Læserbrev

Bankpakke II: Der er kun behov for syv mia.

Debat
17. januar 2009

Nationalbankdirektør Niels Bernstein går den 13. januar i en påtale i Information i rette med den kritik af de statslige kapitalindskud, som indgår i debatten om bankpakke II. Det har været nævnt, at der ikke forfalder så meget kapital som påstået, og at kapitalindskud derfor ikke haster. Ifølge reglerne for ansvarlig lånekapital skal medregningen heraf nedtrappes med 25 pct. om året de sidste tre år af løbetiden. Derfor har det været praksis at indfri lånet tre år før tid og erstatte det med et nyt med længere løbetid. Låneaftalerne har et indbygget incitament til denne praksis, en såkaldt 'step-up-klausul', der forhøjer renten med typisk halvanden til to pct. de sidste tre år.

Dele risikoen

Her et par momenter, som den ellers så nøgterne Nationalbank tilsyneladende undlader:

- At forfaldstidspunktet rent faktisk er aftalens slutdato, og ikke tre år før, er en kendsgerning, som långiverne må leve med.

- Det er korrekt, at det har været 'markedspraksis' at indfri tre år før, men intet er længere normalt. At undlade førtidsindfrielse kunne før være et krisetegn, men at det meste af banksystemet er i krise, har långiverne vist allerede opdaget. Långiverne kan derfor ikke forvente nogen førtidsindfrielse.

- Step-up klausulerne er fastlagt i de 'glade dage' og selv om renten stiger, vil den alligevel være langt lavere end renten på nye lån, i det omfang lån overhovedet kan fås.

- Det er muligvis nødvendigt at staten hjælper til med at opretholde bankernes ansvarlige kapital for at undgå, at bankerne aggressivt forsøger at nedbringe deres udlån inden kapitalens udløbsdato. Men dette kan ske via et tilsagn om at tilføre denne kapital over tre år i takt med at fradragene på 25 pct. årligt indtræder.

Hvorfor skulle staten hjælpe professionelle investorer af med deres risici før tid? Staten vil alt andet lige stå bedre, hvis der er nogle at dele risikoen med i de første tre år.

Så når Bernstein konkluderer, at refinansieringsbehovet hos bankerne er 20 mia. kr. i 2009-2010 er dette fortsat ikke korrekt. Behovet er kun ca. syv mia. kr. i perioden, hvilket kan løses som anført ovenfor. Som en unægtelig vægtig aktør i debatten plæderer Nationalbanken tilsyneladende for en førtidig indfrielse af den ansvarlige kapital.

Den skylder at fortælle hvorfor.

Lars Pehrson er direktør i Merkur Andelskasse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Jeg kan kun give direktøren for min bank ret i at politikerne har alt for travlt med at kaste det offentliges gode penge efter de dårlige i banker og kreditforeninger. Forklaringerne af den politiske adfærd er mangfoldige. Men det er helt klart, at det ikke drejer sig om deres egne penge.

Desuden er der indtrådt en nærmest religiøst begrundet frygt for, at det der gennem flere menneskealdre har fremstået som løsningen på alle problemer, eller nøglen til forståelsen for alt hvad der er fundamentalt for livet, nemlig dette hellige økonomiske system, markedet, væksten i kapitalværdier her hos os, er kommet i problemer at meningen med livet vakler. Markedet, den fri kapitalisme har i mange år fremstået som løsningen på alle vore problemer, og nu har markedet pludseligt fået problemer med at holde de kunstigt oppustede værdier oppe. Sikringen af vore kapitalværdier og valutaer og dermed vor evne til at hente ind fra den tredje og anden verden, hvad vi ikke har selv eller gider lave, har været prioriteret over alt andet i meget lang tid. Men nu styrter værdierne samme, som de bobler de hele tiden har været.

