri Lanka får den løn som er gældende i det land, som de er udsendt fra, dvs. danske medarbejdere får løn efter dansk overenskomst. Det gælder også for Danida-ansatte i f.eks. Mozambique...

Og jeg mener stadig at Tom Heinemann m.v. burde interesse sig for hvordan mexicanske,
vietnamesiske og kinesiske kvinder behandles favbrikker, der sørger for at f.eks. en Xbox er så billig som den er. (Det interessante er her, at Microsoft også har opdaget; stort set alle de Xboxe, som blev lavet på licens i Kina gik i stykker...).

Kurt Svennevig Christensen

Karsten Aaen: Du mener ikke at "vi" skal holde orden i eget hus, før vi går efter de store fisk. Jeg ved ikke hvad det er for et hus du holder orden i.

Mit hus i denne sammenhæng er huset for de grønne, NGO'erne, det økologiske - alt det som vi i dag kalder det alternative fordi disse initiativer skal forbedre verden, naturen og miljøet. Det er mit hus og der har jeg boet de sidste 25 år.

Og Max Havelaar/Fairtrade Danmark høre til huset. De har fået 12 mio. fra Danida midler og en masse fondsstøtte til at bekæmpe fattigdom for og de skriver side op og side ned om alt det gode de vil gøre.

Og så er det at vi der hører huset til må råbe op når husets medlemmer ikke overholder de regler der gælder. Undlader vi det faldet huset sammen.

Jeg synes også det er et underligt argument, at vi bør afstå fra at kritisere Fairtrade for i stedet at kritisere Coca Cola, Microsoft . Hvorfor det? Hvorfor kan vi ikke kritisere alle der fortjener vores kritik?

Jeg kender intet til Max Havelaar lønninger, men jeg ved at lønningerne inde hos de store NGO'er nærmer sig lønninger for Danida ansatte og udsendte. Og når de forskelle er ophævet har de NGO'er ophævet den helt konkrete og efter min mening meget nødvendige forskel der bør være mellem det etablerede og det alternative.

Men det er en anden og ligeså vigtig diskussion og den må vi også tage ved lejlighed.

Pointen er den, at hvis vi først skal til at holde orden i eget hus, før vi begynder at kritisere alle mulige andre, ja så når vi aldrig til kritikken af de store, til kritikken af Microsoft, til kritikken af Coca Cola - og andre globale verdensomspændende selskaber:
Det at få os til at kritisere os selv dvs. (vi) alternative selskaber er altså en finte, som jeg mener, folk bruger for at få os til klappe i med kritik overfor f.eks. Microsoft, Donna Karan og Coca-Cola.

Ville Fair Trade andet end blot at score på en bedre, men ikke optimalt produceret vare, blev de en organisation, der formidlede salg direkte mellem lille producent og forbruger.

Michael Sølvvig

Tak for at der også sættes kritisk ind på "vennerne". Der er en ting der halter meget: I Danmark er der Max Havelaar og Fairtrade. Det er to FORSKELLIGE organisationer.
Max H er vistnok udbryder og det giver en del uklarhed osv. Men det er IKKE det samme.

Fairtrade butikken i feks Odense har INTET med Max Havelaar at gøre ja, de taler negativt om de MH - prøv selv TH og foto-fruen.

Michael Sølvvig: Ja der er forskel. Fairtrade Danmark er en forening og arbejder primært med håndværk og håndarbejds produkter. De køber og sælger varer i butikker mange steder i bla. Danmark.
Se vww.fairtrade.dk
Fairtrade/Max Havelaar er et internationalt kontrolsystem og arbejder med råvareproducenten. De hverken køber eller sælger varer. Det er her Judith Kyst er generalsekretær i Danmark.
Forøvrigt har de forskelligt logo.