Kommentar

Bemærkning til en skuffet teolog

Det vil gavne religionsdebatten at holde op med al den respektsnak. For i bund og grund handler det om, at de, der ønsker at alle andre skal have respekt for deres synspunkter, vil immuniseres over for andres kritik
30. januar 2009

I artiklen "Danskerne er ræligjøse analfabeter"den 24. januar luftes flere kraftige meninger om 'danskerne' - så forskellige danskerne nu engang må være. Der lægges hårdt ud med erklæringen: "Danskerne er uvidende, fordomsfulde og respektløse over for folk, der har en religiøs tro". Det mener teologen Iben Thranholm.

Man får lyst til at spørge, om ikke det er noget af en frækhed at erklære folk for religiøse analfabeter uden videre? Betyder det, at Iben Thranholm så omvendt er ateistisk analfabet? Og gavner det debatten og samtalen at komme med den slags udmeldinger?

Det er jo bemærkelsesværdigt, når man lige netop vil anklage andre(danskerne som helhed) for at være skyld i en skinger tone i religionsdebatten, at man så frejdigt erklærer denne ret store befolkningsgruppe for uvidende, fordomsfulde og respektløse over for religion, hvilket dog må forekomme en kende generaliserende, fordomsfuldt og respektløst.

Så får man umiddelbart den tanke, at den skingre tone ikke kun frembringes på den ene side af kirkemuren.

Ifølge artiklen er det endda ikke kun hardcoreateister og agnostikere, der er uvidende, fordomsfulde og respektløse. Det gælder åbenbart også de 85 pct. af danskerne, der er folkekirkemedlemmer. Hvis det også generelt gælder sidstnævnte gruppe, at de er uden viden, forståelse, og respekt for religion, så er det jo heldigt for teologerne, at de mennesker trods alt (eller måske derfor) er medlemmer af folkekirken endnu.

Angst eller bare modvilje

Der fortsættes med en svada om, at danskerne "ofte er både bange og afvisende over for troende".

Denne gamle traver bruges jo så ofte imod folk, der har noget imod noget - nemlig at de i virkeligheden er bange for det, som de ikke bryder sig om. Hvis du ikke bryder dig om religion, så er du bange og tør ikke at åbne dig for den herlige religion.

Problemet med en sådan påstand er jo, at den dels er fuldstændigt uunderbygget, og dels kan slynges ud imod et hvilket som helst standpunkt, idet man på bedste psykoanalytiske vis implicit hævder, at de mennesker, man taler imod, ikke selv er i stand til at forstå deres egne standpunkter og grundene til dem, hvilket man så hævder at være i stand til på deres vegne.

Respekt eller tolerance

Men så kunne man lige så godt uden videre hævde, at de religiøse, når de har noget imod ateisme, egentlig blot er bange for, at ateisterne har ret, og også at de er bange for den form for personlig frihed (og ansvar), som det ateistiske standpunkt åbner for, og at de ikke har den rette respekt for ateismen på grund af deres angst og lukkethed over for dette standpunkt. Og at kristne sjældent virkeligt forstår en ateists følelser, og endnu mere sjældent har den fornødne respekt for samme. Det er lige så sandsynligt og alligevel uunderbygget som den modsatte påstand.

Der er det jo heldigt, at ateister og agnostikere sjældent er lige så betuttede over ikke at blive forstået og anerkendt, som de religiøse er. Ellers kunne vi alle til hobe rende rundt og være meget betuttede.

Stop respektsnakken

Iben Thranholm er jo selv teolog, og det kan vel derfor ikke undre, at hun vil have religiøs respekt og gudfrygtighed. Det har religionernes repræsentanter jo altid forlangt.

Når hun ikke mener, at danskerne respekterer religioner nok, så kunne man jo sige, at respekt ikke er noget man automatisk har krav på. Og hvis 'danskerne' ikke skulle ønske at respektere kristendommen nok ifølge visse teologer, så er det måske et velovervejet standpunkt, og ikke nødvendigvis uvidenhed, fordomsfuldhed, lukkethed, dumhed - men netop blot et standpunkt.

