Kommentar

Værdikampe i videnssamfundet

Det fremherskende billede af værdikampen er en primitiv karikatur. De centrale værdikampe udspiller sig slet ikke mellem 'dem' og 'os'
Debat
10. december 2008

To afgørende værdikampe handler om demokrati og viden. For regeringen og Dansk Folkeparti handler disse værdikampe om, at Danmark er et demokratisk videnssamfund, der er truet af formørkede, dogmatiske samfund og terrorister med anti-demokratiske værdier. Men billedet af 'dem' og 'os' er en primitiv karikatur af værdikampen.

Hverken demokrati eller viden er entydige begreber, og de centrale værdikampe handler ikke om at være enten for eller imod et demokratisk videnssamfund, men om, hvordan sådan et samfund skal formes. Og netop de kampe foregår overalt omkring os. Ikke mindst på universiteterne, der har en særlig position på disse to områder. Skal viden være et spørgsmål om, hvad der kan betale sig her og nu, og er demokrati centraliseret stemmeafgivning med flere års mellemrum? Eller skal viden være mangfoldig, kritisk og åben, og skal demokrati handle om medindflydelse og debat i hverdagen? To værdisæt støder sammen. Forløbet omkring Universitetsavisen på Københavns Universitet (KU) er et aktuelt og illustrativt eksempel.

Videnskoncernen KU

Efter Universitetsloven fra 2003 og de efterfølgende fusioner er KU en topstyret videnskoncern, der konkurrerer mod andre videnskoncerner. I denne situation er det oplagt for universitetets top, at Universitetsavisen bør bakke op om ledelsen og medvirke til at brande KU gennem positive historier og en feel good-atmosfære. Sådan er det i erhvervslivet. Og sådan er det gået med universitetsaviser andre steder. Med en uafhængig og kritisk universitetsavis står KU svagere i konkurrencen. Den slags forhindringer må ryddes af vejen. Eller gemmes væk.

Sommeren 2008 annoncerer ledelsen på KU, at Universitetsavisen - der hidtil blevet sendt ud til godt 50.000 ansatte og studerende - fra 1. januar 2009 vil overgå til at være en netavis af klima- og sparehensyn. Men Universitetsavisen bliver straks genstand for en ophedet værdikamp.

'Greenwashing'

Modstanden antager flere former. For det første bliver der sat alvorlige spørgsmålstegn ved ledelsens argumenter. Især det tvivlsomme hensyn til klimaet bliver fremstillet som en greenwashing af en beslutning, der reelt handler om at marginalisere kritiske røster. Både ansatte og studerende taler også Universitetsavisens sag på et bestyrelsesmøde i september, hvor godt 40 studerende laver en aktion, der består i at sidde og læse avisen, mens sagen diskuteres.

Senere på måneden udvandrer 14 tillidsfolk fra et møde i Hovedsamarbejdsudvalget. Sagen om Universitetsavisen er dråben, der får bægeret til at flyde over. Ledelsen karakteriseres som arrogant og udemokratisk. I oktober afholdes også et stort studentermøde på KU med fokus på demokrati i lyset af blandt andet den verserende debat om Universitetsavisen.

Protesterne bar frugt. Senere i oktober annoncerede KU's rektor nemlig, at han var vendt på en tallerken. Universitetsavisen består i den trykte udgave i hvert fald i 2009.

Værdikampene

Værdikampen på KU placerer sig i forlængelse af værdikampen på RUC tidligere på året. På RUC var den konkrete anledning store nedskæringer og fyringer. I kølvandet på den langvarige turbulens blev fyringerne trukket tilbage og de to øverste ledere kastede håndklædet i ringen. Den konkrete anledning var en helt anden på KU, men fællesnævneren er et spirende oprør på tværs af studerende og ansatte mod udemokratiske strukturer, erhvervsøkonomisk styring og et entydigt instrumentelt syn på viden.

Når man tænker på, at Universitetsloven blev forberedt og gennemført af en bredt politisk flertal uden store protester fra studerende og ansatte, så fremstår 2008 som et afgørende vendepunkt. Men betydningen er mere vidtgående. For universiteterne er centrale institutioner i videnssamfundet og afspejler hermed mere generelle tendenser. Værdikampene bliver intensiveret i takt med at nyliberalismens krise breder sig. Udviklingen på universiteterne kan være et signal om, hvad der kommer til at ske på samfundsplan i de kommende år.

Johanne Schmidt-Nielsen er forsknings- og uddannelsesordfører for Enhedslisten og Peter Nielsen er lektor på RUC og politisk medarbejder i Enhedslisten. De bidrager til bogen 'Værdikampe', der udkommer i begyndelsen af 2009 på forlaget Frydenlund

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Demokrati er da ikke et flertydigt begreb - det er et politisk styingsværktøj med ofte hemmelig stemmeafgivning ( for at undgå trusler og pres) ,hvor hver person har 1 stemme - og flertallet kan så bestemme, hvad det nu vil.

Hvis den danske befolkning på demokratisk vis (via valg til Folketinget o s v ) har bestemt sig for at drive universiteter, så er det selvfølgelig på de vilkår, som repræsentanterne for flertallet af befolkningen bestemmer.

Dem der ikke kan snuppe , at det er flertallet, der fastsætter vikårerne for universiteternes virke, de kan passende finde sig et andet land .

Man kunne evt også spille på demokratiets vilkår, og forsøge at ændre flertallet i Folketinget ? Det ville være min model.

Hvorfor finder DU dig ikke et andet land ?

Værdikamp kan bedst oversættes med ensrettelse.