Læsetid: 2 min.

Dækningen af Gaza/Israel-konflikten er skævvredet

Thue Kjærhus skriver i Information den 24.-25. januar, hvor utilfreds han er med det, han mener, er dansk antisemitisk mediedækning af situationen i Gaza og Israel. Jeg mener, at han ser helt forkert på både situationen og på mediernes dækning af den
Debat
27. januar 2009

Jeg vil give Thue Kjærhus ret i, at der er en ensidig mediedækning af Israel/Palæstina-konflikten. Thue Kjærhus ser det bare fra den forkerte vinkel. Der har gennem hele mit liv været en 'antipalæstina' mediedækning. Kun for nylig er man begyndt at vise nogle klip i nyhederne fra den palæstinensiske side. Jeg mener derfor kun, at det er fair, da man næsten aldrig har set noget fra deres side. Det betyder bare, at medierne er begyndt at vise situationen lidt mere alsidigt end tidligere, selv om jeg dog stadig synes, at det er den Israelske side, der lægges mest vægt på.

Uligevægtig dækning

Med hensyn til mediedækningen af demonstrationerne for Israel og for Palæstina var der overhovedet ingen mediedækning af demonstrationen for Palæstina. Jeg sad og så fjernsyn hele eftermiddagen og aftenen for at se noget fra demonstrationen. Men det eneste, man så, var et overblik over en tom Rådhusplads, fordi demonstrationen var gået over til Christiansborg. Man fik kun at vide, hvor mange demonstranter, der havde været på den nu tomme Rådhusplads. Hvordan kan Thue Kjærhus mene, at det er uretfærdigt, at der ikke blev vist nogle af talerne fra demonstrationen for Israel, når der slet ikke blev vist noget fra demonstrationen for Palæstina?

Selvfølgelig er det dårligt at demonstranterne for Israel ikke føler sig sikre, når de tager til demonstration, da dette er indskrænkelse af forsamlingsretten. Det skal der helt klart gøres noget ved.

Jeg mener, at Thue Kjærhus og Mogens Rukow (manuskriptforfatter, der har skrevet i Jyllands-Posten om emnet) har tolket Per Marquards tegning i Politiken forkert. Mogens Rukow kommer med alle mulige eksempler på, hvad nazisterne gjorde, som israelerne/jøderne ikke gør nu. Jeg tror, tegningen skal hentyde til, at israelerne misbruger deres magt over palæstinenserne på trods af, at deres slægtninge har mærket, hvad det vil sige på egen krop. Israel har overtaget et land, som tidligere var palæstinensernes, og israelerne har spæret palæstinenserne inde i en ghetto (Gaza). Israelerne har de bedste - og langt flere - våben og USA på deres side og kan derfor true palæstinenserne til at være i denne ghetto. På den måde kan man i tegningen se en sammenligning mellem jødernes situation i ghettoerne under Anden Verdenskrig med den nuværende situation i Gaza.

Fjendtlig indstilling

Derudover synes jeg også, at det er meget tankevækkende af Mogens Rukow netop i JP, kommenterer en tegning på følgende måde: "En krænkelse af vores historiske viden. Vores indsigt, vores fornuft, den politiske nøgternhed -" efter Muhammedtegningerne blev bragt samme sted. Det var åbenbart okay at tegne tegninger af Muhammed i Danmark, men når man begynde at tegne noget om jøder er det en helt anden sag. I forbindelse med Muhammedkrisen brugte JP hele tiden undskyldningen 'ytringsfriheden', og selvfølgelig havde man da lov til at trykke disse tegninger, men hvad er forskellen? Når Mogens Rukow skriver, at det er krænkelse af den politiske nøgternhed er der noget der ikke stemmer, hvis det ikke gælder alle parter.

Det kan godt være, at Politiken har bragt en tegning, der er antisemitisk efter EU's definition. Men hvad kan man så kalde Muhammedtegningerne? Det må da også være en slags 'antisemitisme', hvor indstillingen så er fjendtlig over for muslimer.

Jeppe Agerup Mortensen er gymnasieelev

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Frederik Jørgensen

Poya Pakzad:

En to-stats løsning ville næppe være en holdbar løsning så længe Hamas, der har Israels udslettelse som mål, er ved roret i Gaza.

Demografisk krigsførelse er absolut ikke uskadeligt - i sidste ende er det vel det, der kan komme til at koste allerflest menneskeliv.

