Interview

'Danmark lukrerer på euro-landene'

Den europæiske valutapolitiske revolution er en succes, som Danmark bør deltage i, siger Peter Nedergaard, professor på Statskundskab
-ØMU-samarbejdet er garantien for, at tingene ikke går amok i nationale fordele, hvor alle forsøger at skaffe sig fordele på kort sigt - hvad der ender med at blive til alles ulempe på lang sigt,- siger Peter Nedergaard.

-ØMU-samarbejdet er garantien for, at tingene ikke går amok i nationale fordele, hvor alle forsøger at skaffe sig fordele på kort sigt - hvad der ender med at blive til alles ulempe på lang sigt,- siger Peter Nedergaard.

20. januar 2009

Der er vingesus i telefon-røret, når Peter Nedergaard karakteriserer indførelsen af euroen som "uden sidestykke i historien". Professoren understreger, at han ikke er ukritisk eller lallebegejstret, men hans konklusion på ØMU-samarbejdet er, at "samlet set har forløbet af denne europæiske valuta-politiske revolution været en solid succes".

- De sydeuropæiske lande har store underskud på betalingsbalancen, omvendt har Nordeuropa store overskud. Kan så ulige udvikling mellem regionerne ikke på sigt skabe spændinger?

"Jo, hvis det fortsætter år ud og år ind, men næppe hvis det går for sig i en begrænset årrække. I USA synes man jo heller ikke, at det er et problem, hvis Nebraska har underskud og Florida har overskud på de interne betalingsbalancer."

- Danmark har stor økonomisk udligning mellem regionerne, groft sagt fordi Bornholm ikke kan nedjustere sin kronekurs og blive konkurrencedygtig med Trekantsområdet. Mangler der ikke tilsvarende omfordelingssystemer mellem rige og fattige eurolande?

"Det er der jo allerede i form af Regionalfonden, Samhørighedsfonden og Socialfonden, som poster milliarder af euro ud til de mindre udviklede områder. Derudover er der EU's landbrugspolitik, som også spiller en stor rolle for omfordelingen."

"Intet andet samarbejde mellem lande indeholderlige så meget omfordeling som det europæiske."

Se på fordelene

- Det græske betalings-balanceunderskud er på 15 procent af BNP - når jeg tænker på det ramaskrig, det vakte, da Danmark havde et underskud på fem procent af BNP ... burde omfordelingen ikke være meget større?

"Det kan vi hurtigt blive enige om. Men det er jo sandsynligvis heller ikke noget, der varer ved. Og som sagt - jovist er der problemer, men lad os nu se på fordelene."

"Der har længe været en økonomisk krise under opsejling, skabt af en uansvarlig amerikansk politik med alt for lave renter og en alt for ekspansiv finanspolitik. At Bush har finansieret krigeni Irak via underskud på statsbudgettet, har givet uligevægt i hele verdensøkonomien. Og det spiller nu ind over for den europæiske økonomi i form af recession, nedskrivning af vækstforventninger, fyringer osv."

"Hvis vi i den nuværende situation ikke havde haft ØMU'en, så havde det ene land efter det andet nedskrevet deres nationale valuta. Og på et eller andet tidspunkt var det slået over i national protektionisme - hvor alle sagde: Jamen, de andre nedskriver jo bare deres valuta for at få konkurrencefordele, så nu sørger vi for at holde udenlandske produkter ude."

"Det så vi ske efter olie-krisen i 73-74 og i løbet af 70'erne. ØMU-samarbejdet er garantien for, at tingene ikke går amok i nationale fordele, hvor alle forsøger at skaffe sig fordele på kort sigt - hvad der ender med at blive til alles ulempe på lang sigt."

Ikke en spændetrøje

- Stabilitetspagten har en yderst stram holdning til budgetunderskud. Hele seks lande er pålagt at stramme finanspolitikken, i en situation hvor væksten i forvejen er utilfredsstillende. Kan det ikke forstærke krisen?

"Jo - på kort sigt, men på lang sigt er det jo godt at have nogle sunde finanser. Amerikanerne ville have prist sig lykkelige for at have haft en stabilitetspagt under Bush, så kunne han ikke have gældsat kommende amerikanske generationer i den grad, som er tilfældet nu."

"Stabilitetspagten er en målsætning, ikke en spændetrøje. Man accepterer, at lande kører med større underskud, hvis der er særlige problemer med lav vækst og arbejdsløshed. Så jeg synes, man har fundet en forholdsvis god balance, hvor man har pålagt sig selv nogle bindinger - dels af hensyn til prisstabiliteten, dels fordi det er solidarisk over for ens børn og børnebørn ikke at feste på deres bekostning."

"Måske skal man holde en lille fest nu, men hvis nogle lande valgte at feste hele tiden, ville det skabe nogle udpumpninger i økonomien, som ville modvirke ØMU'ens målsætning om prisstabilitet."

- Et alternativ til at Danmark gik ind i eurosamarbejdet kunne være at opgive fastkurspolitikken?

"Enten skal vi opgive fastkurspolitikken, eller også skal vi gå med i euroen. Nu får vi kun ulemperne ved, at kronen er bundet til euroen, men ikke fordelene i form af medindflydelse. Meget tyder på, at eurolandene bliver kernen i det ny EU-samarbejde. Derfor vil de østeuropæiske lande så gerne ind - så vi kommer til at være et af ganske få lande, der er udenfor."

"Der ville næppe ske det store i forhold til euroen ved at slippe den faste valutakurs, selv om der er risiko for galopperende inflation. Danmark ville stadig lukrere på den stabilitet, som landene omkring os skaber."

"Spørgsmålet om euroen kan koges ned til, om Danmark skal være egoistisk eller solidarisk. Jeg synes, man skal være solidarisk. Man skal ikke bare lukrere på, at andre lande skaffer goder til veje, som man gerne vil nyde godt af, men ikke betale for."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu