Mange har ment, at Pernille Rosenkrantz-Theils nylige overgang fra den af Enheds-listen fortsat udskudte revolution til jordnær, socialdemokratisk reformisme skulle være udtryk for en magelig, karriere-kynisk opportunisme. Rune Lykkeberg har imidlertid ganske ret, når han fastslår, at der ikke er noget "hverken mageligt eller opportunistisk i at blive socialdemokrat netop nu" (Information den 6.-7. december). På grundlag af 39 års medlemskab kan jeg tilføje, at det ikke bare nu er, men også tidligere har været alt andet end mageligt at være socialdemokrat.
Med SF's dannelse i 1959- efter at dets grundlægger Aksel Larsen havde været næsten 40 år om at vikle sig ud af stalinismen - VS' dannelse i 1967 og Ungdomsoprørets hærgen fra og med 1968 blev S - ikke de borgerlige - hovedfjenden for venstrefløjen, sådan som partiet havde været det for mellemkrigstidens kommunister. Alligevel imødekom S i et vist omfang venstrefløjen - støtten til RUC, Christiania, Tvind mv. - med den konsekvens, at det tabte i titusindvis af stemmer til Glistrup, samtidig med at venstrefløjens had til eller foragt for S forblev intakt. Med Glistrups fremkomst i 1973 blev truslen mod S fra højre endnu større, end den havde været fra venstre. Han rykkede ind i Folketinget - ikke bare som formand for landets næststørste parti, men minsandten også som formand for landets næststørste arbejderparti.
Nu er venstrefløjen som bekendt under Villy Vendekåbes karismatiske ledelse blevet definitivt socialdemokratiseret. Ja, på udlændingepolitikkens område har han endog lagt sig på siden af Pia K. - højresiden - uden at det har gjort indhug i opslutningen. Tværtimod - den er nu lige så stor, som den var i 1987. Denne højreorientering synes at falde i venstrefløjsvælgernes smag. Da han således i februar opfordrede islamisterne til at "gå ad helvede til", indkasserede han seks mandater oven i den fordobling, som han havde sikret SF ved valget fire måneder tidligere.
Tænk, hvis Thorning havde udtalt sig om islamisterne, som SF-formanden gjorde det, eller havde stukket en lige så fed løgn om besøg på 20 plejehjem - "en fodfejl" med Søvndals egen underdrivelse. Hun ville være kommet til at hænge på begge dele resten af sin levetid. Og Information og Politiken ville have overbudt hinanden med kritiske ledere. S ville være gået voldsomt tilbage i meningsmålingerne. Men tillader man sig i venstreorienterede kredse at minde om denne "fodfejl" og islamist-udtalelsen, anses det nærmest for pinligt.
Poppede Søvndal
I øvrigt er det pinligt at se, hvor poppet SF-formanden agerer. Under valgkampen i november 2007 bestod et af hans tilbagevendende indslag i at tilbyde bonkammerat Fogh en tur rundt i sin Rover til de plejehjem, som han ikke havde besøgt. Og her i sommer har Søvndal været på tur landet rundt med Lene Espersen. De fik "opbygget et tæt og fortroligt forhold". Hun var "overrasket over, hvor ens vi ser på mange ting", mens Søvndal kaglede, at "Lene er et sødt og klogt menneske" (Jyllands-Posten den 26. oktober). Det skal man høre fra en SF-formand om den danske udgave af Sarah Palin.
Pernille Rosenkrantz-Theil er nu sprunget direkte fra Enhedslisten til det rigtige Socialdemokrati i stedet for at nøjes med en dårlig kopi. Ifølge Rune Lykkeberg er S imidlertid også en kopi: "Socialdemokraterne har været så optaget af at kopiere regeringen Foghs kynisme, at de har glemt, at de faktisk gik ind i politik, fordi de ville noget mere retfærdigt og solidarisk".
Mon det var muligt at få ham til at fortælle, hvornår og hvorfor S skulle være holdt op med at ville det retfærdige og det solidariske?