Det økonomiske systems akkumulerede nominelle kapitalværdier, pensionsfondene, indestående i banker og sparekasser kan sammenlignes med de veksler vi har skrevet på fremtiden og den øjeblikkelige købekraft vi har i forhold til udlandet. Den hellige pengepolitik, monetarismen, centrerer sig om at sikre vore valutaer i forhold til udlandet, og dermed vore mulighed for at bevare vore kapitalværdier som købekraft i forhold til fattigrøve i Afrika, Latinamerika og i forhold til de ekstremt produktive økonomier i asien. Vor ekstraktionsøkonomi, vor blodsugermentalitet er funderet i den økonomiske orden. Og vor religion går ud på at vi kan og skal forbruge os ud af enhver mangelsituation i hele verden. I virkeligheden er der tale om en ideologi, der skal gøre det mulig for os at leve med den elendighed vi skaber omkring os og i fremtiden.

Den såkaldte krise er et sundhedstegn. Den skyldes nemlig, at det på en eller anden måde er ved at gå op for markedets aktører, at der ikke nødvendigvis er dækning for de krav vi stiller til fremtiden. Det er ikke sikkert at de gigantiske nominelle gældsbeviser, som pengene i virkeligheden er udtryk for, kan indløses af fremtidens generationer. Det er ikke sikkert, at der er noget at modtage som betaling for de penge vi sparer op til vor pension, bare fordi vi samler pengene sammen i pensionsfondene. Det kan nemlig godt være, at de kapitalværdier, som midlerne investeres i, i dag, vil være værdiløse i morgen, fordi prisdannelsen og dermed værdiansættelsen af dagens kapital ikke vil være den samme i morgen. Det at alle vore aktiver er 100 % afhængig af fossile brændsler, og at det ikke er sikkert, at der er nok af disse energiformer tilbage i morgen til at sikre kapitalen dens værdi, får nemlig ikke de traditionelle vækstfanatikere til at tvivle på at fremskridtet kan måles på den hastighed hvormed vi brænder fossilerne af, og den hastighed vi bevæger os mod selv at ende som fossiler. Hellere brænde en liter olie af i dag, hvis det giver den marginale profit, der gør det muligt at købe en ny i morgen, også selv om det betyder, at der ikke er mere olie i overmorgen.

Kapitalværdiernes kollaps, danskernes aktieværdier og deres huses værdi faldt sidste år med 560 milliarder kr., vidner om at markedet har fået en fornemmelse af at den gæld vi har sat fremtidens generationer i, med vore penge, de veksler vi trækker på fremtiden, alligevel vil kunne indfries. Derfor er kapitalværdierne (penge er ikke andet end et gældsbevis) langt overvurderet.

Det er derfor fuldstændigt idiotisk, at politikerne kaster de gode offentlige penge efter elendigheden. Lad derimod markedets tilbedere æde den medicin de har prædiket gennem mange år. Lad falde hvad ikke kan stå, hvad ikke fortjener at stå!

Steen Rasmussen

Der manglede et ikke, i det næstsidste afsnit, derfor:

"Kapitalværdiernes kollaps (danskernes aktieværdier og deres huses værdi faldt sidste år med 560 milliarder kr.) vidner om, at markedet har fået en fornemmelse af, at den gæld, vi har sat fremtidens generationer i, med vore penge, de veksler vi trækker på fremtiden, alligevel IKKE vil kunne indfries. Derfor er kapitalværdierne (penge er ikke andet end et gældsbevis) langt overvurderet.

Det er derfor fuldstændigt idiotisk, at politikerne kaster de gode offentlige penge efter elendigheden. Lad derimod markedets tilbedere æde den medicin de har prædiket gennem mange år. Lad falde hvad ikke kan stå, hvad ikke fortjener at stå!"

John Fredsted

@Steen Ole Rasmussen: Fuldkommen enig.

Steen Erik Blumensaat

Nymfoman junkiernes andet fix af stimulerene stoffer.
Send dem på afvending.

Ralph Sylvestersen

@Steen; helt enig -

Sendte for nogen tid siden en mail til Lene E om regeringens vækstplan for skibsfarten, jf http://docs.google.com/Doc?docid=dcrhwkqp_13chrhthfg&hl=en

Svaret lød på fortsat vækst...

Steen Rasmussen

Kære Ralph

Det var da en sød hilsen du sendte til ministeren. Jeg er sikker på, at hun blev glad for den. Hendes troserklæring var lige så forventelig, som det en gang var sædvane at afslutte et brev med ønsket om at selve Gud fortsat må være med eder.

Mvh. Steen