Joda - Hamas er et nazistisk parti, der har den jødiske befolknings udslettelse som sit højeste mål - Israel er et demokrati, der beskytter sine egne statsborgere (og ikke bruger dem som skjold, som visse andre...), og som er villig til at få en holdbar løsning på konflikten.

Vilhelm von Håndbold

...og indianerne var Antikristne?

Birte Frandsen

Kære Sven Karlsen
Racistisk--det har jeg aldrig skrevet noget om i relation til Zionisme.

Ja--jeg ville finde det rimeligt at Skåne,Halland og Blekinge samt hele Sønderjylland blev dansk igen-ha--Men det er jo således -at i krige besætter man land-
og derfor besatte israel også bl.a. Sinai--som
de gav tilbage for accept fra Sadat--hvilket jo kostede ham livet.

Hvad Israel ønsker for at trække sig helt tilbage er
FRED.

Vilhelm von Håndbold

"Men det er jo således -at i krige besætter man land-
og derfor besatte israel også bl.a. Sinai--som
de gav tilbage for accept fra Sadat--hvilket jo kostede ham livet.

Hvad Israel ønsker for at trække sig helt tilbage er
FRED."

Hvis man besætter et territorie under krigstid, så må man ikke overføre dele af egen civilbefolkning ind på de besatte territorier...det er international lov artikel 49 stykke 6 i den fjerde Genevekonvention.

Israel gik umiddelbart efter besættelsen af det arabiske territorie i 1967 hastigt igang med bosættelser og overførsler af egen befolkning til nyeligt besat territorie.

Du nævner Sinai, og her fordrev daværende general Ariel Sharon tusinder af arabere væk, for at bygge den nye jødiske by, på det erobrede territorie i Sharm el Sheikh i Sinai...kaldet Yamit. Det var derfor Sadat op til 1973 advarede adskillige gange: "Yamit means war".

Det er ikke kutyme at man besætter et land og annekterer det uanset om krigen er defensiv eller aggressiv..."Det er utilladeligt at erhverve territorium gennem krig," det er artikel 2 i FNs Charter.

Og hvis Israel i sandheden var interesseret i fred frem for ekspansion, så ville de ikke formelt og officielt have insisteret på at beholde Sharm el Sheikh i FN... Og hvis de i sandhed var indstillet på at udveksle stjålen land til fordel for fred, hvorfor accepterede de så ikke Sadat og Jordans ubestridelige tilslutning til den svenske FN mægler Gunnar Jarrings betingelsesdokument, der kaldte på egyptisk anderkendelse af Israels ret til at leve inden for fred og anderkendte grænser? Hvorfor afslog Israel generalforsamlingens tilskyndelse til fred i overenstemmelse med FN 242, som det eneste land i ledtog med USA?

Israel valgte ekspansion frem for fred, og Sadat angreb som advaret i 1973...da Israel næsten var ved at tabe kampen, indgik Israel i en fredsaftale og returnerede landet i 1978..i en fredsaftale der var fuldkommen identisk med det som Sadat tilbød i februar 1971...dog nu med det klare ønske om etableringen af en palæstinensisk stat side om side med Israel.

Sidstnævnte er stadig ikke sket...og Israel besætter stadigvæk efter 42 år Gaza, Vestbredden og Østjerusalem, som verdensretten i 2004 betegnede og beskrev som "besat palæstinensisk territorium."

Israel skal trække ud som forhåndsbetingelse for fred..men det er tydeligt, at de insisterer på ekspansion...hvorfor ellers subsidiere så mange bosættelser hele tiden på territoriet?

Man skal være bevidst blind, hvis disse ting bare flyver hen over hovedet på en, der angiveligvis har så dybtsiddende overbevisninger, at man kan sige med sikkerhed, at Israel trods deres feje angreb i Gaza er interesseret i fred.

Martin Kaarup

@Poya Pakzad

Jeg er enig i din hovedlinje hele vejen igennem indlæggene her.

Det er interessant at opponeneterne oftest anvender de samme 4-6 argumenter, skønt argumenterne mere end ofte enten savner logisk sammenhæng eller er i modsttrid med kendsgerningerne.

@Jeppe Agerup Mortensen

Tak for en fin og sandfærdig artikel. Det er modigt og retskaffent gjort.

Sider