Hvori består i øvrigt det kyniske i, at S ønsker starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 300/450-timers reglen ophævet og en normalisering af forholdene for asylansøgerne, så de kan uddanne sig og arbejde i stedet for at gå til i fysisk og psykisk armod? I øvrigt har S hele tiden ønsket, at såvel indvandrere som flygtninge behandles ordentligt, dette - til Lykkebergs og andre venstrefløjs-repræsentanters orientering - i modsætning til Fogh. Hvor længe endnu skal vi blive ved med at høre på dette Jelved-stemmemaksimerende vås om, at S er på linje med VK- ja, sågar DF - med hensyn til udlændingepolitikken? Kan vi dog ikke snart blive fri?
"Det bemærkelsesværdige er, at der stadig er så mange, der ser dette parti (S) som vejen til et bedre Danmark," mente Lykkeberg videre.
Vi er ganske rigtigt fortsat en del - endda hel fjerdedel - som stemmer S. Ifølge Zaperas meningsmåling fra den 10. december ligger S nu på 27,5 pct. af stemmerne mod V's 20,6 - uden at det har haft noget massemediums interesse. Men i øvrigt går Søvndals, Foghs og Vestagers vælgere jo også ind for den socialdemokratiske velfærdsmodel - det vil sige langt over halvdelen af vælgerne - hvad der for Foghs vedkommende har fået mange til at mene, at S ligner V alt for meget, skønt det forholder sig lige modsat.
Fogh flytter sig
Det er ikke S, der har opgivet socialdemokratismen, det er Fogh, der har opgivet minimalstatsliberalismen - så længe, det kan sikre ham statsministerposten - ligesom Villy har opgivet socialismen, hvad den så end måtte gå ud på? Da Enhedslistens unge håb Johanne Schmidt-Nielsen for nylig blev bedt om at give sit bud, nævnte hun blot muligheden for at sidestille tandlægebesøg og lægekonsultationer økonomisk. Det er da altid en begyndelse.
Lykkeberg afsluttede sin weekend-klumme mod S med en gentagelse af sin konstatering af Rosenkrantz-Theils "svære valg ved at melde sig ind i det parti, der både blandt venstrefløjsaktivister og venstreintellektuelle har været det naturlige, vanemæssige objekt for skuffelse og frustration". Men hvori består det naturlige i den grundlæggende foragt, som danske venstrefløjs-repræsentanter har udvist over for det parti, hvis uvisnelige fortjeneste det er at have skabt det bedste - det vil sige det frieste og mest velfærdsorienterede - samfund i verden? Der er "en afstand mellem det, socialdemokraterne gerne vil stå for, og der hvor de er endt i dag", konkluderede Lykkeberg. Overhovedet ikke, men der synes at være en pæn afstand mellem den vurdering, en ellers forstandig venstrefløjsskribent anlægger på S, og de faktiske forhold.
Et reformparti
Glædeligt derfor at læse dette Rosenkrantz-Theil-udsagn:
"Det gør ikke noget, hvis man kan mærke en vis socialdemokratisk stolthed over at have skabt den skandinaviske (velfærds)model" (Politiken den 4. december). Den stolthed har jeg nu rejst med i fire årtier til glæde for mange partifæller, til stor undren for venstrefløjen og til voldsom irritation og ærgrelse for Venstre.
Men samtidig opfordrer hun S til "at være et reformparti", idet hun henviste til følgende eksempler: S bør lade "den offentlige sektor udgøre en større del af BNP", så den ikke "skal hænge i laser, mens vore hjem bugner af designmøbler og samtalekøkkener". Det er ordret, hvad S har sagt igen og igen. "Arbejdsfri indtægter skal beskattes hårdere, mens folk på overførselsindkomst skal have skattelettelser". Også det synspunkt er fremført af S. "Privathospitaler, privatskoler og privat børnepasning er dysfunktioner i et velfærdssamfund". Det er da forhåbentlig Rosenkrantz-Theil bekendt, at S fører en intens kamp mod privathospitalerne? Endelig ønsker hun større medindflydelse for de ansatte. Det synspunkt har S kæmpet for siden dets oprettelse. I 1970'erne var kampagnen særlig intens i form af forslaget om Økonomisk Demokrati - et forslag, der hånligt blev afvist af venstrefløjen!
Rosenkrantz-Theil afsluttede sin artikel med et håb om, at S kan "håndtere" de uenigheder, der måtte opstå. Andetsteds har hun imidlertid fremhævet, at det er S, der skal bøje sig for hende - ikke omvendt! Hun ønsker sig accepteret "med hele pakken". Kære nye fælle: Det ville være rart med lidt gensidighed.