Det ligger som en accepteret og uudtalt præmis i artiklen, at man skal respektere religion.

Men hvis man pr. automatik bør respektere hvem som helst og hvad som helst uden videre, når det forlanges, så mødes man som menneske med et krav om at respektere kristne, buddhister, kwakiutl-indianeres myter om tordenfuglen, homoseksuelle, heteroer, venstreorienterede, højreorienterede, desorienterede, asketer og libertinere ... Dette kunne let presse folk ud i en halvskizofren sindsstemning.

Måske ville det gavne religionsdebatten at holde op med al den respektsnak. Når nogen ønsker at alle andre skal have respekt for deres synspunkter, så betyder det som regel, at de vil immuniseres over for andres kritik. Et respektsamfund ville i den forstand være et kritikløst samfund.

Mon ikke det forekommer mere rimeligt at nøjes med at sige, at andre kan respektere én i det omfang de føler, at man fortjener respekt, og at resten må henhøre under tolerance.

Man må vel nok som menneske tolerere meget mere end man respekterer. Men at forlange alles respekt for det ene eller det andet giver ingen mening.

Thomas Dam Olsen er cand.mag.hist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tja, jeg kan jo kun tale for mig selv, men jeg er i hvert fald hverken bange for eller afvisende over for troende. Jeg er mere bare ligeglad. Ikke for at sige, at religion er uinteressant, men det er uinteressant at skulle sidde i en politisk korrekt "meningsudveksling", hvor man stryger hinanden med hårene, fordi det er det eneste man kan.

Jeg mener også at" ligeglad " er meget rammende for mit vedkommende . "Ateisme" er jo - ja - en isme - så det gider jeg ikke.
At kræve respekt , når man repræsenterer en religion der i dén grad fordømmer homoseksualitet samt kondomer i en AIDS og overbefolkningsituation ...
Well - Iben . Det er sgu´ikke en særlig respektabel vare du prøver at pushe . Undskyld bandeordet.
Hov ! så var jeg ikke helt ligeglad alligevel . Satans også...

Thomas Kyhn Rovsing Hjørnet

Når talen falder på respekt, var det nærliggende tillige at fremhæve den eklatante respektløshed, om ikke deciderede uforskammethed, som ligger i selve forventningen om at den religiøse forestillingsverden tages 'alvorligt'.

Jeg er enig i Thomas Dam Olsens artikel.
Til tider kan medierne gå i selvsving og drive kritikken af et bestemt emne ud i det perfide.
Men, at påstå at store dele af befolkningen er respektløs det er vist at gå for vidt.
Når ikke religiøse til tider giver udtryk for skarp kritik tror jeg personligt det er fordi de samme ikke-religiøse er spændt til bristepunktet af tolerance overfor al denne religion.
Ikke-religiøse er trods alt krænket helt fra barns ben ved at blive født ind i en folkekirke.
Når vi selv får børn skal vi gud-døde-mig rapportere dette på et kirkekontor.
Hvis man tager skridtet og melder sig ud af folkekirken er man stadig med til at betale hundredevis af millioner til vedligeholdelse af 1000 stort set tomme kirker, biskopper, præster osv.
Derudover må vi se på at præster sendes til Irak, Afghanistan og lign. steder i vores heroiske forsøg på at redde verden ved at plaffe muslimer. Og ja, det er vi også med til at betale.

Endelig er det jo lykkedes diverse nyreligiøse bevægelser at gennemtrænge DR. Sendefladen på P1 er overfyldt med virksomhedspræster, coaching osv.
Og bedst som man tror der kommer en pause i alt dette middelalderlige hysteri så kommer minsandten Iben Thranholm med hendes "Religionsrapport". Jeg indrømmer at der har været interessante passager og måske endda et helt program, der var interessant fra ende til anden.
Men, helt generelt er det et talerør for alle, der tror. Tro mig her og tro mig der. Tro mig alle vegne. Troendes syn på dit, dat og det hele.
Ikke specielt afspændende for ikke-religiøses tolerancetærskel.

