Læsetid: 4 min.

Baskiske ekstremister under pres

Den separatiske terrorbevægelse ETA, som siden 1968 har begået 800 politiske drab, er hårdt trængt - adskillige af dens ledere er arresteret takket være dygtigt politiarbejde, og nu er også dens politiske gren blevet optaget på EU's liste over terrororganisationer
Debat
6. januar 2009
Bliver vi vidner til ETA-s endeligt snart? ETA-s aktiviteter er blevet så desperate og ukoordinerede, at selv deres egne folk må protestere. Her er det dog sympatisører, der protesterer over anholdelser af fremtrædende ETA-folk.

Bliver vi vidner til ETA-s endeligt snart? ETA-s aktiviteter er blevet så desperate og ukoordinerede, at selv deres egne folk må protestere. Her er det dog sympatisører, der protesterer over anholdelser af fremtrædende ETA-folk.

Vincent West

Måske varer det ikke så længe, før den radikale del af den baskiske nationalisme bliver uden betydning. Og tænk, hvis man snart kan blive fri for at læse - og skrive! - om ETA-terroristerne og deres politiske arm, der tidligere gik under navnet Batasuna, men nu dækker sig under betegnelsen ANV (Acción Nacionalista Vasca), og som netop er blevet optaget på EU's liste over terrororganisationer.

Forhåbningerne støtter sig især på, at ETA over de seneste år er blevet afgørende svækket takket være et intensivt samarbejde mellem spansk og fransk politi. Siden efteråret 2004 er en halv snes ledere af bandens politiske, militære og logistiske apparat blevet arresteret. Og der går efterhånden så kort tid mellem anholdelserne, at topledelsen dårligt kan nå at regruppere sig mellem én anholdelse og den næste.

Sidste eksempel er anholdelsen i Sydfrankrig i sidste måned af Aitzol Iriendo, som blev betragtet som den nye chef for ETA's militære kommandoer. Iriendo blev pågrebet kun knap tre uger efter sin forgænger, og ETA er nu uden ledelse. Mindst lige så vigtigt er det, at Iriendo anses som den ansvarlige for nedskydningen af to spanske civilgardister på en bar i Capreton, ligeledes i Sydfrankrig, i forbindelse med en politiaktion.

ETA er i øvrigt svækket både i toppen og i bunden. Det viser sig dels i, at der er færre attentater, dels i at antallet af indsatte ETA-folk i spanske fængsler er steget med mere end en tredjedel over de sidste to år. Eller som ministerpræsident Zapatero sagde forleden i det spanske parlament: én anholdt hver anden dag i de to sidste år.

'Revolutionær afgift'

Terroristerne er nu så pressede, at de ikke kan overholde deres egne sikkerhedsforskrifter, hvilket betyder, at politiet får fat i for eksempel lister over personer, som er udset som mål for aktioner og afpresning. Et andet alvorligt problem er, at ETA's aktiviteter er blevet så desperate og ukoordinerede, at selv deres egne folk må protestere.

Et eksempel, hentet fra dagbladet El País 15. december: "Læses og tilintetgøres!" er en stående instruks i ETA om behandlingen af skriftligt materiale. Ikke desto mindre har politiet under en aktion mod en dækadresse fået fingre i et brev til bandens ledelse fra en kvinde, der afsoner 57 års fængsel for terrorisme. Hendes svoger, eks-landsholdsspilleren Txiki Begiristain, som blandt andet har spillet for Barcelona, havde modtaget et trusselsbrev om at betale en "revolutionær afgift" til ETA på 6.000 euro om året.

Det blev hun blev så rasende over, at hun sendte et brev til ETA fra fængslet, hvori hun skrev, at hun i retten havde taget ansvar for alle ETA-aktioner, men at hun "ikke på nogen som helst måde kan tage medansvar for trusler mod min familie, som oven i købet ikke på nogen måde er fjender".Hendes mor var ulykkelig og frygtede, at den øvrige familie, som er modstander af væbnet kamp, ville blive anklaget for samarbejde med ETA. "Hjerteløse," havde moderen kaldt dem.

Den fængslede kvinde bad derfor ETA om at bekræfte, at de ville lade hendes familie være i fred og give hendes mor en undskyldning og forklare hende, at de ikke var hjerteløse. Det skete ikke.

Intensivere tilsyn

ETA's forbundsfælle, den radikale politiske gruppering ANV, er som nævnt netop optaget på EU's liste over terrororganisationer. ANV har siden kommunalvalgene i 2007 været repræsenteret i kommunalbestyrelser og siddet på borgmesterposterne i 42 kommuner i Baskerlandet, men ANV kræves nu opløst om, efter at partiet er blevet optaget på EU's terrorliste. Kravet blev fremsat i det spanske parlament i begyndelsen af december af Rosa Diez, som repræsenterer et nyt parti, som arbejder for at mindske diskrimineringen af spansktalende i Baskerlandet og Katalonien. Og det gik ud på, at regeringen inden for en frist på tre måneder skal opløse samtlige kommunalbestyrelser, hvor ANV sidder på borgmesterposten. Det udløste en debat og en afstemning i parlamentet, som endte med, at regeringen forpligtede sig til at intensivere sit tilsyn med de pågældende kommuner og sag for sag tage stilling til, om en kommunalbestyrelse skal opløses. Hermed er enhedsfronten i parlamentet om bekæmpelse af terror så nogenlunde genoprettet.

Tumult

Valgperioden fra 2004 og frem til marts 2008 havde været præget af konfrontation mellem ministerpræsident Zapatero og hans socialistparti på den ene side og det store nationalkatolske folkeparti, Partido Popular (PP), på den anden side, ikke mindst om forholdet til ETA, som Zapatero uden held havde prøvet at forhandle sig til rette med for at stoppe terroren. Det samme havde den tidligere PP-regering forsøgt og med samme resultat. Ikke desto mindre kørte PP meget en voldsom kurs over for Zapatero i valgperioden frem til marts sidste år. Konfrontationen var så destruktiv, at parterne sidste sommer endte i en stiltiende borgfred om at holde forholdet til de baskiske terrorister og til ANV ude af den politiske debat.

Men optagelsen af ANV på terrorlisten og ANV's hårdnakkede afvisning af fordømmelse af ETA's aktioner - senest et umotiveret mord på en forretningsmand i den ANV-styrede by Azpeitia - skabte igen lidt indenrigspolitisk tumult. En tumult, som også skal ses i sammenhæng med, at der er valg til det baskiske parlament om tre måneder, hvor socialisterne håber på tilstrækkelig fremgang til at kunne besætte posten som delstatspræsident, og hvor Rosa Diez' parti stiller op for første gang. Alt i alt: spansk politik i en nøddeskal.

Ole Olesen er cand.polit. og spanienkommentator

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her