Henning Tjørnehøj er medforfatter af S-principprogrammet af 1977. Han har været folketingskandidat for partiet og formand for dets arbejdsmarkedspolitiske udvalg
"Nu er venstrefløjen som bekendt under Villy Vendekåbes karismatiske ledelse blevet definitivt socialdemokratiseret. Ja, på udlændingepolitikkens område har han endog lagt sig på siden af Pia K."
Det er så sandt som det er sagt. Villy Søvndal er en sjuft...
Jeg er enig med Henning Tjørnehøj et langt stykke hen ad vejen, men forstår ikke, hvorfor Tjørnehøj undlader at forholde sig til det faktum, at Soc. Dem., på opportunistisk vis, har kopieret Fogh bl.a. hvad skattestoppet angår og på lange stræk i forhold til udlændingepolitikken (24-års reglen). Tænk hvor meget kant Helle Thorning-Smith ville have haft til Fogh nu, hvor regeringens udlændingepolitik er faldet ynkeligt til jorden, og den vilde økonomi, som den har været med til at fremme gennem skattestop og flexlån mm., har resulteret i denne altomfattende og dybt forudsigelige økonomiske krise.
Peter Due Jensen er det ikke mere Fogh Rasmussen, der i sidste ende har kopieret de radikale og socialdemokraternes SKATTELOFT fra valgkampen 2005. Dengang gjorde Fogh Rasmussen meget nar af skatteloftet og sagde, at det bare ville føret til stigende skatter, som det også skete under SR-regeringen ,hvor skatterne næsten steg hver måned.
Jeg må sige at Fogh Rasmussen har ikke stor tiltro til danskernes viden, når et opslag i Danmarks Statistiks skatteopgørelser tilbage til 1970érne viser at skattetrykket holdt sig næsten konstant under SR-regeringen men steg og steg under Schlüter.
Men det mest forunderlige er at Fogh Rasmussen har i stilhed selv overtaget SKATTELOFTET og afskaffet sit eget statiske skattestop, hvor ingen skat eller afgift måtte ændres hverken i kroner og øre eller i procent.
Ligeledes ved jeg ikke om det alene er socialdemokraternes skyld at deres budskaber ikke når ud over rampen. Fx var der en spørgetid i Folketinget forrige onsdag hvor Fogh Rasmussen havde stillet sig selv til rådighed. Her var Thorning den første spørger og hun spurgte ind til Fogh Rasmussens lederskab og om hans ny grønne profil passede med, at regeringen nægtede kommunerne at kunne øge deres energi besparende renoveringsarbejde af nedslidte anlæg og bygninger. Det hørtes det intet om i pressen og i DRs Politiske debat på P1 var der hele Fogh Rasmussens egen forherligelses tale og et par små uddrag af Søvndahls, Per Clausens og Anne Grethe Holmgaards spørgsmål til statsministeren. Bare et lille eksempel .
Men det kan også ærgre mig, at socialdemokraterne er så pæne i deres kritik.
Nu er det vel Pernille der er kernen i Tjørnehøjs kronik, så det vil jeg gerne gribe fat i.
At han føler sig provokeret over at Pernille møder op med en konfrontatorisk attitude, giver mig en mistanke om, at han har mistet overblikket over partiet. Socialdemokraternes aktuelle top er resultatet af årelange, hårde interne kampe, og jeg håber ihvertfald ikke at det er slut.
Tjørnehøj er måske godt tilfreds med den residerende overmokke, og maner derfor til fred og fordragelighed, men jeg ser gerne at Mette, Pernille, m.fl. laver lidt ravage. Flere ledende socialdemokrater har på det sidste talt direkte nedsættende om det at være venstreorienteret, og så er tiden kommet til at sparke røv.
Det er rigtigt at man ikke finder løsningerne på nutidige problemer, i den gamle støvede partihistorie, - men man finder noget andet, og meget mere væsentligt, nemlig et sæt normer der kan vurdere hver enkelt løsningsforslag, og afgøre om det er i overensstemmelse med socialdemokratiske idealer eller ej. Istedet for - som nu - at vurdere hvert tiltag ud fra om det giver stemmer eller ej ... ægte socialdemokratisme er ikke populisme!
Når Tjørnehøj mener at SF er blevet definitivt socialdemokratiseret, hvad brokker han sig så over?
Jeg kan da godt forstå at S og Tjørnehøj gerne vil have nogle af alle SFs stemmer, men S burde hellere koncentrere sig om at få stemmer fra V og K. Samt se at få smøget, bl.a., den udlændingepolitik af sig, som har skudt så mange vælgere væk.
Og så kunne man håbe, at Tjørnehøj vil kunne ’håndtere’ de uenigheder der måtte opstå med SF, den dag det bliver aktuelt med et samarbejde. For ikke at tale om lidt gensidighed.
Det er Tjørnehøjs misforståede foragt for SF og venstrefløjen, der burde rettes op på. Det er nemlig lige noget højrefløjen kan bruge.
Desuden placerer Tjørnehøj sig med sin artikel så absolut på højrefløjen; og det er netop problemet, at S ikke mere betragter sig som ’til venstre for midten’.
Sundsvald
Tjørnehøj har altid været så tæt på SF at han føler sig tvunget til at forsvare sin position med næp og klør - og hvad vanskeligt kan betegnes som andet end overdrivelser.
Jeg har fra en pålidelig kilde at han var tæt på at melde sig end i SF før han endte op i S.
Det var godt nok en rodet omgang. Det er så vidt jeg kan se ikke helt til at finde ud af hvad det egentlig er Tjørnehøj tuder sådan over? Er det venstrefløjens kritik af hans partis højrekurs, han er så ked af? Eller er han faktisk mest ked af SF's højrekurs? Og hvorfor mon det?
Eller er Tjørnehøj mon blot lidt småbitter over, at Villy er den dygtigste populist og aktuelt har størst succes med at sælge ud?
S eller SF = tomato, tomarto. Begge er afideologiserede virksomheder, der render stakåndet efter fokusgrupper og vælgeranalyser
med tungen ud af buksen ved tanken om ministerposter. Det er pinligt at se på.
Stem Ø.
Henning Tjørnehøj misforståede foragt for venstrefløjen!
Det eneste revolutionære ved SF må da vist være den søvndalistiske revolution af partiet. Fra venstrefløj til topstyret socialdemokrati, der knuselsker EU, efteraber VKO's ulækre udlændingepolitik og stemmer for borgerlig finanslov. Og så på under et år. Det er sguda revo, mand!
'Forstand'.
Det kommer vel an på, hvad man vil opnå. For såvidt, at SF bare totalt herregerne vil i regering for enhver pris, må man jo erkende, at det de foretager sig tilsyneladende ser ud til at virke pt. Hvis de derimod et sted dybt inde stadig føler sig venstreorienterede, så har du vel ret i, at EL er de sidste forstandige.
Hvad der dog ligger fast er, at EL er det sidste parti med troværdigheden i behold på Christiansborg.
Som sagt, "foragt" - man agter vel enhver for hvad de er, selv socialdemokraterne i forfald, eftersom vi alle befinder os på tålt ophold eller med Langballes Blicher-ord: Sig nærmer tiden, da jeg må væk, thi også jeg er her kun på træk. Og selv rosenkransen falmede, og ingen behøver ae hende, for nu er hun jo ae.
"Enhedslisten er nok det mest troværdige parti i folketinget"
Den dag da EL beslutttede sig for at støtte fundamentalisten Asmaa, og dermed gik ind for kvindeundertrykkelse og religiøs intolerance , begik partiet politisk selvmord.
At Enhedslisten skulle være det eneste troværdige parti i Folketinget, er dog noget eventyrligt bavl - jeg tvivler da hverken på Fogh's krigsliderlighed, Brians liberalsitiske hjerte eller Pia foragt for alle mennesker med arabiske aner - for blot at nævne tre personer, der er yderst klare og troværdige. Og på partiniveau er hele VOK'en da ligeså troværdig - om man så er enig eller ej!
Så mange ord fra venner og fjender og ikke en eneste gang er ordet 'socialist' anvendt. Der hvor jeg kommer fra har 'venstreorienteret' altid haft en lidt odiøs klang - man er socialist med alt hvad det indebærer af klassebevidsthed, solidaritet og samfundsforståelse.
Det meste af det Henning Tjørnehøj, Rune Lykkeberg og flere af kommentatorerne fremfører er ægte fløjkrigerretorik... og ærlig talt så er fløjkrigene både uden for og inden for socialdemokratiet ikke begrundet i dybe politiske analyser, men derimod i kamp en om partikasserne, partistøtte og personlige ambitioner - og ok med det, blot man ikke glemmer formålet - rottebekæmpelse.
Som socialist er man ligeglad hvilken farve katten har, bare den fanger rotter...
Og Pernille slår ned på lige det der er problemet med den socialistiske politik i dag: "S bør lade "den offentlige sektor udgøre en større del af BNP", så den ikke "skal hænge i laser, mens vore hjem bugner af designmøbler og samtalekøkkener". "Arbejdsfri indtægter skal beskattes hårdere, mens folk på overførselsindkomst skal have skattelettelser." "Privathospitaler, privatskoler og privat børnepasning er dysfunktioner i et velfærdssamfund". Det har været beskæmmende at se ledende socialdemokrater føre sig frem med privatiseringsbestræbelser der matcher VKO regeringens tiltag, men finanskrisen og den økonomiske krise har reddet os på målstregen og genkaldt en stemning af postkommunisme. Euro-kommunismen lever
Velkommen tilbage i kampen Pernille
og P. Lauritzen
Hvor får du det med "åbne grænser" fra ... fy fy skamme - Din evindeligt manipulerende DF'er
Det er jo lidt utroligt, at uddannelse og arbejde sådan helt automatisk anbringer folk på overførselsindkomster.
P. Lauritzen
Jeg kan ud af din statistik blandt andet se, at hvis indvandringen er uændret over de næste 40 år falder andelen af racerene danskere fra 90% til 86% ....
Og så kan jeg se at ca 25% af al kontanthjælp tilfalder den del af ikke vestlige indvandere som udgør ca. 5,5% af den danske befolkning...
Mantra'erne på området er:
Kontrolleret indvandring
Integreringens succes er afhængig af antallet af indvandrere. (I. Sundsvalds pointe)
Jeg er jo heller ikke interesseret i at få den danske kulturs hjørnesten undermineret af udanske værdier. Med hjørnesten mener jeg:
- Adskillelse af samfund og religion
- Ingen korruption
- Ligestilling mellem kønnene
- Fravær af nepotisme
Jeg kan godt se at hvis man er meget pessimistisk og indvandringen ikke kan kontrolleres så kan der opstå et problem.
Det jeg har meget svært ved at acceptere er at Dansk Folkeparti:
- Konsekvent vælger det mest hadske sprogbrug
- De mest inhumane metoder
- Konsekvent misinformere
- Gå ind for at sælge Danmarks infrastruktur til udlændinge
Jeg vil gerne have lov at vende tilbage når jeg har tygget lidt mere på dit link :-) ...
Ideologisk bæltefiksering. Er det venstrefløjens behov? Fløjen for fastholdere?
Med al respekt for Tjørnehøjs årelange indsats, så vil jeg nøjes med at bruge hans analyse af, at Socialdemokraternes indrømmelser til den ene side åbner flankerne til den anden. Den må gælde begge veje. SF er om ikke andet et udtryk for dette.
Tillykke til alle socialt bevidste med, at PRT ikke gentog venstreekstremismens fejl blot at rynke på næsen ad S. Og med at hun ikke gentog Preben Wilhjelms fejl at melde sig ud af dansk politik.
Og så må det være muligt engang imellem at anholde Per Thomsen for den med, at Villy Søvndal har genindført VS ad bagdøren. Hans geniale anagram for Venstresocialisterne betyder klart, at Pia Kjærsgård må tage handsken op og blive endnu mere facistisk, end hun allerede har gjort Venstre og Konservative.
"Venstrefløjens misforståede foragt for Socialdemokraterne"
Når man tager i betragtning, hvordan Socialdemokratiet netop har indledt et strategisk tilbagetog i den såkaldte "tunesersag", kan man kun sige, at vi atter engang har fået syn for sagn, når det gælde om at finde gode grunde til at foragte socialdemokratiet...
C. Nielsen. Hvor i alverden har venstrefløjen accepteret EUs liberalisme?
Det er mit klare indtryk, at de går ind i EU for at tage netop den slags politiske kampe.
Per Thomsen:
"[...] atter engang har fået syn for sagn, når det gælde om at finde gode grunde til at foragte socialdemokratiet..."
Præcis, Per.