Ja, for slet ikke at tale om den lille ordleg teologerne altid trækker op af hatten, om at det jo slet ikke kan lade sig gøre ikke at tro: Ikke at tro er også at tro, triumferer de hver gang.
Og synes vel, at de har sagt noget vældig klogt.

Ja Peer - enig . Det er som bekendt det samme som at hævde,at hvis man ikke samler på frimærker - ja så er ens hobby - at man IKKE samler på frimærker . MEGET dybt

Lars Christiansen

Tja, hvis man bruger meget tid på at gå rundt og fortælleralle, der gider høre det, at man i hvert faldt ikke samler på frimærker og i øvrigt synes, at frimærker er spild af tid og en latterlig beskæftigelse, så nærmer det sig faktisk en hobby.

Ole Magnussen

Tak for en klar og brugbar analyse. Velskrevet og i dejligt beheskede vendinger. Bare de religiøse tågehorn ville tage ved lære af Thomas Dam Olsen - så kunne de måske også få lidt respekt?

Lars Christiansen

TDO skriver: "Der er det jo heldigt, at ateister og agnostikere sjældent er lige så betuttede over ikke at blive forstået og anerkendt, som de religiøse er."

Hmm ... har han ikke hørt om Ateistisk Selskab, Humanistisk Samfund o.l. foreninger? De virker da ret betuttede og forhippede på forståelse, anerkendelse og respekt.

@Peer Bentzen

Muligvist har teologerne ret i at det ikke kan lade sig gøre ikke at tro - men i så fald er det da ikke sikkert at en tro går i samme retning som teologerens - eller noget alment kendt i det hele taget.

Ordet: Tro - bruges vel af mange blot som:
Det at man mere/mindre midlertidigt godtager
nogle formodninger som gyldige

- det ku lisså godt være en
tro på spaghettimonstret. Hvis tilhængere
bestemt bør have lisså meget sendetid i medierne, som teologerne får.

"ikke at tro er også at tro" ... nej, det er det ikke. Ikke at tro er mangel på tro, fravær af tro, total udeladelse af tro. Jeg tror ikke.

Så er der jo en del religiøse der bruger som argument, at folk også "tror" på videnskab - men deri ligger den iboende konflikt mellem religion og videnskab. Videnskab er "falsifiable" på engelsk, med andre ord er det muligt at påvise at noget er forkert i den videnskabelige sfære - og det accepterer videnskabsmænd som en ny stump af viden (ikke tro), som de efterfølgenden kan bygge videre på.

Religion er derimod et statisk system, der ikke frivilligt tilpasser sig ny viden - kun når det er absurd udi det ekstreme sker der et paradigmeskift. Her snakker jeg ikke om religiøse mennesker - en kristen kan jo sagtens acceptere videnskab - men mere om religion som konstruktion. Var det ikke kun et par år siden at Vatikanet sagde undskyld for inkvisitionen? Eller har de stadig ikke gjort det? Det demonstrerer fint hvor statisk det system er.

@ Kim Gram

Jo, men det føles jo mest af alt som at man er fanget i en sproglig fælde, og ikke i én der har ret meget med virkeligheden at gøre, når man får den med at ikke-tro også er en tro smidt i hovedet.

Noget helt andet er, at det ofte i den brede offentlighed betragtes som finere at tro end ikke. Som en eftertragtelsesværdig menneskelig kvalitet. Der er faktisk lidt snob over det. Spøjst!

Hans Jørgen Lassen

Den der med, at ikke-tro også er tro viser netop, hvor angste de troende er. De kan slet ikke klare, at der er nogen, som aldeles forkaster deres verdensopfattelse. Det skinner jo også igennem i udtalelserne fra disse teologer.

Så de troende vil helst med vold og magt, samt logiske krumspring at få draget os hedninge ind under samme paraply som dem selv. Alt andet ville være en ubærlig anfægtelse af deres egen tro, og fuldstændig spolere deres sjælefred.

En ganske pudsig psykisk mekanisme, der her gør sig gældende. Man kan givetvis også iagttage den i andre sammenhænge.