Og jeg tror næppe foragten for Socialdemokratiet version 2008 alene kan findes på venstrefløjen. På højrefløjen i dansk politik må hovedrysten og forundring over suicidalpartiets selvmålsstrategi være lige så udbredt.
jeg har svært ved at komme i tanker om noget mere ligegyldigt, end hvad højrefløjen mener om socialdemokraterne - at der så desværre er medlemmer af toppen hos socialdemokraterne der vælger at forholde sig til det, kan jeg kun tage som udtryk for at de OGSÅ kvajede sig da de valgte hvilken farve deres partibog skulle have.
Jeg forstår ikke hvorfor debat og kritik hos socialdemokraterne er så interessant og meget værre end uenighed i den borgerlige blok.
Er VOK egentlig enige om andet end at holde sig ved magten.
Fx lettelser i skatten kan de ikke blive enige om og om det skal være i top og bund slet ikke. Bare et enkelt eksempel på enigheden eller snare uenighed i VOK-blokken.
C. Nielsen skrev:
"Det ”nye” og alarmerende er, at nu er det også venstrefløjen, der via accepten af EU's ultraliberalistiske doktriner, accepterer og hjælper med implementeringen af privatiseringen af det vi tidligere opfattede som offentlige kerneydelser, der ellers var placeret i et økonomisk eget rum fritaget for markedskræfterne.
Den tanke, at der er offentlige kerneydelser, der bør holdes uden for de almindelige markedsøkonomiske kræfter, har venstrefløjen, repræsenteret ved Socialdemokraterne og SF, med deres ubetingede accept af EU, aflivet, og dermed afskaffede de et økonomisk alternativ til økonomisk liberalisme og dermed højrefløjen."
Glimrende indlæg, jeg er meget enig. Skal de to socialdemokratier gøre sig nogen ambitioner om på et tidspunkt at genindføre socialdemokratismen, ja skal vi andre endda tillade os at drømme lidt om den så forkætrede idé om fælles ejendom og demokratisk økonomi, så er EU da et underligt øg at sætte sine penge på.
Jeppe Brogaard:
"Hvor i alverden har venstrefløjen accepteret EUs liberalisme?
Det er mit klare indtryk, at de går ind i EU for at tage netop den slags politiske kampe."
Kære Jeppe. Det var en socialdemokratisk regering, der ledte både DK og andre europæiske stater ind i EU. Hvordan er det nu, det er gået med at få gjort den liberalistiske kul & stål handelsunion mere social, mere "rød"? Hvordan er det nu det går med selvbestemmelse og (de)centralisering? Hvordan ser det ud med gennemsigtigheden (hostbilderberghost)? Ja hvordan ser det rent faktisk ud med det der demokrati i EU? Vi kunne jo prøve at spørge irerne, om de føler sig taget alvorligt på deres demokratiske stemme...
Pernille vil reformere S indefra, SF vil reformere EU indefra, men hvordan var det nu lige det gik for kaninen, der ville reformere slangen indenfra...? Tanken om overnationalt samarbejde er da
smuk. ALBA-samarbejdet er fx et projekt med et solidarisk, anti-imperialistisk perspektiv. Men når det foregår indenfor en liberalistisk union, der sugarcoater kapitalen fremfor arbejderne og via handelsmure udadtil fører en nyimperialistisk stormagtspolitik, så er det, at et nogle venstreorienterede forslag hist og her nede i EU, i tragisk grad minder om historien om musen og elefanten på broen: "nøj hvor vi gungrer, hva´?!"
"Men når det foregår indenfor en liberalistisk union"
Med "det" mener jeg overnationalt samarbejde.
Dorte Sørensen:
"Jeg forstår ikke hvorfor debat og kritik hos socialdemokraterne er så interessant og meget værre end uenighed i den borgerlige blok."
Det nye i dansk politik er en stræben efter konsesus. Det ser man tydeligt i partiernes massespurt ind mod midten. Det er efterhånden kun DF og EL, der ikke sælger ud af alt hvad de har for at få lov at træde hinanden pver tæerne på denne eftertragtede "midte". EL fordi de står fast på en socialistisk og EU-kritisk linje, og DF fordi de fortsat manøvrerer sig selv - og hvad der ikke er uvæsentligt - hele resten af det politiske spektre med sig ud mod højre.
Denne stræben efter konsensus og strømlinethed ses også indenfor partierne internt. Et grelt eksempel på dette er det nyreformerede SF, hvor baglandet i forbavsende grad ukritisk har fulgt formandens og partitoppens nybranding af SF som et socialdemokrati (Søvndal har som bekendt i et avisinterview i foråret aflivet socialismen som partiets ideologi) med en ny stram rets- og udlændingepolitik.
Skænderier er ikke populært i tidens konsusånd. Hvorfor tordner en samlet venstrefløj ikke mod krigsforbryderregeringen? Hvorfor gør socialister og antiracister ikke oprør imod deres partitops højredrejning af SF? Det er mildest talt bekymrende. Når debatten ophører starter afviklingen af demokratiet for alvor.
Jeg kan iøvrigt anbefale Peter Nielsens kronik om netop konsensussøgningen og den politiske midtes placering ude til højre her http://www.information.dk/159999
Du er en maskinstormer Bo Nielsen - vil du også melde dig ud, eller holde dig selv uden for det Danske samfund, så du ikke bliver slugt af dets liberalistiske og kapitalistiske statsdannelse?
maskinstormerne var som bekendt dem der smadrede alle maskine og ville stoppe al teknologisk udvikling - grundet på frygten for at teknologi per definition kun ville medføre yderligere forarmelse af arbejderklassen.
Det synes Dorte at være et træk ved EL og dets tilhængere at hovedfjenden for dem aldrig er dem på højrefløjen men alle os andre vi på venstresiden der ikke er enige med EL's manglende evne til tænkning og analyse af den politiske virkelighed.
Hvad mener du med 'Vi' - blegansigt?
Troede du havde meldt dig under Pia's faner - et sted du tydeligvis også høre mere hjemme
Måske er tiden blevet moden for S at se på mulighederne for at samarbejde med både DF og SF efter det næste valg om to-tre år.
Perspektivet er at DF naturligvis vil søge at fastholde en rolle, hvor partiet opnår den maksimale indflydelse uden at miste uafhængighed. SF vil gerne tilbage i varmen i dansk politik, og bevare den euroskeptiske del af partiet. S vil gerne være toneangivende igen, og har langt flere ligheder med DF end man vil vedgå.
Så kan den store forbrødring finde sted i det kommende år, og kan man samtidig finde en god sag som nøglen til at opsige regeringssamarbejdet fra DFs side, er det en teoretisk mulighed. SF bliver fordret med miljø og eu-politiske poster, mens S bliver holdt fast i de ædlere dele til at gennemføre DFs mærkesager.
I den konstellation er EL dømt helt ude, og derfor er det også forståeligt at politikere der vil have medansvar søger til de større midterpartier.
Om det sker,...Virkeligheden har det med at overgå fantasien, så lad os nu se.
med venlig hilsen
Lennart
Mikkel
hvis du fulgte debatterne på strengene vil du vide at manden her også er tilhænger af 0 skat som salig Glistrup - han har sgu aldrig været socialdemokrat.
Desuden ville en begavet socialdemokrat næppe beklage sig over at de få talenter - desværree meget får i disse år - som opstår i partier som EL - laver faneflugt til S - hvor de unægtelig også kunne gøre mere gavn.
Hendes involvering i malinbgsagen var så idiotisk som meget af EL's politik er det. Men hvorfor skulle hun dog falde på knæ og be om tilgivelse for sine synder når ingen andre gør det? Vi har renlivede rascistiske udtaleser fra DF medlemmer i udentigsminister der skriver bøger hvor han bortforklarer sin helt Kai Munks - fascination af Hitler, og dele af en venstrefløj - bl.a. den hun selv kommer fra som aldrig har ydet det mindste afbigt for deres hang til stalins særlige udgave af facismen
Mikkel K:
"Og hvordan kan du analysere dig frem til, at Olaf Sørensen tydeligt vis hører hjemme under Pia's faner"
Fordi Oluf Sørensen med næsten usvigelig sikkerhed er identisk med nu hedengangne avatarer Jens 2200 N, Henrik Svensen og ca. 50 andre - det eneste nye er, at det bliver hævdet at vedkommende var S støtte indtil for få sekunder siden, og nu vælger at stemme på nogle andre (gæt selv hvem).
Men vi må leve med at moderator ikke evner at holde den slags barnagtige spammere fra debatten - hvis mesterspammeren havde noget fornuftigt at bidrage med, ville vedkommende næppe have fået sit login spærret så mange gange...