Men der er selvfølgelig også det alternativ, som vi så demonstreret i den oprindelige artikel: overbærende og nedladende at beskylde os forhærdede ateister for at være uvidende om troens sande indhold. Havde vi blot vidst og forstået, så ville vi blive revet ud af vore vildfarelser.

Den slags er sgu til at brække sig over.

Claus Oreskov

Det kuede og logrende menneske, viser altid respekt – det respektløse og frække individ, er som ofte, en person der har noget på hjertet.

@Peer Bentzen

Ordet: Tro - betyder vist: Viden som man er tryg ved - altså noget man har godtaget som viden.

Eks. Hvis jeg anfører:

1 , 3 , 5, 7, 9, 11, --

Vil du nok tro at næste tal er 13 -

Det er jo også en glimrende tro ( Viden du kan være meget tryg ved ) - men netop kun tro - fordi det er jo ikke helt sikkert at jeg havde tænkt mig at det næste tal virkeligt skal være 13.

@Peer Bentzen

Det var et eksempel på at begreberne: Tro, håb og kærlighed - slet ikke behøver være knyttet til religion - men også er og virker indefor kunst og videnskab - og livet i det hele taget.

Og Vi har jo p.t. ingen gode grunde til at forudantage(!) at vi nogensinde vil komme ud for noget der aldrig vil kunne forklares rent materialistisk.

Alle de "ikke-troende" overser, at det i bund og grund er en trossag, om menneskets videnskabelige erkendelse overhovedet er reel eller blot en illusion. Det vil man ligesom ikke selv være i stand til at afgøre.
Kun troen på vestlig logiks overlegenhed holder troen på erkendelsens mulighed oppe.

Peter Hansen: videnskab er jo netop ikke tro. Tro er tro. Videnskab er videnskab. Det er to fuldstændigt forskellige ting. Jeg har også læst de store filosoffer, så jeg er med på hvad du mener med "om menneskets erkendles er reel eller blot en illusion", men for at stille det overskueligt op:

tro:
"sådan her er verden"
"hvorfor?"
"sådan er det bare"

videnskab:
"sådan her er verden"
"hvorfor?"
"vi har en lang række af indicier og beviser, der tilsammen tegner et overbevisende billede. Det betyder ikke at det er en endegyldig Sandhed med stort S, men blot at vores observationer lader til at beskrive virkeligheden præcist"

Du har en noget fundamentalistisk opfattelse af tro, Grab Ibesen. Troen bygger på erkendelsen af tvivlen, først og fremmest. Den udgiver sig ikke for at være en sandhed mejslet i sten, tværtimod er troen erkendelsen af menneskets fundamentale usikkerhed i verden.
Den dogmatik, du henviser til, forlod kristendommen med Thomas Aquinas.

Så nu er jeg både troende og fundamentalist? :o)

Det er klart at jeg satte tingene på spidsen i den opstilling, men ikke desto mindre mener jeg det indiskutabelt at tro i den religiøse forstand og det du vælger at kalde "tro" i den videnskabelige forstand er to vidt forskellige ting - hvorfor jeg heller ikke ønsker at sige, at jeg "tror på" de ting videnskaben har fundet frem til. Jeg vil hellere kalde de ting facts, og samtidig sige, at facts kan ændre sig - dvs. at facts ikke er lig med sandhed.

Men tak for at du kalder mig middelalderlig :)

Nogen tror på præsten og andre tror på videnskabsmanden, - jeg vælger det sidste, men jeg griner ikke af dem der vælger det første.

Og jeg respekterer - ikke deres tro - men deres ret til at tro hvad de vil.

Men kræver de at jeg forholder mig til deres tro, så får de altså fingeren.

Når de påstår at kristendommen er en del af min kulturarv, så giver jeg dem ret, men hvis de så anfægter min ret til at tro at kristendommen er en filosofi skabt af mennesker, og påstår at den er givet af en gud, så får de fingeren.

@Grab Ibsen

Ret nøjagtigt: Det at menneskene nok aldrig kan komme udenom det: At tro - "kupper teologerne"
så til at der nødvendigvis så også må være religion - religiøs tro.

Hans Jørgen Lassen

Peter Hansen skriver:

"Troen bygger på erkendelsen af tvivlen, først og fremmest."

Det er derfor trosbekendelsen lyder:

Vi tvivler i nogen grad på Gud Fader, den Almægtige,himlens og jordens skaber.

Vi er lettere skeptiske med hensyn til Jesus Kristus, hans enbårne (kan man nu være sikker på det?) Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden (muligvis, selv om det nu lyder bizart i vore oplyste tider), født af Jomfru Maria (lad gå med den), pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels (ja, ja, meget skal man høre), siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde (men det kommer vi nok ikke til at opleve).

Vi tror på Helligånden, altså tror og tror, sådan skal det jo heller ikke forstås, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund med kaffebord bagefter, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv, subsidiært bare et lidt længere liv.

Tak til Thomas Dam Olsen for en glimrende kommentar. Så håber jeg blot at chefredaktøren læser den og indser, at han ikke længere er ansat på Kristeligt Dagblad.
Det er muligt, at kristendommen er en del af vores kulturarv, men at vi har fået et demokratisk og liberalt samfund er ikke på grund af kristendommen, men nærmere på trods af denne.

Videnskaben jo både tillader og anbefaler: Tvivl på - og sanseefterprøvning af dens trossætninger. Problemet er bare at det umiddelbart ser lidt umuligt ud - mht. meget historie ( og naturhistorie ) - videnskab. det er vel lige netop den svaghed teologerne udnytter så meget som de kan.

Claus Oreskov

Vågn dog op til virkeligheden. Videnskab er ikke en tro, og tro er ikke videnskab. Du behøver ikke at tro på: TV apparatet, den elektriske røremaskine; flyveren til Amsterdam, og penicillinen der skal helbrede din syfilis – for at det alt sammen fungere. Fordi videnskaben har regnet det ud for dig – du skal bare tænde for kontakten, så stråler lyset dig i møde. Der går ikke et sekund, hvor de troende ikke betjener sig af resultaterne, af videnskabelig tænkning, og alligevel fornægter disse vrøvlehoveder videnskaben.
At tro ikke skal tilegnes videnskabeligt uden at miste sit grundlag, kan du læse om, hos særlingen, Søren Kirkegaard i bogen: ” Afsluttende Uvidenskabelig Efterskrift”.

At historievidenskaben måske har nogle svagheder mht. sanseefterprøvbarhed gør nu ikke så meget: For selv om den materialistiske historieopfattelse jo er meget vigtig - er det jo blot endnu vigtigere at få løst klodens HER og NU strukturproblemer - dvs. at få indført fælleseje til produktionsmidlerne.

Claus Oreskov: ahhh, nu sku man måske lige holde tungen lige i munden, og lade være med at kalde alle religiøse for fundamentalister. Man fornægter jo ikke per definition videnskab bare fordi man er religiøs.

Netop - som Kim Gram bemærker - så er religionens styrke dens rigiditet. "Styrken i troen" Det uforanderlige, et holdepunkt i en uforståelig og uoverskuelig verden, hvor selv ikke videnskabsmænd helt kan forstå eller overskue verden.

Og de folk der søger til religionen, er derfor ofte ofte grundlæggende utrygge. Men religionen giver dem ikke den tryghed de søger, for utrygheden kommer ikke udefra, men ligger dybt i deres sind.

Og når religionen ikke var svaret så begynder de at søge en forklaring et andet sted, - alle andre steder end i dem selv. Og menneskets kreativitet er jo uforlignelig, så de finder den altid ... og for det meste i form af et fjendebillede.

... og så starter den næste religionskrig!

Inger Sundsvald

”Der går ikke et sekund, hvor de troende ikke betjener sig af resultaterne, af videnskabelig tænkning, og alligevel fornægter disse vrøvlehoveder videnskaben.” Citat af Claus Oreskov.

Man overser, at der er rigtig mange mennesker, som har ’beviser’ for ’noget mere’. Det kan være selvoplevede, eller for den sags skyld, udsagn fra nogen som man opfatter som yderst troværdige. Disse kilder kan ’konfirmere’ allehånde ’oplevelser’, lige fra helbredende pæne sten med en særlig kraft, som bare skal bæres tæt på kroppen, til grøn te, ånder og ufoer. Disse mennesker er ikke idioter, men letpåvirkelige. Hvorfor er de det? Og hvad skal man gøre ved det?

@Inger Sundsvald

Formodentligt er der da meget mere
( Det besynderlige er jo kun besynderligt i forhold til
( relativt ) hvad man forud anså for gældende ) -
men HVIS det skal tages alvorligt af videnskaben
skal det jo være alment sanseefterprøvbart.

"alment sanseefterprøvbart." er nok lovligt svært for mange naturvidenskabelige dicipliner at leve op til ;-)

Og selvfølgelig er der mere mellem himmel og jord .... min far påstod f.eks. at han var en reinkarnation af Napoleon, og da jeg bad ham bevise det, demonstrerede han at han trak vejret på nøjagtig samme måde som den afdøde kejser ;-)

Inger Sundsvald

En opfattelse, som jeg også selv kan tilslutte mig er, at alt hvad der i dag er bevist videnskabeligt, har haft en tid, hvor det ikke var bevist ;-)

Synes også at hvis religionerne vil have mere respekt bør de også blive bedre til at forklare sig
selv - hvad det NØJERE er at de bliver stødt over -
f.eks. forklaringen i Muhammedkrisen - at det mere var dens omstændigheder - det at Jyllandsposten's redaktion blev opfattet som bonkammerater med statsmagten - der gjorde at den sag blev opfattet som en statshetz imod en befolkningsgruppe - er noget man umiddelbart bør tage seriøst.

Men hvad med Jens Jørgen Thorsens Jesusmalerier - HVORFOR er det stive lem mere forargelighedsvækkende ( for nogle ) end det at afbilde en mand ophængt lidende på et trækors - med nagler gennem hænderne - tornekrone osv. ?

Kære Kim Gram,

en stiv pik vs. tortur på korset? Tjahh, - kristne er vel bare mere sexualforskrækkede end andre, - derfor skulle deres guds nedstigning til jorden selvfølgelig starte med en fornægtelse af sex, og slutte med lidt god og blodig vold - tænk hvis bare det der æble, der efter sigende var nogen der plankede og åd i Paradis, havde skabt en bevidsthed om det forkerte i vold, istedet for bare at belaste dem med en latterlig blufærdighed?

Per Holm Knudsen

Sven Karlsen: derfor skulle deres guds nedstigning til jorden selvfølgelig starte med en fornægtelse af sex

Kristendommen fornægtede ikke sex i starten, tværtimod så er kristendommen grundlagt på dyresex, idet jomfru Maria blev besvangret af en due - ikke så imponerende som Leda og svanen - men alligevel.

@ Sven Karlsen:

"Netop - som Kim Gram bemærker - så er religionens styrke dens rigiditet. "Styrken i troen" Det uforanderlige, et holdepunkt i en uforståelig og uoverskuelig verden, hvor selv ikke videnskabsmænd helt kan forstå eller overskue verden."

Jeg tror ikke der er nogen her der vil nægte, at religion har indflydelse på og magt over mennesker. Det er jo ikke ligefrem noget en lommepsykolog ikke kan forklare.

Kære Grab Ibesen,

"Jeg tror ikke der er nogen her der vil nægte, at religion har indflydelse på og magt over mennesker." - skriver du.

jeg er nu ikke sikker på begge ting, - indflydelsen vil de fleste nok anerkende, men jeg har da hørt en del kristne - tror nok at de hører til protestantismen, men er ikke sikker - der mener at det troende menneske har enfri vilje, og så kan den vel ikke være underlagt en religiøs magt?

Anyhow, - jeg ved det ikke, men lader mig gerne belære og oplyse om dette;-)

Kære Per Holm Knudsen,
duen må så være de kristnes (jeg hader det begreb, for de tror jo på den bibelske gud, - eller hvad?) absolutte brud med den gamle religion, som vist nok straffede sodomi med døden ved stening?

Men stadigvæk - om det er Leda og Svanen eller Maria og Duen, så er de stadig så bornerte at sex skal pakkes ind i en allegori, - hvorfor så ikke gøre det samme med volden ... lad Hæ'sus blive slugt af Fugl Phønix, eller så'n noget?

Sven Karlsen: jeg tror vi er ude i så svævende territorium nu at enhver synsvinkel kan virke legitim =) Lad os bare kalde det noget andet end "magt" så, men jeg tror (hihi) da at en kristen - altså en Kristen der faktisk tror på Gud - lader sig guide af kristendommens bud, og af autoritetspersoner inden for pågældende religion, og det er vel også en slags magt.

Uanset - så er det jo lidt en anden diskussion efter min mening, idet det her virker som to ikke-troende der diskuterer religion =)

Kære Grab Ibesen,

tal for dig selv, - jeg tror...

... jeg tror på sommeren,
jeg tror, jeg tror på sol igen,
at nyde skov med grønne stier
osv. ;-)

Niels-Holger Nielsen

Jeg tror ikke på nogen guder, det gælder også deres sønner, disciple og forkyndere. Altså er jeg ikke-troende, ateist om man vil. Her gik jeg og troede, at troen var noget, som man aktivt skulle vælge til. Altså, vi er alle mennesker. Nogle er troende; de er altså troende mennesker. Vi andre er stadig "bare" mennesker. Nogen har så ment at vi mennesker skal have en speciel betegnelse, nemlig ateister. Vi skal altså defineres ud fra andres tilvalg, hvilket selvfølgelig er noget vrøvl. Underforstået siger det, at ikke-tro er noget man aktivt skal vælge fra. Denne stillen tingene på hovedet er en historisk rest af de troendes absolutte herredømme, som de åbenbart ønsker tilbage! Deres historiske ret, så at sige.
Hvis vi ikke vil med det gode, så forlanger de salmesang og bøn i offentligheden. Så kan man se hvem der pjækker. Troens inderlighed kalder man det.
Personlig har jeg ikke noget mod religion, det er jo blot en af de mange besynderlige ting, som mange mennesker finder på at tro på. Hvad angår personlige kristne, så har der jo gennem tiderne været mange gæve personer i denne kategori. I flæng kan nævnes Ghandi, Harald Søby og tårbækpræsten, men der er mange flere, som jeg gerne respekterer. Deres tro er derimod noget vrøvl, som jeg normalt kun kommenterer, når de fremturer. Og det gør de efterhånden ofte. De har det altså ikke så godt med fritænkere og "hedninge". Historisk set er det netop det den væmmelige side af religionen. Hvorfor kan disse troende mennesker ikke bare have det godt med deres tro? Og respektere os andre, som har det vældig godt uden.
Troende skal da bare glæde sig over, at de angivelige lever længere og er lykkeligere end menneskene. Lad da os andre leve livet farligt i fred!
venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

Undskyld: Søbye, den gæve Blovstrødpræst, som aktivt sagde fra over for den smagløse sammenblanding af kirke og kongerøgelse. Hvoraf kommer det sig iøvrigt at de hellige mener, at kongehuset har en vigtig stilling i religionen? Eller det er måske bare en sammenblanding mellem religion og plat nationalisme? Jeg tror, at min respekt for de hellige hvis de ikke var så optaget af at blande deres inderlighed sammmen med verdslig sager.

Niels-Holger Nielsen

Jeg tror, at min respekt for de hellige hvis de ikke var så optaget af at blande deres inderlighed sammmen med verdslig sager.

Jeg tror, at min respekt for de hellige ville vokse, hvis de ikke var så optaget af at blande deres inderlighed sammen med verdslig sager.

Religion er en privatsag!

Lars Christiansen

Jeg tror, at min respekt for politikere ville vokse, hvis de ikke var så optaget af at blande deres ideer sammen med privatsfæren.

Politik er et offentligt anliggende!

Ja-ja, - men hvis man godt vil have en toppost i frimurerlogen, så er det nu en hurtig genvej at få sig en teologisk embedseksamen ;-)

Sider